1
00:00:06,000 --> 00:00:09,575
Fred være med jer,
og Allahs barmhjertighed og velsignelser.

2
00:00:09,575 --> 00:00:14,630
Mine ærede brødre, jeg ønsker jer
en accepteret faste, og jeg beder Allah,

3
00:00:14,630 --> 00:00:19,910
ophøjet og lovprist være Han,
om at acceptere jeres
faste og jeres nattebønner.

4
00:00:19,910 --> 00:00:22,382
Vi beder Allah, den Mægtige,

5
00:00:22,382 --> 00:00:31,350
om at velsigne os i denne ærværdige måned
og gøre den til en velsignet måned for os,
over os og i hele vores liv.

6
00:00:31,350 --> 00:00:42,770
I dette første afsnit af programmet
Halaqa Online med emnet Vejen til Iman
rejser jeg følgende spørgsmål:

7
00:00:42,770 --> 00:00:51,539
Mange af os er dygtige til at præsentere
den islamiske verdensanskuelse (’aqida),
imans søjler og forklare dem.

8
00:00:51,539 --> 00:01:01,230
Nogle af os – faktisk mange af os – er
dygtige til at fremføre de absolutte
beviser og argumenter for denne ’aqida.

9
00:01:01,890 --> 00:01:11,170
Men hvem er det, der indser vigtigheden
af at overbevise mennesket om,
at han har brug for iman?

10
00:01:11,170 --> 00:01:14,893
I denne tid, som er
domineret af en kultur,

11
00:01:14,893 --> 00:01:23,470
der har overbevist mange mennesker –
især dem, der lever under den vestlige
kultur – om, at du, menneske,

12
00:01:23,470 --> 00:01:33,954
kan leve dit liv, opnå lykke og højnelse
uafhængigt af beslutningen i spørgsmålet
om, hvad der ligger bag universet,

13
00:01:33,954 --> 00:01:42,829
mennesket og livet; eller med andre ord,
uafhængigt af fastlæggelsen af det,
der kom før dette jordiske liv,

14
00:01:42,829 --> 00:01:51,710
og det, der kommer efter det,
samt dets forhold til det,
der kom før, og det, der kommer efter.

15
00:01:51,710 --> 00:01:53,814
Den har overbevist dem om, at du,

16
00:01:53,814 --> 00:02:03,290
menneske, kan leve et tilfredsstillende
liv uden at have en altomfattende
idé om universet, mennesket og livet.

17
00:02:03,290 --> 00:02:10,446
Under disse omstændigheder
og under vægten af denne kultur,
hvordan kan man så overbevise et menneske,

18
00:02:10,446 --> 00:02:14,023
der er påvirket af eller har
levet under denne kultur?

19
00:02:14,023 --> 00:02:20,996
Hvordan kan man overbevise ham: Du,
menneske, vil ikke opnå den lykke,
du søger, medmindre du har iman,

20
00:02:20,996 --> 00:02:28,130
og medmindre du fastlægger
din livsanskuelse i dette jordiske liv
og kendskab til det, der kom før det,

21
00:02:28,130 --> 00:02:35,490
og det, der kommer efter det, samt
din relation i dette jordiske liv til det,
der kom før, og det, der kommer efter?

22
00:02:35,490 --> 00:02:41,703
For derefter at kunne gå ind
i præsentationen af den ’aqida,
som du ønsker at præsentere,

23
00:02:41,703 --> 00:02:44,810
og fremføre beviser og argumenter for den.

24
00:02:44,810 --> 00:02:47,370
Dette er vores emne i aften.

25
00:02:47,370 --> 00:02:52,550
I Allahs navn, Ar-Rahman, Ar-Rahim.
Vejen til Iman.

26
00:02:52,550 --> 00:02:55,038
Mennesket rejser sig
ved den tanke det har om livet,

27
00:02:55,038 --> 00:03:05,110
universet og mennesket,
samt disses forhold til det,
der er før og efter det jordiske liv.

28
00:03:05,110 --> 00:03:12,838
Derfor må det nuværende menneskes
tanke nødvendigvis ændres gennem
en fundamental og omfattende ændring,

29
00:03:12,838 --> 00:03:17,697
og der må frembringes en ny
tanke for at det rejser sig.

30
00:03:17,697 --> 00:03:26,110
Fordi det er tanken,
som frembringer opfattelserne om tingene,
og som grundfæster disse opfattelser.

31
00:03:26,110 --> 00:03:32,450
Mennesket indretter sin opførsel
i livet efter sine opfattelser om det.

32
00:03:32,450 --> 00:03:38,150
Menneskets opfattelser om en person
det kan lide, afstemmer menneskets
adfærd over for vedkommende,

33
00:03:38,150 --> 00:03:45,650
som står i kontrast til dets adfærd
over for en person, som det ikke kan
lide og har hadske opfattelser om.

34
00:03:45,650 --> 00:03:54,150
Endnu en forskel ses i menneskets adfærd
over for en person, som det hverken
kender eller har nogen opfattelser om.

35
00:03:54,690 --> 00:03:59,230
Således er den menneskelige opførsel
forbundet med menneskets opfattelser.

36
00:03:59,230 --> 00:04:03,230
Derfor skal vi som det første skridt
ændre menneskets opfattelser,

37
00:04:03,230 --> 00:04:11,230
når vi ønsker at ændre dets lavtliggende
opførsel og ophøje den. Allah ﷻ siger:

38
00:04:12,090 --> 00:04:14,390
﴿ إِنَّ ٱللَّهَ لَا يُغَيِّرُ مَا
بِقَوْمٍ حَتَّىٰ يُغَيِّرُوا۟

39
00:04:14,390 --> 00:04:16,690
مَا بِأَنفُسِهِمْ ﴾
»Allah ændrer visselig ikke et folks

40
00:04:16,690 --> 00:04:18,690
tilstand, førend de selv ændrer det,

41
00:04:18,690 --> 00:04:20,230
som er i deres indre.« [13:11]

42
00:04:20,890 --> 00:04:27,430
Fred være med jer og Allahs
barmhjertighed igen, mine ærede brødre.

43
00:04:27,430 --> 00:04:38,172
Da den vestlige kultur fik overtaget – den
kultur, der adskilte religion fra livet –

44
00:04:38,172 --> 00:04:53,063
overbeviste den hele folk og samfund,
måske milliarder af mennesker, om,
at de kunne leve og nå deres mål

45
00:04:53,063 --> 00:05:04,170
uden først at tage stilling
til deres oprindelse og endelige mål:
Hvor kommer du fra?

46
00:05:04,170 --> 00:05:06,830
Hvor er du på vej hen?

47
00:05:06,830 --> 00:05:17,590
Og hvordan hænger dit liv sammen
med den oprindelse, du kom fra,

48
00:05:17,590 --> 00:05:22,612
og det mål, du vender
tilbage til efter døden?

49
00:05:22,612 --> 00:05:25,285
Derfor ser vi folk,

50
00:05:25,285 --> 00:05:38,650
der har valgt en levemåde som den,
vi finder i den vestlige kultur,
der har påvirket mange samfund.

51
00:05:38,650 --> 00:05:51,110
Man går hen til dem og siger:
»Lad mig overbevise dig om, at den ’aqida,
jeg bærer, er den islamiske ’aqida,

52
00:05:51,110 --> 00:05:55,598
og at den er sand.« De svarer:
»Hvad har det med mig at gøre?

53
00:05:55,598 --> 00:06:00,950
Hvorfor skal jeg besvære
mig med det spørgsmål?«

54
00:06:00,950 --> 00:06:11,050
Generationer efter generationer har
tidligere udforsket dette i europæisk
historie og vestlig historie.

55
00:06:11,050 --> 00:06:20,517
De led i en svunden tid under
en konflikt mellem kirken, som fastlagde
en livsanskuelse vedrørende det jordiske

56
00:06:20,517 --> 00:06:31,350
liv samt det, der ligger før og bagved
det, og filosofferne, der bragte nye idéer
frem, som udfordrede den kristne ’aqida.

57
00:06:31,350 --> 00:06:34,737
Denne kamp hos dem mellem
kirken på den ene side

58
00:06:34,737 --> 00:06:41,510
og de ateistiske filosoffer
på den anden side resulterede
i at nå frem til en kompromisløsning.

59
00:06:41,510 --> 00:06:45,983
Altså: Lad os adskille denne
sag fra vores liv, så vi kan

60
00:06:45,983 --> 00:06:54,930
udleve vores liv uden at tage stilling
til spørgsmålet om den altomfattende
idé om universet, mennesket og livet.

61
00:06:54,930 --> 00:06:59,240
Det vil sige, uden at vi nødvendigvis
har en endelig udtalelse om,

62
00:06:59,240 --> 00:07:04,837
hvorvidt der findes en Skaber
eller ikke findes en Skaber;
og hvis der findes en Skaber,

63
00:07:04,837 --> 00:07:12,074
har Han så en relation til dette liv,
som vi lever i denne verden, det jordiske
liv, eller har Han ingen relation?

64
00:07:12,074 --> 00:07:15,710
Er det Ham, der bestemmer,
hvordan vi lever, eller ikke?

65
00:07:15,710 --> 00:07:24,650
De kastede dette emne til side, de kastede
det bag deres rygge, og sagde: Lad den,
der ønsker det, undersøge hvad han ønsker,

66
00:07:24,650 --> 00:07:31,490
og som han ønsker, i dette emne –
isoleret fra det offentlige liv,
som mennesket udøver.

67
00:07:31,490 --> 00:07:40,170
Og lad os leve et liv, der er fuldstændigt
adskilt fra religionen, så folk –
som de siger – kan samles på trods

68
00:07:40,170 --> 00:07:48,850
af deres forskellige ’aqidaer,
religioner og trosforestillinger og leve
ét fælles liv adskilt fra religionen.

69
00:07:48,850 --> 00:07:59,320
Og derfor forestillede de sig, at et
menneske kan leve det liv, det ønsker,
og opnå lykke – en lykke, der helt sikkert

70
00:07:59,320 --> 00:08:09,790
er en illusion – uden at besvære sig
med at undersøge, hvad den rette religion
er og hvad den korrekte ’aqida er.

71
00:08:09,790 --> 00:08:14,570
Hvad ligger bag universet, mennesket
og livet? Hvor kommer mennesket fra?

72
00:08:14,570 --> 00:08:22,890
Og hvor er det på vej hen?
Hvorfor eksisterer det her?
Og hvordan bør eller skal dette liv leves?

73
00:08:22,890 --> 00:08:32,523
Dermed at bygge på dette for at fastlægge
sin måde at leve på, altså den levemåde,
man vælger blandt de mange levemåder,

74
00:08:32,523 --> 00:08:37,070
som har mangfoldiggjort sig
gennem historien og i dette liv.

75
00:08:37,070 --> 00:08:41,002
Herfra blev det i denne tid nødvendigt,

76
00:08:41,002 --> 00:08:51,310
at vi besidder de idéer,
meninger og beviser, hvorigennem
vi kan nå ud til ethvert menneske.

77
00:08:51,310 --> 00:08:59,105
For at fastslå over for ham: Du, menneske,
vil ikke opnå den sande oprejsning, der

78
00:08:59,105 --> 00:09:10,310
fører dig til din lykke og til dit hjertes
tryghed; følgelig vil du hverken leve godt
eller finde den rette måde at leve på.

79
00:09:11,050 --> 00:09:14,795
Medmindre du fastlægger betydningen
af din eksistens i livet.

80
00:09:14,795 --> 00:09:20,070
Betydningen af din eksistens
i livet vil hverken blive fastlagt
eller blive stærkt forankret,

81
00:09:20,070 --> 00:09:26,450
medmindre den er knyttet
til en erkendelse af det før dette
jordiske liv – hvor kom du fra?

82
00:09:26,450 --> 00:09:29,070
– og det efter dette jordiske
liv – hvor er du på vej hen?

83
00:09:29,070 --> 00:09:33,070
– og dermed forbindelsen
af disse tre med hinanden:

84
00:09:33,070 --> 00:09:38,070
det før dette jordiske liv, det jordiske
liv, og det efter dette jordiske liv.

85
00:09:38,910 --> 00:09:48,212
Hvad er så indgangen,
som vi kan træde ind gennem for at tage
ethvert menneske i hånden i denne sag,

86
00:09:48,212 --> 00:09:57,590
indtil han forstår og bliver overbevist
om, at han har brug for iman,
og at han hverken vil leve godt,

87
00:09:57,590 --> 00:10:03,910
få tryghed i hjertet eller opnå
ro i sjælen uden iman og ’aqida?

88
00:10:03,910 --> 00:10:12,434
Vi siger, med Allahs hjælp:
Hvad er det grundlæggende fællespunkt,
der forener alle mennesker?

89
00:10:12,434 --> 00:10:22,950
Hvad er det, som alle mennesker deler,
og som gør det muligt at tale til ethvert
menneske på en meget enkel måde?

90
00:10:22,950 --> 00:10:32,356
Ethvert menneske søger lykke. Mennesket
ønsker at løfte sig og opnå oprejsning.

91
00:10:32,356 --> 00:10:43,509
Det søger en oprejsning og højnelse,
der giver hjertet tryghed
og sjælen hvile – altså lykke.

92
00:10:43,509 --> 00:10:52,955
Ingen siger: »Jeg ønsker ikke lykke.«
Nogle siger det måske uden at mene det,

93
00:10:52,955 --> 00:10:59,690
fordi de er stædige eller ikke
har forstået, hvad lykke betyder.

94
00:10:59,690 --> 00:11:12,040
Men mennesket søger af natur
tryghed i hjertet og hvile i sjælen,
og det er det, folk kalder lykke.

95
00:11:12,150 --> 00:11:24,150
Ønsker du ikke at løfte dig?
Ønsker du ikke at rejse dig i stedet
for at forblive lavtstående og fornedret?

96
00:11:24,150 --> 00:11:36,285
Ønsker du ikke,
at denne oprejsning skal give dig lykke,
tryghed i hjertet og hvile i sjælen?

97
00:11:36,285 --> 00:11:41,150
Lad os da sammen søge vejen til lykke.

98
00:11:41,670 --> 00:11:42,338
Bestemt.

99
00:11:42,338 --> 00:11:51,017
Det endelige svar er genstand
for uenighed blandt folk, men vi ønsker
at gå med mennesket skridt for skridt:

100
00:11:51,017 --> 00:12:00,363
Vi bliver enige om en idé, før vi bevæger
os videre til en anden, og på denne
måde står vi over for en række tanker,

101
00:12:00,363 --> 00:12:09,710
som, hvis vi overvejer dem sammen
med et klart sind og ren oprigtighed, vil
føre os alle frem til det samme resultat.

102
00:12:09,710 --> 00:12:20,230
Ønsker vi ikke at være lykkelige?
Ja. Hvad er folk blevet
enige om i forhold til lykke?

103
00:12:20,930 --> 00:12:29,840
Folk er enige om, at den måde
et menneske lever på – altså karakteren
af dets adfærd: hvad er dets adfærd?

104
00:12:29,840 --> 00:12:39,350
Det vil sige, hvad er karakteren
af dets handlinger og optræden i livet?
Hvordan lever det? Livsførelsen.

105
00:12:39,350 --> 00:12:46,478
Folk er enige om,
at den måde et menneske lever på – det vil
sige dets samlede adfærd i dette liv –

106
00:12:46,478 --> 00:12:53,050
er ansvarlig for at placere
mennesket på vejen til lykke
eller på vejen til elendighed.

107
00:12:53,050 --> 00:13:06,328
Alle mennesker siger: »Den og den levede
sit liv ulykkeligt, fordi han
handlede på denne måde; den og den var

108
00:13:06,328 --> 00:13:18,987
mere tryg og havde større indre ro,
fordi han handlede på den anden måde.«
Der er enighed om, at det livsmønster,

109
00:13:18,987 --> 00:13:29,690
som mennesket vælger – det vil sige dets
adfærd i dette liv – er det, der ligger
bag graden af dets lykke eller elendighed.

110
00:13:29,690 --> 00:13:37,610
En bestemt form for adfærd fører
mennesket mod sjælens tryghed,

111
00:13:37,610 --> 00:13:47,570
mod sjælens komfort og hjertets ro,
mens en anden form for adfærd fører
det til elendighed, til angst og uro.

112
00:13:47,570 --> 00:13:56,410
Derfor er folk – tænkere, filosoffer
og religiøse udøvere – blevet enige om,

113
00:13:56,410 --> 00:14:04,230
at det er nødvendigt for ethvert
menneske at beskæftige sig
med spørgsmålet om adfærd.

114
00:14:04,230 --> 00:14:16,450
Hvad udgør sund adfærd? Hvad er
den korrekte adfærd? Det vil sige, hvilken
levemåde er det, der vil føre til lykke?

115
00:14:17,110 --> 00:14:30,090
Vi er så blevet enige om det første punkt:
At kilden til lykke er adfærden. Med andre
ord er det menneskets måde at leve på.

116
00:14:30,090 --> 00:14:42,710
Den, der ønsker at opnå lykke,
må nå frem til den sunde, korrekte adfærd,
som fører mennesket til denne lykke.

117
00:14:42,710 --> 00:14:54,210
Vi står nu over for et nyt spørgsmål:
Hvordan opnår mennesket den rette adfærd?
Hvad er kilden til menneskets adfærd?

118
00:14:54,210 --> 00:14:57,070
Også her tager vi

119
00:15:00,070 --> 00:15:13,070
udgangspunkt i noget, som alle er enige
om: Menneskets adfærd er tæt forbundet
med dets opfattelser om tingene.

120
00:15:13,070 --> 00:15:18,070
Hvorfor? Mennesket handler af natur efter

121
00:15:19,070 --> 00:15:31,070
sine opfattelser; de idéer,
det er overbevist om,
afspejles i dets adfærd. Hvad mener vi med

122
00:15:31,650 --> 00:15:34,070
»opfattelser«?

123
00:15:34,070 --> 00:15:35,070
Opfattelser om ting.

124
00:15:35,070 --> 00:15:46,930
Menneskets adfærd består i at forholde
sig til ting i dette jordiske liv:
til sig selv, til andre,

125
00:15:46,930 --> 00:16:01,730
til genstande og til de behov og ønsker,
der rører sig i mennesket og udgør
en livskraft, som driver det til handling.

126
00:16:01,730 --> 00:16:07,130
Mennesket handler altså
efter sine opfattelser.

127
00:16:07,130 --> 00:16:15,290
For ikke at gøre den teoretiske
gennemgang for lang vil vi
se på nogle enkle eksempler.

128
00:16:15,290 --> 00:16:28,469
Antag, at du står over for tre personer:
en person, du kender,
og som du har positive opfattelser om,

129
00:16:28,469 --> 00:16:42,597
hvilket gør dig tryg ved og komfortabel
i din omgang med ham; en anden person,
som du også kender, men hvor du har

130
00:16:42,597 --> 00:16:53,170
modsatte, forskellige – det vil sige
negative – opfattelser, som bringer dig i
en tilstand af afstandstagen over for ham;

131
00:16:53,170 --> 00:17:00,812
og en tredje person, som du ikke kender,
og om hvem du ikke har nogen
opfattelser overhovedet.

132
00:17:00,812 --> 00:17:11,510
Ser du ikke tydeligt, at disse forskellige
opfattelser om de tre personer er det, der
styrer din adfærd over for hver af de tre?

133
00:17:11,510 --> 00:17:18,570
Hvad angår den person, du kender
og som du har positive opfattelser om,

134
00:17:18,570 --> 00:17:28,430
således at du ser dine opfattelser
og hans opfattelser som harmoniske
og i overensstemmelse med hinanden,

135
00:17:28,430 --> 00:17:37,385
så søger du mod denne person,
interagerer positivt med ham
og stræber efter samarbejde med ham.

136
00:17:37,385 --> 00:17:40,902
Omvendt, ved din adfærd
over for en person,

137
00:17:40,902 --> 00:17:52,910
du kender, men om hvem du har opfattelser
om had og fjendskab, vender du dig væk fra
ham og nægter at indgå i kontakt med ham.

138
00:17:52,910 --> 00:17:58,633
Hvad angår den tredje, som du ikke
har dannet nogen opfattelser om –

139
00:17:58,633 --> 00:18:11,170
du ved intet om ham – så hverken søger
du mod ham eller trækker du dig fra ham;
der er hverken tiltrækning eller afsky.

140
00:18:11,170 --> 00:18:21,570
Din interaktion med ham stopper op
baseret på det, du gradvist vil lære om
hans opfattelser – det vil sige de idéer,

141
00:18:21,570 --> 00:18:28,550
der findes om ham – og dermed dikterer
dette din adfærd over for enhver person.

142
00:18:28,550 --> 00:18:33,750
Således er vores adfærd i dette
liv en interaktion med ting:

143
00:18:33,750 --> 00:18:41,610
Du interagerer med en ting
i overensstemmelse med din opfattelse
om den – og dette er noget, vi alle

144
00:18:41,610 --> 00:18:51,030
ser i vores liv; hvordan folk varierer
i deres håndtering af ting alt efter deres
forskellige opfattelser om disse ting.

145
00:18:51,030 --> 00:19:01,477
Ser du ikke en tydelig forskel mellem
en person, der eksempelvis har en
opfattelse om, at alkohol er noget grimt?

146
00:19:01,477 --> 00:19:06,700
Han vender sig væk fra den
og fra dem, der drikker den.

147
00:19:06,700 --> 00:19:11,273
Dette står i kontrast til en person,
der har opfattelsen,

148
00:19:11,273 --> 00:19:22,370
at alkohol er noget godt; han tager
imod den, drikker den, omgås dem, der
drikker den, og bliver fortrolig med dem.

149
00:19:22,370 --> 00:19:30,370
Derfor er det alle mennesker er enige om,
at kilden til adfærd er opfattelserne.

150
00:19:30,370 --> 00:19:39,090
Herfra har også alle fornuftige mennesker,
tænkere og religiøse
udøvere været enige om,

151
00:19:39,090 --> 00:19:45,690
at mennesket skal beskæftige sig
med opfattelser – det vil sige,
at han skal have en opfattelse om alt,

152
00:19:45,690 --> 00:19:55,010
han håndterer i dette liv,
fordi hans opfattelser er dem, der vil
diktere hans adfærd og hans levemåde.

153
00:19:55,010 --> 00:20:08,066
Vi har nu forbundet tre led:
Lykken udspringer af adfærden,
og adfærden udspringer af opfattelserne.

154
00:20:08,066 --> 00:20:14,394
Hvis du overbeviser et menneske om,

155
00:20:14,394 --> 00:20:26,746
at det må undersøge sine
opfattelser om tingene,
kan det handle efter korrekte opfattelser.

156
00:20:26,746 --> 00:20:36,010
Det fører til sund adfærd og en levemåde,
der fører til lykke.

157
00:20:36,010 --> 00:20:42,690
Så er vi også nået til
et nyt spørgsmål, nemlig:

158
00:20:43,490 --> 00:20:50,156
Ja, folk er blevet enige om vigtigheden af
opfattelser om ting; opfattelser om ting.

159
00:20:50,156 --> 00:20:55,907
Er denne handling god eller grim?
Er denne ting god eller grim?

160
00:20:55,907 --> 00:21:05,710
Er denne tilfredsstillelse acceptabel
eller afvist? Er denne tilbøjelighed
acceptabel eller forkert? Og så videre.

161
00:21:05,710 --> 00:21:12,610
Det påhviler mennesket at fastlægge
opfattelser for sig selv, som bestemmer
dets tilbøjeligheder i dette liv.

162
00:21:12,610 --> 00:21:17,970
Så står vi over for et nyt spørgsmål:
Hvordan får mennesket sine
opfattelser om de ting,

163
00:21:17,970 --> 00:21:28,290
der bestemmer hans adfærd over for disse
ting og dermed hans levemåde i dette liv?

164
00:21:28,290 --> 00:21:32,297
Folk spænder her mellem
den ophøjede og den lave.

165
00:21:32,297 --> 00:21:37,706
Den lave er den, der ikke gør sig
umage med at undersøge opfattelserne,

166
00:21:37,706 --> 00:21:44,611
men blot efterligner de opfattelser,
som folk omkring ham bærer,
og følger strømmen.

167
00:21:44,611 --> 00:21:47,970
Det er den person, vi kalder en medløber:

168
00:21:47,970 --> 00:21:56,777
Finder han folk, der gør godt, gør han
godt sammen med dem; finder han dem
gøre ondt, gør han ondt sammen med dem.

169
00:21:56,777 --> 00:21:59,970
Han undersøger ikke idéens grundlag –

170
00:21:59,970 --> 00:22:06,970
om den er rigtig eller forkert –
og gør sig ikke umage med at rense
og efterprøve opfattelserne.

171
00:22:06,970 --> 00:22:11,970
Han fandt sine fædre følge noget
og sit samfund følge noget,

172
00:22:11,970 --> 00:22:21,725
så han fulgte med uden at vide,
om han fulgte mennesker, der havde ret,
eller mennesker, der tog fejl.

173
00:22:21,725 --> 00:22:24,786
Således vandrer han planløst gennem livet.

174
00:22:24,786 --> 00:22:29,110
Allah, ophøjet og lovprist være Han,

175
00:22:29,110 --> 00:22:34,202
siger: أَفَمَن يَمْشِى مُكِبًّا عَلَىٰ
وَجْهِهِۦٓ أَهْدَىٰٓ أَمَّن يَمْشِى »Er
den med ansigtet nedad bedre vejledt

176
00:22:34,202 --> 00:22:38,910
سَوِيًّا عَلَىٰ صِرَٰطٍۢ مُّسْتَقِيمٍۢ
end den oprejste på en lige vej?« [67:22]

177
00:22:38,910 --> 00:22:48,290
Så er det ophøjede menneske – og det er
dette, vi taler til ethvert menneske,
som vi ønsker at ophøje –

178
00:22:48,290 --> 00:22:56,277
det menneske, der raffinerer
opfattelserne og søger efter den målestok,
hvormed han kan måle opfattelserne,

179
00:22:56,277 --> 00:23:07,050
så han kan skelne mellem det rigtige
og det forkerte i disse opfattelser,
som folk bærer på og er uenige om.

180
00:23:07,050 --> 00:23:10,090
Så siger vi: Og med Allahs hjælp.

181
00:23:10,090 --> 00:23:16,890
Hvordan kan et menneske fastlægge
sine opfattelser om tingene

182
00:23:16,890 --> 00:23:25,290
i dette liv uden at fastlægge
sin livsanskuelse i det jordiske
liv, som det lever?

183
00:23:25,290 --> 00:23:34,270
Et menneskes opfattelser kan
ikke blive grundfæstede, stabile,

184
00:23:34,270 --> 00:23:45,237
helhedsorienterede og indbyrdes forbundne,
så de giver mennesket en tydelig
personlighed med et bestemt præg,

185
00:23:45,237 --> 00:23:57,690
medmindre de alle bygger på en fastlagt
livsanskuelse – eller med andre ord
på en tanke om det jordiske liv.

186
00:23:57,690 --> 00:24:05,650
Dette skyldes at når et menneske
definerer meningen med sin
eksistens i dette jordiske liv,

187
00:24:05,650 --> 00:24:14,618
så er det denne livsanskuelse – deres
forestilling om livet – der giver tingene
omkring dem deres betydning baseret

188
00:24:14,618 --> 00:24:24,110
på deres forestilling om livet og meningen
med deres eksistens i livet; det er dette
som bestemmer deres holdning til tingene.

189
00:24:24,110 --> 00:24:26,970
Jeg vil give et eksempel på dette.

190
00:24:26,970 --> 00:24:35,833
Lad os antage at en person forestiller
sig livet som materiel nytte, og at lykken

191
00:24:35,833 --> 00:24:49,270
i dette liv består i at opnå den største
andel af sanselige nydelser fra fysisk,
kropslig og materiel tilfredsstillelse.

192
00:24:49,270 --> 00:25:01,648
Denne person, der har forestillet livet på
denne måde, vil betragte alle ting omkring
sig gennem denne linse, fra denne vinkel.

193
00:25:01,648 --> 00:25:12,510
Det, der fører til materiel nytte
eller sanselig nydelse for ham,
er godt og dydigt; mens alt, hvad der

194
00:25:12,510 --> 00:25:24,130
fører til smerte eller lidelse, alt det,
hvorfra man ikke kan opnå materiel nytte,
betragtes i hans øjne som grimt.

195
00:25:24,130 --> 00:25:31,310
Og på denne måde samler han
sine opfattelser i dette liv
baseret på dette princip:

196
00:25:31,310 --> 00:25:35,484
hvad bringer mig materiel nytte,
og hvad gør ikke.

197
00:25:35,484 --> 00:25:40,290
Eller hvad der modsiger
denne materielle nytte.

198
00:25:40,290 --> 00:25:47,090
Følgelig finder vi, at materialistiske
samfund bærer målestokke;

199
00:25:47,090 --> 00:25:54,130
deres målestok for ting er:
hvad der er materielt gavnligt,
og hvad der er materielt skadeligt.

200
00:25:54,130 --> 00:26:02,070
Dette er et eksempel på mennesker,
der har formet deres opfattelser
og udformet deres forståelse af de ting,

201
00:26:02,070 --> 00:26:06,550
der styrer deres adfærd, gennem
deres materialistiske livsanskuelse.

202
00:26:06,550 --> 00:26:12,043
Der findes andre, som så på
livet fra en modsat vinkel.

203
00:26:12,043 --> 00:26:20,412
Der er dem, der så livet som
en kamp mellem en ophøjet
ånd og materie af lav værdi,

204
00:26:20,412 --> 00:26:28,090
og at deres lykke ligger i at lade
ånden sejre over materien.

205
00:26:28,090 --> 00:26:37,030
Denne sejr opnås ved at de forlod
dette verdens livs nydelser,
dets glæder og dets pragt.

206
00:26:37,030 --> 00:26:44,998
Følgelig var deres målestok i dette liv,
for at nå den lykke de forestillede sig,

207
00:26:44,998 --> 00:26:50,490
at de skulle give afkald
på alle livets fornøjelser.

208
00:26:50,490 --> 00:27:03,477
Herfra opstod sufismens filosofi, som
mange mennesker fejlagtigt tror stammer
fra islams historie eller islams kultur.

209
00:27:03,477 --> 00:27:07,410
Det er en gammel filosofi,
der eksisterede før islam,

210
00:27:07,410 --> 00:27:15,890
som trådte ind i det muslimske samfund,
gennemsyrede det og gennemtrængte det.

211
00:27:15,890 --> 00:27:18,338
Denne filosofi holder fast ved,

212
00:27:18,338 --> 00:27:27,583
at menneskets lykke ligger i at lade ånden
sejre over kroppen ved at undertrykke
kroppen og opgive livets nydelser.

213
00:27:27,583 --> 00:27:33,350
Ud fra dette grundlag klassificerer den
tingene: dette er godt og det er grimt.

214
00:27:33,350 --> 00:27:41,070
Alt, der fører til at tilfredsstille
kroppen og opnå dens nydelse,
er ondt i dens syn, mens alt,

215
00:27:41,070 --> 00:27:48,270
der undertrykker denne krop og løfter
mennesket over det jordiske livs
materielle aspekter, er godt.

216
00:27:48,270 --> 00:27:58,070
Dette portræt af livet formede
hans opfattelser om tingene
i overensstemmelse med hans livsanskuelse.

217
00:27:58,070 --> 00:28:01,883
Jeg præsenterer nu
eksempler, der bekræfter,

218
00:28:01,883 --> 00:28:11,010
at det er nødvendigt for ethvert menneske
at definere sin egen livsanskuelse
og bære en tanke om det jordiske liv.

219
00:28:11,010 --> 00:28:14,710
Denne tanke om det jordiske liv –
forestillingen om det jordiske liv,

220
00:28:14,710 --> 00:28:23,050
betydningen af dette jordiske liv
– er det, hvorigennem et menneske
betragter tingene i det;

221
00:28:23,050 --> 00:28:29,810
følgelig danner det sine opfattelser
om dem og handler i overensstemmelse
med disse opfattelser.

222
00:28:29,810 --> 00:28:34,427
Vi står nu over for et nyt spørgsmål.

223
00:28:34,427 --> 00:28:45,290
Vi har forbundet fire led, som hver
især er tæt knyttet til det næste.

224
00:28:45,290 --> 00:28:53,250
Vi sagde: Lykken udspringer af adfærden;
adfærden udspringer
af opfattelserne om tingene;

225
00:28:53,250 --> 00:29:06,169
og opfattelserne udspringer
af livsanskuelsen, eller med andre
ord tanken om det jordiske liv.

226
00:29:06,169 --> 00:29:15,253
Mine brødre, hvordan kan et menneske
fastlægge sin livsanskuelse?

227
00:29:15,253 --> 00:29:24,781
Hvordan kan det forstå meningen med det
jordiske liv og danne sig en tanke om det?

228
00:29:24,781 --> 00:29:34,016
Dette er det vigtigste og mest afgørende
led, men mange mennesker i vores tid,

229
00:29:34,016 --> 00:29:42,430
som blev revet med af den vestlige kultur,
har overset det.

230
00:29:42,430 --> 00:29:55,392
Et menneske kan ikke danne sig
en tanke om det jordiske liv uden
at forbinde det med dets ophav og mål –

231
00:29:55,392 --> 00:30:00,470
altså med det, der
ligger før og efter det.

232
00:30:00,470 --> 00:30:13,830
Hvorfor? Enkelt sagt: Hvis der findes
noget før dette jordiske liv og noget
efter det, er livet et led i en kæde.

233
00:30:13,830 --> 00:30:23,432
Hvordan kan et menneske forstå én del
isoleret fra den helhed, den indgår i?

234
00:30:23,432 --> 00:30:36,550
Du ønsker at vide, hvad dette jordiske
liv er, hvad din eksistens her betyder,
og hvordan du skal forstå livet.

235
00:30:36,550 --> 00:30:47,710
Men livet er en del af en helhed:
Mennesket kom til denne
verden fra det, der gik forud,

236
00:30:47,710 --> 00:30:52,466
og forlader den mod det, der følger efter.

237
00:30:52,466 --> 00:31:04,950
Hvordan kan du fastlægge
din livsanskuelse og danne dig en tanke
om det jordiske liv uden at vide,

238
00:31:04,950 --> 00:31:09,650
hvor det kom fra, og hvor det fører hen?

239
00:31:09,650 --> 00:31:18,370
Du blev født på et bestemt tidspunkt,
og fødslen var din indgang til dette liv.

240
00:31:18,370 --> 00:31:24,350
Efter dage og år vil du forlade det.
Hvor skal du hen?

241
00:31:24,350 --> 00:31:33,550
Hvordan kan du fastlægge meningen
med din eksistens i dette
jordiske liv uden at vide,

242
00:31:33,550 --> 00:31:41,090
hvor du kom fra, hvor du er på vej hen,
og hvem der bragte dig hertil?

243
00:31:41,090 --> 00:31:48,490
Hvis nogen bragte dig hertil,
hvorfor gjorde Han det?

244
00:31:48,490 --> 00:32:01,432
Derfor, mine ærede brødre, kan et menneske
ikke give et sikkert og fast svar
på meningen med sin eksistens i dette

245
00:32:01,432 --> 00:32:14,650
liv uden at forbinde den med det, der
kom før, og det, der kommer efter: Hvor
kom mennesket fra, og hvor skal det hen?

246
00:32:15,650 --> 00:32:17,018
Hvis du ved,

247
00:32:17,018 --> 00:32:30,402
hvor du kom fra, og hvem der bragte dig
frem, må du spørge, hvordan dette jordiske
liv hænger sammen med det, der gik forud.

248
00:32:30,402 --> 00:32:40,070
Netop denne sammenhæng fastlægger
meningen med menneskets eksistens
her og hvordan det bør leve.

249
00:32:40,070 --> 00:32:42,587
Hvis du erkender,

250
00:32:42,587 --> 00:32:55,258
at der findes noget efter dette jordiske
liv, må din adfærd her stemme overens
med det, du ønsker for dig selv bagefter.

251
00:32:55,258 --> 00:33:02,630
For at fastlægge meningen med sin
eksistens i dette jordiske liv –

252
00:33:02,630 --> 00:33:14,010
altså for at danne sig en tanke om
livet – må mennesket derfor kende
og besvare de spørgsmål, vi har nævnt.

253
00:33:14,010 --> 00:33:23,185
Samlet er der fem:
Hvad er det jordiske liv?
Hvad kom før det? Hvad følger efter det?

254
00:33:23,185 --> 00:33:34,250
Hvordan hænger det sammen med det,
der kom før, og hvordan hænger
det sammen med det, der følger efter?

255
00:33:34,250 --> 00:33:43,661
Når et menneske besvarer disse spørgsmål,
er det nået frem til den ’aqida,
som dets hjerte hviler ved.

256
00:33:43,661 --> 00:33:51,410
Den bliver grundlaget for dets
tanke og basis for alle dets idéer;

257
00:33:51,410 --> 00:34:01,992
den bliver et intellektuelt grundlag
og udgangspunktet for alle dets tanker.

258
00:34:01,992 --> 00:34:08,570
Det er den første idé,
som alle øvrige idéer følger efter.

259
00:34:09,570 --> 00:34:15,570
Det udgør også det intellektuelle
lederskab, der leder ham i hans liv,
fordi menneskets adfærd,

260
00:34:15,570 --> 00:34:19,789
som vi tidligere har nævnt,
er knyttet til hans opfattelser,

261
00:34:19,789 --> 00:34:26,270
og disse opfattelser er
forbundet med hans livsanskuelse
og hans forestilling om det jordiske liv.

262
00:34:26,270 --> 00:34:34,015
Hans forestilling om det jordiske liv
er en del af den altomfattende idé om
det jordiske liv, om det, der kom før det,

263
00:34:34,015 --> 00:34:42,030
om det, der kommer efter det, samt dets
forhold til det, der kom før det, og dets
forhold til det, der kommer efter det.

264
00:34:42,030 --> 00:34:47,930
Dette spørgsmål – disse spørgsmål
– er menneskets allerstørste knude.

265
00:34:47,930 --> 00:34:58,700
Det er knuden over alle knuder: Løses den
for mennesket, løses alle øvrige knuder;
løses den ikke, forbliver dets liv fyldt

266
00:34:58,700 --> 00:35:08,450
med knuder, og det bliver et uroligt,
fornedret og lavtstående menneske – og
dermed uden tvivl et ulykkeligt menneske.

267
00:35:08,450 --> 00:35:19,810
Hvis mennesket bliver overbevist
af dette argument, erkender det,
at det har brug for en ’aqida.

268
00:35:19,810 --> 00:35:31,170
Det giver os en indgang
til at præsentere den islamiske
’aqida og naturligvis overbevise

269
00:35:31,170 --> 00:35:36,850
mennesket om den gennem
sikre og afgørende beviser.

270
00:35:36,850 --> 00:35:39,432
Disse er indledende punkter til mennesket,

271
00:35:39,432 --> 00:35:46,841
der ikke har indset vigtigheden af ’aqida,
og som forestiller sig, at han kan
leve i dette liv uden en ’aqida.

272
00:35:46,841 --> 00:35:51,461
Et spørgsmål fra bror Abu Qusay:
Er det ikke naturligt for et menneske,

273
00:35:51,461 --> 00:35:57,521
at adfærden stemmer overens
med dets opfattelser?

274
00:35:57,521 --> 00:36:01,521
Hvordan forstår vi så denne
splittelse hos ummahen?

275
00:36:01,521 --> 00:36:07,761
De ved, at jøderne er Allahs fjender,
og de ser deres ledere
samarbejde med jøderne,

276
00:36:07,761 --> 00:36:10,975
mens de samtidig hylder disse ledere.

277
00:36:10,975 --> 00:36:22,181
Hvordan kan det være? Dette beviser,
at når opfattelser er svage,
har de ingen indvirkning på mennesket.

278
00:36:22,181 --> 00:36:26,011
Muslimer besidder nedarvede opfattelser,
men de er svage;

279
00:36:26,011 --> 00:36:37,901
derfor, i takt med at en opfattelse
er svag hos et menneske, bliver dens
indflydelse på adfærden tilsvarende svag.

280
00:36:37,901 --> 00:36:48,613
Hvis livets pres så forhindrer mennesket
i at handle efter disse opfattelser, søger
det andre opfattelser at holde fast i,

281
00:36:48,613 --> 00:36:59,061
såsom »det mindste af to onder«,
gradvished og »det kunne ikke være
bedre end det, der var«, og så videre.

282
00:36:59,061 --> 00:37:03,305
Her finder du opfattelser, der
erstatter andre opfattelser,

283
00:37:03,305 --> 00:37:09,883
fordi de oprindelige
fundamentale opfattelser,
som en muslim bør handle efter –

284
00:37:09,883 --> 00:37:20,281
og som skal udspringe fra den islamiske
’aqida – har i denne tidsalder en svag
indvirkning på muslimernes forstand.

285
00:37:20,281 --> 00:37:26,061
For de er for længe siden holdt op
med at bære islam intellektuelt;

286
00:37:26,061 --> 00:37:31,225
de har bevæget sig væk
fra at forstå islam intellektuelt
og fra at studere den intellektuelt.

287
00:37:31,225 --> 00:37:38,521
Desværre har imitation (taqlid)
og nedarvet forståelse domineret
muslimernes forståelse af disse love.

288
00:37:38,521 --> 00:37:42,273
Er opfattelserne om ting ikke
opfattelser om tingenes egenskaber,

289
00:37:42,273 --> 00:37:46,963
uden sammenhæng med de opfattelser om
livet, som er knyttet til disse ting?

290
00:37:46,963 --> 00:37:51,221
Opfattelsen om vin er,
at den er en berusende væske,

291
00:37:51,221 --> 00:37:57,281
mens opfattelsen om livet knyttet
til vin er, at den er haram
eller en spirituøs drik, og så videre.

292
00:37:57,281 --> 00:38:02,881
Min kære bror, opfattelserne
om ting er af to slags.

293
00:38:02,881 --> 00:38:16,061
Der findes en opfattelse om tingen ud fra,
hvad den faktisk *er*, og dette er folk
enige om: Alle ved, at vin er berusende;

294
00:38:16,061 --> 00:38:28,921
alle ved, at gift dræber; alle ved, at
en varm drik kan brænde tungen og munden;
og alle ved, at vand slukker tørsten.

295
00:38:28,921 --> 00:38:34,795
Disse opfattelser om tingene i kraft af,
hvad de er, er noget som folk er enige om,

296
00:38:34,795 --> 00:38:43,647
og de påvirker naturligvis menneskets
adfærd, da et menneske, som vi tidligere
har illustreret med de eksempler,

297
00:38:43,647 --> 00:38:51,061
vi netop før nævnte, agerer over
for en genstand i overensstemmelse
med dets opfattelse om den.

298
00:38:51,061 --> 00:38:54,829
Men det er ikke kun
opfattelsen om tingen ud fra,

299
00:38:54,829 --> 00:39:02,821
hvad den er – som alle mennesker er enige
om – der påvirker menneskets adfærd.

300
00:39:02,821 --> 00:39:09,801
Alle mennesker er enige om at kende
tingen ud fra, hvad den er:
Vin beruser; det ved alle.

301
00:39:09,801 --> 00:39:18,661
Vand slukker tørsten; det ved alle.
Denne mad mætter sulten; det ved alle.

302
00:39:18,661 --> 00:39:26,471
Den anden kategori – den anden
side af opfattelserne om tingene –
er opfattelsen af en ting ud fra,

303
00:39:26,471 --> 00:39:35,701
om den er god eller grim,
halal eller haram, eller med menneskers
udtryk: godt eller ondt.

304
00:39:35,701 --> 00:39:39,644
Således er opfattelsen om vin hos
en muslim, at det er haram;

305
00:39:39,644 --> 00:39:44,701
dette er en opfattelse om vin,
en opfattelse om noget, der hedder »vin«.

306
00:39:44,701 --> 00:39:48,987
Denne opfattelse om vin hos muslimen
er knyttet til hans livsanskuelse;

307
00:39:48,987 --> 00:39:55,415
muslimen ser på vin som noget
grimt i overensstemmelse
med hans opfattelse af halal og haram,

308
00:39:55,415 --> 00:40:03,301
og hans opfattelse af halal og haram
er en del af hans forestilling
om det jordiske liv.

309
00:40:03,301 --> 00:40:13,541
Og tilsvarende har den sekulære
vestlige liberale en opfattelse
om vin som noget godt,

310
00:40:13,541 --> 00:40:20,489
fordi det fører ham til nydelse;
det giver ham nydelse.

311
00:40:20,489 --> 00:40:32,101
Da hans livsanskuelse er nytte,
og lykke er at opnå størst
mulig grad af sanselig nydelse,

312
00:40:32,101 --> 00:40:39,641
så ser han under disse
omstændigheder på vin som noget godt.

313
00:40:39,641 --> 00:40:53,000
Derfor inkluderer hans opfattelse om
alkohol ikke blot dens berusende natur,
men også et andet lag:

314
00:40:53,000 --> 00:41:07,441
Han betragter den gunstigt, fordi
den giver nydelse; for ham er livet lig
med materiel nytte og sanselig nydelse.

315
00:41:08,101 --> 00:41:13,321
Således er opfattelserne om tingene,
som bestemmer menneskets
adfærd over for tingene,

316
00:41:13,321 --> 00:41:19,852
en kombination af hans opfattelse om,
hvorvidt det tilfredsstiller
eller ikke tilfredsstiller,

317
00:41:19,852 --> 00:41:25,021
om det opnår tilfredsstillelse eller ej,
og om det er sanseligt
gavnligt eller skadeligt;

318
00:41:25,021 --> 00:41:32,213
samt også hans opfattelse om,
hvorvidt det egner sig
til at tilfredsstille et behov eller ej.

319
00:41:32,213 --> 00:41:35,521
Vin beruser; må jeg så
blive beruset eller ikke?

320
00:41:35,521 --> 00:41:43,101
En muslim ser på livet gennem
målestokken halal og haram
og erklærer alkoholen som noget grimt,

321
00:41:43,101 --> 00:41:48,241
mens en anden ved, at alkohol
beruser – ligesom muslimen gør –

322
00:41:48,241 --> 00:42:00,961
men vælger at tage imod den og anser
den for god, fordi hans livsanskuelse
definerer livet som nytte.

323
00:42:00,961 --> 00:42:06,841
Hvad angår opfattelsen om livet,
er det en opfattelse om det jordiske liv.

324
00:42:06,841 --> 00:42:10,654
Man siger ikke, at opfattelsen om,
at alkohol er forbudt,

325
00:42:10,654 --> 00:42:17,923
i sig selv er en opfattelse om livet;
det udspringer derimod af hans opfattelse
om livet: hans syn på, at det jordiske liv

326
00:42:17,923 --> 00:42:26,361
skal føres i overensstemmelse med Allahs
påbud og forbud, og at halal og haram
er blandt målestokkene for handlinger.

327
00:42:26,361 --> 00:42:28,221
Dette er hans livsanskuelse.

328
00:42:28,221 --> 00:42:33,261
Denne livsanskuelse fødte opfattelsen om,
at alkohol er noget grimt;

329
00:42:33,261 --> 00:42:36,761
det er en opfattelse om en specifik ting,
nemlig alkohol.

330
00:42:36,761 --> 00:42:41,952
Omvendt, som vi har sagt tidligere,
vil den person, der ser på livet
gennem linsen af materiel nytte,

331
00:42:41,952 --> 00:42:43,941
vedtage denne opfattelse –

332
00:42:43,941 --> 00:42:51,601
at livet udelukkende består af verdslig
vinding – og danner dermed for sig selv en
forestilling om det, han kalder »alkohol«.

333
00:42:51,601 --> 00:42:54,792
Han anser den da for god,
tager imod den og drikker den.

334
00:42:54,792 --> 00:42:59,580
Således frembringer
opfattelsen om det jordiske liv
en opfattelse om en bestemt ting,

335
00:42:59,580 --> 00:43:06,561
og opfattelsen om tingen frembringer
en adfærd hos mennesket: Det tager enten
imod alkoholen eller vender sig fra den.

336
00:43:06,561 --> 00:43:12,781
En person, der er begyndt at studere denne
bog live sammen med os, kunne spørge:

337
00:43:12,781 --> 00:43:17,702
Disse indledende ord minder om det, man
finder i bøger om filosofi og psykologi.

338
00:43:17,702 --> 00:43:22,031
Hvordan hænger de så sammen
med etableringen af Kalifatet?

339
00:43:22,031 --> 00:43:26,121
Og hvorfor begyndte forfatteren
med dette vanskelige emne?

340
00:43:28,121 --> 00:43:37,216
Min kære bror, dette emne er ikke kun
for filosoffer; det vedrører ethvert
menneske i kraft af dets natur.

341
00:43:37,216 --> 00:43:40,961
Søger mennesket ikke af natur efter lykke?

342
00:43:40,961 --> 00:43:47,714
Drives det ikke af natur
til at tilfredsstille sine
organiske behov og instinkter?

343
00:43:47,714 --> 00:43:56,881
Søger det ikke af natur efter
det rette og det forkerte, så det kan
handle efter det, det anser for godt,

344
00:43:56,881 --> 00:43:59,701
og undgå det, det anser for grimt?

345
00:43:59,701 --> 00:44:06,641
Søger det ikke af natur efter sit ophav,
sit endelige mål og meningen
med sin eksistens?

346
00:44:06,641 --> 00:44:13,517
Jo, det er netop det, vi taler om –
en sag, der vedrører ethvert menneske.

347
00:44:13,517 --> 00:44:22,021
Forskellen er, at filosofferne påtog
sig rollen som guder og besvarede
disse spørgsmål på folks vegne.

348
00:44:22,021 --> 00:44:28,401
Islam siger derimod:
Du er Allahs skabte tjener.

349
00:44:28,401 --> 00:44:32,201
Hvis du ønsker korrekte
svar på disse spørgsmål,

350
00:44:32,201 --> 00:44:44,341
som udspringer naturligt af dig –
af Allahs fitrah, den natur Han har
skabt mennesket med – må du vende dig til

351
00:44:44,921 --> 00:44:46,861
Ham, der skabte dig.

352
00:44:46,861 --> 00:44:49,881
Derfor siger vi til folk:

353
00:44:49,881 --> 00:45:00,961
For at lære den rette levemåde
at kende må I vende tilbage til det,
der gik forud for dette jordiske liv.

354
00:45:00,961 --> 00:45:03,401
Findes der nogen,
der har skabt det, eller ikke?

355
00:45:03,401 --> 00:45:08,921
Hvis de undersøger dette
spørgsmål og når frem til,
at der findes en Skaber, som skabte det –

356
00:45:08,921 --> 00:45:14,840
som skabte mennesket og dets jordiske liv,
og skabte universet, mennesket og livet,
vender de sig til Ham, så

357
00:45:14,840 --> 00:45:21,341
Han kan gøre dem bekendt med oprindelsen
til deres eksistens, deres mål og meningen
med deres eksistens i dette liv.

358
00:45:21,341 --> 00:45:25,001
Således bliver de ledt af Allahs
vejledning, ophøjet og lovprist være Han.

359
00:45:25,001 --> 00:45:28,621
Hvad er sammenhængen mellem
dette emne og Kalifatet?

360
00:45:28,621 --> 00:45:37,045
Er Kalifatet ikke det system, som islam
bragte? Jo. Hvorfor accepterer mennesket
så det Kalifatsystem, som islam bragte?

361
00:45:37,045 --> 00:45:44,141
Mennesket accepterer dette system,
fordi Allah, ophøjet og lovprist være Han,
har påbudt det.

362
00:45:44,141 --> 00:45:49,719
Hvordan søger mennesket at adlyde Allah,
ophøjet og lovprist være Han,
i det han har påbudt og forbudt,

363
00:45:49,719 --> 00:45:55,701
ved at sige: »Jeg har besluttet at leve
efter det system, som Allah, ophøjet
og lovprist være Han, har fastsat«?

364
00:45:55,701 --> 00:45:57,433
Når han bliver overbevist om,

365
00:45:57,433 --> 00:46:03,703
at Allah, ophøjet og lovprist være Han,
har sendt et budskab,
der indeholder disse påbud og forbud.

366
00:46:03,703 --> 00:46:09,561
For at blive overbevist om,
at Allah har sendt dette budskab,
må han søge efter et sendebud.

367
00:46:09,561 --> 00:46:16,281
Herfra kommer vi til at sige
til mennesket: Du har brug for en ’aqida,
og du har brug for et sendebud,

368
00:46:16,281 --> 00:46:23,001
der forklarer dig betydningen
af din eksistens i dette liv og viser dig,
hvordan du skal leve i dette liv.

369
00:46:23,001 --> 00:46:29,055
Kalifatet er det system,
som islam bragte, og systemet
hviler på ét fundament: ’aqida.

370
00:46:29,055 --> 00:46:35,939
Hvis mennesket ikke omfavner denne
’aqida med fast overbevisning
og utvivlsom vished (yaqin),

371
00:46:35,939 --> 00:46:41,433
hvad skal så få det til at acceptere det
islamiske system, vi kalder Kalifatstaten?

372
00:46:41,433 --> 00:46:48,281
Vi kan ikke overbevise folk om
et system uden først at overbevise
dem om dets fundament.

373
00:46:48,281 --> 00:46:51,481
Sig til folk: Islams
system er det mest egnede.

374
00:46:51,481 --> 00:46:58,883
Hvorfor er det det? Fordi Allah,
ophøjet og lovprist være Han,
har valgt det for menneskene.

375
00:46:58,883 --> 00:47:05,261
Overbevis mig om det.
Du må derfor begynde med at overbevise
mennesket om, at islam er sandheden.

376
00:47:05,261 --> 00:47:09,921
For at gøre det må du overbevise det om,
at det har brug for en religion.

377
00:47:09,921 --> 00:47:15,161
Det var her, vi begyndte i dette afsnit,
og vi beder Allah,

378
00:47:15,161 --> 00:47:21,561
ophøjet og lovprist være Han,
om at velsigne det,
der senere skal bygges på dette fundament.

379
00:47:21,561 --> 00:47:31,288
Spørgsmål: Hvordan kan det være,
at muslimer besidder en storslået ’aqida,
nemlig islams ’aqida, og har den ædle

380
00:47:31,288 --> 00:47:40,811
Koran som en hovedkilde til at forme
deres opfattelser, mens de læser Koranen
og fuldfører den flere gange i ramadanen?

381
00:47:40,811 --> 00:47:42,781
Og endnu vigtigere:

382
00:47:42,781 --> 00:47:50,741
Hvordan har Koranen, trods sin storhed,
ikke påvirket opfattelserne hos dem,
der kaldes lærde i denne tid?

383
00:47:50,741 --> 00:48:05,021
Desværre førte århundreder
med efterligning, følgen af forfædrene
og det at bære islam som en arv til,

384
00:48:05,021 --> 00:48:14,021
at muslimerne bevægede sig
væk fra at tænke over islam
og bære den intellektuelt.

385
00:48:14,021 --> 00:48:22,981
Og derfor var de på et givent tidspunkt,
efter de var blevet fastlåste
og ramt af intellektuel slaphed,

386
00:48:22,981 --> 00:48:30,853
en modtagelig jordbund klar
til at vakle og blive besejret
over for en anden kultur,

387
00:48:30,853 --> 00:48:35,061
som dens udøvere har
tillid til og er stolte af.

388
00:48:35,061 --> 00:48:41,228
Og det er netop det, der skete: Den
vestlige kultur kom og angreb muslimerne,

389
00:48:41,228 --> 00:48:48,241
deres forstand og deres kultur
efter lange tider med intellektuelt
forfald blandt muslimerne.

390
00:48:48,241 --> 00:48:58,681
Derefter lykkedes det denne vestlige
kultur, som angreb og erobrede
muslimernes lande og forstand,

391
00:48:58,681 --> 00:49:04,941
at udrydde den islamiske levemåde
ved at afskaffe den islamiske stat.

392
00:49:04,941 --> 00:49:07,731
I denne atmosfære af tilbagegang,

393
00:49:07,731 --> 00:49:18,093
svaghed og intellektuelt forfald formåede
Vesten at indpode sine egne opfattelser,
især adskillelsen af religion fra livet.

394
00:49:18,093 --> 00:49:25,397
I årtier, og endda længere,
har generationer læst og studeret
islam gennem en vestlig linse.

395
00:49:25,397 --> 00:49:27,841
Den fremstiller enhver religion,

396
00:49:27,841 --> 00:49:36,361
herunder islam, som et anliggende
mellem mennesket og dets Skaber
uden nogen rolle i det jordiske liv.

397
00:49:36,361 --> 00:49:39,341
Ifølge dette syn skal en muslim,

398
00:49:39,341 --> 00:49:48,321
der ønsker at holde fast ved sin religion,
begrænse den til forholdet mellem sig
og sin Herre og mellem sig og sig selv:

399
00:49:48,321 --> 00:49:59,221
til præstelig, åndelig iman og tilbedelse
i forholdet til sin Herre og til dannelse
og moral i forholdet til sig selv.

400
00:49:59,221 --> 00:50:05,721
Hvad angår det jordiske liv,
så styres det af love – love som de påstår
er videnskaber blandt videnskaberne,

401
00:50:05,721 --> 00:50:09,601
og de hævder, at de gik forud
for menneskeheden i disse discipliner.

402
00:50:09,601 --> 00:50:12,221
Kom til os, tag disse videnskaber fra os!

403
00:50:12,221 --> 00:50:19,621
Og sådan er generationer gået
med at læse islam gennem denne vinkel,

404
00:50:19,621 --> 00:50:26,542
så de kun rettede opmærksomheden
mod islams åndelige,
tilbedelsesmæssige og moralske aspekter.

405
00:50:26,542 --> 00:50:34,561
Dette blev yderligere forstærket af de
politikker, der styrer de muslimske lande.

406
00:50:34,561 --> 00:50:35,900
Vi beder Allah,

407
00:50:35,900 --> 00:50:47,561
ophøjet og lovprist være Han, om vi i
dette afsnit har lagt et fundament for nye
afsnit, som vil være grene af denne basis.

408
00:50:47,561 --> 00:50:52,861
I det næste afsnit, efter vi har
overbevist – hvem har vi overbevist?

409
00:50:52,861 --> 00:50:57,681
– Om nødvendigheden af ’aqida:
I det kommende afsnit vil vi
stille følgende spørgsmål:

410
00:50:57,681 --> 00:51:05,273
Da mennesket har brug for en ’aqida,
og der findes mange ’aqidaer,
hvor folk følger forskellige

411
00:51:05,273 --> 00:51:12,772
veje inden for deres respektive ’aqidaer,
hvordan kan et menneske så skelne
den korrekte ’aqida fra den falske?

412
00:51:12,772 --> 00:51:19,641
Hvad er målestokken – hvad er kriteriet,
som mennesket lægger til grund
for at nå frem til en ’aqida?

413
00:51:19,641 --> 00:51:24,541
Vær med os i næste afsnit.
Fred være med jer,
og Allahs barmhjertighed og velsignelser.
