1
00:00:05,725 --> 00:00:08,974
Fred, nåde og velsignelser fra
Allah være med dig, kære brødre.

2
00:00:08,974 --> 00:00:14,504
Mennesker har deres egne
verdensanskuelser;
der findes mange, og vi har vores,

3
00:00:14,504 --> 00:00:20,204
som vi inviterer hele verden til.

4
00:00:20,204 --> 00:00:23,844
Hvilken målestok anvender
vi for at bevise for folk,

5
00:00:23,844 --> 00:00:35,444
at vores verdensanskuelse er
sand og at alle andre er falske?

6
00:00:35,444 --> 00:00:38,284
Dette er emnet for denne episode.

7
00:00:38,284 --> 00:00:42,854
Tanken om det jordiske liv kan
ikke konsolideres produktivt,

8
00:00:42,854 --> 00:00:50,524
undtagen efter frembringelsen
af tanken om universet,
mennesket og livet, samt om det,

9
00:00:50,524 --> 00:00:56,741
der ligger før og efter det jordiske liv
og om det jordiske livs forhold med det,
der ligger før og efter.

10
00:00:56,741 --> 00:01:04,357
Dette vil blive gjort ved fremlæggelsen
af den altomfattende idé vedrørende det,
der er bag universet,

11
00:01:04,357 --> 00:01:11,804
mennesket og livet, fordi denne
idé er det intellektuelle grundlag,
som alle tanker omkring livet bygger på.

12
00:01:11,804 --> 00:01:20,843
Leveringen af den altomfattende idé
vedrørende disse ting er løsningen
på den allerstørste knude hos mennesket.

13
00:01:20,843 --> 00:01:23,083
Løses den allerstørste knude,

14
00:01:23,083 --> 00:01:30,161
vil alle andre knuder løses,
da disse er detaljer eller forgreninger
af den allerstørste knude.

15
00:01:30,161 --> 00:01:36,792
Denne løsning vil dog ikke
føre til den sande oprejsning,
medmindre det er en sand løsning,

16
00:01:36,792 --> 00:01:44,945
der stemmer overens med menneskets natur,
samt overbeviser forstanden
og derved fylder hjertet med tryghed.

17
00:01:44,945 --> 00:01:51,844
Denne sande løsning kan kun finde sted
ved den oplyste tanke om universet,
mennesket og livet.

18
00:01:51,844 --> 00:01:55,864
Derfor skal de, der ønsker oprejsningen,

19
00:01:55,864 --> 00:02:02,504
ønsker at gå på højnelsens vej,
først løse denne knude med en sand
løsning via den oplyste tanke.

20
00:02:02,504 --> 00:02:09,304
Denne løsning udgør
verdensanskuelsen (’aqida),
og den er det intellektuelle grundlag,

21
00:02:09,304 --> 00:02:14,244
som enhver forgrenet tanke om adfærden i
livet og om livssystemerne er baseret på.

22
00:02:14,244 --> 00:02:25,684
Fred være med jer, og Allahs
barmhjertighed og velsignelser. I Allahs,
Den Nådiges, Den Barmhjertiges navn.

23
00:02:25,684 --> 00:02:32,984
Mine kære brødre, i forrige episode
gennemgik vi en omfattende undersøgelse,

24
00:02:32,984 --> 00:02:43,124
som påviste menneskets behov
for en ’aqida: den altomfattende idé
om universet, mennesket og livet,

25
00:02:43,124 --> 00:02:53,804
om det, der eksisterede før dette
jordiske liv og kommer efter det, og om
det jordiske livs forhold til begge dele.

26
00:02:53,804 --> 00:03:06,569
Vi fastslog, at denne altomfattende
idé er menneskets indgang til at forstå
meningen med sin eksistens.

27
00:03:06,569 --> 00:03:09,624
Når denne mening er fastlagt,

28
00:03:09,624 --> 00:03:19,864
kan mennesket ud fra sit syn
på det jordiske liv danne begreber
om de ting, det møder i sin adfærd.

29
00:03:19,864 --> 00:03:30,051
Når mennesket tilegner sig disse begreber,
fører de til en bestemt adfærd—en
bestemt måde at leve på.

30
00:03:30,051 --> 00:03:37,544
Hvis livsførelsen skal være sand,
kræver det sande begreber.

31
00:03:37,544 --> 00:03:50,444
De udspringer igen af et sandt syn på det
jordiske liv som del af en altomfattende
idé om universet, mennesket og livet.

32
00:03:50,444 --> 00:03:56,164
Er denne altomfattende idé sand,
bliver resultatet sand adfærd:

33
00:03:56,164 --> 00:04:06,644
en afbalanceret livsførelse,
som giver mennesket lykke i dette
liv samt psykisk stabilitet og ro.

34
00:04:06,644 --> 00:04:19,084
Det opsummerede vi i forrige episode.
Vi påviste også, at mennesket har brug
for en ’aqida som grundlag for sit liv.

35
00:04:19,084 --> 00:04:25,824
Den er det intellektuelle grundlag,
som alle tanker om livet bygges på,

36
00:04:25,824 --> 00:04:32,304
og det intellektuelle lederskab,
som fører mennesket gennem livet.

37
00:04:32,304 --> 00:04:42,654
Den løser den allerstørste knude hos
ethvert menneske. Når den er løst,
løses alle andre knuder i menneskets liv.

38
00:04:42,654 --> 00:04:47,166
Det fører os til følgende emne:

39
00:04:47,166 --> 00:05:01,564
Vi er blevet overbevist om, at mennesket
har brug for en ’aqida—den altomfattende
idé om universet, mennesket og livet.

40
00:05:01,564 --> 00:05:09,084
Men mennesker har mange forskellige
synspunkter og tankeretninger.

41
00:05:09,084 --> 00:05:19,764
Gennem hele historien og indtil
Dommedag vil ’aqidaer fortsat være
talrige og indbyrdes modstridende.

42
00:05:19,764 --> 00:05:27,645
Hver afviser de andre
og påstår selv at være sand.

43
00:05:27,645 --> 00:05:40,504
Hvordan kan vi blandt alle disse ’aqidaer,
filosofier og principper
overbevise mennesker om,

44
00:05:40,504 --> 00:05:46,004
at den ’aqida, vi bærer—den
islamiske ’aqida—er den sande?

45
00:05:46,004 --> 00:05:48,684
Hvordan går vi trin for trin frem med den,

46
00:05:48,684 --> 00:05:58,944
der lytter til os,
så vi overbeviser vedkommende
og leder ham til den sande ’aqida?

47
00:05:58,944 --> 00:06:02,333
Hvad er målestokken?

48
00:06:02,333 --> 00:06:16,504
Hvilken målestok bruger vi til at fastslå,
at denne ’aqida er sand, og alle andre
er falske? Vi siger, med Allahs hjælp:

49
00:06:16,504 --> 00:06:23,304
Den korrekte verdensanskuelse,
for at blive bevist sand
og for folk at acceptere,

50
00:06:23,304 --> 00:06:28,969
at den er sand,
skal opfylde to betingelser:

51
00:06:28,969 --> 00:06:40,224
for det første skal den stemme overens
med menneskets natur (fitrah); for det
andet skal den være baseret på forstand.

52
00:06:40,224 --> 00:06:48,765
Disse er to betingelser.
Hvis de er til stede
i en verdensanskuelse, er den korrekt.

53
00:06:48,765 --> 00:07:00,131
Stemme overens med fitrah og etablering på
forstand – hvorfor skal verdensanskuelsen
være baseret på forstand?

54
00:07:00,131 --> 00:07:05,504
Nogen kan spørge: "Hvorfor denne
antagelse? Hvor kom denne antagelse fra?

55
00:07:05,504 --> 00:07:17,592
Hvor stammer disse to kriterier eller
målestokke fra?" De to målestokke, som I
har opstillet for ’aqidaen? Vi siger, med

56
00:07:17,592 --> 00:07:26,291
Allahs hjælp: Hvad angår
overensstemmelse med fitra,
skal ’aqidaen stemme overens med fitra.

57
00:07:26,291 --> 00:07:32,471
Med fitra mener vi, mine kære brødre,
menneskesjælens sande natur,

58
00:07:32,471 --> 00:07:41,398
især dens mest fremtrædende side,
som kaldes religiøsitetsinstinktet.
Allah, Den Ophøjede og

59
00:07:41,398 --> 00:07:43,572
Almægtige, sagde om den: ﴿ فَأَقِمْ
وَجْهَكَ لِلدِّينِ حَنِيفًا ۚ

60
00:07:43,572 --> 00:07:43,687
فِطْرَتَ ٱللَّهِ ٱلَّتِى
فَطَرَ ٱلنَّاسَ عَلَيْهَا ۚ لَا

61
00:07:43,687 --> 00:07:43,801
تَبْدِيلَ لِخَلْقِ ٱللَّهِ ۚ
ذَٰلِكَ ٱلدِّينُ ٱلْقَيِّمُ

62
00:07:43,801 --> 00:07:45,175
وَلَـٰكِنَّ أَكْثَرَ ٱلنَّاسِ لَا
يَعْلَمُونَ ﴾ — »Ret derfor dit

63
00:07:45,175 --> 00:07:53,164
ansigt mod religionen som hanif—Allahs
natur, som Han har skabt menneskene med.

64
00:07:53,164 --> 00:08:02,456
Der er ingen ændring af Allahs skaberværk.
Det er den rette religion,
men de fleste mennesker ved det ikke.«

65
00:08:02,456 --> 00:08:07,607
[30:30] Men når vi taler til
et menneske, som ikke har nogen

66
00:08:07,607 --> 00:08:12,528
’aqida, eller som har en anden
’aqida end den islamiske,

67
00:08:12,528 --> 00:08:19,624
begynder vi ikke med dette vers, for
vedkommende tror endnu ikke på Koranen.

68
00:08:19,624 --> 00:08:29,004
Men vi kan blive enige
med ham om en kendsgerning,
som ethvert fornuftigt menneske kan se:

69
00:08:29,004 --> 00:08:42,747
Mennesket er religiøst af natur,
gennem sin fitra og sit instinkt—det,
der er nedlagt i det.

70
00:08:42,747 --> 00:08:52,604
Alle kan se, at mennesket af natur føler
behov for Den Organiserende Skaber.

71
00:08:52,604 --> 00:09:01,435
Denne følelse udspringer af menneskets
naturlige afmagt og behov.

72
00:09:01,435 --> 00:09:10,876
Især i svage stunder søger
mennesket helt naturligt den Skaber,

73
00:09:10,876 --> 00:09:20,654
som skabte det og organiserer
dets anliggender, for at søge
Hans hjælp og vende sig til Ham.

74
00:09:20,654 --> 00:09:29,769
Derfor har mennesket siden historiens
begyndelse været religiøst og tilbedende,

75
00:09:29,769 --> 00:09:36,901
hvad enten det fulgte den sande
religion eller en falsk religion.

76
00:09:36,901 --> 00:09:40,304
Det er religiøst af natur.

77
00:09:40,304 --> 00:09:51,224
Hvorfor vendte mennesket sig
til tilbedelse af noget andet end Allah,
når sendebuddene ikke var kommet til det,

78
00:09:51,224 --> 00:09:54,996
eller når det forkastede dem?

79
00:09:54,996 --> 00:10:06,355
Det tilbad et fædreland, en afgud,
en flod, et hav, en stjerne, solen, månen,
en konge, en filosof eller en profet.

80
00:10:06,355 --> 00:10:10,764
Hvorfor har mennesket
altid været religiøst,

81
00:10:10,764 --> 00:10:19,959
og hvorfor har alle folk og nationer haft
en eller anden form for religiøsitet?

82
00:10:19,959 --> 00:10:27,864
Ganske enkelt: Det er medfødt.
Mennesket har et stærkt behov
for Den Organiserende Skaber.

83
00:10:27,864 --> 00:10:32,804
Hvis det ikke lærer sin Organiserende
Skaber, Den Pristværdige og Ophøjede,

84
00:10:32,804 --> 00:10:41,024
at kende og ikke tror på Ham
med den sande tro, tilfredsstiller
det sit religiøsitetsinstinkt

85
00:10:41,024 --> 00:10:49,564
forkert gennem tilbedelse af afguder
og billeder eller guder foruden Allah,
Den Pristværdige og Ophøjede.

86
00:10:49,564 --> 00:10:54,997
Mennesket er religiøst af natur;
det er nedlagt i det.

87
00:10:54,997 --> 00:11:04,600
Derfor sagde vi,
at religiøsitetsinstinktet er
et af menneskets fremtrædende instinkter.

88
00:11:04,600 --> 00:11:08,517
Enhver ’aqida, der siger til mennesket:

89
00:11:08,517 --> 00:11:19,384
»Der er ingen gud, ingen religion,
ingen helliggørelse og ingen tilbedelse«,
vil være i strid med dets fitra.

90
00:11:20,204 --> 00:11:28,945
’Aqidaen skal løse den allerstørste
knude hos mennesket og åbne vejen for,

91
00:11:28,945 --> 00:11:38,403
at det kan løse sine problemer
og tilfredsstille sine
drifter på den rette måde.

92
00:11:38,403 --> 00:11:43,562
Men så kommer en ’aqida
og siger for eksempel:

93
00:11:43,562 --> 00:11:55,743
»Der findes ingen gud, og livet er
blot materie.« Derefter siger den:
»Religion er folkets opium«, og så videre.

94
00:11:55,743 --> 00:12:07,064
Når en ’aqida blokerer menneskets fitra
og hindrer det i at tilfredsstille
sine medfødte behov,

95
00:12:07,064 --> 00:12:13,656
er den mislykket både i sit
resultat og i sin anvendelse.

96
00:12:13,656 --> 00:12:25,264
Dens anvendelse møder mange hindringer.
’Aqidaen skal løse menneskets problem,
ikke forværre det.

97
00:12:25,264 --> 00:12:39,164
Det er ’aqidaens opgave. Hvis den strider
imod menneskets fitra og blokerer dens
naturlige vej, er den uden tvivl falsk.

98
00:12:39,164 --> 00:12:46,245
Det er den ene side af sagen.
Den anden er, at fitraen er virkelig.

99
00:12:46,245 --> 00:12:56,240
Den er en grundlæggende del
af menneskets sammensætning,
ja, af selve menneskets væsen.

100
00:12:56,240 --> 00:13:01,376
’Aqidaen—den altomfattende
idé om universet,

101
00:13:01,376 --> 00:13:12,482
mennesket og livet—skal også
være virkelig og stemme overens
med virkeligheden for at være sand.

102
00:13:12,482 --> 00:13:21,645
En sandhed kan ikke modsige en anden
sandhed; sandheder modsiger ikke hinanden.

103
00:13:21,645 --> 00:13:24,144
Hvis vi har fastslået,

104
00:13:24,144 --> 00:13:35,868
at fitraen er virkelig, men en ’aqida
giver et andet billede af universets,
menneskets og livets virkelighed,

105
00:13:35,868 --> 00:13:47,593
fremlægger den en usand idé, som ikke
stemmer overens med virkeligheden,
fordi den modsiger virkeligheden.

106
00:13:47,593 --> 00:13:50,623
Dermed er den en falsk ’aqida.

107
00:13:50,623 --> 00:14:01,162
Den sande ’aqida anerkender
menneskets fitra, tilfredsstiller
den og leder den ad dens rette vej.

108
00:14:01,162 --> 00:14:09,592
Det fører mennesket
til en ret tilfredsstillelse
og dermed til en ret adfærd.

109
00:14:09,592 --> 00:14:17,436
Det var med hensyn til fitraen:
’Aqidaen skal stemme overens med fitraen.

110
00:14:17,436 --> 00:14:21,040
Derfor dømmer vi straks ’aqidaer,

111
00:14:21,040 --> 00:14:31,585
som bygger på materialisme
og benægtelse af Skaberen,
Den Pristværdige og Ophøjede, som falske.

112
00:14:31,585 --> 00:14:36,523
Den marxistiske ’aqida
er en af de mest kendte.

113
00:14:36,523 --> 00:14:49,204
I praksis har den vist, at den ikke er
levedygtig, og at den ikke over længere
tid kan forme folk og nationer effektivt.

114
00:14:49,204 --> 00:14:57,346
Mennesket kan ikke leve i harmoni med
en ’aqida, der strider imod dets fitra.

115
00:14:57,346 --> 00:15:02,151
En ’aqida, der benægter
Skaberens eksistens,

116
00:15:02,151 --> 00:15:12,429
benægter religion og blokerer
menneskets naturlige behov
for tilbedelse og religiøsitet.

117
00:15:12,429 --> 00:15:14,564
Den er derfor falsk.

118
00:15:14,564 --> 00:15:26,004
Vi er nu nået til den anden målestok,
som er, at *’aqida*en skal
være baseret på forstanden.

119
00:15:26,004 --> 00:15:32,045
Hvad mener vi med,
at ’aqidaen skal bygge på forstanden?

120
00:15:32,045 --> 00:15:39,870
Vi mener, at forstanden skal afgøre,
om denne ’aqida er sand eller falsk.

121
00:15:39,870 --> 00:15:50,864
Hvorfor? Fordi ’aqidaen er en dom
over virkeligheden—over universets,
menneskets og livets virkelighed.

122
00:15:50,864 --> 00:15:54,011
Den er en tanke, en idé.

123
00:15:54,011 --> 00:16:06,643
Kriteriet for, om en idé er sand, er,
om den stemmer overens med virkeligheden,
for den er en dom over virkeligheden.

124
00:16:06,643 --> 00:16:08,864
Den altomfattende idé om universet,

125
00:16:08,864 --> 00:16:22,432
mennesket og livet fastslår,
om de er begrænsede eller ubegrænsede
og dermed skabte eller ikke skabte.

126
00:16:22,432 --> 00:16:34,788
Vi fælder altså en dom over universets,
menneskets og livets virkelighed.
Hvornår er dommen sand eller falsk?

127
00:16:34,788 --> 00:16:47,084
Stemmer den overens med virkeligheden,
er den sand. Strider den imod
virkeligheden, er den falsk.

128
00:16:47,084 --> 00:16:56,343
Hvem afgør, om dommen stemmer overens
med sandheden eller strider imod den?
Det gør forstanden.

129
00:16:56,343 --> 00:17:07,601
Forstanden er menneskets redskab
til at opfatte ting. Uden den kunne
mennesket ikke opfatte noget.

130
00:17:07,601 --> 00:17:10,324
Den er menneskets opfattelsesevne,

131
00:17:10,324 --> 00:17:23,224
som gør det muligt at skelne mellem
det sande og det usande og at opfatte
ting, deres eksistens og deres egenskaber.

132
00:17:23,224 --> 00:17:33,524
Forstanden sætter mennesket
i stand til at forholde sig bevidst
og forstående til dette liv.

133
00:17:33,524 --> 00:17:43,984
Derfor siges det:
»Forstanden er grundlaget
for taklif—pålæggelsen af ansvar.«

134
00:17:43,984 --> 00:17:52,424
Og man kan spørge:
Er der nogen, der mener, at...

135
00:17:54,024 --> 00:17:58,490
at verdensanskuelsen kan være
grundlagt på andet end forstanden?

136
00:17:58,490 --> 00:18:04,336
Er I blot muslimer?
Er I blot dem, der udleder jeres
verdensanskuelse gennem forstanden?

137
00:18:04,336 --> 00:18:08,233
Hævder ikke andre,
at deres verdensanskuelse er rationel?

138
00:18:08,233 --> 00:18:12,964
Ja, mange gør faktisk det; faktisk hævder
de fleste tilhængere af verdensanskuelser,

139
00:18:12,964 --> 00:18:18,221
at deres verdensanskuelse er
rationel og bygget på forstanden.

140
00:18:18,221 --> 00:18:20,819
Men blot at hævde det er ikke kriteriet.

141
00:18:20,819 --> 00:18:25,604
For eksempel, da marxistiske
kommunister fastslog,
at materie er grundlaget for alt,

142
00:18:25,604 --> 00:18:34,135
at intet eksisterer før materie, at intet
eksisterer efter materie, og at materie
er den nødvendigt-eksisterende –

143
00:18:34,135 --> 00:18:40,468
idet de forestillede sig,
at dens ikke-eksistens er umulig,
og dermed anså den for at være uskabt –

144
00:18:40,468 --> 00:18:46,477
og at forstanden blot er et produkt
af materie, hvad har disse
individer så faktisk opnået?

145
00:18:46,477 --> 00:18:53,379
I sandhed byggede
de deres verdensanskuelse på materie, ikke
på forstanden, fordi de fra starten antog,

146
00:18:53,379 --> 00:19:00,730
at materie er den grundlæggende
virkelighed. Og materie går forud
for forstanden; følgelig blev deres

147
00:19:00,730 --> 00:19:02,664
verdensanskuelse bygget på materie.

148
00:19:02,664 --> 00:19:05,086
Dette er ét eksempel.

149
00:19:05,086 --> 00:19:14,163
Et andet eksempel er den verdensanskuelse,
der i dag dominerer verden: den vestlige
civilisationens verdensanskuelse,

150
00:19:14,163 --> 00:19:18,248
verdensanskuelsen om
at adskille religion fra livet.

151
00:19:18,248 --> 00:19:22,695
Bestemte forstanden,
at religion skal adskilles fra livet?

152
00:19:22,695 --> 00:19:31,590
Forklarede forstanden, at hvis der er en
Skaber af universet, mennesket og livet,
så er der ingen forbindelse mellem dem,

153
00:19:31,590 --> 00:19:39,124
og at det er mennesket,
der bestemmer livets mening i stedet for,
at Skaberen bestemmer livets mening?

154
00:19:39,124 --> 00:19:47,293
Selvfølgelig ikke. Forstanden siger,
at den, der skaber noget, er den,
der bestemmer formålet med dets skabelse.

155
00:19:47,293 --> 00:19:48,745
Forstanden hævder,

156
00:19:48,745 --> 00:19:57,344
at enhver, der bringer noget til eksistens
og skaber det, er den, der fra starten
bestemte formålet med dets eksistens.

157
00:19:57,344 --> 00:20:04,044
Derfor, når vi konfronteres
med virkeligheden, at Allah,
Den Ophøjede og Almægtige,

158
00:20:04,044 --> 00:20:10,624
er den, der skabte himlene og jorden, den,
der skabte universet, mennesket og livet,

159
00:20:10,624 --> 00:20:16,066
kan forstanden da hævde,
at Skaberen ikke har ret til at gribe
ind i livets virkelighed?

160
00:20:16,066 --> 00:20:17,064
Sikkert ikke.

161
00:20:17,064 --> 00:20:24,861
Forstanden er således grundlaget;
følgelig, når vesterlændinge hævder, at
deres verdensanskuelse – verdensanskuelsen

162
00:20:24,861 --> 00:20:32,346
om at adskille religion fra livet – er
grundlagt på forstanden, bedrager de i
virkeligheden sig selv og bedrager folk.

163
00:20:32,346 --> 00:20:39,130
Sandheden er, at den vestlige
verdensanskuelse er verdensanskuelsen
om at adskille religion fra livet,

164
00:20:39,130 --> 00:20:41,703
den kapitalistiske verdensanskuelse.

165
00:20:41,703 --> 00:20:46,069
Det kapitalistiske princip er
verdensanskuelsen om liberalisme.

166
00:20:46,069 --> 00:20:49,344
Kald den, hvad I vil:
denne verdensanskuelse,

167
00:20:49,344 --> 00:20:55,504
der adskiller religion fra livet,
er i virkeligheden ikke grundlagt
på forstanden, men på et kompromis.

168
00:20:55,504 --> 00:20:59,524
Ja, på et kompromis.
Hvad mener vi med det?

169
00:20:59,524 --> 00:21:07,873
Den vestlige verdensanskuelse om
at adskille religion fra livet
opstod historisk over to århundreder.

170
00:21:07,873 --> 00:21:11,244
Hvordan opstod denne verdensanskuelse?

171
00:21:11,244 --> 00:21:23,924
Den opstod efter en konflikt mellem
Kirken, der dominerede europæisk samfund
i hundreder af år – cirka tusind år –

172
00:21:23,924 --> 00:21:29,724
og fremvoksende filosoffer, der vovede
at modsætte sig Kirken og hævdede,

173
00:21:29,724 --> 00:21:37,666
at Kirken og religiøsitet
var årsagen til de ulykker,
Europa led under i hundreder af år.

174
00:21:37,666 --> 00:21:40,544
Følgelig opstod en konflikt mellem Kirken,

175
00:21:40,544 --> 00:21:52,764
der søgte at påtvinge kristendommen
samfundet, og ateistiske filosoffer,
uanset om de benægtede Allah,

176
00:21:52,764 --> 00:21:59,124
Den Ophøjede og Almægtige,
eller benægtede åbenbaringen,
afviste skriftstederne og profeterne.

177
00:21:59,124 --> 00:22:05,284
En konflikt opstod
mellem disse to grupper:

178
00:22:05,284 --> 00:22:11,424
én gruppe mente, at samfundet skulle
grundlægges på den kristne religion,

179
00:22:11,424 --> 00:22:22,644
mens den anden gruppe konkluderede,
at samfundet skulle grundlægges
på ateistisk materialistisk tænkning.

180
00:22:22,644 --> 00:22:30,738
Derefter foreslog nogle filosoffer
og tænkere: »Lad os finde
et kompromis mellem de to grupper.

181
00:22:30,738 --> 00:22:31,983
Vi ønsker ikke,

182
00:22:31,983 --> 00:22:41,484
at livet skal grundlægges på religion
og religiøsitet, og vi ønsker heller ikke,
at det skal grundlægges på ateisme.

183
00:22:41,484 --> 00:22:47,204
Lad os i stedet adskille
dette emne fra livet.

184
00:22:47,204 --> 00:22:54,709
Trods vores forskellige ’aqidaer,
religioner og filosofier kan vi alle
leve sammen efter én livsførelse.

185
00:22:54,709 --> 00:23:02,699
Vi adskiller alle disse
diskussioner—religion og filosofier,
der er imod religion—fra livet.

186
00:23:02,699 --> 00:23:09,340
Derefter kan diskussionen og debatten
mellem religion og ateisme og mellem

187
00:23:09,340 --> 00:23:19,924
religion og filosoffer fortsætte adskilt
fra menneskers liv.« Sådan opstod ’aqidaen
om religionens adskillelse fra livet.

188
00:23:19,924 --> 00:23:25,663
fra livet og blev grundlagt på
kompromisløsningens kriterium.

189
00:23:25,663 --> 00:23:32,744
Dette etablerede en tænkemåde i Vesten,
der stadig styrer,
hvordan folk der tænker i dag: det,

190
00:23:32,744 --> 00:23:44,214
de kalder pragmatisme, oversat til arabisk
som den instrumentalistiske tænkemåde,
eller instrumentalistisk pragmatisme.

191
00:23:44,214 --> 00:23:49,524
Disse er derfor verdensanskuelser,
hvis tilhængere hævder,

192
00:23:49,524 --> 00:23:58,128
at de byggede dem på forstanden,
selvom de i virkeligheden ikke
grundlagde dem på forstanden.

193
00:23:58,128 --> 00:24:00,484
Det er værd at bemærke,

194
00:24:00,484 --> 00:24:09,825
at nogle tilhængere af religiøse
verdensanskuelser åbent siger,
at religion og forstanden ikke mødes.

195
00:24:09,825 --> 00:24:19,272
Dette er tilfældet, for eksempel
med Kirken, der betragter forstanden
som en fjende af religion og tro.

196
00:24:19,272 --> 00:24:21,184
De argumenterer for,

197
00:24:21,184 --> 00:24:30,744
at hvis en person insisterer på at følge
sin fornuf og logiske tænkning,
som de siger, forlader han troen.

198
00:24:30,744 --> 00:24:33,688
De hævder, at tro er ren underkastelse.

199
00:24:33,688 --> 00:24:35,303
Faktisk mener nogle,

200
00:24:35,303 --> 00:24:43,244
at forstanden er kilden til laster og
fejl, og at mennesket ikke har nogen vej
til tro undtagen gennem et åbent hjerte.

201
00:24:43,244 --> 00:24:46,037
Hvad er kriteriet da?

202
00:24:46,037 --> 00:24:49,964
Én persons hjerte åbner sig
for denne verdensanskuelse,

203
00:24:49,964 --> 00:24:56,164
en andens for en anden religion,
og en tredje persons for en anden
filosofi, og så videre.

204
00:24:56,164 --> 00:25:03,895
Hvad er kriteriet, hvis sagen
overlades til menneskelige følelser,
som de kalder det?

205
00:25:03,895 --> 00:25:09,404
Dette fører naturligvis til fejl,
og målestokke og kriterier går tabt.

206
00:25:09,404 --> 00:25:14,382
Forstanden er derfor menneskets
vej til at opfatte sandheder.

207
00:25:14,382 --> 00:25:23,189
Et menneske bruger og henviser til
forstanden hver dag i mange – faktisk de
fleste – detaljer, der optræder i livet.

208
00:25:23,189 --> 00:25:28,741
Hvordan kan nogen da stole på forstanden
til at opfatte hverdagslige,

209
00:25:28,741 --> 00:25:36,974
umiddelbare sandheder, men sætte
forstanden til side, når de beslutter
at vedtage en verdensanskuelse,

210
00:25:36,974 --> 00:25:46,164
der danner grundlaget for livet, og
overlade sagen til følelser, efterligning
og at følge samfundet og ens forældre?

211
00:25:46,164 --> 00:25:49,209
Dette er præcis fejlen.

212
00:25:49,209 --> 00:25:58,224
Koranen var yderst tydelig, da den talte
til menneskers forstand og sagde,

213
00:25:58,224 --> 00:26:08,924
at de, der besidder forstand
og forståelse, er dem,
der når frem til sandheden.

214
00:26:08,924 --> 00:26:13,878
De når frem til den sande tro,
når de bruger forstanden. Allah

215
00:26:13,878 --> 00:26:14,384
siger: ﴿ إِنَّ فِى خَلْقِ
ٱلسَّمَـٰوَٰتِ وَٱلْأَرْضِ

216
00:26:14,384 --> 00:26:14,485
وَٱخْتِلَـٰفِ ٱلَّيْلِ وَٱلنَّهَارِ
وَٱلْفُلْكِ ٱلَّتِى تَجْرِى

217
00:26:14,485 --> 00:26:14,586
فِى ٱلْبَحْرِ بِمَا يَنفَعُ
ٱلنَّاسَ وَمَآ أَنزَلَ ٱللَّهُ مِنَ

218
00:26:14,586 --> 00:26:14,687
ٱلسَّمَآءِ مِن مَّآءٍ
فَأَحْيَا بِهِ ٱلْأَرْضَ بَعْدَ

219
00:26:14,687 --> 00:26:14,788
مَوْتِهَا وَبَثَّ فِيهَا مِن
كُلِّ دَآبَّةٍ وَتَصْرِيفِ

220
00:26:14,788 --> 00:26:14,889
ٱلرِّيَـٰحِ وَٱلسَّحَابِ
ٱلْمُسَخَّرِ بَيْنَ ٱلسَّمَآءِ

221
00:26:14,889 --> 00:26:15,900
وَٱلْأَرْضِ لَـَٔايَـٰتٍ لِّقَوْمٍ
يَعْقِلُونَ ﴾ — »I skabelsen

222
00:26:15,900 --> 00:26:21,844
af himlene og jorden,
i nattens og dagens skiften,
i skibene, som sejler på havet med det,

223
00:26:21,844 --> 00:26:31,066
der gavner menneskene, i det vand,
som Allah sender ned fra himlen
og dermed giver jorden liv efter

224
00:26:31,066 --> 00:26:40,873
dens død og spreder alle slags levende
væsener på den, i vindenes skiften og i
skyerne, som holdes mellem himmel og jord,

225
00:26:40,873 --> 00:26:45,625
er der tegn for mennesker, som
bruger deres forstand.« [2:164]

226
00:26:45,625 --> 00:26:51,893
De bruger forstanden, tænker, sanser
og når på den måde frem til sandhederne.

227
00:26:51,893 --> 00:26:55,634
Andre vers henvender sig
til dem, der forstår:

228
00:26:55,634 --> 00:26:58,263
﴿ أَفَلَا يَتَدَبَّرُونَ ﴾ [47:24] — »Vil
de da ikke reflektere?«, »Vil de

229
00:26:58,263 --> 00:27:00,083
da ikke tænke?« og ﴿ أَمْ عَلَىٰ
قُلُوبٍ أَقْفَالُهَآ ﴾ — »Eller

230
00:27:00,083 --> 00:27:03,824
er der låse på deres hjerter?«
[47:24], og så videre.

231
00:27:03,824 --> 00:27:12,732
Koranen opfordrer altså meget tydeligt
mennesker til at bruge forstanden
for at nå frem til den sande ’aqida.

232
00:27:12,732 --> 00:27:14,544
Og i slutningen—i slutningen—

233
00:27:14,544 --> 00:27:27,964
Det er de to kriterier, vi skal anvende
og fremlægge for alle mennesker for at
skelne den sande ’aqida fra en falsk.

234
00:27:27,964 --> 00:27:33,164
’Aqidaen skal besvare de store spørgsmål,

235
00:27:33,164 --> 00:27:44,784
som udgør den allerstørste knude
hos mennesket: Hvad er universets,
menneskets og livets virkelighed?

236
00:27:44,784 --> 00:27:57,384
Er de skabte eller ikke skabte?
Hvis de er skabte, hvad eksisterede
før dem, og hvad kommer efter dem?

237
00:27:57,384 --> 00:28:03,904
Hvis noget eksisterede før dem,
hvilket forhold har de da til det?

238
00:28:03,904 --> 00:28:18,244
Og hvis noget kommer efter dem,
hvilket forhold har de da til det?
Det er ’aqidaens opgave.

239
00:28:18,244 --> 00:28:28,403
Mennesket kan ikke besvare disse
spørgsmål ved at sætte forstanden
ud af kraft og lægge den til side.

240
00:28:28,403 --> 00:28:37,204
Derfor skal forstanden anvendes på dette
område. Her kommer en indvending.

241
00:28:37,204 --> 00:28:42,704
Ja, forstanden er et redskab
til at kende sandheden.

242
00:28:42,704 --> 00:28:55,464
Men ’aqidaen skal fortælle dig,
hvad der eksisterede før dette jordiske
liv, og hvad der kommer efter det.

243
00:28:55,464 --> 00:29:07,864
Den skal besvare, om universet, mennesket
og livet er skabte eller ikke skabte—det
vil sige, om en Skaber har skabt dem.

244
00:29:07,864 --> 00:29:13,944
Hvis denne Skaber eksisterer,
som nogle udtrykker det,

245
00:29:13,944 --> 00:29:27,158
hvordan kan forstanden da
erkende og bevise Hans eksistens,
når Han ikke kan sanses eller ses?

246
00:29:27,158 --> 00:29:32,044
Kan forstanden bedømme noget,
der ikke kan sanses?

247
00:29:32,044 --> 00:29:41,829
Kan forstanden bevise eksistensen af noget
eller et væsen, der ikke kan sanses?

248
00:29:41,829 --> 00:29:54,133
Nogle mennesker praler med, at den
videnskabelige metode frembringer viden om
sanselige kendsgerninger i sanselige ting.

249
00:29:54,133 --> 00:30:03,744
De påstår, at den eneste rationelle
tænkemetode, som er blevet bevist i denne
tid, er den videnskabelige metode,

250
00:30:03,744 --> 00:30:10,424
der underlægger materien observation
og eksperimenter, og så videre.

251
00:30:10,424 --> 00:30:20,173
Da Skaberen ikke kan sanses,
siger de, at videnskaben ikke
kan bevise Hans eksistens.

252
00:30:20,173 --> 00:30:26,623
Hvis videnskaben ikke kan, mener de,
at forstanden heller ikke kan.

253
00:30:26,623 --> 00:30:31,760
Vi siger til dem: I er faret
vild og har vildledt andre.

254
00:30:31,760 --> 00:30:41,939
Hvorfor? Fordi I har begrænset forstandens
opfattelse til kun én af dens sider.
I har overset alt andet.

255
00:30:41,939 --> 00:30:49,056
Derfor fastslog det afsnit,
vi læste i begyndelsen af denne episode,

256
00:30:49,056 --> 00:31:01,384
at man kun kan nå frem til ’aqidaen—den
altomfattende idé om universet, mennesket
og livet—gennem den oplyste tænkning.

257
00:31:01,384 --> 00:31:07,261
Hvad mener vi med den oplyste tænkning?

258
00:31:07,261 --> 00:31:18,475
Før jeg forklarer udtrykket,
så lad os lytte sammen til en historie,

259
00:31:18,475 --> 00:31:30,065
som nogle fortæller som en vittighed,
selv om den indeholder
en grundlæggende regel for tænkningen.

260
00:31:30,065 --> 00:31:40,818
Det fortælles, at en ateistisk
lærer stod foran sine elever
i klassen for at overbevise dem om,

261
00:31:40,818 --> 00:31:49,684
at Skaberens eksistens
ikke kunne bevises—ja,
at der slet ikke fandtes en Skaber.

262
00:31:49,684 --> 00:32:00,564
Han førte deres tanker frem
skridt for skridt og spurgte:
»Kan I se dette bord?« De svarede:

263
00:32:00,564 --> 00:32:03,300
»Ja.« Han sagde: »Så findes bordet.

264
00:32:03,300 --> 00:32:10,142
Kan I se denne tavle?« De svarede:
»Ja.« Han sagde: »Så findes tavlen.

265
00:32:10,142 --> 00:32:20,895
Kan I se denne lampe?« De svarede:
»Ja.« Han sagde: »Så findes der
en lampe i rummet.« Sådan fortsatte han,

266
00:32:20,895 --> 00:32:30,043
indtil han spurgte dem:
»Kan I se Allah?« De svarede:
»Nej.« Han sagde: »Så findes Allah ikke.

267
00:32:30,043 --> 00:32:36,104
Hvordan kan vi fastslå
eksistensen af noget,

268
00:32:36,104 --> 00:32:48,224
vi ikke kan se?« En elev bad om lov til
at tale og spurgte sine klassekammerater:
»Kan I se lærerens forstand?« De svarede:

269
00:32:48,224 --> 00:32:56,981
»Nej.« Han sagde:
»Så har læreren ingen forstand«—ifølge
lærerens egen regel, naturligvis.

270
00:32:56,981 --> 00:33:06,764
Eleven gjorde sin lærer
til grin foran klassen,
men det er ikke historiens eneste pointe.

271
00:33:06,764 --> 00:33:13,646
Eleven gjorde sin lærer til grin
foran sine klassekammerater.

272
00:33:13,646 --> 00:33:24,844
Men historien indeholder et vigtigt
princip for tænkningen: Vi bekræfter
eller benægter ikke noget alene ud fra,

273
00:33:24,844 --> 00:33:27,675
om vi kan se det.

274
00:33:27,675 --> 00:33:35,224
Der findes ting i denne verden,
som vi fastslår eksisterer uden at se dem.

275
00:33:35,224 --> 00:33:46,667
Hvordan? Med Allahs hjælp har forstanden
tre veje til at opfatte, at ting
eksisterer. De er alle rationelle veje.

276
00:33:46,667 --> 00:33:57,876
Den første er, at sanserne opfatter
selve tingen. Du ser en ting; hvis
den ikke fandtes, kunne du ikke se den.

277
00:33:57,876 --> 00:34:04,384
Når sanserne opfatter en ting,
beviser det dens eksistens.

278
00:34:04,384 --> 00:34:13,831
Du ser vand foran dig, og dermed er
der vand. Du ser en mand foran dig,
og dermed findes manden.

279
00:34:13,831 --> 00:34:21,004
Du ser solen stå op og gå ned hver dag, og
dermed findes der noget, som kaldes solen.

280
00:34:21,004 --> 00:34:33,084
Sansernes opfattelse af selve
tingen beviser dens eksistens.
Det er ingen to mennesker uenige om.

281
00:34:33,084 --> 00:34:39,044
er dette den eneste måde at erkende
tinges eksistens på? Selvfølgelig ikke.

282
00:34:39,044 --> 00:34:49,449
Der findes en anden vej til at opfatte, at
ting eksisterer: Sanserne opfatter tingens
virkning i stedet for selve tingen.

283
00:34:49,449 --> 00:34:55,335
Sanserne opfatter dens virkning—sanserne
opfatter dens virkning.

284
00:34:55,335 --> 00:35:00,485
Det nærmeste eksempel er det,
vi nævnte for et øjeblik siden.

285
00:35:00,485 --> 00:35:10,244
Du bedømmer et menneske som intelligent
og som et menneske med forstand uden
at se noget, der kaldes en forstand.

286
00:35:10,244 --> 00:35:15,304
Hvem påstår at have set forstanden?
Forstanden kan ikke ses.

287
00:35:15,304 --> 00:35:21,691
Nogen svarer måske straks: »Men hjernen
kan sanses.« Hjernen er ikke forstanden.

288
00:35:21,691 --> 00:35:30,074
Hjernen er en af betingelserne
for forstanden, men en hjerne kan
eksistere uden en udviklet forstand.

289
00:35:30,074 --> 00:35:35,761
Et nyfødt barn har en hjerne,
men har endnu ikke udviklet sin forstand.

290
00:35:35,761 --> 00:35:41,150
Et æsel har en hjerne, men tænker ikke,
og det samme gælder andre dyr.

291
00:35:41,150 --> 00:35:45,840
Et menneske med alvorlig
mental svækkelse har en hjerne,

292
00:35:45,840 --> 00:35:53,724
som udfører kroppens biologiske
funktioner, men den rationelle
proces fungerer ikke korrekt.

293
00:35:53,724 --> 00:35:58,935
Et sådant menneske har en hjerne,
men fungerer ikke rationelt.

294
00:35:58,935 --> 00:36:07,823
Hvordan bedømmer vi så, at et menneske
er rationelt og har en forstand?
Vi bedømmer det ud fra handlingerne.

295
00:36:07,823 --> 00:36:12,523
Hvis vedkommende handler målrettet,
opfatter tingene,

296
00:36:12,523 --> 00:36:21,411
som de er, taler sammenhængende
og omgås tingene produktivt, siger vi:
»Dette menneske har en sund forstand,

297
00:36:21,411 --> 00:36:30,504
som det handler og forholder sig til livet
gennem.« Vi opfatter forstandens virkning,
ikke selve forstanden.

298
00:36:30,504 --> 00:36:36,704
Vi fastslår altså, at et bestemt menneske
har en forstand, ud fra forstandens
virkninger. Det er ét eksempel.

299
00:36:36,704 --> 00:36:47,331
Et andet eksempel: Du træder ind
i en bygning, et hus eller et andet
sted og ser, at lyset er tændt.

300
00:36:47,331 --> 00:36:57,819
Du konkluderer straks,
at der er elektrisk strøm, for uden
strøm ville lyset ikke være tændt.

301
00:36:57,819 --> 00:37:02,853
Hvem kan se den elektriske
strøm? Kan den ses?

302
00:37:02,853 --> 00:37:14,404
Naturligvis ikke. Men du kan se dens
virkning: Elektriske apparater fungerer.
Det betyder, at der er elektrisk strøm.

303
00:37:14,404 --> 00:37:20,944
Du ser planter og konkluderer,

304
00:37:20,944 --> 00:37:30,819
at området indeholder vand,
selv om vandet hverken er synligt
eller mærkbart, for uden vand ville

305
00:37:30,819 --> 00:37:32,777
der ikke være liv: ﴿ وَجَعَلْنَا
مِنَ ٱلْمَآءِ كُلَّ شَىْءٍ

306
00:37:32,777 --> 00:37:38,230
حَىٍّ ﴾ — »Og Vi skabte alt levende
af vand.« [21:30] På den måde

307
00:37:38,230 --> 00:37:43,544
fastslår du eksistensen
af mange ting i livet,

308
00:37:43,544 --> 00:37:54,424
uden at røre dem eller sanse dem direkte,
blot fordi du sanser deres virkninger.

309
00:37:54,424 --> 00:38:03,625
Forestil dig, at du træder ind
i et rum og finder en tændt cigaret,
men ingen mennesker i huset.

310
00:38:03,625 --> 00:38:17,684
Du konkluderer, at nogen var der
for kort tid siden, tændte cigaretten
og efterlod den på dens sædvanlige plads.

311
00:38:17,684 --> 00:38:25,858
En cigaret tænder ikke sig selv og bliver
liggende dér. Nogen må have tændt den.

312
00:38:25,858 --> 00:38:37,444
Vedkommende er enten stadig til stede
eller er netop gået; var der gået længere
tid, ville cigaretten være brændt ud.

313
00:38:37,444 --> 00:38:42,784
Den anden vej til at opfatte,

314
00:38:42,784 --> 00:38:49,204
at ting eksisterer,
er altså at opfatte deres virkninger.

315
00:38:49,204 --> 00:38:54,664
Det er den anden vej.
Findes der en tredje?

316
00:38:54,664 --> 00:38:59,064
Da jeg opfatter tingene som eksisterende,

317
00:38:59,064 --> 00:39:07,840
er der faktisk en tredje vej,
som alle fornuftige mennesker er enige om,
nemlig den visse nyhed.

318
00:39:07,840 --> 00:39:16,664
Hver af os stoler på nyheder
for at fastslå eksistensen af ting,
begivenheder, personer osv.

319
00:39:16,664 --> 00:39:19,544
Er der nogen fornuftig
person iblandt os i dag,

320
00:39:19,544 --> 00:39:26,064
der benægter eksistensen
af en personlighed i historien
ved navn Napoleon, for eksempel?

321
00:39:26,064 --> 00:39:32,384
Er der nogen fornuftig person,
der benægter eksistensen af en begivenhed
ved navn Anden Verdenskrig?

322
00:39:32,384 --> 00:39:40,344
Selvfølgelig ikke. Er der nogen
fornuftig person, der benægter
eksistensen af Første Verdenskrig?

323
00:39:40,344 --> 00:39:47,022
Selvfølgelig ikke. Selv om de fleste
mennesker ikke så nogen krig,
lærte de om den gennem en bestemt rapport.

324
00:39:47,022 --> 00:39:51,444
Millioner af mennesker
fortalte millioner af andre,

325
00:39:51,444 --> 00:39:56,924
at de havde oplevet betingelserne
for en krig kaldet Første
eller Anden Verdenskrig.

326
00:39:57,444 --> 00:39:59,553
Her er et eksempel.

327
00:39:59,553 --> 00:40:12,604
Antag, at du er et bestemt sted,
og en person kommer og fortæller dig, at
der har været en uro og en skænderi der.

328
00:40:12,604 --> 00:40:25,568
For dig er dette en spekulativ rapport. Du
tænker, at begivenheden måske har fundet
sted, fordi personen kunne tage fejl.

329
00:40:25,568 --> 00:40:35,744
Hvis en anden person derefter bringer dig
den samme rapport, fulgt af en tredje,

330
00:40:35,744 --> 00:40:42,704
en fjerde og en femte,
og du har bekræftet,
at de ikke kunne have aftalt at lyve,

331
00:40:42,704 --> 00:40:54,204
og at ingen kender hinanden,
siger du endelig: Ja, jeg er nu sikker på,
at denne begivenhed fandt sted.

332
00:40:54,204 --> 00:41:05,364
Du har opfattet eksistensen
af noget uden at føle eller se
det og uden at mærke dens virkning.

333
00:41:05,364 --> 00:41:17,584
Det var den visse rapport, der beviste
for dig eksistensen af noget. Disse er
altså tre måder, hvorpå forstanden dømmer.

334
00:41:17,584 --> 00:41:27,964
Gennem dem dømmer forstanden
eksistensen af ting. Lad os nu vende
tilbage til emnet om oplyst tænkning.

335
00:41:27,964 --> 00:41:38,684
Hvad mener vi med oplyst tænkning?
Oplyst tænkning er en af opdelingerne
eller en af typerne af tænkning.

336
00:41:38,684 --> 00:41:45,324
Dette er en opdeling
fra et bestemt perspektiv.

337
00:41:45,324 --> 00:41:56,124
Vi siger, at der er overfladisk tænkning,
der er dyb tænkning,
og der er oplyst tænkning.

338
00:41:56,124 --> 00:42:00,664
Hvad mener vi med hver af disse tre?

339
00:42:00,664 --> 00:42:07,344
Overfladisk tænkning er den tænkning,
der bygger på en overfladisk
opfattelse af ting,

340
00:42:07,344 --> 00:42:11,249
der går forbi, uundersøgt og ikke dyb.

341
00:42:11,249 --> 00:42:19,704
Mange ting i vores liv kræver
faktisk ikke dyb tænkning;
de kræver ikke dybde til at sige:

342
00:42:19,704 --> 00:42:21,628
"Dette er en stol," og "Dette er et bord."

343
00:42:21,628 --> 00:42:29,722
En overfladisk, forbipasserende
opfattelse er tilstrækkelig
til at bedømme ting ved at sige:

344
00:42:29,722 --> 00:42:36,364
"Dette er en bil," og "Dette er et fly,"
og "Dette er et bord,"
og "Dette er en tallerken," osv.

345
00:42:36,364 --> 00:42:43,624
Men hvis et menneske betragter alt
på denne overfladiske måde, bliver

346
00:42:43,624 --> 00:42:55,890
det intellektuelt tilbagestående og sakker
bagud i livet, for der findes forhold,
hvor en overfladisk betragtning og

347
00:42:55,890 --> 00:42:59,224
overfladisk tænkning ikke er nok.

348
00:42:59,224 --> 00:43:03,404
Nogle forhold kan kun
opfattes gennem dyb tænkning.

349
00:43:03,404 --> 00:43:16,292
Med dyb tænkning mener vi tænkning,
som bygger på en dyb, omhyggelig, grundig
og gentagen undersøgelse af en ting,

350
00:43:16,292 --> 00:43:26,444
sammen med en fast forbindelse
i sindet til tidligere
oplysninger om det, der opfattes.

351
00:43:26,444 --> 00:43:31,312
Tænk for eksempel på en fysiker,
en kemiker eller en biolog.

352
00:43:31,312 --> 00:43:36,069
Hvis vedkommendes
tænkning var overfladisk,

353
00:43:36,069 --> 00:43:46,224
kunne han da nå frem til de sandheder
som fysikkens, kemiens og biologiens
videnskaber er nået frem til?

354
00:43:46,224 --> 00:43:51,124
Naturligvis ikke.
Dyb tænkning er nødvendig.

355
00:43:51,124 --> 00:44:00,344
Forestil jer en person,
der læser en lovtekst. Er en overfladisk
læsning nok til at forstå teksten?

356
00:44:00,344 --> 00:44:09,218
Naturligvis ikke.
Dyb tænkning er nødvendig. Vi har brug
for denne dybde på mange områder i livet.

357
00:44:09,218 --> 00:44:17,324
Mennesker har forskellige specialer,
og hver person fordyber
sig i sit særlige område.

358
00:44:17,324 --> 00:44:26,434
Vi fordyber os hver især i bestemte
forhold i vores liv for at nå
de sandheder og resultater,

359
00:44:26,434 --> 00:44:29,244
som kræver denne fordybelse.

360
00:44:29,244 --> 00:44:38,306
Det er dyb tænkning.
Men dyb tænkning gør ikke mennesket
i stand til at kende enhver sandhed.

361
00:44:38,306 --> 00:44:49,422
Selv om den går i dybden med et emne,
bevæger den sig ikke nødvendigvis videre
end undersøgelsen af selve tingen.

362
00:44:49,422 --> 00:44:58,544
En fysiker undersøger materien i dybden.
En biolog undersøger celler,
kroppens organer og så videre.

363
00:44:58,544 --> 00:45:07,424
Hver går i dybden med sit bestemte område
uden nødvendigvis at gå videre end det.

364
00:45:07,424 --> 00:45:16,070
Dermed mangler vi et højere niveau: den
oplyste tænkning. Hvad mener vi med den?

365
00:45:16,070 --> 00:45:24,644
Den oplyste tænkning er hverken
overfladisk eller tilfreds
med en dyb tænkning,

366
00:45:24,644 --> 00:45:30,824
som forbliver begrænset til selve tingen.

367
00:45:30,824 --> 00:45:40,386
Den går ud over tingen og undersøger det,
der ligger bag den,
vedrører den og er forbundet med den.

368
00:45:40,386 --> 00:45:42,684
Tag en fysiker som eksempel.

369
00:45:42,684 --> 00:45:52,044
Hvis han går videre end
studiet af materien og spørger:
»Når al materie består af atomer,

370
00:45:52,044 --> 00:46:00,380
og atomerne er grundlaget for alle ting,
hvordan opstod atomet da?

371
00:46:00,380 --> 00:46:07,945
Hvem frembragte det første gang?«,
er han gået fra dybde til oplysning.

372
00:46:07,945 --> 00:46:14,404
Han undersøger nu det, der ligger bag
tingen, og det, der er forbundet med den.

373
00:46:14,404 --> 00:46:25,346
Denne oplysning er nødvendig
for at opfatte det,
der ikke falder under sanserne.

374
00:46:25,346 --> 00:46:39,264
Lad mig give jer ét sidste eksempel, som
skelner mellem tænkningens tre niveauer:
overfladisk, dyb og oplyst tænkning.

375
00:46:39,264 --> 00:46:49,008
En gruppe mennesker sidder sammen,
da de pludselig hører tumult,
støj og høje stemmer.

376
00:46:49,008 --> 00:46:55,344
De ser straks ud ad vinduet
og ser en menneskemængde,

377
00:46:55,344 --> 00:47:01,504
som råber slagord og bevæger sig
i en nogenlunde organiseret march.

378
00:47:01,504 --> 00:47:11,838
Den ene kaster et hurtigt,
overfladisk blik og siger:
»Det er en demonstration.« Ja,

379
00:47:11,838 --> 00:47:24,604
der kræves ikke mere end et overfladisk
blik og en overfladisk dom for at
identificere den som en demonstration.

380
00:47:24,604 --> 00:47:35,264
Den anden undersøger demonstrationen
grundigere og forsøger at anslå
antallet af demonstranter.

381
00:47:35,264 --> 00:47:41,924
Han siger: »Der ser ud til at være
omkring ét eller to tusind.

382
00:47:41,924 --> 00:47:53,564
De råber disse slagord og bærer
disse bannere. De fleste ser ud
til at være midaldrende«, og så videre.

383
00:47:53,564 --> 00:48:03,664
Han har undersøgt situationen i dybden, så
hans dom er dyb og ikke blot overfladisk.

384
00:48:03,664 --> 00:48:11,939
Han ser nøje og gentagne gange for at
forstå detaljerne i demonstrationen.

385
00:48:11,939 --> 00:48:17,684
Den tredje har politisk
tænkning og politisk bevidsthed.

386
00:48:17,684 --> 00:48:27,244
Ligesom den anden undersøger han
demonstrationens virkelighed,
detaljer og kendetegn.

387
00:48:27,244 --> 00:48:37,191
Men han forbinder den straks
med omgivelserne, de relaterede forhold
og omstændighederne før og under den.

388
00:48:37,191 --> 00:48:45,784
Hvad skete der i går?
Hvordan hænger en bestemt politisk
udtalelse sammen med demonstrationen?

389
00:48:45,784 --> 00:48:57,104
Hvilken gruppe tilhører disse mennesker?
Tilhører de middelklassen eller de
fattige? Er de uddannede eller uuddannede?

390
00:48:57,104 --> 00:49:03,244
Hvor begyndte de,
og hvor er de på vej hen?

391
00:49:03,244 --> 00:49:14,290
Hvordan hænger alt dette sammen med det
omgivende politiske klima? Hvilket mål
søger man at nå gennem demonstrationen?

392
00:49:14,290 --> 00:49:22,787
Hans tænkning begrænses ikke
til demonstrationens størrelse,
kendetegn og slagord.

393
00:49:22,787 --> 00:49:33,791
Han går videre og forstår det, der ligger
bag den, dens mål og det, der er forbundet
med den, samt det, den kan føre til.

394
00:49:33,791 --> 00:49:41,251
Dette menneske tænker oplyst. Det er,
hvad vi mener med den oplyste tænkning.

395
00:49:41,251 --> 00:49:49,644
Eleven, som spurgte sine klassekammerater:
»Kan I se lærerens forstand?«,
viste denne form for tænkning.

396
00:49:49,644 --> 00:50:00,076
De svarede nej, og ifølge lærerens
regel konkluderede eleven,
at læreren ingen forstand havde.

397
00:50:00,076 --> 00:50:07,224
Eksemplet viser,
at vi kan fastslå eksistensen
af noget uden at se det direkte:

398
00:50:07,224 --> 00:50:15,627
Vi sanser dets virkning
og opfatter derigennem den ting,
som er skjult for sanserne.

399
00:50:15,627 --> 00:50:17,849
Det er oplyst tænkning.

400
00:50:17,849 --> 00:50:27,945
Alt dette blev fremlagt som svar til dem,
der påstår, at mennesket ikke kan
nå en konklusion om universets,

401
00:50:27,945 --> 00:50:35,344
menneskets og livets oprindelse og det,
der ligger bag dem—om de har en Skaber.

402
00:50:35,344 --> 00:50:44,740
Vi kan undersøge de ting,
som udgør universet, mennesket og livet,
for at forstå deres virkelighed.

403
00:50:44,740 --> 00:50:52,844
Gennem denne forståelse opfatter vi,
at de ikke kan eksistere af sig selv.

404
00:50:52,844 --> 00:50:57,964
De eksisterer ikke af sig selv;
de opstod på et bestemt tidspunkt;

405
00:50:57,964 --> 00:51:04,355
og deres natur indebærer,
at de vil ophøre på et bestemt tidspunkt.

406
00:51:04,355 --> 00:51:13,704
Det betyder, at nogen har skabt dem.
Vi bruger denne oplyste tænkning
til at bevise vores ’aqida.

407
00:51:13,704 --> 00:51:22,442
Den fastslår Skaberens,
Den Pristværdige og Ophøjedes,
eksistens gennem et rationelt bevis,

408
00:51:22,442 --> 00:51:31,612
som bygger på at undersøge tingene
for at nå frem til deres Skaber,
Den Pristværdige og Ophøjede.

409
00:51:31,612 --> 00:51:35,118
Det skal vi begynde på i næste episode,

410
00:51:35,118 --> 00:51:44,053
om Allah vil, på det grundlag,
som Allah, Den Pristværdige og Ophøjede,
har forklaret i Sin Ædle Bog.

411
00:51:44,053 --> 00:51:50,144
Mange vers opfordrer mennesket
til at undersøge universet,

412
00:51:50,144 --> 00:51:56,380
mennesket og livet for derigennem
at opfatte deres Skabers eksistens.

413
00:51:56,380 --> 00:52:02,704
Han er ophøjet over det,
de sætter ved siden af Ham.
Lovet være Allah, alverdens Herre.

414
00:52:03,924 --> 00:52:10,724
Broder Abu Anas al-Maqdisi spørger:
Hvad hvis det, der beskrives
som et menneskes ’aqida,

415
00:52:10,724 --> 00:52:15,304
ikke løser den allerstørste
knude hos vedkommende?

416
00:52:15,304 --> 00:52:25,222
Hvis den allerstørste knude ikke løses,
er det ikke en ’aqida, for ’aqidaens
funktion er at besvare disse spørgsmål.

417
00:52:25,222 --> 00:52:28,000
Når svarene kommer, løses knuden.

418
00:52:28,000 --> 00:52:36,904
Hvis ’aqidaen fortæller mennesket,
at universet, mennesket
og livet er skabt af en Skaber,

419
00:52:36,904 --> 00:52:42,815
at Skaberen eksisterede før dem,
og at regnskabet hos Skaberen
kommer efter dette liv,

420
00:52:42,815 --> 00:52:50,635
knytter ’aqidaen det jordiske liv til det,
der eksisterede før det,
og det, der kommer efter det.

421
00:52:50,635 --> 00:52:53,644
Så har den løst menneskets knude.

422
00:52:53,644 --> 00:53:00,306
Men hvis et menneske bærer denne ’aqida
mangelfuldt og ikke forstår dens indhold,

423
00:53:00,306 --> 00:53:04,216
løser den i praksis ikke
knuden fuldstændigt.

424
00:53:04,216 --> 00:53:08,324
Sådan er situationen for mange muslimer.

425
00:53:08,324 --> 00:53:16,151
De anerkender den islamiske
’aqida og forstår, at universet,
mennesket og livet er skabt af en Skaber;

426
00:53:16,151 --> 00:53:24,588
at Skaberen eksisterede før dem;
at det hinsidige kommer efter;
at menneskets forhold til Skaberen

427
00:53:24,588 --> 00:53:35,024
er at være en lydig tjener; og at
forholdet mellem dette jordiske liv og det
hinsidige er regnskab, belønning og straf.

428
00:53:35,024 --> 00:53:39,438
Men ’aqidaen er ikke fuldstændigt
udkrystalliseret og forstået hos dem.

429
00:53:39,438 --> 00:53:47,964
De forstår eksempelvis ikke
fuldt ud forbindelsen mellem
dette jordiske liv og det,

430
00:53:47,964 --> 00:53:55,164
der eksisterede før det: at hele livet
skal føres efter Allahs påbud og forbud.

431
00:53:55,164 --> 00:54:00,244
Hvis mennesket begrænser sit forhold
til Skaberen til tilbedelseshandlinger,

432
00:54:00,244 --> 00:54:08,604
gør det uret mod sig selv,
og den allerstørste knude
er ikke løst fuldstændigt.

433
00:54:08,604 --> 00:54:13,047
Mennesket har da ikke gjort
’aqidaen til grundlag for sit liv,

434
00:54:13,047 --> 00:54:20,044
sit intellektuelle grundlag
og sit intellektuelle
lederskab gennem hele livet.

435
00:54:20,044 --> 00:54:23,928
Abu Qasi spørger: Hvordan forklarer
vi forskellen mellem vores udsagn om,

436
00:54:23,928 --> 00:54:29,722
at forstanden skal være dommer ved
fastlæggelsen af ’aqidaen—og at forstanden
alene skal være dommer ved dens

437
00:54:29,722 --> 00:54:35,644
fastlæggelse—og påstanden fra dem,
der beskylder os for at ophøje forstanden
og stille den over overleveringen?

438
00:54:35,644 --> 00:54:43,605
Fra denne tale gør de – ja,
desværre – nogle af de religiøse og nogle
af de intellektuelle iblandt os –

439
00:54:43,605 --> 00:54:54,016
de religiøse, der er uddannet med en vis
begrænset kultur – det til enten
forstand eller overlevering, dvs.

440
00:54:54,016 --> 00:55:01,624
enten vi stoler på forstanden
eller vi stoler på overlevering i alt.

441
00:55:01,624 --> 00:55:05,084
Og når de fik valget mellem
forstand og overlevering,

442
00:55:05,084 --> 00:55:14,950
sagde de: "Vi er et overleveringens folk,"
og dermed kastede de forstanden
til side og fulgte overleveringen.

443
00:55:14,950 --> 00:55:18,624
Naturligvis har de forurettet sig selv.

444
00:55:18,624 --> 00:55:24,543
Først er Koranen tydelig i at
beordre mennesker til at bruge

445
00:55:24,543 --> 00:55:30,684
deres forstand og i at gøre forstanden
til betingelse for juridisk ansvar.

446
00:55:30,684 --> 00:55:42,182
Dette er først. For det andet er
overlevering og forstand ikke to
modstridende eller modsatrettede ting.

447
00:55:42,182 --> 00:55:50,464
Som jeg nævnte tidligere,
er overlevering en af forstandens
veje til at nå sandheden;

448
00:55:50,464 --> 00:55:55,204
nyheden er en af forstandens
veje til at nå fakta.

449
00:55:55,204 --> 00:55:59,028
Imidlertid har den islamiske
’aqida to dele.

450
00:55:59,028 --> 00:56:06,252
Den ene del falder under
sansernes rækkevidde;
vejen til dens opfattelse og bevis,

451
00:56:06,252 --> 00:56:11,023
og argumenterne på den, er forstanden.

452
00:56:11,023 --> 00:56:15,918
Når vi står over for emnet om at bevise
Skaberens eksistens, er søgningen

453
00:56:15,918 --> 00:56:24,384
efter at bevise Skaberens eksistens
en søgning ind i skabtes virkelighed,
om de er skabte eller ikke skabte.

454
00:56:24,384 --> 00:56:29,724
Hvis vi søger ind i det sanselige,
og forstanden erkender,

455
00:56:29,724 --> 00:56:39,464
at essensen af ting er magtesløs,
mangelfuld og begrænset, Det uddyber
vi i næste episode, om Allah vil.

456
00:56:39,464 --> 00:56:46,910
Forstanden når frem til, at disse ting er
skabte, og dermed til Skaberens eksistens.

457
00:56:46,910 --> 00:56:52,023
Skaberens eksistens bevises
altså gennem forstanden.

458
00:56:52,023 --> 00:56:58,579
Det samme gælder, når vi undersøger
Koranen: Er den Allahs Bog eller ikke?

459
00:56:58,579 --> 00:57:08,248
Vi kan ikke sige til et menneske,
der endnu ikke tror, at beviset for,
at Koranen er Allahs tale, er Allahs tale.

460
00:57:08,248 --> 00:57:12,484
Vi kan med andre ord ikke bruge
et koranvers til at bevise,

461
00:57:12,484 --> 00:57:18,204
at Koranen er Allahs tale,
før vedkommende tror på Koranen.

462
00:57:18,204 --> 00:57:23,806
Da Allah, Den Ophøjede og Almægtige,
pålagde mennesker

463
00:57:23,806 --> 00:57:34,364
at tro på Koranen og opfordrede dem
til at tro på Muhammads ﷺ budskab, krævede
Han det gennem brugen af deres forstand.

464
00:57:34,364 --> 00:57:40,971
Hvordan? Han sagde til dem:
»Dette er en mirakuløs bog, som intet
menneske kan frembringe magen til.

465
00:57:40,971 --> 00:57:49,083
Hvis I kan frembringe noget magen til den,
eller blot en sura magen til den, har I
dermed bevist, at den ikke er Allahs tale.

466
00:57:49,083 --> 00:57:55,773
Men hvis I ikke kan,
bliver det et bevis imod jer på, at den er
Allahs tale.« Dette er et rationelt bevis.

467
00:57:55,773 --> 00:57:58,449
Allah, Den Ophøjede og Almægtige, sagde:

468
00:57:58,449 --> 00:57:58,532
﴿ وَإِن كُنتُمْ فِى رَيْبٍ مِّمَّا
نَزَّلْنَا عَلَىٰ عَبْدِنَا

469
00:57:58,532 --> 00:57:58,616
فَأْتُوا۟ بِسُورَةٍ مِّن مِّثْلِهِۦ
وَٱدْعُوا۟ شُهَدَآءَكُم مِّن

470
00:57:58,616 --> 00:57:58,700
دُونِ ٱللَّهِ إِن كُنتُمْ
صَـٰدِقِينَ ۝ فَإِن لَّمْ تَفْعَلُوا۟ ﴾

471
00:57:58,700 --> 00:58:00,510
— »Hvis I er i tvivl om det,

472
00:58:00,510 --> 00:58:06,561
Vi har åbenbaret for Vores tjener,
så frembring en sura magen til den,
og tilkald jeres vidner

473
00:58:06,561 --> 00:58:10,324
foruden Allah, hvis I taler sandt.
Men hvis I ikke gør det …« [2:23–24]

474
00:58:10,324 --> 00:58:10,413
﴿ وَلَن تَفْعَلُوا۟ فَٱتَّقُوا۟
ٱلنَّارَ ٱلَّتِى وَقُودُهَا

475
00:58:10,413 --> 00:58:10,858
ٱلنَّاسُ وَٱلْحِجَارَةُ ۖ أُعِدَّتْ
لِلْكَـٰفِرِينَ ﴾ — »… og det

476
00:58:10,858 --> 00:58:15,395
vil I aldrig gøre, så frygt Ilden,
hvis brændsel er mennesker og

477
00:58:15,395 --> 00:58:18,865
sten, og som er gjort klar
til de vantro.« [2:23–24] Her

478
00:58:18,865 --> 00:58:25,284
henvender Allah sig til menneskets
forstand for at bevise,
at Koranen er Allahs tale.

479
00:58:25,284 --> 00:58:31,410
Koranen er foran os og kan sanses.
Derfor beviser forstanden,
at Koranen er Allahs tale.

480
00:58:31,410 --> 00:58:36,837
Når en del af ’aqidaen handler om noget,
der kan sanses, er beviset rationelt.

481
00:58:36,837 --> 00:58:41,704
Men når en del af ’aqidaen hverken falder
under sanserne eller har en virkning,

482
00:58:41,704 --> 00:58:50,627
som falder under sanserne, er beviset
et overleveret bevis; det direkte
rationelle bevis har ingen rolle i den.

483
00:58:50,627 --> 00:58:57,693
Forstanden alene kan ikke bevise englenes,
Paradisets, Helvedes, Dommedagens,

484
00:58:57,693 --> 00:59:03,083
djinnernes og djævlenes eksistens,
Dommedagens rædsler
eller beretningen om skabelsen.

485
00:59:03,083 --> 00:59:08,600
Disse ting kan ikke sanses og har ingen
virkning, som falder under sanserne.

486
00:59:08,600 --> 00:59:15,539
Men det overleverede bevis er
blevet fastslået gennem forstanden:
Forstanden har fastslået,

487
00:59:15,539 --> 00:59:23,584
at Koranen er Allahs tale, og at det,
Muhammad bragte, kom fra hans Herre,
Den Ophøjede og Almægtige.

488
00:59:23,584 --> 00:59:27,884
Forstanden er derfor sikker på,
at denne beretning er sikker.

489
00:59:27,884 --> 00:59:33,956
Det, han bragte, fastslår dermed
med sikkerhed, at englene er virkelige,
djinnerne er virkelige,

490
00:59:33,956 --> 00:59:41,607
Paradiset er virkeligt, Helvedet er
virkeligt, regnskabet er virkeligt,
Vægten er virkelig, og så videre.

491
00:59:41,607 --> 00:59:42,230
Hvorfor?

492
00:59:42,230 --> 00:59:48,191
Fordi disse forhold blev fastslået gennem
en af forstandens veje til sandheden:

493
00:59:48,191 --> 00:59:51,928
et overleveret bevis i form
af en sikker beretning.

494
00:59:51,928 --> 00:59:59,484
Derfor siger vi, at nogle dele
af ’aqidaen bevises rationelt, mens
andre bevises gennem overleveret bevis.

495
00:59:59,484 --> 01:00:04,604
Med »dele af ’aqidaen«
mener vi her de dele,
der tilsammen udgør den islamiske ’aqida.

496
01:00:04,604 --> 01:00:09,544
’Aqidaen omfatter flere dele;
nogle bevises rationelt,

497
01:00:09,544 --> 01:00:12,984
Nogle bevises rationelt, og
andre gennem overleveret bevis.

498
01:00:12,984 --> 01:00:20,456
Søster, må Allah velsigne dig,
spørger. Hvad er Al-Tahawis ’aqida?
Hun skrev »طحوبة«.

499
01:00:20,456 --> 01:00:31,372
Og hvorfor er den navngivet sådan?
Hvad er forskellen i navngivningen?
Desværre er den navngivet efter en person.

500
01:00:31,372 --> 01:00:34,284
Al-Tahawis ’aqida er et udtryk,

501
01:00:34,284 --> 01:00:43,584
der almindeligvis bruges blandt muslimer,
der henviser til en bog skrevet
af en lærd ved navn Al-Tahawi.

502
01:00:43,584 --> 01:00:54,266
I stedet for at sige "Al-Tahawis bog
om ’aqidaen" har folk i hundreder af år
cirkuleret og sagt "Al-Tahawis ’aqida."

503
01:00:54,266 --> 01:01:03,795
I vores opfattelse er dette forkert
og ugyldigt. ’Aqidaen er islams ’aqida;
det er den islamiske ’aqida.

504
01:01:03,795 --> 01:01:10,884
Det skulle have været sagt "Al-Tahawis bog
om ’aqidaen," ikke "Al-Tahawis ’aqida."

505
01:01:10,884 --> 01:01:22,363
En broder spørger,
om der er en forbindelse mellem videnskab
og erkendelsen af Allahs eksistens,

506
01:01:22,363 --> 01:01:23,889
Den Pristværdige og Ophøjede.

507
01:01:23,889 --> 01:01:29,958
Er der nødvendigvis en sådan
forbindelse, eller er der ikke?

508
01:01:29,958 --> 01:01:37,684
Hvad mener jeg med det?
Jeg nævnte et eksempel i mit oplæg:
Et menneske kan være videnskabsmand.

509
01:01:37,684 --> 01:01:47,884
Hvis »videnskab« her betyder de materielle
og eksperimentelle videnskaber som fysik,

510
01:01:47,884 --> 01:01:59,808
kemi, biologi og andre naturvidenskaber,
kan et menneske være meget dygtigt
og højt specialiseret inden for dem,

511
01:01:59,808 --> 01:02:10,584
uden at dets opfattelse af disse
videnskaber og deres viden bevæger sig
videre til det, der ligger bag dem.

512
01:02:10,584 --> 01:02:17,044
Han når således ikke frem til troen
på Allah, Den Pristværdige og Ophøjede.

513
01:02:17,044 --> 01:02:19,525
Det er disse mennesker,
Allah, Den Pristværdige og

514
01:02:19,525 --> 01:02:21,542
Ophøjede, sagde følgende om:
﴿ يَعْلَمُونَ ظَـٰهِرًا مِّنَ

515
01:02:21,542 --> 01:02:21,629
ٱلْحَيَوٰةِ ٱلدُّنْيَا وَهُمْ
عَنِ ٱلْـَٔاخِرَةِ هُمْ

516
01:02:21,629 --> 01:02:24,960
غَـٰفِلُونَ ﴾ — »De kender kun det
ydre af det jordiske liv, mens

517
01:02:24,960 --> 01:02:29,081
de er uopmærksomme på det
hinsidige.« [30:7] Disse mennesker

518
01:02:29,081 --> 01:02:31,272
kender det jordiske livs ydre.

519
01:02:31,272 --> 01:02:33,902
Uanset hvor dybt de trænger ind i det,

520
01:02:33,902 --> 01:02:41,353
og hvor meget de beskæftiger sig
med dets detaljer, bevæger de sig ikke
videre til det, der ligger bag det.

521
01:02:41,353 --> 01:02:46,788
Men hvis et menneske går videre end
disse videnskaber og føler ansvar—hvis

522
01:02:46,788 --> 01:02:55,379
han efter at have sanset disse tydelige
sandheder bevæger sig videre til at tænke
over det, der ligger bag dem—siger han:

523
01:02:55,379 --> 01:03:01,428
Denne begrænsede, afmægtige og mangelfulde
materie kan ikke eksistere af sig selv.

524
01:03:01,428 --> 01:03:07,915
Materie, som er underlagt en lov,
kan ikke eksistere uden én,
der har underlagt den denne lov.

525
01:03:07,915 --> 01:03:13,788
Forskere med speciale i de materielle
videnskaber kender materiens love bedst.

526
01:03:13,788 --> 01:03:20,889
Derfor bør de frem for nogen spørge,
hvem der har pålagt materien de love,
som den ikke selv kan ændre.

527
01:03:20,889 --> 01:03:27,113
Hvem har underlagt den disse love?
Der må altså være én,
som har underlagt den disse love.

528
01:03:27,113 --> 01:03:31,934
Hvis han tænker på denne måde og når
frem til, at der findes en Skaber,

529
01:03:31,934 --> 01:03:39,473
som har skabt, og hans erkendelse
af Skaberens eksistens får ham
til at indse betydningen af at etablere

530
01:03:39,473 --> 01:03:48,414
en forbindelse mellem mennesket og dets
Skaber—en vejledende forbindelse—søger
han derefter efter et sendebud fra Allah,

531
01:03:48,414 --> 01:03:54,112
Den Pristværdige og Ophøjede, så han kan
blive vejledt gennem Hans vejledning.

532
01:03:54,112 --> 01:03:59,285
Gennem denne tænkning når han naturligt
frem til troen og den sande tro.

533
01:03:59,285 --> 01:04:04,544
Men dette menneske skal oprigtigt
søge sandheden og underkaste sig den.

534
01:04:04,544 --> 01:04:09,404
Han må være oprigtig mod
sandhed og virkelighed og dermed
mod Allah, Den Ophøjede.

535
01:04:09,404 --> 01:04:14,445
Vores broder spørger: Hvis den
islamiske ’aqida er rationel,

536
01:04:14,445 --> 01:04:25,144
forstanden grundlæggende er den samme hos
alle mennesker, og ethvert menneske gennem
tænkning kan nå frem til den islamiske

537
01:04:25,144 --> 01:04:33,131
’aqida, hvorfor holdes mennesker,
som budskabet ikke nåede, eller som intet
sendebud kom til, da ikke ansvarlige?

538
01:04:33,131 --> 01:04:40,575
Svaret er enkelt: Forstanden fører
mennesket til Skaberens eksistens.

539
01:04:40,575 --> 01:04:46,954
Den gør også mennesket sikkert på,
at det har brug for Skaberens vejledning,

540
01:04:46,954 --> 01:04:54,669
for kun Skaberen har ret
til at fortælle mennesket meningen
med dets eksistens i dette liv.

541
01:04:54,669 --> 01:05:03,722
Mennesket erkender derfor sit behov
for et budskab og et sendebud fra Allah,
Den Pristværdige og Ophøjede.

542
01:05:03,722 --> 01:05:11,604
Men hvis sendebuddets budskab
ikke når frem, hvordan skal
mennesket da fuldende sin ’aqida?

543
01:05:11,604 --> 01:05:18,904
Det er nået frem til,
at det er skabt af en Skaber,
og har erkendt sit behov for Skaberen.

544
01:05:18,904 --> 01:05:27,384
Men uden Skaberens budskab kan
det ikke tro på Allahs Bog—eller Allahs
bøger og sendebud—og kan ikke vide,

545
01:05:27,384 --> 01:05:31,910
hvad der ligger ud over universet,
mennesket og livet.

546
01:05:31,910 --> 01:05:36,533
Hvordan skulle det kende
til eksistensens begyndelse,

547
01:05:36,533 --> 01:05:44,564
skabelsens detaljer, som Allah
har fortalt os om i Sin Ædle Bog,
Paradiset, Helvedet og englene?

548
01:05:44,564 --> 01:05:48,276
I det omfang han naturligt ikke
har mulighed for at kende dette,

549
01:05:48,276 --> 01:05:51,988
holder Allah, Den Pristværdige
og Ophøjede, ham ikke ansvarlig.

550
01:05:51,988 --> 01:05:54,915
Derfor sagde Allah, Den Pristværdige
og Ophøjede: ﴿ وَمَا كُنَّا

551
01:05:54,915 --> 01:05:56,057
مُعَذِّبِينَ حَتَّىٰ نَبْعَثَ
رَسُولًا ﴾ — »Vi straffer aldrig,

552
01:05:56,057 --> 01:05:57,984
før Vi har sendt et sendebud.« [17:15]

553
01:05:57,984 --> 01:06:03,329
Broder Muhammad Mansour spørger:
Er der forskel på disse begreber:

554
01:06:03,329 --> 01:06:09,119
tro, den altomfattende idé,
det intellektuelle grundlag,
løsningen på den største knude?

555
01:06:09,119 --> 01:06:17,552
Er de ét og samme, eller er der en
specifik definition for hvert? Ja, de er
alle navne og egenskaber for ét og samme.

556
01:06:17,552 --> 01:06:25,272
Vi siger "tro" i den forstand,
at det er den idé, som menneskets hjerte
har fastslået, og det er også et moderne

557
01:06:25,272 --> 01:06:32,150
begreb anvendt på den altomfattende
idé om universet, mennesket og livet
– det vil sige den grundlæggende idé.

558
01:06:32,150 --> 01:06:40,441
Hvad angår den altomfattende idé,
er det en idé, der giver en idé om alt,
hvad der omgiver mennesket.

559
01:06:40,441 --> 01:06:48,340
Mennesket er den største virkelighed,
der lever indeni mennesket;
han er et menneske, der lever i universet.

560
01:06:48,340 --> 01:06:56,959
Således er det en idé om mennesket,
livet og universet; det er
en altomfattende idé om den virkelighed,

561
01:06:56,959 --> 01:07:01,715
som mennesket lever i,
der giver ham et svar på de største
realiteter, han oplever.

562
01:07:01,715 --> 01:07:08,268
Hvad angår det at være
det intellektuelle grundlag
eller det intellektuelle grundlag,

563
01:07:08,268 --> 01:07:16,784
er det, fordi det er grundlaget for alle
idéer, fordi det giver eller løser
den største knude i mennesket,

564
01:07:16,784 --> 01:07:21,610
og det giver mennesket en altomfattende
idé om universet, mennesket og livet.

565
01:07:21,610 --> 01:07:30,972
Det var værdigt og den eneste berettigede
til at være den grundlæggende idé, så vi
kaldte det det intellektuelle grundlag –

566
01:07:30,972 --> 01:07:38,338
det vil sige grundlaget,
som alle menneskets idéer er bygget på –
og det er løsningen på den største knude.

567
01:07:38,338 --> 01:07:45,788
Vi har tidligere forklaret,
hvorfor det er løsningen på den største
knude, fordi det løser et problem

568
01:07:45,788 --> 01:07:54,944
eller besvarer menneskets grundlæggende
spørgsmål; hvis han besvarer dem, kan han
derefter besvare alle andre spørgsmål.

569
01:07:54,944 --> 01:08:01,524
Således er de navne og
egenskaber for ét og samme.

570
01:08:01,524 --> 01:08:09,404
Kanan Hamza spørger: Er den oplyste
tænkning begrænset til troen, eller kan
den oplyste tænkning handle om alt,

571
01:08:09,404 --> 01:08:15,705
ikke begrænset til troen, og er
det ikke nødvendigt at handle om alt?

572
01:08:15,705 --> 01:08:23,767
Hvad angår, at den ikke er begrænset
til troen, er den bestemt en evne
i mennesket; den oplyste tænkning

573
01:08:23,767 --> 01:08:32,411
er en evne i mennesket, og dermed er
det en evne, der kan anvendes og påberåbes
i hans liv, hvor det er nødvendigt.

574
01:08:32,411 --> 01:08:38,504
Således er denne tænkning
naturligvis ikke eksklusiv for troen.

575
01:08:38,504 --> 01:08:44,844
Som jeg nævnte tidligere ved eksempel,
tænker en politiker på en oplyst måde,
og en, der ikke

576
01:08:44,844 --> 01:08:54,266
besidder oplyst tænkning og ikke er vant
til at tænke på en oplyst måde, er ikke
egnet til at være politiker eller leder,

577
01:08:54,266 --> 01:09:03,202
ej heller til at have interesse
i offentlige anliggender og vogter
af statens mest fremtrædende anliggender.

578
01:09:03,202 --> 01:09:06,464
Det mest fremtrædende hos politikere,

579
01:09:06,464 --> 01:09:13,999
hos mænd af politik, hos mænd af staten,
er ikke, at de besidder klar
oplyst tænkning; snarere er det,

580
01:09:13,999 --> 01:09:22,584
der er mest fremtrædende hos dem,
oplyst tænkning, fordi de altid ser ud
over hændelsen, ikke på hændelsen selv.

581
01:09:22,584 --> 01:09:30,690
Dette er ikke alt;
for eksempel er kriminelle efterforskere
primært afhængige af oplyst tænkning.

582
01:09:30,690 --> 01:09:38,460
De kommer til gerningsstedet
for at se sporene af forbrydelsen,
og derefter analyserer, udleder

583
01:09:38,460 --> 01:09:47,882
og når frem til gerningsmanden ved at
forbinde brikkerne i sagen trin for trin,
indtil de når frem til gerningsmanden.

584
01:09:47,882 --> 01:09:54,584
De når frem til gerningsmanden
ved at følge hans spor.
Dette kaldes oplyst tænkning.

585
01:09:54,584 --> 01:10:00,844
Kære brødre, lad os i dag nøjes med denne
række spørgsmål, og vi beder Allah,

586
01:10:00,844 --> 01:10:11,104
Den Pristværdige og Ophøjede, om at Han
har velsignet os og vil velsigne os
yderligere gennem disse emner og episoder.

587
01:10:11,104 --> 01:10:19,040
I næste episode, hvis Allah vil, vil vi
begynde med jer at anvende de regler,
vi fastlagde i første og anden episode.

588
01:10:19,040 --> 01:10:25,011
Vi vil starte med at etablere beviset for
den islamiske verdensanskuelse (’aqida),

589
01:10:25,011 --> 01:10:32,704
hvor det vigtigste er at bevise
eksistensen af Den Organiserende Skaber,
Den Pristværdige og Ophøjede.

590
01:10:32,704 --> 01:10:37,678
Så vær med os næste mandag.
Fred være med jer,
og Allahs barmhjertighed og velsignelser.
