1
00:00:00,000 --> 00:00:10,795
I Allahs navn, Den Nådige,
Den Barmhjertige. Fred være med jer,
og Allahs barmhjertighed og velsignelser.

2
00:00:10,795 --> 00:00:18,859
Kære brødre, jeg beder Allah,
Den Ophøjede, om at acceptere
min og jeres faste,

3
00:00:18,859 --> 00:00:23,990
nattebøn, rukūʿ og sujūd
i denne velsignede måned.

4
00:00:23,990 --> 00:00:30,661
Her er vi sammen igen i tredje
episode af vores direkte program.

5
00:00:30,661 --> 00:00:37,076
Vi behandler fortsat *Vejen
til Iman* fra bogen *Islams system*.

6
00:00:37,076 --> 00:00:48,580
I sidste episode undersøgte vi målestokken
for den sande ’aqida: Hvordan skelner
vi den sande ’aqida fra falske ’aqidaer?

7
00:00:48,580 --> 00:00:58,840
Vi fastslog, at den sande ’aqida
bygger på forstanden og stemmer
overens med menneskets natur.

8
00:00:58,840 --> 00:01:06,658
Vi sagde også, at tænkningen over
den allerstørste knude—universet,

9
00:01:06,658 --> 00:01:15,660
mennesket og livet samt
deres oprindelse og endemål—skal
bygge på den oplyste tanke.

10
00:01:15,660 --> 00:01:28,640
Efter at have fastlagt disse principper
begynder vi nu, med Allahs tilladelse,
at bevise den islamiske ’aqida.

11
00:01:28,640 --> 00:01:34,560
Vi begynder med imans første søjle:
iman på Allah, Den Ophøjede.

12
00:01:34,560 --> 00:01:42,900
Hvordan beviser vi over for den, som ikke
tror på Allah, at Allah er en virkelighed,

13
00:01:42,900 --> 00:01:51,100
og at Han er Skaberen af himlene
og jorden—Skaberen af universet,
mennesket og livet?

14
00:01:51,100 --> 00:01:59,080
Islam har behandlet denne
allerstørste knude og har løst
den for mennesket med en løsning,

15
00:01:59,080 --> 00:02:01,222
som stemmer overens med menneskets natur.

16
00:02:01,222 --> 00:02:07,019
En løsning, som fylder forstanden
med overbevisning og hjertet med tryghed.

17
00:02:07,019 --> 00:02:14,400
Indtrædelsen i Islam er
- ifølge Islam - afhængig
af anerkendelsen af denne løsning;

18
00:02:14,400 --> 00:02:17,143
en anerkendelse,
der har sit udspring i forstanden.

19
00:02:17,143 --> 00:02:24,504
Derfor er Islam baseret på et grundlag,
nemlig den islamiske ’aqida,
som siger at der bag universet,

20
00:02:24,504 --> 00:02:32,280
mennesket og livet findes en skaber,
der har skabt disse, som har skabt alting;
denne skaber er Allah ﷻ.

21
00:02:32,280 --> 00:02:38,540
Denne ’aqida siger ligeledes,
at Skaberen har skabt tingene ud af intet,

22
00:02:38,540 --> 00:02:45,301
at Han er nødvendigvis-eksisterende
og er derved ikke blevet skabt,
ellers kunne Han ikke være skaber.

23
00:02:45,301 --> 00:02:52,754
At Han er Skaber,
betyder nødvendigvis at Han ikke er skabt
og at Han er nødvendigvis-eksisterende,

24
00:02:52,754 --> 00:02:59,840
fordi alle ting i deres eksistens
støtter sig til Ham,
hvorimod Han ikke støtter sig til noget.

25
00:02:59,840 --> 00:03:10,196
Islam, brødre—den islamiske ’aqida,
den islamiske ideologi,
Islams intellektuelle grundlag

26
00:03:10,196 --> 00:03:21,700
og Islams intellektuelle lederskab—er
forskellige udtryk og betegnelser for én
og samme ting: den altomfattende idé,

27
00:03:21,700 --> 00:03:34,629
som Islam giver om universet,
mennesket og livet; det vil sige om
det jordiske liv, det, der lå før det,

28
00:03:34,629 --> 00:03:46,714
det, der følger efter det, det jordiske
livs forhold til det, der lå før,
og dets forhold til det, der følger efter.

29
00:03:46,714 --> 00:03:55,460
Hvad er denne forestilling? Hvilken idé
giver Islam kort sagt på dette område?

30
00:03:55,460 --> 00:04:06,833
Islam fastslår, at det jordiske liv—det,
der udtrykkes som universet, mennesket
og livet—består af begrænsede ting,

31
00:04:06,833 --> 00:04:14,120
som er opstået på et bestemt tidspunkt
og ender på et bestemt tidspunkt.

32
00:04:14,120 --> 00:04:24,740
De er altså skabte. Dette er svaret
på det første spørgsmål om universets,
menneskets og livets virkelighed.

33
00:04:24,740 --> 00:04:35,283
Hvad angår svaret på det andet
spørgsmål—hvad der lå før dette jordiske
liv—følger det indlysende af det første

34
00:04:35,283 --> 00:04:46,040
svar: Før det jordiske liv er Skaberen af
himlene og jorden, Skaberen af universet,
mennesket og livet, Allah, Den Ophøjede.

35
00:04:46,040 --> 00:04:54,520
Svaret på det tredje spørgsmål—hvad
der følger efter det jordiske
liv—er den Yderste Dag,

36
00:04:54,520 --> 00:04:59,120
hvor der er enten
Paradiset eller Helvedet.

37
00:04:59,120 --> 00:05:05,440
Dette jordiske liv, det, der lå før det,
og det, der følger efter det.

38
00:05:05,440 --> 00:05:11,340
Hvad er da det jordiske livs
forhold til det, der lå før det?

39
00:05:11,340 --> 00:05:21,253
Med andre ord: Hvad er menneskets
forhold i det jordiske liv
til sin Skaber, Den Ophøjede?

40
00:05:21,253 --> 00:05:30,548
Islam fastslår, at menneskets
forhold i det jordiske liv til det,
der lå før det, er skaberforholdet:

41
00:05:30,548 --> 00:05:41,406
Mennesket er skabt, og universet,
som det lever i, samt livet i dette
univers er skabt af Allah, Den Ophøjede.

42
00:05:41,406 --> 00:05:51,923
Forholdet mellem mennesket i det jordiske
liv og dets Skaber er et forhold
af vejledning og organisering.

43
00:05:51,923 --> 00:05:56,033
Det betyder, at mennesket skal leve

44
00:05:56,033 --> 00:06:05,700
dette liv efter Allahs påbud
og forbud og udføre sine handlinger
i overensstemmelse med dem.

45
00:06:05,700 --> 00:06:12,305
Med andre ord bør mennesket leve
det jordiske liv på den måde,

46
00:06:12,305 --> 00:06:24,140
som dets Herre, Den Ophøjede, ønsker,
og ikke vende sig bort fra Ham
for at vælge andre måder at leve på.

47
00:06:24,140 --> 00:06:29,080
Dette er det jordiske livs
forhold til det, der lå før det.

48
00:06:29,080 --> 00:06:38,140
Hvad angår svaret på den allerstørste
knudes femte og sidste spørgsmål—det
jordiske livs forhold til det,

49
00:06:38,140 --> 00:06:47,678
der følger efter—hvad er da
menneskets forhold i det jordiske
liv til den Yderste Dag?

50
00:06:47,678 --> 00:06:51,916
Det er ganske enkelt
et forhold af regnskab.

51
00:06:51,916 --> 00:06:58,508
Hvis mennesket lever det jordiske
liv efter Allahs påbud og forbud,

52
00:06:58,508 --> 00:07:07,460
underkaster sig Allah, Den Ophøjede,
og følger det liv, som Allah har
foreskrevet og vejledt det til,

53
00:07:07,460 --> 00:07:15,100
vil dets endemål være Paradiset,
hvis bredde er som himlene og jorden.

54
00:07:15,100 --> 00:07:20,591
Men hvis det fornægter
Allah, Den Ophøjede,

55
00:07:20,591 --> 00:07:25,800
optræder hovmodigt over for Ham, vender
sig fra Hans Shari’ah og lever på måder,

56
00:07:25,800 --> 00:07:37,470
som hverken behager Allah eller sømmer
sig for mennesket, vil dets regnskab
føre det til Helvedet—et ondt endemål.

57
00:07:37,470 --> 00:07:45,239
Dette er den altomfattende idé, som Islam
giver om universet, mennesket og livet.

58
00:07:45,239 --> 00:07:51,360
Det er Islams løsning
på den allerstørste knude for mennesket.

59
00:07:51,360 --> 00:07:55,531
Vers fra Allahs Bog, ophøjet og
lovprist er Han, sammenfatter

60
00:07:55,531 --> 00:07:58,451
dette. Han, ophøjet og lovprist
er Han, sagde: ﴿ قَالَ ٱهْبِطَا

61
00:07:58,451 --> 00:08:00,954
مِنْهَا جَمِيعًۢا ﴾ — »Han sagde:
›Stig begge ned derfra, alle

62
00:08:00,954 --> 00:08:04,791
sammen.‹« [20:123]. Dette er det
jordiske livs forhold til det,

63
00:08:04,791 --> 00:08:05,915
der gik forud for det. ﴿ فَإِمَّا
يَأْتِيَنَّكُم مِّنِّى هُدًى

64
00:08:05,915 --> 00:08:07,391
فَمَنِ ٱتَّبَعَ هُدَاىَ فَلَا
يَضِلُّ وَلَا يَشْقَىٰ ﴾ — »Hvis

65
00:08:07,391 --> 00:08:10,631
der kommer vejledning til jer
fra Mig, vil den, der følger Min

66
00:08:10,631 --> 00:08:13,318
vejledning, hverken fare vild
eller lide.« [20:123] ﴿ وَمَنْ

67
00:08:13,318 --> 00:08:14,858
أَعْرَضَ عَن ذِكْرِى فَإِنَّ
لَهُۥ مَعِيشَةً ضَنكًا ﴾ — »Men

68
00:08:14,858 --> 00:08:18,306
den, der vender sig bort fra Min
påmindelse, vil få et trangt og

69
00:08:18,306 --> 00:08:21,559
elendigt liv.« [20:124] Det
vil sige, at han vil leve i

70
00:08:21,559 --> 00:08:23,144
elendighed i dette liv. ﴿
وَنَحْشُرُهُۥ يَوْمَ ٱلْقِيَـٰمَةِ

71
00:08:23,144 --> 00:08:25,397
أَعْمَىٰ ﴾ — »Og Vi vil
genopvække ham blind på

72
00:08:25,397 --> 00:08:29,651
Opstandelsesdagen.« [20:124]
Dette er det jordiske livs forhold

73
00:08:29,651 --> 00:08:32,314
til det, der følger efter det.
Mennesket siger: ﴿ قَالَ رَبِّ

74
00:08:32,314 --> 00:08:33,776
لِمَ حَشَرْتَنِىٓ أَعْمَىٰ وَقَدْ
كُنتُ بَصِيرًا ﴾ — »Han vil

75
00:08:33,776 --> 00:08:37,159
sige: ›Min Herre, hvorfor har
Du genopvakt mig blind, når jeg

76
00:08:37,159 --> 00:08:40,663
før kunne se?‹« [20:125] Allah,
ophøjet og lovprist er Han,

77
00:08:40,663 --> 00:08:45,440
minder ham om, at han forsømte
sit forhold i dette liv til det,
der gik forud for det.

78
00:08:45,440 --> 00:08:53,010
Derfor blev hans gengældelse,
at Allah glemte ham på Opstandelsesdagen.
At glemme betyder her ikke

79
00:08:53,010 --> 00:08:55,971
uopmærksomhed, men at forsømme
og overlade ham til Ilden. ﴿

80
00:08:55,971 --> 00:08:57,973
قَالَ رَبِّ لِمَ حَشَرْتَنِىٓ
أَعْمَىٰ وَقَدْ كُنتُ بَصِيرًا ﴾ [20:125]

81
00:08:57,973 --> 00:09:00,935
— »Han vil sige: ›Min Herre,
hvorfor har Du genopvakt mig blind,

82
00:09:00,935 --> 00:09:02,158
når jeg før kunne se?‹« ﴿ قَالَ
كَذَٰلِكَ أَتَتْكَ ءَايَـٰتُنَا

83
00:09:02,158 --> 00:09:03,611
فَنَسِيتَهَا ۖ وَكَذَٰلِكَ
ٱلْيَوْمَ تُنسَىٰ ﴾ — »Han vil sige:

84
00:09:03,611 --> 00:09:07,025
›Således kom Vore tegn til dig,
men du glemte dem; og således

85
00:09:07,025 --> 00:09:08,860
bliver du glemt i dag.‹« [20:126].

86
00:09:08,860 --> 00:09:19,500
Denne altomfattende idé, som Islam giver
mennesket om det jordiske liv, det,
der lå før det, det, der følger efter det,

87
00:09:19,500 --> 00:09:30,020
og dets forhold til begge,
lærer mennesket dets oprindelse,
endemål og meningen med dets eksistens.

88
00:09:30,020 --> 00:09:40,183
Den lærer det også dets forbindelse til
det, der lå før dets ankomst til livet,
og til det, der følger efter dets afrejse.

89
00:09:40,183 --> 00:09:51,327
Hjørnestenen eller grundlaget i denne
forestilling—denne altomfattende idé om
universet, mennesket og livet—er således,

90
00:09:51,327 --> 00:10:01,220
at mennesket har iman på, at det selv,
dets liv og universet, som det lever i,
alle er skabt af en Skaber.

91
00:10:01,220 --> 00:10:07,717
Hvad er det rationelle bevis,
hvormed vi forpligter mennesker,

92
00:10:07,717 --> 00:10:19,960
overbeviser forstanden og fremlægger
et afgørende bevis for alle på Allahs
eksistens som Den Organiserende Skaber?

93
00:10:19,960 --> 00:10:32,100
Før vi begynder at fremlægge
beviserne for Allahs eksistens,
må vi fuldende billedet med nogle få ord.

94
00:10:32,100 --> 00:10:38,180
Når vi siger, at universet, mennesket
og livet er skabt af vores Skaber,

95
00:10:38,180 --> 00:10:47,860
Den Ophøjede, kan denne Skaber
umuligt selv være skabt;
ellers ville Han ikke være Skaberen.

96
00:10:47,860 --> 00:10:56,420
Skaberen kan ikke være skabt,
for Han er nødvendigvis-eksisterende.

97
00:10:56,420 --> 00:11:06,860
Uden Ham ville intet eksistere. Himlene,
jorden, universet, mennesket og livet er
alle skabte og afhængige af deres Skaber.

98
00:11:06,860 --> 00:11:16,277
Skaberen er nødvendigvis-eksisterende;
Hans ikke-eksistens kan ikke tænkes.

99
00:11:16,277 --> 00:11:23,640
Det betyder, at Han uden tvivl er evig,
for intet kan eksistere uden Ham.

100
00:11:23,640 --> 00:11:34,700
Dette er Islams forestilling om
det jordiske livs virkelighed og om det,
som det rummer af universet,

101
00:11:34,700 --> 00:11:37,347
mennesket og livet.

102
00:11:37,347 --> 00:11:45,100
Dette er Islams altomfattende idé
om universet, mennesket og livet.

103
00:11:45,100 --> 00:11:52,055
Nu må vi sammen begynde at fremlægge
beviserne for Skaberens,

104
00:11:52,055 --> 00:12:00,920
Den Ophøjedes, eksistens, efter at vi
sammen har lyttet til det følgende afsnit.

105
00:12:00,920 --> 00:12:09,340
At tingene nødvendigvis må være skabt
af en skaber skyldes, at mennesket,
livet og universet, som er de ting,

106
00:12:09,340 --> 00:12:18,480
forstanden opfatter, alle er begrænsede,
da de er afmægtige, mangelfulde
og afhængige af andet end dem selv.

107
00:12:18,480 --> 00:12:26,345
Mennesket er begrænset,
fordi det på alle områder kun vokser
til en bestemt uoverskridelig grænse.

108
00:12:26,345 --> 00:12:28,917
Derfor er mennesket begrænset.

109
00:12:28,917 --> 00:12:38,314
Livet er begrænset, fordi det udelukkende
fremtræder i individet, og det er
sanseligt, at livet ophører i individet.

110
00:12:38,314 --> 00:12:40,491
Derfor er livet begrænset.

111
00:12:40,491 --> 00:12:45,833
Universet er begrænset,
fordi det er en samling af himmellegemer,

112
00:12:45,833 --> 00:12:54,736
hvor hvert himmellegeme er begrænset,
og samlingen af begrænsede elementer
er naturligvis også begrænset.

113
00:12:54,736 --> 00:13:02,156
Altså er universet begrænset.
Hermed er mennesket,
livet og universet absolut begrænsede.

114
00:13:02,156 --> 00:13:03,980
Betragter vi det begrænsede element,

115
00:13:03,980 --> 00:13:11,949
finder vi frem til,
at det ikke er evigt, for ellers
vil det ikke have været begrænset.

116
00:13:11,949 --> 00:13:20,457
Derfor må det begrænsede element være
skabt af en anden, som er skaberen
af mennesket, livet og universet.

117
00:13:20,457 --> 00:13:28,075
Skaberen er enten en andens skabning,
sin egen skaber eller evig,
nødvendigvis-eksisterende.

118
00:13:28,075 --> 00:13:34,110
At Han er en andens skabning er falsk,
fordi Han i så fald vil være begrænset.

119
00:13:34,110 --> 00:13:42,100
Det er også falsk, at Han er sin egen
skaber, fordi Han i så fald vil være sin
egen skabning og skaber på samme tid.

120
00:13:42,100 --> 00:13:47,802
Derfor må Skaberen være evig,
nødvendigvis-eksisterende,
og denne skaber er Allah ﷻ.

121
00:13:47,802 --> 00:13:50,218
I Allahs navn, Den Nådige,
Den Barmhjertige.

122
00:13:50,218 --> 00:13:51,797
﴿ أَمْ خُلِقُوا۟ مِنْ غَيْرِ
شَىْءٍ أَمْ هُمُ ٱلْخَـٰلِقُونَ

123
00:13:51,797 --> 00:13:53,621
أَمْ خَلَقُوا۟ ٱلسَّمَـٰوَٰتِ
وَٱلْأَرْضَ ۚ بَل لَّا يُوقِنُونَ

124
00:13:53,621 --> 00:13:58,479
﴾ — »Eller blev de skabt af
intet, eller er de selv skaberne?

125
00:13:58,479 --> 00:14:03,669
Eller skabte de himlene og
jorden? Nej, de har ingen vished.«

126
00:14:03,669 --> 00:14:08,637
[52:35–36] Disse velformulerede
vers er et bevis over for

127
00:14:08,637 --> 00:14:17,360
ethvert menneske,
som beslutter at lade forstanden dømme
uden at følge sine lyster, mine brødre.

128
00:14:17,360 --> 00:14:29,680
Alle er enige om én
grundlæggende ting, både de,
der tror på en Skaber, og ateisterne:

129
00:14:29,680 --> 00:14:43,345
Der må findes noget,
som ikke på noget tidspunkt kan
tænkes ikke at have eksisteret.

130
00:14:43,345 --> 00:14:53,870
Hvorfor? Den sanselige virkelighed,
som vi lever i, rummer eksisterende ting,
som vi selv er en del af.

131
00:14:53,870 --> 00:14:58,189
Universet, mennesket og livet eksisterer.

132
00:14:58,189 --> 00:15:02,100
Disse ting kan ikke være
opstået af sig selv;

133
00:15:02,100 --> 00:15:10,280
de kan ikke være kommet fra ikke-eksistens
uden nogen, som har frembragt dem.

134
00:15:10,280 --> 00:15:14,633
Uenigheden mellem dem,

135
00:15:14,633 --> 00:15:24,800
der tror på Den Ophøjede Skaber,
og ateisterne gælder dette spørgsmål:
Hvad har eksisteret fra evighed?

136
00:15:24,800 --> 00:15:34,880
Er det materien—universets,
menneskets og livets stof—eller
noget andet, som har skabt den?

137
00:15:34,880 --> 00:15:43,100
Findes der en anden,
som har frembragt den?
Andre muligheder end disse to er umulige.

138
00:15:43,100 --> 00:15:54,600
Enten har universets, menneskets og livets
stof eksisteret fra evighed og er dermed,
ifølge ateisterne,

139
00:15:54,600 --> 00:16:02,738
nødvendigvis-eksisterende og uafhængigt
af en Skaber; eller også opstod
det på et bestemt tidspunkt.

140
00:16:02,738 --> 00:16:11,700
Hvis det opstod på et bestemt tidspunkt,
må nogen have frembragt det,
for intet kan frembringe sig selv.

141
00:16:11,700 --> 00:16:16,620
For at frembringe sig selv
måtte det allerede eksistere.

142
00:16:16,620 --> 00:16:25,820
Hvordan skulle det kunne eksistere,
før det var kommet til eksistens?
Denne tanke er umulig.

143
00:16:25,820 --> 00:16:34,843
Der må altså findes noget, som har
eksisteret fra evighed: enten materien
omkring os—det jordiske livs stof,

144
00:16:34,843 --> 00:16:42,320
universet, mennesket og livet—eller Den,
som har frembragt det,
nemlig Skaberen, Den Ophøjede.

145
00:16:42,320 --> 00:16:46,020
Derfor følger det afgørende spørgsmål:.

146
00:16:46,020 --> 00:16:55,980
Det afgørende spørgsmål er dette: Findes
der i det jordiske livs stof—universet,
mennesket og livet—noget, som viser,

147
00:16:55,980 --> 00:17:06,420
at det er nødvendigvis-eksisterende,
evigt og eksisterer ved sig selv
uden nogen, som har frembragt det?

148
00:17:06,420 --> 00:17:15,572
Eller beviser de rationelle beviser,
at universets, menneskets
og livets stof er begrænset,

149
00:17:15,572 --> 00:17:23,580
at det derfor nødvendigvis er
opstået på et bestemt tidspunkt
og kan ende på et bestemt tidspunkt?

150
00:17:23,580 --> 00:17:36,120
I så fald er det ikke den oprindelige,
evige eksistens, men skabt af Skaberen,
som er evig og nødvendigvis-eksisterende.

151
00:17:36,120 --> 00:17:40,424
Hvad viser det jordiske livs virkelighed?

152
00:17:40,424 --> 00:17:50,632
Den viser, at mennesket lever i universet;
det jordiske liv er altså et menneske,
som lever i universet.

153
00:17:50,632 --> 00:18:00,963
Hvis det kan bevises, at disse
tre—mennesket, livet og universet—er
begrænsede, afmægtige, mangelfulde

154
00:18:00,963 --> 00:18:13,384
og afhængige af andet end sig selv, er
det bevist, at de ikke er den oprindelige
eller nødvendigvis-eksisterende eksistens.

155
00:18:13,384 --> 00:18:23,100
De er derimod skabte. Den oprindelige
eksistens findes et andet sted:
hos Skaberen, Den Ophøjede.

156
00:18:23,100 --> 00:18:38,040
Lad os se på universets,
menneskets og livets virkelighed;
deres synlige natur er begrænset.

157
00:18:38,040 --> 00:18:46,780
Hvordan? Lad os begynde med mennesket.
Er mennesket ikke begrænset
i både størrelse og tid?

158
00:18:46,780 --> 00:18:59,860
Mennesket opstår på et bestemt tidspunkt,
når det skabes og fødes ind i det jordiske
liv, og dets liv ender med døden.

159
00:18:59,860 --> 00:19:12,840
Uanset hvor længe et menneske lever,
begynder livet på ét tidspunkt
og ender på et senere tidspunkt.

160
00:19:12,840 --> 00:19:22,800
Dets eksistens i dette liv er
derfor tidsligt begrænset. Kroppen,
som vokser, er også begrænset.

161
00:19:22,800 --> 00:19:35,452
Ethvert menneske vokser, indtil det når
sin fulde udvikling, hvorefter det
gradvist går tilbage, indtil livet ender.

162
00:19:35,452 --> 00:19:47,760
Mennesket er altså begrænset både
i tid og i sin kropslige vækst.
Derfor er dets liv begrænset.

163
00:19:47,760 --> 00:19:56,720
Begrænset betyder,
at noget eksisterer fra et bestemt
tidspunkt og ender på et senere tidspunkt.

164
00:19:56,720 --> 00:20:07,940
Nogen kan sige:
»Dette gælder det enkelte menneske, men
individet er en del af menneskehedens liv,

165
00:20:07,940 --> 00:20:17,360
som ikke ender, når det enkelte menneske
dør.« Vi svarer: Ja, menneskehedens
liv er summen af individernes liv.

166
00:20:17,360 --> 00:20:26,869
Men uanset hvor mange individer
der findes, er deres samlede
antal i sidste ende begrænset.

167
00:20:26,869 --> 00:20:37,832
Menneskehedens levetid er begrænset,
for mennesket opstod på et bestemt
tidspunkt og ophører på et andet.

168
00:20:37,832 --> 00:20:46,000
Det er derfor nødvendigvis begrænset,
og det begrænsede kan ikke være evigt.
Lad os gå lidt videre.

169
00:20:46,000 --> 00:20:57,340
Nogen kan sige:
»Menneskets liv kan godt være begrænset
og være begyndt på et bestemt tidspunkt,

170
00:20:57,340 --> 00:21:09,600
men hvorfor antager vi ikke, at mennesket
er en videreudvikling af et levende væsen,
som udviklede sig til et menneske?«.

171
00:21:09,600 --> 00:21:19,514
Her fremsættes tanken om evolution—teorien
om oprindelse og udvikling—som
altid har været en teori.

172
00:21:19,514 --> 00:21:27,159
Nogle hovmodige mennesker, ja mange,
har behandlet den som en absolut sandhed,

173
00:21:27,159 --> 00:21:36,475
selv efter at videnskabsfolk
fremlagde sanselige beviser for,
at tiden var løbet fra teorien.

174
00:21:36,475 --> 00:21:44,120
Alligevel holder nogle stadig fast i den.
Under alle omstændigheder siger vi:.

175
00:21:44,120 --> 00:21:52,754
Uanset om vi taler om mennesket
eller et andet levende væsen,

176
00:21:52,754 --> 00:22:03,460
er livet den samme virkelighed i alle
levende væsener—dyr, planter og andet.

177
00:22:03,460 --> 00:22:12,439
Livet består af celler: Celler fødes,
vokser, formerer sig og dør.

178
00:22:12,439 --> 00:22:22,852
Ingen celle fødes uden senere at dø,
mens nye celler fortsat opstår og dør.

179
00:22:22,852 --> 00:22:30,960
Ethvert levende væsen består
af disse begrænsede celler.

180
00:22:30,960 --> 00:22:45,627
Uanset hvor mange de er,
er hver celle begrænset, og en samling
af begrænsede dele er fortsat begrænset.

181
00:22:45,627 --> 00:22:54,757
Hvad enten vi taler om menneskets
liv eller dyrs og planters liv,

182
00:22:54,757 --> 00:23:08,731
viser virkeligheden den samme
cellulære begrænsning: Celler
opstår fra andre celler og dør igen.

183
00:23:08,731 --> 00:23:20,543
Biologer fastslår, at hverken en celle
eller et levende væsen opstår spontant;

184
00:23:20,543 --> 00:23:29,280
det må komme fra et andet levende
væsen efter de love, vi iagttager.

185
00:23:29,280 --> 00:23:35,403
Det indlysende spørgsmål, som
mennesket må stille, er derfor:

186
00:23:35,403 --> 00:23:47,140
Når livet i den virkelighed, vi lever
i og ser, kun opstår fra andet liv,
hvordan opstod livet da første gang?

187
00:23:47,140 --> 00:23:56,220
Hvordan opstod den første levende celle,
når en levende celle kun kan
opstå fra en anden levende celle?

188
00:23:56,220 --> 00:24:09,193
Trods videnskabens udvikling,
de tekniske redskaber, laboratorierne
og videnskabsfolkenes store evne

189
00:24:09,193 --> 00:24:22,680
til at gribe ind har de ikke været
i stand til at skabe et levende væsen
af en livløs ting eller livløs materie.

190
00:24:22,680 --> 00:24:25,740
Når det forholder sig sådan, betyder det,

191
00:24:25,740 --> 00:24:39,700
at nogen skabte det levende væsen første
gang, uanset om dette levende væsen var
et menneske, et dyr eller en plante.

192
00:24:39,700 --> 00:24:43,060
Hvem skabte livet første gang?

193
00:24:43,060 --> 00:24:53,080
Forstanden siger: Livet viser sig i
individer, og alle de levende væsener, vi
ser i dag, fødes af andre levende væsener.

194
00:24:53,080 --> 00:24:57,505
Derfor må nogen have
skabt livet første gang,

195
00:24:57,505 --> 00:25:03,460
hvorefter det fortsatte frem til i dag
og fortsætter, indtil dets forløb ender.

196
00:25:03,460 --> 00:25:11,320
Livet er således begrænset
i kraft af sin natur,
og det begrænsede kan ikke være evigt.

197
00:25:11,320 --> 00:25:21,320
Det, som ikke er evigt,
kan heller ikke bestå for altid ved egen
kraft eller i kraft af sig selv.

198
00:25:21,320 --> 00:25:25,440
Dette gælder mennesket og livet.

199
00:25:25,440 --> 00:25:34,129
Hvad angår universets virkelighed:
Hvor naive og uvidende er ikke de,

200
00:25:34,129 --> 00:25:46,240
som fra barnsben har lært mennesker,
at universet er en uendelig
udstrækning uden afslutning.

201
00:25:46,240 --> 00:25:56,080
Hvem har fortalt jer,
at universet er uendeligt,
uden afslutning og uden grænser?

202
00:25:56,080 --> 00:26:06,945
De bygger på videnskaben og hævder,
at den er alt i tænkningen og den eneste
vej til at kende sandheder.

203
00:26:06,945 --> 00:26:11,600
Men denne samme videnskab siger:
»Jeg kan ikke dømme om noget,

204
00:26:11,600 --> 00:26:26,320
som ligger uden for sansernes rækkevidde.«
Det, som ikke kan sanses, observeres
og afprøves, hører ikke under videnskaben.

205
00:26:26,320 --> 00:26:37,360
Det mest, videnskaben—fysik, astronomi,
rumforskning eller hvad man vil
kalde den—kan sige, er derfor,

206
00:26:37,360 --> 00:26:40,888
at vi har nået en bestemt
grænse i universet.

207
00:26:40,888 --> 00:26:47,340
I hver tidsalder siger man,
at vores viden er nået længere.

208
00:26:47,340 --> 00:26:53,980
Man kan kun sige, at vi kender den del
af universet, som sanserne har opfattet,

209
00:26:53,980 --> 00:26:59,653
og som kan undersøges gennem
observation og forsøg.

210
00:26:59,653 --> 00:27:09,760
At hævde, at universet har en uendelig
udstrækning, er at lade forstanden
og videnskaben dømme om noget,

211
00:27:09,760 --> 00:27:22,000
som ligger uden for deres rækkevidde
og ikke kan undersøges—hverken abstrakt
eller med den videnskabelige metode.

212
00:27:22,000 --> 00:27:25,340
Forstanden har derimod
noget andet at sige.

213
00:27:25,340 --> 00:27:30,318
Når jeg taler om forstanden,
den rationelle metode

214
00:27:30,318 --> 00:27:40,130
og den rationelle tænkemåde i modsætning
til den videnskabelige tænkemåde,
taler jeg ikke om to modsætninger.

215
00:27:40,130 --> 00:27:50,048
Den videnskabelige tænkemåde falder
inden for den rationelle metode
og menneskets naturlige måde at tænke på.

216
00:27:50,048 --> 00:27:54,740
Den udgør en del af menneskets
rationelle tænkemåde.

217
00:27:54,740 --> 00:28:03,989
Forstandens metode er at sanse
virkeligheden, forbinde denne sansede
virkelighed med de tidligere oplysninger,

218
00:28:03,989 --> 00:28:13,060
den råder over—herunder
de indlysende sandheder,
som stammer fra kendskabet til universets,

219
00:28:13,060 --> 00:28:16,840
menneskets og livets virkelighed—og
derefter fælde sin dom om den.

220
00:28:16,840 --> 00:28:22,040
Hvis vi følger den rationelle tankegang,

221
00:28:22,040 --> 00:28:32,700
der gør det muligt for mennesker at
opfatte sandheder om tingene, hvad finder
vi så ved observation af virkeligheden?

222
00:28:32,700 --> 00:28:44,901
Vi finder, at universet er en samling
af himmellegemer: planeter,
måner, sole, stjerner og meteorer.

223
00:28:44,901 --> 00:28:54,560
Uanset hvor små eller store disse
legemer er, har hvert af dem
en bestemt størrelse og vægt.

224
00:28:54,560 --> 00:29:04,840
Når universet består af en samling
af disse legemer, betyder det,

225
00:29:04,840 --> 00:29:10,480
at universet består
af en samling begrænsede ting.

226
00:29:10,480 --> 00:29:17,580
Uanset om vores sanser opfatter alle disse
himmellegemer eller kun nogle af dem,

227
00:29:17,580 --> 00:29:23,974
har vi opfattet en del af det,
som universet består af.

228
00:29:23,974 --> 00:29:31,580
Dermed ved vi, at universet består
af en samling begrænsede himmellegemer.

229
00:29:32,580 --> 00:29:36,580
Universet består altså
af en samling begrænsede ting.

230
00:29:36,580 --> 00:29:46,177
Derfor er universet selv begrænset,
for uanset hvor mange
begrænsede ting der findes,

231
00:29:46,177 --> 00:29:54,520
og uanset om vi kan tælle dem eller ej,
er samlingen af begrænsede
ting også begrænset.

232
00:29:54,520 --> 00:30:00,680
Det begrænsede forbliver begrænset,
uanset hvor talrigt det er.

233
00:30:00,680 --> 00:30:10,440
Universet består af begrænsede
himmellegemer og er derfor begrænset.
Universet er altså begrænset.

234
00:30:10,440 --> 00:30:24,551
Det er nok at betragte nogle af universets
kendsgerninger for at forstå, at det i
kraft af sin natur ikke kan være evigt.

235
00:30:24,551 --> 00:30:28,180
Det er i bevægelse og forandring.

236
00:30:28,180 --> 00:30:41,303
For at denne bevægelse og forandring
kunne finde sted, krævede den tid,
og den kræver fortsat mere

237
00:30:41,303 --> 00:30:56,280
tid for at nå en anden tilstand, et andet
indbyrdes forhold, en anden størrelse
eller en anden afstand mellem planeterne.

238
00:30:56,280 --> 00:31:06,743
De siger, at universet,
som vi lever i og ser omkring os,

239
00:31:06,743 --> 00:31:11,367
udvider sig hele tiden.

240
00:31:11,367 --> 00:31:18,400
Godt. Det vil udvide sig
endnu mere efter vores tid.

241
00:31:18,400 --> 00:31:27,960
Hvis vi spørger dem,
hvorfor universet er nået til denne
udstrækning og endnu ikke længere,

242
00:31:27,960 --> 00:31:34,600
vil de svare, at der ikke er gået
tilstrækkelig tid til en større udvidelse.

243
00:31:34,600 --> 00:31:43,076
Vi taler altså om tid, og tale om
tid strider mod tale om evighed.

244
00:31:43,076 --> 00:31:45,140
Kun den tid,

245
00:31:45,140 --> 00:31:57,466
der har bragt universet til dets nuværende
udstrækning, er gået, og det behøver
mere tid for at udvide sig yderligere.

246
00:31:57,466 --> 00:32:07,500
Der er endnu ikke gået
tilstrækkelig tid. Det betyder,
at vi taler om et begrænset tidsrum.

247
00:32:07,500 --> 00:32:21,038
Lad os se på sagen fra en anden vinkel.
Det kræver ingen videnskabsfolk,
for vi sanser og oplever det dagligt.

248
00:32:21,038 --> 00:32:33,600
Hvis man samler flere legemer
med forskellige temperaturer—et
legeme med én temperatur,

249
00:32:33,600 --> 00:32:43,966
et andet med en højere temperatur
og et tredje med en lavere—påvirker
de hinandens temperatur.

250
00:32:43,966 --> 00:32:51,534
Det varme påvirkes af det kolde,
og det kolde af det varme.

251
00:32:51,534 --> 00:33:02,980
Det kolde bliver varmere,
og det varme bliver koldere,
indtil alle legemer når samme temperatur.

252
00:33:02,980 --> 00:33:17,795
Er det ikke det, der sker, når vi sætter
noget varmt i et køleskab? Det tager tid,
før det får køleskabets temperatur.

253
00:33:17,795 --> 00:33:28,060
Mens det endnu er varmt,
påvirker det tingene omkring
sig og hæver deres temperatur,

254
00:33:28,060 --> 00:33:33,260
indtil køleskabet igen køler dem ned.

255
00:33:33,260 --> 00:33:40,060
Virkeligheden er altså,
at legemer med forskellige
temperaturer påvirker hinanden,

256
00:33:40,060 --> 00:33:44,688
indtil deres temperatur udlignes.

257
00:33:44,688 --> 00:33:53,200
Derefter siger man,
at temperaturen fortsætter med at falde,
indtil den når det absolutte nulpunkt.

258
00:33:53,200 --> 00:34:00,686
Universet består nu af himmellegemer
med forskellige temperaturer:

259
00:34:00,686 --> 00:34:08,360
en brændende sol, en kold måne
og en jord med moderat temperatur.

260
00:34:08,360 --> 00:34:15,900
De udveksler alle varme. Jorden påvirkes
af Solens varme; derfor er den ene side
varmere om dagen og koldere om natten.

261
00:34:15,900 --> 00:34:27,320
Om vinteren, når solstrålerne falder
mere skråt på en del af Jorden,
bliver den koldere, mens den del,

262
00:34:27,320 --> 00:34:32,340
som modtager næsten lodrette solstråler,
bliver varmere.

263
00:34:32,340 --> 00:34:38,800
Solen befinder sig i et rum, der er
koldere end den selv, og man forventer,

264
00:34:38,800 --> 00:34:45,540
at den med tiden afkøles; ifølge dem er
den allerede blevet koldere end tidligere.

265
00:34:45,540 --> 00:34:50,860
Himmellegemerne udveksler
altså stadig varme,

266
00:34:50,860 --> 00:34:57,280
og der er ikke gået tilstrækkelig tid til,
at de alle har nået samme temperatur.

267
00:34:57,280 --> 00:35:06,280
Vi taler derfor om et begrænset tidsrum,
hvor tilstrækkelig tid endnu ikke er gået.

268
00:35:06,980 --> 00:35:11,427
Jeg har uddybet nogle få
indlysende rationelle beviser.

269
00:35:11,427 --> 00:35:16,100
Hvis mennesket anvender dem,
når det indlysende frem til,

270
00:35:16,100 --> 00:35:22,400
at ting, som forandrer sig,
i kraft af deres natur er
begrænsede og ikke kan være evige.

271
00:35:22,400 --> 00:35:28,267
Hvis vi fortsatte og uddybede
bevisførelsen på dette område,

272
00:35:28,267 --> 00:35:40,000
ville gennemgangen blive lang, og vi ville
ikke kunne afslutte den, for eksemplerne
er langt flere, end et menneske kan tælle.

273
00:35:40,000 --> 00:35:47,480
Vi vender tilbage til beviset for,
at disse ting er begrænsede,
og at deres tid er begrænset.

274
00:35:47,480 --> 00:35:55,399
Kun den tid, som har gjort
det muligt for dem at nå
deres nuværende tilstand, er gået.

275
00:35:55,399 --> 00:36:00,860
Det betyder, at de ikke fandtes
og derefter kom til eksistens.

276
00:36:00,860 --> 00:36:06,354
Disse ting fandtes ikke og kom
så til at eksistere. De er altså

277
00:36:06,354 --> 00:36:08,084
skabte. Skabt af hvem? Skabt
af hvem? ﴿ أَمْ خُلِقُوا۟ مِنْ

278
00:36:08,084 --> 00:36:09,909
غَيْرِ شَىْءٍ أَمْ هُمُ
ٱلْخَـٰلِقُونَ أَمْ خَلَقُوا۟

279
00:36:09,909 --> 00:36:11,554
ٱلسَّمَـٰوَٰتِ وَٱلْأَرْضَ ۚ بَل
لَّا يُوقِنُونَ ﴾ — »Eller blev

280
00:36:11,554 --> 00:36:15,805
de skabt af intet, eller er de
selv skaberne? Eller skabte de

281
00:36:15,805 --> 00:36:20,200
himlene og jorden? Nej, de
har ingen vished.« [52:35–36].

282
00:36:20,200 --> 00:36:22,216
Kan materien skabe sig selv?

283
00:36:22,216 --> 00:36:29,578
Naturligvis ikke. Den eksisterede ikke,
så hvordan skulle den kunne skabe noget,
mens den ikke fandtes?

284
00:36:29,578 --> 00:36:34,223
Hvordan skulle den kunne skabe sig selv?
Intet kan skabe sig selv.

285
00:36:34,223 --> 00:36:40,532
Den må derfor være skabt af noget andet,
hvilket betyder,
at der fandtes en Skaber før den.

286
00:36:40,532 --> 00:36:48,600
Denne Skaber kan ikke selv være skabt,
for hele eksistensen afhænger af Ham;
uden Hans eksistens ville intet findes.

287
00:36:48,600 --> 00:36:54,730
Han er derfor nødvendigvis-eksisterende,
og Hans ikke-eksistens kan ikke tænkes.

288
00:36:54,730 --> 00:36:59,220
Denne Skaber er Den Første og Evige,
den nødvendigvis-eksisterende,

289
00:36:59,220 --> 00:37:07,000
uden hvem intet overhovedet ville
findes—hverken vi i dette jordiske
liv eller noget i dette univers.

290
00:37:07,000 --> 00:37:14,020
Dette er et rationelt bevis—ja,
flere indlysende rationelle beviser.

291
00:37:14,020 --> 00:37:22,523
Ethvert fornuftigt menneske, som ydmygt
bøjer sig for sandheden og ikke er
hovmodigt, bør nå frem til denne absolutte

292
00:37:22,523 --> 00:37:29,680
sandhed uden de meningsløse
påstande og antagelser,
som nogle forsøger at formulere.

293
00:37:29,680 --> 00:37:39,815
Der er en enorm forskel mellem antagelser,
som mennesket forsøger at udfylde og lappe
sammen for at få dem til at fremstå

294
00:37:39,815 --> 00:37:45,840
mulige, og en indlysende rationel
tænkning over den sanselige virkelighed.

295
00:37:45,840 --> 00:37:52,320
Denne virkelighed viser, at universets,
menneskets og livets stof er begrænset,

296
00:37:52,320 --> 00:37:59,880
at det derfor opstod
på et bestemt tidspunkt,
og at det dermed er skabt af en Skaber.

297
00:37:59,880 --> 00:38:11,260
Dette er tilstrækkeligt, selv om
man kunne sige meget mere og henlede
opmærksomheden på mange andre ting.

298
00:38:11,260 --> 00:38:18,442
Når mennesket ser på universet,
mennesket og livet omkring sig,

299
00:38:18,442 --> 00:38:31,840
finder det bevis efter bevis—en mængde
beviser på, at hverken dette liv eller
dette univers kan eksistere ved sig selv.

300
00:38:31,840 --> 00:38:43,200
Når vi betragter mennesket,
ser vi, at dets eksistens afhænger
af en lang række betingelser.

301
00:38:43,200 --> 00:38:50,600
Hvis blot én af dem svigtede,
ville livet være umuligt.

302
00:38:50,600 --> 00:39:03,245
Mennesket behøver vand,
en moderat temperatur, et bestemt lufttryk
og en bestemt tyngdekraft fra Jorden.

303
00:39:03,245 --> 00:39:12,460
Tænk på, hvordan alle disse betingelser
mødes og gør menneskelivet muligt.

304
00:39:12,460 --> 00:39:23,449
Hvis blot én af dem ændrede
sig—hvis Jorden kom lidt tættere
på eller længere fra Solen,

305
00:39:23,449 --> 00:39:35,839
tyngdekraften steg eller faldt en smule,
lufttrykket steg eller faldt,
eller Jordens rotations-

306
00:39:35,839 --> 00:39:49,330
eller omløbshastighed ændrede sig
en anelse—fastslår de sagkyndige,
at menneskelivet ville blive umuligt.

307
00:39:49,330 --> 00:39:58,160
Det ville ikke kun gælde mennesket,
men alle levende væsener på Jorden.

308
00:39:58,160 --> 00:40:04,720
Er disse omfattende og præcise
betingelser opstået af sig selv?

309
00:40:04,720 --> 00:40:15,236
Ved I, hvad man må sige om den,
som hævder, at disse betingelser
og faktorer tilfældigt er faldet sammen?

310
00:40:15,236 --> 00:40:22,480
Denne opfattelse fører til vildfarelse.
Lad os spørge personen selv.

311
00:40:22,480 --> 00:40:36,222
Hvis du så et meget smukt
oliemaleri af havet, stranden,
et træ og stjernerne, ville

312
00:40:36,222 --> 00:40:50,940
din første tanke i beundring da ikke være,
at maleren var dygtig
og havde en fin sans?

313
00:40:50,940 --> 00:41:00,600
Du ville vide, at et sådant værk
ikke kunne have skabt sig selv.

314
00:41:00,600 --> 00:41:13,495
Den, der påstår, at maleriet kunne være
opstået af sig selv—eller forestiller sig,

315
00:41:13,495 --> 00:41:27,563
at et jordskælv fik farvebeholdere
til at falde ned over
et lærred og frembringe et hav,

316
00:41:27,563 --> 00:41:38,640
et skib, en strand,
et træ og en fisker—ville blive
kaldt vanvittig og vildledt.

317
00:41:38,640 --> 00:41:46,048
Maleriet kræver præcise forudsætninger,

318
00:41:46,048 --> 00:41:54,720
først og fremmest en kunstner
med evne og fin sans.

319
00:41:54,720 --> 00:41:59,878
Dette maleri er intet
sammenlignet med universets,

320
00:41:59,878 --> 00:42:13,000
menneskets og livets virkelighed,
som rummer detaljer og undere,
der overvælder menneskets forstand.

321
00:42:13,000 --> 00:42:27,456
Det er nok at betragte menneskets
organer—eller et hvilket som helst
dyrs organer—og se harmonien,

322
00:42:27,456 --> 00:42:37,912
samspillet og den indbyrdes
supplering mellem kroppens systemer.

323
00:42:37,912 --> 00:42:47,980
Det viser en dyb visdom og en vældig
kraft bag disse levende skabninger.

324
00:42:47,980 --> 00:42:52,057
Lyt kort til Allahs, Den Ophøjedes,

325
00:42:52,057 --> 00:43:05,740
ord om dette emne, når Allah henleder
menneskets opmærksomhed på universets,
menneskets og livets virkelighed.

326
00:43:05,740 --> 00:43:08,906
Allah, Den Ophøjede, spørger
mennesket: ﴿ أَفَلَا يَنظُرُونَ

327
00:43:08,906 --> 00:43:10,193
إِلَى ٱلْإِبِلِ كَيْفَ
خُلِقَتْ ﴾ — »Ser de da ikke på

328
00:43:10,193 --> 00:43:13,260
kamelerne, hvordan de
blev skabt?« [88:17].

329
00:43:13,260 --> 00:43:24,820
Bemærk her, at Koranen opfordrer til
eftertanke og derefter til indsigtsfuld
forståelse efter denne overvejelse.

330
00:43:24,820 --> 00:43:33,056
Hvad mente jeg her med oplyst tænkning?
Det er ikke nok, at mennesket ser på de
skabte ting; derefter må mennesket spørge,

331
00:43:33,056 --> 00:43:34,734
hvordan de kom til at eksistere.
﴿ أَفَلَا يَنظُرُونَ إِلَى

332
00:43:34,734 --> 00:43:36,495
ٱلْإِبِلِ كَيْفَ خُلِقَتْ وَإِلَى
ٱلسَّمَآءِ كَيْفَ رُفِعَتْ

333
00:43:36,495 --> 00:43:38,258
وَإِلَى ٱلْجِبَالِ كَيْفَ
نُصِبَتْ وَإِلَى ٱلْأَرْضِ كَيْفَ

334
00:43:38,258 --> 00:43:42,020
سُطِحَتْ ﴾ — »Ser de da ikke
på kamelerne, hvordan de blev

335
00:43:42,020 --> 00:43:43,610
skabt;

336
00:43:43,610 --> 00:43:52,233
og på himlen, hvordan den blev hævet;
og på bjergene, hvordan de blev rejst;
og på jorden, hvordan den blev bredt ud?«

337
00:43:52,233 --> 00:43:56,640
[88:17–20] Dette henleder
menneskets opmærksomhed.

338
00:43:56,640 --> 00:44:01,589
Se og tænk: Hvordan kan disse
ting eksistere på denne måde? Kan

339
00:44:01,589 --> 00:44:03,123
de eksistere af sig selv?
﴿ ٱلَّذِى خَلَقَ ٱلْمَوْتَ

340
00:44:03,123 --> 00:44:04,715
وَٱلْحَيَوٰةَ لِيَبْلُوَكُمْ
أَيُّكُمْ أَحْسَنُ عَمَلًا ﴾ —

341
00:44:04,715 --> 00:44:08,320
»Han, som skabte døden og livet
for at prøve jer og se, hvem af

342
00:44:08,320 --> 00:44:09,774
jer der handler bedst.«
[67:2] ﴿ ٱلَّذِى خَلَقَ سَبْعَ

343
00:44:09,774 --> 00:44:11,358
سَمَـٰوَٰتٍ طِبَاقًا ۖ مَّا
تَرَىٰ فِى خَلْقِ ٱلرَّحْمَـٰنِ

344
00:44:11,358 --> 00:44:13,368
مِن تَفَـٰوُتٍ ﴾ — »Han, som
skabte syv himle i lag. Du ser

345
00:44:13,368 --> 00:44:18,515
ingen uoverensstemmelse i Den
Barmhjertiges skabelse.« [67:3] Du

346
00:44:18,515 --> 00:44:22,102
ser ingen modsigelse i skabelsen
og ingen konflikt mellem

347
00:44:22,102 --> 00:44:23,602
skabningerne. ﴿ لَا ٱلشَّمْسُ
يَنۢبَغِى لَهَآ أَن تُدْرِكَ

348
00:44:23,602 --> 00:44:25,312
ٱلْقَمَرَ وَلَا ٱلَّيْلُ سَابِقُ
ٱلنَّهَارِ ۚ وَكُلٌّ فِى

349
00:44:25,312 --> 00:44:27,325
فَلَكٍ يَسْبَحُونَ ﴾ — »Solen
kan ikke indhente månen, og

350
00:44:27,325 --> 00:44:31,127
natten kan ikke overhale dagen.
De svæver hver især i deres

351
00:44:31,127 --> 00:44:33,107
bane.« [36:40] Sammenhæng og
orden. ﴿ ٱلَّذِى خَلَقَ سَبْعَ

352
00:44:33,107 --> 00:44:34,701
سَمَـٰوَٰتٍ طِبَاقًا ۖ مَّا
تَرَىٰ فِى خَلْقِ ٱلرَّحْمَـٰنِ

353
00:44:34,701 --> 00:44:36,134
مِن تَفَـٰوُتٍ فَٱرْجِعِ
ٱلْبَصَرَ ﴾ [67:3] — »Han, som skabte syv

354
00:44:36,134 --> 00:44:41,380
himle i lag. Du ser ingen
uoverensstemmelse i Den Barmhjertiges

355
00:44:41,380 --> 00:44:45,615
skabelse. Se igen.« Bemærk her
opfordringen til dyb tænkning: ﴿

356
00:44:45,615 --> 00:44:47,121
فَٱرْجِعِ ٱلْبَصَرَ هَلْ تَرَىٰ
مِن فُطُورٍ ﴾ — »Se igen: Kan

357
00:44:47,121 --> 00:44:51,576
du se nogen brist?« [67:3] Dette
er en opfordring til oplyst

358
00:44:51,576 --> 00:44:53,176
tænkning: ﴿ هَلْ تَرَىٰ مِن
فُطُورٍ ﴾ — »Kan du se nogen

359
00:44:53,176 --> 00:44:54,743
brist?« [67:3] ﴿ ثُمَّ ٱرْجِعِ
ٱلْبَصَرَ كَرَّتَيْنِ ﴾ [67:4] — »Se så

360
00:44:54,743 --> 00:45:02,562
igen og igen.« Han opfordrer
mennesket til at se gentagne gange,
altså til mere dybde i tænkningen.

361
00:45:02,562 --> 00:45:10,204
Det er det, vi tidligere talte om:
Mennesket må gå i dybden med tænkningen
og derefter tænke oplyst.

362
00:45:10,204 --> 00:45:12,491
Mennesket må se, så se igen, så se igen og

363
00:45:12,491 --> 00:45:14,040
derefter spørge: Hvordan? ﴿
فَٱرْجِعِ ٱلْبَصَرَ هَلْ تَرَىٰ مِن

364
00:45:14,040 --> 00:45:15,811
فُطُورٍ ثُمَّ ٱرْجِعِ ٱلْبَصَرَ
كَرَّتَيْنِ يَنقَلِبْ إِلَيْكَ

365
00:45:15,811 --> 00:45:17,014
ٱلْبَصَرُ خَاسِئًا وَهُوَ
حَسِيرٌ ﴾ — »Se igen: Kan du se

366
00:45:17,014 --> 00:45:19,281
nogen brist?

367
00:45:19,281 --> 00:45:21,864
Se så igen og igen.
Dit blik vil vende tilbage til

368
00:45:21,864 --> 00:45:24,240
dig ydmyget og udmattet.« [67:3–4].

369
00:45:24,240 --> 00:45:36,600
Ordene er her rettet mod dem, som forsøger
at bevise, at universet er formålsløst
og kan være opstået af sig selv.

370
00:45:36,600 --> 00:45:47,500
Ateisten, som hævder,
at materien er opstået og har udviklet
sig ved et tilfælde eller gennem det,

371
00:45:47,500 --> 00:45:54,340
de kalder nødvendighedens lov,
opfinder antagelser.

372
00:45:54,340 --> 00:46:03,980
Derefter gør han disse antagelser,
som hverken forstanden eller videnskaben
underbygger, til kendsgerninger.

373
00:46:03,980 --> 00:46:17,968
På dem forsøger han at bygge et kald,
som inviterer mennesker til ateismen, men
som i virkeligheden blot er Satans kald.

374
00:46:17,968 --> 00:46:27,380
Overalt, hvor mennesket ser omkring sig,
finder det i universet,
mennesket og livet beviser på beviser,

375
00:46:27,380 --> 00:46:35,437
som det ikke kan tælle,
og hvis betydning det umuligt kan undgå.

376
00:46:35,437 --> 00:46:44,620
Tegnene er talrige og spredt omkring
det og viser, at disse ting er
skabt af en Skaber, Den Ophøjede.

377
00:46:44,620 --> 00:46:53,680
Lad os sammen høre flere eksempler
på disse tegn i den følgende passage.

378
00:46:53,680 --> 00:46:57,598
Blot ud fra eksistensen
af de ting man sanser kan enhver,

379
00:46:57,598 --> 00:47:03,815
som besidder en forstand opfatte
at der til disse ting findes en skaber,
som har skabt dem.

380
00:47:03,815 --> 00:47:06,200
Dette skyldes, at det er sanseligt,

381
00:47:06,200 --> 00:47:14,546
at disse ting er afmægtige, mangelfulde og
afhængige af andet end dem selv, og dermed
er det absolut, at de er blevet skabt.

382
00:47:14,546 --> 00:47:21,611
Derfor er det tilstrækkeligt
at henlede opmærksomheden
til hvad som helst i universet,

383
00:47:21,611 --> 00:47:27,662
livet og mennesket for dermed
at konkludere beviset på eksistensen
af Den Organiserende Skaber.

384
00:47:27,662 --> 00:47:36,265
Overvejelsen af et hvilket som helst
himmellegeme i universet, betragtningen af
et hvilket som helst af livets aspekter,

385
00:47:36,265 --> 00:47:43,965
og opfattelsen af en hvilken som
helst side i mennesket, leder absolut
til beviset på eksistensen af Allah ﷻ.

386
00:47:43,965 --> 00:47:48,613
Derfor ser vi, at den glorværdige
Qur’an henleder opmærksomheden

387
00:47:48,613 --> 00:47:56,600
til tingene og kalder mennesket til at
overveje disse ting og det, som befinder
sig omkring og har relation til tingene.

388
00:47:56,600 --> 00:48:02,267
En overvejelse hvorigennem man fastslår
beviset på eksistensen af Allah ﷻ.

389
00:48:02,267 --> 00:48:06,328
Da menneskets overvejelser
leder til forståelsen af,

390
00:48:06,328 --> 00:48:14,726
at tingene er afhængige af andet end dem
selv, vil det absolut opfatte eksistensen
af Allah ﷻ, Den Organiserende Skaber.

391
00:48:14,726 --> 00:48:17,662
Der findes hundredvis af Qur’an-vers,
der påbyder denne

392
00:48:17,662 --> 00:48:20,142
overvejelse. Allah ﷻ siger
i surat Aal-’Imran: ﴿ إِنَّ فِى

393
00:48:20,142 --> 00:48:21,662
خَلْقِ ٱلسَّمَـٰوَٰتِ وَٱلْأَرْضِ
وَٱخْتِلَـٰفِ ٱلَّيْلِ

394
00:48:21,662 --> 00:48:23,000
وَٱلنَّهَارِ لَـَٔايَـٰتٍ
لِّأُو۟لِى ٱلْأَلْبَـٰبِ ﴾ —

395
00:48:23,000 --> 00:48:29,264
»Sandelig, i himlenes og jordens skabelse,
og i nattens og dagens vekslen,
er der visselig tegn for de skarpsindige«

396
00:48:29,264 --> 00:48:31,346
[3:190]. Og Allah ﷻ siger
i surat Al-Rum: ﴿ وَمِنْ

397
00:48:31,346 --> 00:48:32,991
ءَايَـٰتِهِۦ خَلْقُ ٱلسَّمَـٰوَٰتِ
وَٱلْأَرْضِ وَٱخْتِلَـٰفُ

398
00:48:32,991 --> 00:48:34,520
أَلْسِنَتِكُمْ وَأَلْوَٰنِكُمْ ﴾
— »Og blandt Hans (Allahs) tegn

399
00:48:34,520 --> 00:48:38,948
er himlenes og jordens skabelse,
og forskellen i jeres sprog og

400
00:48:38,948 --> 00:48:39,800
farver« [30:22].

401
00:48:39,800 --> 00:48:46,020
Og Han, Den Ophøjede, siger i sura
al-Ghashiyah … Fred være med jer,
og Allahs barmhjertighed.

402
00:48:46,020 --> 00:48:55,820
Vi fortsætter nu med vores kære
brødre for at besvare de modtagne
spørgsmål eller nogle af disse.

403
00:48:55,820 --> 00:49:04,720
Det første spørgsmål siger:
Vi har bemærket, at bogen ét
sted taler om det jordiske liv,

404
00:49:04,720 --> 00:49:16,540
som mennesket skal leve i,
og et andet sted taler om livet som
mangelfuldt, afmægtigt og afhængigt.

405
00:49:16,540 --> 00:49:26,580
Mener bogen to forskellige ting
med disse udtryk? Hvordan det?
Ja, det er et relevant spørgsmål.

406
00:49:26,580 --> 00:49:38,440
Når vi taler om livet, taler vi om én
ting; når vi taler om det jordiske liv,
taler vi om noget andet.

407
00:49:38,440 --> 00:49:48,634
Med det jordiske liv mener vi det tidslige
og rumlige område, som mennesket
lever i fra sin fødsel til sin død.

408
00:49:48,634 --> 00:49:56,500
Vi taler om individets jordiske liv,
som begynder, når det fødes ind
i dette liv, og ender med dets død.

409
00:49:56,500 --> 00:50:01,520
Vi taler også om
menneskehedens jordiske liv,

410
00:50:01,520 --> 00:50:09,520
som begyndte, da Adam,
fred være med ham, steg ned til Jorden,
og som ender på Opstandelsesdagen.

411
00:50:09,520 --> 00:50:20,372
Mennesket lever dette jordiske liv
i universet. Det jordiske liv er altså
et menneske, som lever i universet.

412
00:50:20,372 --> 00:50:27,342
Dette udtryk beskriver det jordiske liv:
et menneske, som lever i universet.

413
00:50:27,342 --> 00:50:35,660
Det er det tidslige område,
som begynder med individets
eller menneskehedens eksistens.

414
00:50:35,660 --> 00:50:44,015
Dette tidsrum ender,
når individet eller menneskeheden ender.
Det er det jordiske liv.

415
00:50:44,015 --> 00:50:47,560
Når vi derimod taler om »universet,
mennesket og livet«,

416
00:50:47,560 --> 00:51:00,136
mener vi med livet den egenskab,
som findes i levende væsener og adskiller
dem fra døde væsener og livløs materie.

417
00:51:00,136 --> 00:51:02,960
Hvorfor undersøger vi livet?

418
00:51:02,960 --> 00:51:12,424
Det jordiske livs virkelighed
består af tre store kendsgerninger:
et menneske, som lever i universet.

419
00:51:12,424 --> 00:51:21,663
Da vi ville forstå det jordiske livs
virkelighed, undersøgte vi derfor
de tre ting, som det består af.

420
00:51:21,663 --> 00:51:26,846
Vi undersøgte mennesket og beviste,
at det er begrænset.

421
00:51:26,846 --> 00:51:29,460
Vi undersøgte livet og beviste,

422
00:51:29,460 --> 00:51:39,280
at det er begrænset—det liv,
som viser sig i forskellen mellem
et levende og et dødt menneske,

423
00:51:39,280 --> 00:51:49,600
eller mellem et levende og et dødt væsen;
det liv, som findes i levende væsener og,
om man vil, består af levende celler.

424
00:51:49,600 --> 00:51:54,000
Endelig undersøgte vi universet,
som mennesket lever i.

425
00:51:54,000 --> 00:51:58,340
At tale om livet er altså noget andet
end at tale om det jordiske liv.

426
00:51:58,340 --> 00:52:05,931
Det jordiske liv er den fase,
som mennesket lever fra sin indtræden
i dette univers, til det forlader det.

427
00:52:05,931 --> 00:52:07,720
Dette er det jordiske liv.

428
00:52:07,720 --> 00:52:19,460
Spørgsmål to. Har andre ’aqidaer end
Islam tilfredsstillet menneskets behov
og behandlet dets afmagt og afhængighed?

429
00:52:19,460 --> 00:52:26,660
Andre ’aqidaer end Islam
opfylder ikke menneskets behov.

430
00:52:26,660 --> 00:52:35,660
Vi har tidligere forklaret,
at den sande ’aqida er den,
som stemmer overens med menneskets natur.

431
00:52:35,660 --> 00:52:40,769
Når den gør det, har den reelt
opfyldt menneskets behov og fået

432
00:52:40,769 --> 00:52:51,911
det til at behandle sin afhængighed
og mangel på det rette sted ved at vende
sig til sin Herre og Skaber, Den Ophøjede.

433
00:52:51,911 --> 00:52:56,955
Blandt de ’aqidaer,
som strider mod menneskets natur,

434
00:52:56,955 --> 00:53:05,986
er ateistiske ’aqidaer, der siger,
at mennesket ingen Skaber har,
og at der ikke findes nogen gud.

435
00:53:05,986 --> 00:53:08,332
Det gælder også ’aqidaer,

436
00:53:08,332 --> 00:53:19,123
som siger, at Skaberen måske findes,
men ikke har noget forhold til dit liv
og ikke organiserer dine anliggender.

437
00:53:19,123 --> 00:53:31,120
De opfylder heller ikke menneskets
behov eller får det til at behandle
sin mangel og afhængighed. Hvorfor?

438
00:53:31,120 --> 00:53:39,532
Fordi menneskets natur rummer
behovet for Den Organiserende Skaber
og følelsen af afhængighed af Ham.

439
00:53:39,532 --> 00:53:47,274
Hvis du siger til mennesket, at der ingen
Skaber findes, strider du mod dets natur.

440
00:53:47,274 --> 00:53:56,540
Hvis du siger, at Skaberen ikke
organiserer dets anliggender,
sådan som ’aqidaen om religionens

441
00:53:56,540 --> 00:54:05,220
adskillelse fra livet hævder,
strider du igen mod dets natur
og tilfredsstiller den ikke.

442
00:54:05,220 --> 00:54:12,624
Tingenes mangel og afhængighed—herunder
menneskets—beviser,
at de er skabt af en Skaber.

443
00:54:12,624 --> 00:54:21,480
De ’aqidaer, som benægter denne Skabers
eksistens, står derimod over for en
blindgyde, fordi de ikke kan forklare,

444
00:54:21,480 --> 00:54:30,780
hvorfor universets, menneskets
og livets stof er begrænset, afmægtigt
og afhængigt af andet end sig selv.

445
00:54:30,780 --> 00:54:32,200
Fred være med jer.

446
00:54:32,200 --> 00:54:36,760
Det siges, at afmagt,
mangel og afhængighed viser
sig i én eksisterende ting,

447
00:54:36,760 --> 00:54:44,093
men at andre ting fuldender den;
at alt i dette liv altså fuldendes
af andre eksisterende ting.

448
00:54:44,093 --> 00:54:48,200
Hvordan kan afmagt,
mangel og afhængighed da være et bevis?

449
00:54:48,200 --> 00:54:56,440
Ja, jeg nævnte denne antagelse under
min forklaring og besvarede den:

450
00:54:56,440 --> 00:55:05,331
Når afhængigheden er tydelig i materiens
virkelighed—selv i blot én del af
den—betyder det, at materien er afhængig.

451
00:55:05,331 --> 00:55:11,643
Materien er altså afhængig af andet
end sig selv i kraft af sin natur.

452
00:55:11,643 --> 00:55:19,580
Det er ikke materien selv, der får
dens dele til at fuldende hinanden.

453
00:55:19,580 --> 00:55:26,633
Den, som gav disse ting et system,
hvori de supplerer hinanden,
pålagde dem dette system udefra.

454
00:55:26,633 --> 00:55:36,100
Det er endnu et bevis på, at nogen har
skabt dem, for Den, som skabte dem,
er Den, som pålagde dem dette system.

455
00:55:36,100 --> 00:55:48,450
Vand kræver en bestemt temperatur for at
koge og bestemte betingelser for at fryse.
Hvem har underlagt det denne lov?

456
00:55:48,450 --> 00:55:55,006
For at et foster kan dannes
eller fødes i en kvindes livmoder,

457
00:55:55,006 --> 00:56:06,133
skal en række betingelser være
opfyldt efter bestemte love; det kan
umuligt eksistere uden for disse love.

458
00:56:06,133 --> 00:56:17,780
Hvem har underlagt disse ting disse love,
så de hverken kan supplere hinanden
uden for lovene eller ændre dem?

459
00:56:17,780 --> 00:56:24,500
Materien er med andre
ord ikke intelligent,
sådan som nogle hævder, når de siger:

460
00:56:24,500 --> 00:56:29,850
»Materien er intelligent.« Hvis
den var intelligent, kunne den ændre
sine love og træde ud af dem.

461
00:56:29,850 --> 00:56:32,910
Heller ikke det intelligente menneske kan,

462
00:56:32,910 --> 00:56:39,880
trods de moderne videnskabelige metoder,
det har udviklet,
hjælpe materien med at ændre disse love.

463
00:56:39,880 --> 00:56:50,700
Men uanset hvor meget mennesket
griber ind, og hvor langt det når
inden for videnskab og opdagelser,

464
00:56:50,700 --> 00:56:54,680
ender det med at opdage lovene og arbejde
på at udnytte dem—ikke på at ændre dem.

465
00:56:54,680 --> 00:57:04,920
Alle teorier og alle materielle
videnskabelige resultater bygger
på kendskab til disse love og på,

466
00:57:04,920 --> 00:57:17,120
hvordan man kan bruge dem eller fremkalde
ændringer og reaktioner inden for dem for
at opnå det ønskede og skabe flere ting.

467
00:57:17,120 --> 00:57:20,558
Det står derfor fast,

468
00:57:20,558 --> 00:57:28,905
at universets, menneskets og livets
stof—tingenes materie—er afmægtigt
og afhængigt af andet end sig selv.

469
00:57:28,905 --> 00:57:30,701
Det behøvede nogen,

470
00:57:30,701 --> 00:57:39,280
som fik dets dele til at supplere
hinanden, og nogen, som pålagde det dette
system, så det fungerer, som det gør.

471
00:57:39,280 --> 00:57:50,680
Hvis disse love blev brudt,
ville livet komme i uorden, og mennesket
kunne ikke eksistere i dette jordiske liv.

472
00:57:50,680 --> 00:57:59,218
I har forklaret universets, menneskets
og livets virkelighed og fastslået,
at alle disse skabninger har en Skaber,

473
00:57:59,218 --> 00:58:07,280
som har skabt dem, og at forstanden
dømmer om eksistensen af Den,
som har frembragt eksistensen.

474
00:58:07,280 --> 00:58:10,580
Spørgsmålet er:
Giver forstanden altid det korrekte svar?

475
00:58:10,580 --> 00:58:19,081
Vi ser jo, at andre ideologier, såsom
kommunismen og kapitalismen, også siges
at bygge på forstanden, og at mennesket

476
00:58:19,081 --> 00:58:27,260
tager udgangspunkt i rationelle principper
for at bevise eksistensen af Den,
som har frembragt eksistensen.

477
00:58:27,260 --> 00:58:36,724
Det første spørgsmål er,
om forstanden altid giver sande
og absolutte resultater. Ja.

478
00:58:36,724 --> 00:58:42,320
Når alle betingelser
for tænkningen er opfyldt,

479
00:58:42,320 --> 00:58:52,540
frembringer tænkningen absolutte domme,
forudsat at forstanden
anvendes på sit rette område.

480
00:58:52,540 --> 00:59:06,180
Når forstanden bruges til at opfatte en
sanselig virkelighed og har tilstrækkelige
oplysninger til at fortolke den,

481
00:59:06,180 --> 00:59:09,040
giver den absolutte domme.

482
00:59:09,040 --> 00:59:15,005
Hvis vi antog, at man ikke kan
stole på forstanden i nogen sandhed,

483
00:59:15,005 --> 00:59:23,672
ville mennesket placere sig
i nihilismen og nå frem til,
at det ikke kan stole på nogen sandhed.

484
00:59:23,672 --> 00:59:34,880
Det ville ende i de meningsløse påstande,
som vesterlændinge nåede frem til, da
de sagde, at alle sandheder er relative:

485
00:59:34,880 --> 00:59:44,400
Der findes ingen absolut idé og ingen
absolut dom fra forstanden, for enhver
dom kan på et tidspunkt omstødes.

486
00:59:44,400 --> 00:59:52,520
Alle idéer skulle dermed være relative
og kunne modbevises. Dette er falsk.

487
00:59:52,520 --> 00:59:58,260
Ellers ville mennesket ende
med at tvivle på sin egen eksistens,

488
00:59:58,260 --> 01:00:06,553
på eksistensen af andre omkring sig
og på eksistensen af universets,
menneskets og livets stof.

489
01:00:06,553 --> 01:00:17,920
Samtidig bygger den videnskab, som Vesten
ophøjer, udelukkende på undersøgelsen
af sanselige ting og deres virkelighed.

490
01:00:17,920 --> 01:00:23,554
Der findes altså forhold,
som forstanden fælder absolutte domme om.

491
01:00:23,554 --> 01:00:30,420
Forstanden fastslår med fuld sikkerhed og
uden tvivl, at sanselige ting eksisterer.

492
01:00:30,420 --> 01:00:36,433
Vi fastslår universets, menneskets
og livets stofs eksistens—alt det,

493
01:00:36,433 --> 01:00:44,080
som vores sanser gentagne
gange og grundigt har opfattet,
sådan som vi nævnte for lidt siden.

494
01:00:44,080 --> 01:00:46,420
Forstanden fastslår også,

495
01:00:46,420 --> 01:00:55,249
at hvis en eksisterende ting bærer
et spor af noget andet, viser dette spor,
at noget har frembragt det.

496
01:00:55,249 --> 01:01:02,520
Som vi sagde, kan en lampe ikke lyse
uden en elektrisk strøm eller energi,
som frembringer lyset.

497
01:01:02,520 --> 01:01:08,980
Forstanden fastslår også,
at en plante ikke kan eksistere uden vand.

498
01:01:08,980 --> 01:01:17,162
Hvis vi finder planten,
erkender vi derfor vandets eksistens,
selv om vi ikke ser vandet.

499
01:01:17,162 --> 01:01:27,200
Dette er absolutte rationelle domme.
På samme måde har vi bevist Allahs, Den
Ophøjedes, eksistens med et absolut bevis.

500
01:01:27,200 --> 01:01:30,966
Hvorfor? Fordi alt omkring
os peger på Skaberen.

501
01:01:30,966 --> 01:01:35,760
Når vi beviser, at tingene er begrænsede,

502
01:01:35,760 --> 01:01:45,620
og at deres begrænsning betyder, at de er
opstået på et bestemt tidspunkt, følger
det med sikkerhed, at nogen har skabt dem.

503
01:01:45,620 --> 01:01:50,507
Det samme gælder det berømte eksempel,
som vi ofte har nævnt.

504
01:01:50,507 --> 01:01:59,020
Da en beduin blev spurgt,
hvordan han kunne tro på Allah,
Den Ophøjede, uden at have set Ham,

505
01:01:59,020 --> 01:02:05,366
svarede han med den indlysende
formulering, som bygger
på absolutte rationelle principper:

506
01:02:05,366 --> 01:02:08,080
»Ekskrementet viser,
at kamelen har været der,

507
01:02:08,080 --> 01:02:16,640
og sporet viser, at nogen har vandret.«
Ekskrementet kunne ikke ligge her,
hvis kamelen ikke var kommet forbi.

508
01:02:16,640 --> 01:02:20,780
Fodsporene betyder,
at en karavane har passeret.

509
01:02:20,780 --> 01:02:29,200
Det er absolutte rationelle domme:
Et spor viser nødvendigvis,
at noget har frembragt det.

510
01:02:29,200 --> 01:02:32,168
Forstandens domme er
absolutte i de spørgsmål,

511
01:02:32,168 --> 01:02:37,341
som ligger inden for dens rækkevidde,
og som den har forudsætninger
for at dømme om.

512
01:02:37,341 --> 01:02:40,308
Hvis forstanden derimod
undersøger det usete,

513
01:02:40,308 --> 01:02:47,080
bliver dens domme hverken absolutte
eller sandsynlige, men blot
forestillinger og grundløse antagelser.

514
01:02:47,080 --> 01:02:58,180
Findes der liv på andre planeter?
Findes der menneskelignende liv i andre
galakser? Det er forestillinger.

515
01:02:58,180 --> 01:03:08,320
Forstanden kan hverken bevise
eller afkræfte dem. Forstanden giver altså
absolutte domme, når den anvendes korrekt.

516
01:03:08,320 --> 01:03:13,975
Når forstanden anvendes
under de rette betingelser,
giver den altså absolutte domme.

517
01:03:13,975 --> 01:03:17,400
Hvad angår spørgsmålets
anden del—om andre ’aqidaer,

518
01:03:17,400 --> 01:03:22,100
såsom kommunismen og kapitalismen,
bygger på forstanden—er svaret nej.

519
01:03:22,100 --> 01:03:25,525
Den kommunistiske ’aqida
bygger ikke på forstanden.

520
01:03:25,525 --> 01:03:32,773
Kommunisterne antog på forhånd,
at materien er altings oprindelse, og
at forstanden er et produkt af materien.

521
01:03:32,773 --> 01:03:40,180
De gjorde dermed materien til forstandens
grundlag. Deres ’aqida kom til at bygge
på materien, ikke på forstanden.

522
01:03:40,180 --> 01:03:44,323
Uden bevis antog de,
at materien er nødvendigvis-eksisterende,

523
01:03:44,323 --> 01:03:49,898
og at dens ikke-eksistens ikke kan tænkes;
at den er evig,
uden noget før eller efter sig.

524
01:03:49,898 --> 01:03:54,040
De byggede således deres ’aqida
på materien, ikke på forstanden.

525
01:03:54,040 --> 01:03:59,204
Kapitalisterne byggede heller
ikke deres ’aqida på forstanden.

526
01:03:59,204 --> 01:04:05,050
Deres forstand burde have besvaret
den allerstørste knudes spørgsmål:

527
01:04:05,050 --> 01:04:09,824
Er universet, mennesket og livet
skabt af en Skaber eller ej?

528
01:04:09,824 --> 01:04:12,065
Hvis de er skabt af en Skaber,

529
01:04:12,065 --> 01:04:20,054
hvilken rolle har Skaberen da
i menneskets liv, og kan mennesket
leve uden vejledning fra Skaberen?

530
01:04:20,054 --> 01:04:22,880
De besvarede ikke dette spørgsmål.

531
01:04:22,880 --> 01:04:27,843
De stod over for en konflikt
mellem på den ene side en kirke,

532
01:04:27,843 --> 01:04:38,182
som med magt påtvang mennesker iman på
Allah og derefter sine egne holdninger og
’aqidaer, og på den anden side filosoffer,

533
01:04:38,182 --> 01:04:45,420
som fornægtede Skaberen eller fornægtede
åbenbaringen, profeterne og skrifterne.

534
01:04:45,420 --> 01:04:55,290
De sagde: »Vi løser dette dilemma med
et kompromis ved at adskille religionen
fra livet og adskille Skaberen—hvis Han

535
01:04:55,290 --> 01:05:03,720
findes—fra skabningerne.« Det var
et kompromis mellem to modstridende
synspunkter og strømninger.

536
01:05:03,720 --> 01:05:08,154
De byggede således deres ’aqida
på kompromiset, ikke på forstanden.

537
01:05:08,154 --> 01:05:12,588
De undveg svaret og byggede derfor
ikke deres ’aqida på forstanden.

538
01:05:12,588 --> 01:05:19,682
Forstanden kan ikke føre til modstridende
svar, når den undersøger den virkelighed,
den dømmer om, korrekt.

539
01:05:19,682 --> 01:05:21,778
Her står vi over for universets,

540
01:05:21,778 --> 01:05:29,840
menneskets og livets virkelighed—sanselige
ting, som sanserne og forstanden har
bevist er begrænsede og derfor skabte.

541
01:05:29,840 --> 01:05:37,147
Mener du, at de beviser, du har
fremlagt for Skaberens eksistens, er nok
til at overbevise nutidens nye ateister?

542
01:05:37,147 --> 01:05:40,030
Ateister er ateister. Der er
ingen forskel på de nye og de

543
01:05:40,030 --> 01:05:42,976
tidligere, om hvem Allah, ophøjet
og lovprist er Han, sagde: ﴿

544
01:05:42,976 --> 01:05:44,736
وَقَالُوا۟ مَا هِىَ إِلَّا
حَيَاتُنَا ٱلدُّنْيَا نَمُوتُ

545
01:05:44,736 --> 01:05:46,084
وَنَحْيَا وَمَا يُهْلِكُنَآ
إِلَّا ٱلدَّهْرُ ﴾ — »De siger:

546
01:05:46,084 --> 01:05:49,031
›Der findes kun vores jordiske
liv. Vi dør og lever, og intet

547
01:05:49,031 --> 01:05:51,440
andet end tiden tilintetgør os.‹« [45:24].

548
01:05:51,440 --> 01:05:59,960
Ateisterne kommer blot
og forskønner deres ateisme og giver
den et filosofisk præg med teorier,

549
01:05:59,960 --> 01:06:03,980
som de forsøger at fremstille
som fuldstændige.

550
01:06:03,980 --> 01:06:15,115
Nogle taler om tilfældighed,
andre om den materielle evolutions lov
eller teorien om oprindelse og udvikling,

551
01:06:15,115 --> 01:06:21,540
andre igen om nødvendighedens
lov eller om intelligent materie.

552
01:06:21,540 --> 01:06:33,408
Alt dette er antagelser. De behandler ikke
en sanselig virkelighed. De begyndte med
at antage, at materien er evig og uskabt.

553
01:06:33,408 --> 01:06:41,423
Derefter søgte de begrundelser og teorier,
som kunne støtte antagelsen.

554
01:06:41,423 --> 01:06:52,100
Hvilket rod af forskellige
teorier forsøger de ikke at samle
til én sammenhængende forklaring!

555
01:06:52,100 --> 01:06:56,187
Domme skal derimod bygge
på en sanselig virkelighed.

556
01:06:56,187 --> 01:07:04,420
Den sanselige virkelighed er, at
universets, menneskets og livets stof er
begrænset og derfor ikke kan være evigt;

557
01:07:04,420 --> 01:07:13,188
afmægtigt og derfor ikke kan opstå
af sig selv; samt mangelfuldt og derfor
ikke selv kan afhjælpe sin mangel.

558
01:07:13,188 --> 01:07:15,418
Det er derimod underlagt Den,

559
01:07:15,418 --> 01:07:22,200
som har frembragt det,
underlagt det en lov og skabt harmoni
mellem dets dele, kære brødre.

560
01:07:22,200 --> 01:07:29,712
Vi har brugt tilstrækkelig tid,
og vi beder Allah, Den Ophøjede, om,
at vi har ydet emnet retfærdighed.

561
01:07:29,712 --> 01:07:37,960
Som vi tidligere sagde,
ville gennemgangen blive meget lang, hvis
vi fortsatte med at undersøge de beviser,

562
01:07:37,960 --> 01:07:40,960
som fører til iman
på Skaberen, Den Ophøjede.

563
01:07:40,960 --> 01:07:49,466
Vi kunne afholde den ene episode
efter den anden og hver gang fremlægge
et nyt bevis på Skaberens eksistens.

564
01:07:49,466 --> 01:07:52,527
O Allah, lad os få gavn af det,
Du har lært os,

565
01:07:52,527 --> 01:07:59,111
lær os det, som gavner os,
og gør vores viden og handlinger
oprigtige for Dit ædle ansigt.

566
01:07:59,111 --> 01:08:03,841
O Allah, send fred og velsignelser
over vores mester Muhammad,

567
01:08:03,841 --> 01:08:11,261
hans familie, hans ledsagere og alle,
som følger hans vejledning
på bedste vis indtil Dommedagen.

568
01:08:11,261 --> 01:08:14,600
Fred være med jer,
og Allahs barmhjertighed.
