1
00:00:00,000 --> 00:00:08,409
I Allahs navn, Den Nådige,
Den Barmhjertige. Fred være med jer,
og Allahs barmhjertighed og velsignelser.

2
00:00:08,409 --> 00:00:12,640
Kære brødre, må Allah acceptere
jeres faste og nattebønner.

3
00:00:12,640 --> 00:00:22,160
Vi beder Allah, Den Ophøjede, om at gøre
os og jer til nogle af dem, Han befrier
fra Ilden i denne velsignede måned.

4
00:00:22,160 --> 00:00:34,267
Her er vi sammen med jer i fjerde del
af vores liveprogram. Vi fortsætter vores
sammenhængende serie om *Vejen til Iman*.

5
00:00:34,267 --> 00:00:44,860
I sidste episode nåede vi
til emnet om at bevise Skaberens,
Den Ophøjedes, eksistens.

6
00:00:44,860 --> 00:00:49,185
Vi fremlagde en række
rationelle beviser for Allahs,

7
00:00:49,185 --> 00:00:55,360
Den Ophøjedes, eksistens—Skaberen
af universet, mennesket og livet.

8
00:00:55,360 --> 00:00:58,978
I denne episode behandler vi et emne,

9
00:00:58,978 --> 00:01:08,110
der er tæt forbundet med det foregående:
Er følelserne tilstrækkelige som
vej til iman på Allah, Den Ophøjede?

10
00:01:08,110 --> 00:01:12,760
Det er emnet for denne episode,

11
00:01:12,760 --> 00:01:22,360
og vi vil forklare det udførligt,
med Allahs tilladelse, efter at have
hørt følgende oplæste afsnit.

12
00:01:22,360 --> 00:01:28,039
Iman på Den Organiserende Skaber er
faktisk medfødt i ethvert menneske.

13
00:01:28,039 --> 00:01:31,012
Men sådan en medfødt iman
kommer via følelserne.

14
00:01:31,012 --> 00:01:37,360
Følgerne af at efterlade denne
medfødte iman alene, er usikre
og fører ikke til en rodfæstelse.

15
00:01:37,360 --> 00:01:45,680
Dette skyldes, at følelserne ofte
tilføjer til det, man i forvejen tror på,
noget, der ingen virkelighed har;

16
00:01:45,680 --> 00:01:52,555
en tro som man på basis af følelserne
har forestillet sig som værende
nødvendige attributter til det,

17
00:01:52,555 --> 00:01:57,141
man tror på, og derved havner man
i kufr (vantro) eller vildledning.

18
00:01:57,141 --> 00:02:02,080
Afgudsdyrkelse,
overtro og nonsens er netop et resultat
af følelsernes fejlagtighed.

19
00:02:02,080 --> 00:02:07,580
Metoden for at have iman har Islam derfor
ikke overladt til følelserne alene,

20
00:02:07,580 --> 00:02:15,309
således at man ikke tilskriver
Allah ﷻ attributter,
der modstrider guddommeligheden.

21
00:02:15,309 --> 00:02:20,155
Eller at man muliggør legemliggørelsen
af Allah i materielle ting.

22
00:02:20,155 --> 00:02:26,989
Eller at man forestiller sig
at kunne tilnærme sig Allah gennem
tilbedelse af materielle ting.

23
00:02:26,989 --> 00:02:33,140
Dette ville enten føre til kufr
eller shirk (polyteisme)
eller til indbildning og overtro,

24
00:02:33,140 --> 00:02:36,333
hvilket den sandfærdige iman forkaster.

25
00:02:36,333 --> 00:02:45,158
Derfor har Islam skarpt påkrævet brugen
af forstanden sammen med følelserne og har
pålagt muslimen at bruge sin forstand

26
00:02:45,158 --> 00:02:53,810
i forbindelse med iman på Allah ﷻ, og har
forbudt imitation (taqlid) i ’aqida. Islam
har derfor gjort forstanden til dommer

27
00:02:53,810 --> 00:02:57,444
i forbindelse med iman på Allah
ﷻ. Allah ﷻ siger: ﴿

28
00:02:57,444 --> 00:02:57,531
إِنَّ فِى خَلْقِ ٱلسَّمَـٰوَٰتِ
وَٱلْأَرْضِ وَٱخْتِلَـٰفِ

29
00:02:57,531 --> 00:02:57,617
ٱلَّيْلِ وَٱلنَّهَارِ لَـَٔايَـٰتٍ
لِّأُو۟لِى ٱلْأَلْبَـٰبِ ﴾ —

30
00:02:57,617 --> 00:03:05,663
»Sandelig, i himlenes og jordens skabelse,
og i nattens og dagens vekslen,
er der visselig tegn for de skarpsindige«

31
00:03:05,663 --> 00:03:09,557
[3:190] Derfor er det en pligt
(wajib) over enhver muslim at

32
00:03:09,557 --> 00:03:12,585
lade sin iman have sit
udspring i tænkning,

33
00:03:12,585 --> 00:03:19,479
undersøgelse og overvejelse og at gøre
forstanden til den fuldstændige
dommer i iman på Allah ﷻ.

34
00:03:19,479 --> 00:03:28,331
Kaldet til overvejelsen omkring universet
for at udlede dets love og for at blive
retledt til iman på universets Skaber,

35
00:03:28,331 --> 00:03:34,128
gentager Qur’anen hundredvis
af gange i sine forskellige
sura’er (Qur’an-kapitler).

36
00:03:34,128 --> 00:03:40,271
Disse sura’er appellerer alle sammen til
menneskets intellektuelle evner og kalder

37
00:03:40,271 --> 00:03:48,404
mennesket til tænkning og grundig
overvejelse, så menneskets iman baseres
på forstanden og det soleklare bevis.

38
00:03:48,404 --> 00:03:52,297
Kapitlerne advarer også
mennesket mod at godtage det,

39
00:03:52,297 --> 00:04:00,343
ens forfædre har fulgt, uden overvejelse,
dybdegående undersøgelse og selvstændig
tillid til sandheden deraf.

40
00:04:00,343 --> 00:04:02,939
Det er denne iman, Islam har kaldt til.

41
00:04:02,939 --> 00:04:10,812
Islam har ikke kaldt til det, som kaldes
de gamles tro, men en iman af et oplyst
og et absolut overbevist menneske,

42
00:04:10,812 --> 00:04:17,214
som har gennemgået overvejelse
efter overvejelse og derefter
tænkning efter tænkning,

43
00:04:17,214 --> 00:04:25,520
for til sidst gennem overvejelsen og
tænkningen at nå frem til den utvivlsomme
vished (yaqin) om Allah, den Almægtige.

44
00:04:25,520 --> 00:04:34,380
Fred være med jer,
og Allahs barmhjertighed, kære brødre.
Vores emne er iman på Allah, Den Ophøjede.

45
00:04:34,380 --> 00:04:42,689
Nogle muslimer og visse islamiske
skoler—hvis man kan sige
det sådan—har den opfattelse,

46
00:04:42,689 --> 00:04:51,040
at der ikke er behov for at fremlægge
rationelle beviser for Skaberens,
Den Ophøjedes, eksistens.

47
00:04:51,040 --> 00:05:00,660
De mener, at mennesket ikke
behøver rationelle beviser
for at nå frem til iman på Allah,

48
00:05:00,660 --> 00:05:06,820
Den Almægtige, men at følelserne alene
er tilstrækkelige som vej til iman.

49
00:05:06,820 --> 00:05:11,246
De mener, at det er det, menneskets
natur fører til af sig selv.

50
00:05:11,246 --> 00:05:17,140
De siger: Mennesket er fra naturens side
skabt med iman på Allah, Den Ophøjede.

51
00:05:17,140 --> 00:05:24,613
Når mennesket er skabt med denne
medfødte iman på Allah, Den Almægtige,
har det iman gennem sin skabelse

52
00:05:24,613 --> 00:05:32,200
og natur og behøver derfor ikke at søge
efter rationelle beviser på Allahs,
Den Almægtiges, eksistens.

53
00:05:32,200 --> 00:05:35,471
De støtter dette med Allahs,
Den Almægtiges, ord: ﴿ فَأَقِمْ

54
00:05:35,471 --> 00:05:35,555
وَجْهَكَ لِلدِّينِ حَنِيفًا ۚ
فِطْرَتَ ٱللَّهِ ٱلَّتِى فَطَرَ

55
00:05:35,555 --> 00:05:35,639
ٱلنَّاسَ عَلَيْهَا ۚ لَا تَبْدِيلَ
لِخَلْقِ ٱللَّهِ ۚ ذَٰلِكَ

56
00:05:35,639 --> 00:05:35,723
ٱلدِّينُ ٱلْقَيِّمُ وَلَـٰكِنَّ
أَكْثَرَ ٱلنَّاسِ لَا

57
00:05:35,723 --> 00:05:38,575
يَعْلَمُونَ ﴾ — »Ret derfor
dit ansigt mod religionen som

58
00:05:38,575 --> 00:05:42,132
hanif—Allahs natur,
som Han har skabt menneskene med.

59
00:05:42,132 --> 00:05:46,878
Der er ingen ændring af Allahs skaberværk.
Det er den rette religion,

60
00:05:46,878 --> 00:05:50,737
men de fleste mennesker ved det
ikke.« [30:30] De støtter sig

61
00:05:50,737 --> 00:05:51,911
også til Hans ord: ﴿ وَإِذْ
أَخَذَ رَبُّكَ مِنۢ بَنِىٓ ءَادَمَ

62
00:05:51,911 --> 00:05:51,995
مِن ظُهُورِهِمْ ذُرِّيَّتَهُمْ
وَأَشْهَدَهُمْ عَلَىٰٓ

63
00:05:51,995 --> 00:05:52,079
أَنفُسِهِمْ أَلَسْتُ بِرَبِّكُمْ
ۖ قَالُوا۟ بَلَىٰ ۛ شَهِدْنَآ

64
00:05:52,079 --> 00:05:52,162
أَن تَقُولُوا۟ يَوْمَ ٱلْقِيَـٰمَةِ
إِنَّا كُنَّا عَنْ هَـٰذَا

65
00:05:52,162 --> 00:05:55,266
غَـٰفِلِينَ ﴾ — »Og da din Herre
frembragte fra Adams børn—fra

66
00:05:55,266 --> 00:05:59,460
deres lænder—deres efterkommere
og lod dem vidne om sig selv:

67
00:05:59,460 --> 00:06:06,924
›Er Jeg ikke jeres Herre?‹ De sagde: ›Jo,
vi vidner,‹ så I ikke på Opstandelsens Dag
skulle sige: ›Det var vi uvidende om.‹«

68
00:06:06,924 --> 00:06:07,260
[7:172].

69
00:06:07,260 --> 00:06:12,548
De, der har denne opfattelse,
siger, at verset tydeligt viser,

70
00:06:12,548 --> 00:06:19,779
at Allah, Den Ophøjede,
tog en pagt med Adams børn
i den præjordiske al-Dharr-verden

71
00:06:19,779 --> 00:06:29,923
og frembragte deres efterkommere
fra deres lænder—altså fra det tidspunkt,
hvor Han skabte Adam (fred være med ham).

72
00:06:29,923 --> 00:06:39,960
Iman på Allah, Den Almægtige, er derfor
indlejret i dem som en del af deres natur
og kræver ikke rationelle beviser.

73
00:06:39,960 --> 00:06:43,540
Dette udsagn indeholder
i virkeligheden en vis overdrivelse.

74
00:06:43,540 --> 00:06:50,028
Ja, vi har allerede fastslået
og bekræftet det gennem Allahs, Den

75
00:06:50,028 --> 00:06:53,767
Ophøjedes, ord, som vi reciterede
for lidt siden: ﴿ فَأَقِمْ

76
00:06:53,767 --> 00:06:53,863
وَجْهَكَ لِلدِّينِ حَنِيفًا ۚ
فِطْرَتَ ٱللَّهِ ٱلَّتِى فَطَرَ

77
00:06:53,863 --> 00:06:53,959
ٱلنَّاسَ عَلَيْهَا ۚ لَا
تَبْدِيلَ لِخَلْقِ ٱللَّهِ ذَٰلِكَ

78
00:06:53,959 --> 00:06:54,055
ٱلدِّينُ ٱلْقَيِّمُ وَلَـٰكِنَّ
أَكْثَرَ ٱلنَّاسِ لَا

79
00:06:54,055 --> 00:06:57,315
يَعْلَمُونَ ﴾ — »Ret derfor
dit ansigt mod religionen som

80
00:06:57,315 --> 00:07:01,438
hanif—Allahs natur,
som Han har skabt menneskene med.

81
00:07:01,438 --> 00:07:06,807
Der er ingen ændring af Allahs skaberværk.
Det er den rette religion,

82
00:07:06,807 --> 00:07:11,409
men de fleste mennesker ved det
ikke.« [30:30] Det fremgår også

83
00:07:11,409 --> 00:07:15,436
af det andet vers, som vi
reciterede, nemlig Hans ord: ﴿ وَإِذْ

84
00:07:15,436 --> 00:07:15,532
أَخَذَ رَبُّكَ مِنۢ بَنِىٓ
ءَادَمَ مِن ظُهُورِهِمْ

85
00:07:15,532 --> 00:07:15,628
ذُرِّيَّتَهُمْ وَأَشْهَدَهُمْ
عَلَىٰٓ أَنفُسِهِمْ أَلَسْتُ

86
00:07:15,628 --> 00:07:16,778
بِرَبِّكُمْ ۖ قَالُوا۟ بَلَىٰ ۛ
شَهِدْنَآ ﴾ — »Og da din Herre

87
00:07:16,778 --> 00:07:23,780
frembragte fra Adams børn—fra
deres lænder—deres efterkommere
og lod dem vidne om sig selv:

88
00:07:23,780 --> 00:07:26,463
›Er Jeg ikke jeres Herre?‹ De sagde:

89
00:07:26,463 --> 00:07:30,681
›Jo, vi vidner.‹« [7:172] Dette
vers—eller disse to vers—viser,

90
00:07:30,681 --> 00:07:33,845
at iman på Allah,
Den Ophøjede, er medfødt.

91
00:07:33,845 --> 00:07:41,899
Men hvordan er menneskets iman på Allah,
Den Ophøjede, når den udelukkende
bygger på menneskets natur?

92
00:07:41,899 --> 00:07:44,680
Det kaldes iman gennem følelserne.

93
00:07:44,680 --> 00:07:47,800
Hvad mener vi med ordet »følelserne«,

94
00:07:47,800 --> 00:07:54,243
når vi siger, at følelserne
ikke er tilstrækkelige som vej
til iman på Allah, Den Almægtige?

95
00:07:54,243 --> 00:07:59,800
På arabisk betegner *wijdaan* det,
et menneske finder i sig selv:

96
00:07:59,800 --> 00:08:05,012
Verbet *wajada* betyder »at finde«,
og navneordene *wajd*
og *wijdaan* er afledt af det.

97
00:08:05,012 --> 00:08:08,540
Det er denne særlige betydning,
vi taler om her.

98
00:08:08,540 --> 00:08:18,591
I denne sammenhæng kan den særlige
betydning være det, mennesket spontant
finder i sig selv: en tilbøjelighed

99
00:08:18,591 --> 00:08:28,420
til at tilfredsstille sin natur,
som får det til at føle sit behov for
Den Organiserende Skaber, Den Ophøjede.

100
00:08:28,420 --> 00:08:37,853
Menneskets natur—religiøsitetsinstinktet
i mennesket—er menneskets følelse
af behovet for Den Organiserende Skaber,

101
00:08:37,853 --> 00:08:38,880
Den Ophøjede.

102
00:08:38,880 --> 00:08:46,720
Denne følelse udspringer af menneskets
naturlige følelse af afmagt og behov.

103
00:08:46,720 --> 00:08:54,340
Mennesket indser,
at det har brug for Allah, Den Ophøjede,
og vender sig derfor til Ham.

104
00:08:54,340 --> 00:09:01,380
Følelsen er en sult i mennesket—et behov,
der kræver tilfredsstillelse.

105
00:09:01,380 --> 00:09:12,040
Den korrekte tilfredsstillelse fører
mennesket til tryghed og hvile,
til ro i hjertet og til lykke.

106
00:09:12,040 --> 00:09:18,122
Vejen til at tilfredsstille denne
natur er sand iman på Allah,

107
00:09:18,122 --> 00:09:29,420
Den Ophøjede, at tilbede Ham gennem de
’ibadat, Han har foreskrevet, og at leve
i overensstemmelse med Allahs retledning.

108
00:09:29,420 --> 00:09:37,560
Det, der tilfredsstiller menneskets natur,
er altså iman på Allah, Den Ophøjede.

109
00:09:37,560 --> 00:09:45,580
Hvis mennesket tænker korrekt, når
det frem til iman på Allah, Den Almægtige.

110
00:09:45,580 --> 00:09:48,353
I sidste episode talte vi om den korrekte

111
00:09:48,353 --> 00:09:57,460
måde at tænke på—den naturlige måde
at tænke på—som fører mennesket
til iman på Allah, Den Almægtige.

112
00:09:57,460 --> 00:10:06,100
Men lad os antage, at mennesket sætter sin
forstand ud af kraft og ikke undersøger
de rationelle beviser vedrørende det,

113
00:10:06,100 --> 00:10:15,400
der ligger bag universet, mennesket
og livet, for at nå frem til deres Skaber,
Den Ophøjede, og få iman på Ham.

114
00:10:15,400 --> 00:10:26,040
Kan menneskets natur ikke gennem
følelserne blive tilfredsstillet ved at
tilbede andre end Allah, Den Ophøjede?

115
00:10:26,040 --> 00:10:38,718
Og som en anden mulighed: Kan følelserne
alene ikke føre mennesket til at tillægge
Allah, Den Ophøjede, egenskaber, der ikke

116
00:10:38,718 --> 00:10:49,480
sømmer sig for Ham, så det begår shirk mod
Ham og forestiller sig egenskaber hos Ham,
der ikke sømmer sig for Ham?

117
00:10:49,480 --> 00:10:50,466
Jo. Hvordan?

118
00:10:50,466 --> 00:11:00,103
Hvis et menneskes sag overlades til dets
følelser—altså den spontane tilbøjelighed,
det finder i sig selv

119
00:11:00,103 --> 00:11:09,412
til at tilfredsstille
religiøsitetsinstinktet—vil det hælde
mod det, dets egen natur driver det imod.

120
00:11:09,412 --> 00:11:16,120
Det sker i overensstemmelse med dets
særlige, personlige sindelag, en opvækst,

121
00:11:16,120 --> 00:11:25,983
der har påvirket det, og et miljø, der
har præget det. Er det ikke det, Allah,
Den Ophøjede, henviser til i Sin ædle

122
00:11:25,983 --> 00:11:27,462
Bog, når Han siger: ﴿ وَإِذَا
قِيلَ لَهُمُ ٱتَّبِعُوا۟ مَآ

123
00:11:27,462 --> 00:11:27,567
أَنزَلَ ٱللَّهُ قَالُوا۟ بَلْ
نَتَّبِعُ مَآ أَلْفَيْنَا

124
00:11:27,567 --> 00:11:27,673
عَلَيْهِ ءَابَآءَنَآ ۗ
أَوَلَوْ كَانَ ءَابَآؤُهُمْ لَا

125
00:11:27,673 --> 00:11:29,151
يَعْقِلُونَ شَيْـًٔا وَلَا
يَهْتَدُونَ ﴾ — »Når det siges til

126
00:11:29,151 --> 00:11:32,660
dem: ›Følg det,
Allah har åbenbaret,‹ siger de:

127
00:11:32,660 --> 00:11:39,183
›Nej, vi følger det, vi fandt vores fædre
følge.‹ Også selv om deres fædre intet

128
00:11:39,183 --> 00:11:42,140
forstod og ikke var retledte?« [2:170].

129
00:11:42,140 --> 00:11:52,340
»Det, vi fandt vores fædre følge«—altså
det, vi fandt vores fædre følge—det
er betydningen af følelserne.

130
00:11:52,340 --> 00:12:01,980
Et menneske kan overlade sin natur
til at tilfredsstille sig selv eller lade
den blive tilfredsstillet af det,

131
00:12:01,980 --> 00:12:09,020
mennesket finder omkring sig,
og som kan tilfredsstille den.

132
00:12:09,020 --> 00:12:16,420
Hvis mennesket så finder,
at folk omkring det—dets samfund,
forældre og familie—tilbeder en afgud,

133
00:12:16,420 --> 00:12:25,340
vil det i sig selv finde
en tilbøjelighed til at tilfredsstille
religiøsitetsinstinktet gennem det,

134
00:12:25,340 --> 00:12:33,360
det ser omkring sig: mennesker,
der tilfredsstiller instinktet
ved at tilbede afguden.

135
00:12:33,360 --> 00:12:34,740
De sagde derimod: ﴿ إِنَّا
وَجَدْنَآ ءَابَآءَنَا عَلَىٰٓ

136
00:12:34,740 --> 00:12:34,938
أُمَّةٍ وَإِنَّا عَلَىٰٓ
ءَاثَـٰرِهِم مُّهْتَدُونَ ﴾ — »Vi

137
00:12:34,938 --> 00:12:39,967
fandt vores fædre følge en bestemt
vej, og vi er retledte ved at

138
00:12:39,967 --> 00:12:41,840
følge i deres spor.« [43:22].

139
00:12:41,840 --> 00:12:48,480
»Vi fandt vores fædre...« De finder
folk omkring sig tilbede noget,

140
00:12:48,480 --> 00:13:00,440
hvorefter deres natur—på en forkert
og afvigende måde—hælder mod at tilbede
de samme ting, som andre mennesker tilbad.

141
00:13:00,440 --> 00:13:03,880
Derfor ender mennesker
så ofte i imitation,

142
00:13:03,880 --> 00:13:12,420
indbildninger, overtro og myter,
når de sætter deres forstand ud af kraft.

143
00:13:12,420 --> 00:13:26,985
Var de mennesker, der gennem historien bar
eller antog religioner, ikke tilhængere
af hedenskab i dets mange former—dem,

144
00:13:26,985 --> 00:13:40,372
der tilbad solen, månen eller stjernerne;
dem, der tilbad Nilen eller Farao;
dem, der tilbad afguder, de selv havde

145
00:13:40,372 --> 00:13:53,760
fremstillet; dem, der gjorde en af Allahs
profeter til en gud og tilbad ham;
eller dem, der tilbad koen, og så videre?

146
00:13:53,760 --> 00:13:57,860
Hvad drev disse mennesker
til at tilbede sådanne ting?

147
00:13:57,860 --> 00:14:04,944
Var det forstanden, der fik mennesket til
at tage en afgud til sig og tilbede den?

148
00:14:04,944 --> 00:14:10,028
Bestemt ikke. Det var
religiøsitetsinstinktet i mennesket.

149
00:14:10,028 --> 00:14:18,180
Mennesket ønsker at tilbede,
at helliggøre og at søge nogen,
som kan afhjælpe dets mangel og behov.

150
00:14:18,180 --> 00:14:25,584
Når det sætter forstanden ud af kraft,
finder det mennesker omkring
sig tilbede en afgud,

151
00:14:25,584 --> 00:14:32,905
kaste sig ned for et afgudsbillede
eller helliggøre et skabt væsen,
og så følger det dem.

152
00:14:32,905 --> 00:14:36,260
Sådan forløber denne form for tænkning.

153
00:14:36,260 --> 00:14:46,400
Påstanden om, at følelserne
alene er tilstrækkelige
til iman på Allah, Den Ophøjede,

154
00:14:46,400 --> 00:14:58,120
at forstanden ikke er relevant her, og at
der ikke er behov for rationelle beviser
på Allahs, Den Ophøjedes, eksistens,

155
00:14:58,120 --> 00:15:08,240
er i virkeligheden en grundløs
påstand—både set i forhold
til virkeligheden og til Shariahs tekster.

156
00:15:08,240 --> 00:15:15,173
Hvorfor henleder Allah, Den Ophøjede,
i Sin ædle Bog menneskenes opmærksomhed

157
00:15:15,173 --> 00:15:25,412
på skabelsens hemmeligheder og opfordrer
dem til at betragte universet,
mennesket og livet overalt i himlene og på

158
00:15:25,412 --> 00:15:30,425
jorden? Hvorfor siger Allah,
Den Ophøjede, til menneskene: ﴿ 

159
00:15:30,425 --> 00:15:30,745
قُلِ ٱنظُرُوا۟ مَاذَا فِى
ٱلسَّمَـٰوَٰتِ وَٱلْأَرْضِ ﴾ — »Sig:

160
00:15:30,745 --> 00:15:35,438
›Se på det, der er i himlene og
på jorden.‹« [10:101] Og hvorfor

161
00:15:35,438 --> 00:15:36,291
siger Han: ﴿ أَفَلَا يَنظُرُونَ
إِلَى ٱلْإِبِلِ كَيْفَ خُلِقَتْ

162
00:15:36,291 --> 00:15:36,398
۝ وَإِلَى ٱلسَّمَآءِ كَيْفَ
رُفِعَتْ ۝ وَإِلَى ٱلْجِبَالِ

163
00:15:36,398 --> 00:15:39,704
كَيْفَ نُصِبَتْ ﴾ — »Ser de da
ikke på kamelerne, hvordan de

164
00:15:39,704 --> 00:15:44,823
blev skabt, på himlen, hvordan
den blev hævet, og på bjergene,

165
00:15:44,823 --> 00:15:49,516
hvordan de blev rejst?« [88:17–19]
Hvorfor siger Allah, Den

166
00:15:49,516 --> 00:15:54,209
Ophøjede, til menneskene, når
Han taler til dem om iman: ﴿ أَمْ

167
00:15:54,209 --> 00:15:54,316
خُلِقُوا۟ مِنْ غَيْرِ شَىْءٍ
أَمْ هُمُ ٱلْخَـٰلِقُونَ ۝ أَمْ

168
00:15:54,316 --> 00:15:54,423
خَلَقُوا۟ ٱلسَّمَـٰوَٰتِ وَٱلْأَرْضَ
ۚ بَل لَّا يُوقِنُونَ ﴾ —

169
00:15:54,423 --> 00:15:58,420
»Blev de skabt af intet,
eller er de selv skaberne?

170
00:15:58,420 --> 00:16:04,235
Eller skabte de himlene og jorden?
Nej, de har ingen sikker vished.«

171
00:16:04,235 --> 00:16:09,141
[52:35–36] Disse vers taler
tydeligt om skabelsen. De leder

172
00:16:09,141 --> 00:16:16,980
mennesket til at betragte universets tegn,
som findes spredt omkring
det i himlene og på jorden,

173
00:16:16,980 --> 00:16:23,540
så det gennem dem kan nå frem
til Skaberens, Den Ophøjedes, eksistens.

174
00:16:23,540 --> 00:16:34,960
Virkeligheden er, at der fra oldtiden
og frem til i dag har været mennesker,
tankeretninger og ’aqidaer,

175
00:16:34,960 --> 00:16:40,206
som byggede på at benægte Skaberens,
Den Ophøjedes, eksistens.

176
00:16:40,206 --> 00:16:46,156
De fór vild og ledte andre vild efter sig.
Denne idé er ikke ny.

177
00:16:46,156 --> 00:16:57,180
Tidligere blev dens tilhængere kaldt
Dahriyyun—evighedstilhængerne—og
de udtrykte deres opfattelse således.

178
00:16:57,180 --> 00:17:00,917
Som det fremgår af Allahs, Den
Almægtiges, Bog: ﴿ وَقَالُوا۟ مَا

179
00:17:00,917 --> 00:17:01,018
هِىَ إِلَّا حَيَاتُنَا ٱلدُّنْيَا
نَمُوتُ وَنَحْيَا وَمَا

180
00:17:01,018 --> 00:17:02,937
يُهْلِكُنَآ إِلَّا ٱلدَّهْرُ
 ﴾ — »De siger: ›Der findes kun

181
00:17:02,937 --> 00:17:07,785
vores jordiske liv. Vi dør og
lever, og intet andet end tiden

182
00:17:07,785 --> 00:17:12,229
tilintetgør os.‹« [45:24] Siden
oldtiden har der—selv om de

183
00:17:12,229 --> 00:17:17,683
fleste mennesker var religiøse
af natur—været afvigende skoler,

184
00:17:17,683 --> 00:17:23,360
afvigende filosofier og afvigende
’aqidaer, hvis tilhængere fastslog,

185
00:17:23,360 --> 00:17:33,860
påstod og hævdede, at denne eksistens ikke
har nogen Skaber, men eksisterer af sig
selv uden at være frembragt af nogen.

186
00:17:33,860 --> 00:17:37,378
Denne ’aqida—denne
idé—findes stadig i dag under

187
00:17:37,378 --> 00:17:45,660
forskellige betegnelser og er
blevet antaget af nogle af vor tids
mest kendte skoler og retninger.

188
00:17:45,660 --> 00:17:54,608
Den marxistiske filosofi bygger
på den ’aqida, at »der ikke er nogen gud,
og livet er materie«.

189
00:17:54,608 --> 00:18:03,800
Det er ikke kun marxister,
der hævder, at universet,
mennesket og livet ikke har nogen Skaber,

190
00:18:03,800 --> 00:18:14,200
at de har eksisteret af sig
selv siden evigheden,
og at ingen Skaber har frembragt dem.

191
00:18:14,200 --> 00:18:24,540
I Vesten og resten af verden findes
mennesker, der pralende hævder at være
nået frem til den absolutte sandhed:

192
00:18:24,540 --> 00:18:30,540
at intet andet end materie eksisterer, og
at materien er nødvendigvis-eksisterende.

193
00:18:30,540 --> 00:18:41,920
De har påvirket andre, og nogle folkeslag
er blevet påvirket af denne idé.
Hvad skal vi sige til dem?

194
00:18:41,920 --> 00:18:46,920
Skal vi sige til dem:
»Vi har intet svar og intet bevis,

195
00:18:46,920 --> 00:18:53,590
der kan gendrive den filosofi, I bærer,
og den ateisme, I er nået frem til«?

196
00:18:53,590 --> 00:18:56,940
Skal vi sige: »Vend blot
tilbage til jeres natur«?

197
00:18:56,940 --> 00:19:02,820
Tidens gang har ødelagt deres natur;

198
00:19:02,820 --> 00:19:10,799
tanker har ødelagt den; filosofi har
ødelagt den; og det materielle liv,
de lever, har ødelagt den.

199
00:19:10,799 --> 00:19:20,700
Der findes ingen vej til at føre
deres natur tilbage til den rette
kurs uden at tale til deres forstand.

200
00:19:20,700 --> 00:19:27,562
De hævder at være nået frem
til ateisme gennem rationel tænkning.

201
00:19:27,562 --> 00:19:37,600
Det er deres påstand,
selv om de i virkeligheden blot foregiver
at være rationelle og ikke er det.

202
00:19:37,600 --> 00:19:47,360
Hvis forstanden følger sandhedens vej, når
den uundgåeligt frem til, at universet,
mennesket og livet har en Skaber,

203
00:19:47,360 --> 00:19:51,140
som har skabt dem—Allah, Den Ophøjede.

204
00:19:51,140 --> 00:19:57,700
Derfor må vi diskutere med disse
mennesker ved hjælp af forstanden
for at bevise over for dem,

205
00:19:57,700 --> 00:20:04,500
at materien i universet, mennesket
og livet ikke kan eksistere af sig selv.

206
00:20:04,500 --> 00:20:16,811
Vi må rette deres opmærksomhed
og tanker mod, at materien i universet,
mennesket og livet af natur er begrænset,

207
00:20:16,811 --> 00:20:29,260
mangelfuld, afmægtig og afhængig af en,
der frembringer den og underlægger
den det system, som den er underlagt.

208
00:20:29,260 --> 00:20:39,110
Derfor må vi konfrontere ateisterne
og besvare de vildfarnes, tvivlendes
og fortabtes spørgsmål ved at tale

209
00:20:39,110 --> 00:20:50,900
til deres forstand og fremlægge absolutte
og afgørende rationelle beviser på Allahs,
Den Ophøjedes, eksistens.

210
00:20:50,900 --> 00:20:59,405
Derfor afviser vi den idé,
som nogle nåede frem til for flere
hundrede år siden i Islams historie,

211
00:20:59,405 --> 00:21:08,140
og som fortsat gentages i dag:
at iman er »de gamles tro«—en iman,
der hverken bygger på tanke,

212
00:21:08,140 --> 00:21:13,080
forstand eller bevisførelse, men blot er
en iman, som Allah kaster ind i hjerterne.

213
00:21:13,080 --> 00:21:16,308
»De gamles tro er et lys,

214
00:21:16,308 --> 00:21:25,560
som Allah kaster ind i hjertet.« Ja,
iman er et lys, som Allah kaster ind
i hjertet på grundlag af korrekt tænkning.

215
00:21:25,560 --> 00:21:31,200
Allah, Den Ophøjede,
gjorde forstanden til grundlaget
for taklif (pålæggelse af ansvar).

216
00:21:31,200 --> 00:21:37,275
Det er Ham, der henvendte Sig
til menneskene og opfordrede dem
til at tænke, bruge forstanden og

217
00:21:37,275 --> 00:21:40,555
overveje alt i himlene og
på jorden—alt omkring dem: ﴿ 

218
00:21:40,555 --> 00:21:40,633
سَنُرِيهِمْ ءَايَـٰتِنَا فِى
ٱلْـَٔافَاقِ وَفِىٓ أَنفُسِهِمْ

219
00:21:40,633 --> 00:21:41,570
حَتَّىٰ يَتَبَيَّنَ لَهُمْ أَنَّهُ
ٱلْحَقُّ ﴾ — »Vi vil vise dem

220
00:21:41,570 --> 00:21:45,397
Vore tegn i horisonterne og i
dem selv, indtil det står klart

221
00:21:45,397 --> 00:21:47,427
for dem, at det er sandheden.«
[41:53] ﴿ سَنُرِيهِمْ

222
00:21:47,427 --> 00:21:47,505
ءَايَـٰتِنَا فِى ٱلْـَٔافَاقِ
وَفِىٓ أَنفُسِهِمْ حَتَّىٰ

223
00:21:47,505 --> 00:21:48,755
يَتَبَيَّنَ لَهُمْ أَنَّهُ
ٱلْحَقُّ ﴾ — »Vi vil vise dem Vore

224
00:21:48,755 --> 00:21:52,504
tegn i horisonterne og i dem
selv, indtil det står klart for

225
00:21:52,504 --> 00:21:54,300
dem, at det er sandheden.« [41:53].

226
00:21:54,300 --> 00:21:58,742
Sagen drejer sig derfor om
betragtning, iagttagelse, overvejelse

227
00:21:58,742 --> 00:21:59,550
og tænkning: ﴿ إِنَّ فِى خَلْقِ
ٱلسَّمَـٰوَٰتِ وَٱلْأَرْضِ

228
00:21:59,550 --> 00:21:59,630
وَٱخْتِلَـٰفِ ٱلَّيْلِ وَٱلنَّهَارِ
لَـَٔايَـٰتٍ لِّأُو۟لِى

229
00:21:59,630 --> 00:22:02,538
ٱلْأَلْبَـٰبِ ﴾ — »Sandelig, i
himlenes og jordens skabelse, og

230
00:22:02,538 --> 00:22:06,172
i nattens og dagens vekslen,
er der visselig tegn for de

231
00:22:06,172 --> 00:22:09,726
skarpsindige.« [3:190] Med »de
skarpsindige« menes dem, der

232
00:22:09,726 --> 00:22:11,260
bruger deres forstand.

233
00:22:11,260 --> 00:22:21,540
Når Qur’anen taler om de skarpsindige
og om et hjerte i mennesket,
der skal bruge forstanden,

234
00:22:21,540 --> 00:22:33,400
overveje og tænke, henvender den sig til
forstandene—menneskets rationelle evner—så
mennesket kan nå frem til sandheden.

235
00:22:33,400 --> 00:22:36,756
Iman er ikke blot følelsesbaseret iman.

236
00:22:36,756 --> 00:22:45,880
Det er heller ikke blot, at menneskets
natur spontant bevæger sig mod det,
mennesket kommer til at tro på.

237
00:22:45,880 --> 00:22:51,900
Det kan endda føre til,
at mennesket forestiller sig Skaberen,

238
00:22:51,900 --> 00:22:59,236
Den Ophøjede, legemliggjort i materiel
form, sådan som de arabiske afgudsdyrkere,
som Allahs Sendebud

239
00:22:59,236 --> 00:23:03,712
(saw) blev sendt iblandt, gjorde.
De sagde om deres guder: ﴿ مَا

240
00:23:03,712 --> 00:23:03,814
نَعْبُدُهُمْ إِلَّا لِيُقَرِّبُونَآ
إِلَى ٱللَّهِ زُلْفَىٰٓ ﴾ —

241
00:23:03,814 --> 00:23:08,493
»Vi tilbeder dem kun, for at de
kan bringe os nærmere Allah.«

242
00:23:08,493 --> 00:23:13,375
[39:3] De anerkendte Allahs
eksistens, Skaberens eksistens: ﴿ 

243
00:23:13,375 --> 00:23:13,477
وَلَئِن سَأَلْتَهُم مَّنْ خَلَقَ
ٱلسَّمَـٰوَٰتِ وَٱلْأَرْضَ

244
00:23:13,477 --> 00:23:16,427
لَيَقُولُنَّ ٱللَّهُ ﴾ — »Hvis
du spørger dem, hvem der skabte

245
00:23:16,427 --> 00:23:20,902
himlene og jorden, vil de bestemt
sige: ›Allah.‹« [31:25; 39:38]

246
00:23:20,902 --> 00:23:30,667
Ja, blandt farerne ved at overlade iman
til følelserne alene er, at mennesket
enten kan blive ateist eller begå shirk.

247
00:23:30,667 --> 00:23:33,860
Det kan også have iman på Skaberen,

248
00:23:33,860 --> 00:23:43,484
Den Ophøjede, men tillægge Ham egenskaber,
der ikke sømmer sig for Ham, eller søge
nærhed til Ham gennem afgudsdyrkelse.

249
00:23:43,484 --> 00:23:46,739
Det gjorde de arabiske afgudsdyrkere.

250
00:23:46,739 --> 00:23:55,181
De forestillede sig, at de ved at tilbede
al-Lat, al-Uzza, Manat og Hubal
nærmede sig Allah, Den Almægtige.

251
00:23:55,181 --> 00:24:04,946
De anerkendte Allahs eksistens,
men da de uden at bruge forstanden overlod
sagen til traditionel, følelsesbaseret

252
00:24:04,946 --> 00:24:14,406
og nedarvet iman, overtro og indbildning,
begyndte de at tilbede afguder—eller
at nærme sig Allah gennem afguder.

253
00:24:14,406 --> 00:24:17,356
Når iman overlades til følelserne,

254
00:24:17,356 --> 00:24:25,900
kan mennesket også forestille sig
måder at tilbede Allah på, som ikke
sømmer sig for Ham, Den Almægtige.

255
00:24:25,900 --> 00:24:30,935
Mennesket opfinder så selv
sådanne former for tilbedelse.

256
00:24:30,935 --> 00:24:35,559
Derfor må det forene begge dele:
Det skal søge den ’aqida,

257
00:24:35,559 --> 00:24:44,920
der tilfredsstiller og stemmer
overens med dets natur, og denne
’aqida skal overbevise forstanden.

258
00:24:44,920 --> 00:24:51,020
Mennesket skal undersøge
virkelighederne gennem de evner, Allah,

259
00:24:51,020 --> 00:24:57,240
Den Ophøjede, har givet det:
evnen til at opfatte ting og evnen
til at forstå virkeligheder.

260
00:24:57,240 --> 00:25:02,376
Dette er at bygge på tanken,
forstanden og rationelle beviser.

261
00:25:02,376 --> 00:25:03,460
Det er ikke korrekt,

262
00:25:03,460 --> 00:25:13,049
når nogle siger, at et menneske,
som fordyber sig i rationel bevisførelse,
på et tidspunkt ender i en blindgyde.

263
00:25:13,049 --> 00:25:15,769
I virkeligheden var det ikke dem,

264
00:25:15,769 --> 00:25:23,020
der brugte forstanden til at nå frem
til iman på Allahs, Den Ophøjedes,
eksistens, som faldt i dette problem.

265
00:25:23,020 --> 00:25:35,600
Det var dem, der belastede deres forstand
ud over dens evne. Vi vil tale om dem i
en senere episode, med Allahs tilladelse.

266
00:25:35,600 --> 00:25:40,138
De så, at deres forstand kunne opfatte
de sanselige tings virkelighed,

267
00:25:40,138 --> 00:25:44,770
og antog derfor,
at forstanden havde ubegrænsede evner.

268
00:25:44,770 --> 00:25:54,700
De begyndte at søge at opfatte det,
der ligger ud over sanserne og ud over
den håndgribelige, sanselige virkelighed.

269
00:25:54,700 --> 00:26:01,220
De forsøgte at forestille sig det, der
ligger bag universet, mennesket og livet.

270
00:26:01,220 --> 00:26:07,780
Derefter gik de endnu længere og forsøgte
at forstå Skaberens, Den Ophøjedes,

271
00:26:07,780 --> 00:26:14,540
væsen og egenskaber, fordi de antog,
at forstanden var en evne
med ubegrænsede muligheder.

272
00:26:14,540 --> 00:26:20,880
Da de fangede sig selv i denne
indbildning, vendte de om og sagde:

273
00:26:20,880 --> 00:26:25,552
»Vi forestillede os, at forstanden
kunne nå frem til alle sandheder.

274
00:26:25,552 --> 00:26:31,594
Vi nåede derefter en anden konklusion
og lagde til ved den modsatte bred:

275
00:26:31,594 --> 00:26:40,280
Det er ikke forstanden, der leder
til Allah, Den Ophøjede; iman er derimod
et lys, som Allah kaster ind i hjertet.

276
00:26:40,280 --> 00:26:50,827
Det er de gamles tro, som ikke bygger på
rationel bevisførelse.« I virkeligheden er
dette en omvending af deres egen position,

277
00:26:50,827 --> 00:26:53,120
ikke en retledning til sandheden.

278
00:26:53,120 --> 00:27:01,098
Allah, Den Ophøjede,
gav mennesket en forstand,
der skulle være grundlaget for retledning.

279
00:27:01,098 --> 00:27:10,766
Uden menneskets evne til at opfatte
gennem forstanden og tænkningen ville
det ikke kunne nå frem til nogen sandhed.

280
00:27:10,766 --> 00:27:18,620
Derfor gjorde Allah, Den Ophøjede,
forstanden til grundlaget
for taklif (pålæggelse af ansvar).

281
00:27:18,620 --> 00:27:28,368
Hvis denne evne fratages mennesket—hvis
det mister det, det har fået—bortfalder
de forpligtelser, der er pålagt det.

282
00:27:28,368 --> 00:27:37,780
Derfor holder ingen af os et sindssygt
menneske ansvarligt for en bevidst
og forstående iman på Allah,

283
00:27:37,780 --> 00:27:44,889
Den Ophøjede, eller for at underkaste
sig Hans befalinger,
fordi det hverken kan begribe dem,

284
00:27:44,889 --> 00:27:52,402
fatte dem med forstanden eller forstå dem.
Allah, Den Ophøjede,
grundlagde den islamiske ’aqida hos de

285
00:27:52,402 --> 00:27:54,609
troende på forstanden. Han
siger: ﴿ إِنَّ فِى خَلْقِ

286
00:27:54,609 --> 00:27:54,690
ٱلسَّمَـٰوَٰتِ وَٱلْأَرْضِ
وَٱخْتِلَـٰفِ ٱلَّيْلِ وَٱلنَّهَارِ

287
00:27:54,690 --> 00:27:54,772
وَٱلْفُلْكِ ٱلَّتِى تَجْرِى فِى
ٱلْبَحْرِ بِمَا يَنفَعُ ٱلنَّاسَ

288
00:27:54,772 --> 00:27:54,854
وَمَآ أَنزَلَ ٱللَّهُ مِنَ
ٱلسَّمَآءِ مِن مَّآءٍ فَأَحْيَا

289
00:27:54,854 --> 00:27:54,935
بِهِ ٱلْأَرْضَ بَعْدَ مَوْتِهَا
وَبَثَّ فِيهَا مِن كُلِّ

290
00:27:54,935 --> 00:27:55,017
دَآبَّةٍ وَتَصْرِيفِ ٱلرِّيَـٰحِ
وَٱلسَّحَابِ ٱلْمُسَخَّرِ

291
00:27:55,017 --> 00:27:55,099
بَيْنَ ٱلسَّمَآءِ وَٱلْأَرْضِ
لَـَٔايَـٰتٍ لِّقَوْمٍ

292
00:27:55,099 --> 00:27:58,122
يَعْقِلُونَ ﴾ — »I skabelsen af
himlene og jorden, i nattens og

293
00:27:58,122 --> 00:28:03,842
dagens skiften, i skibene,
som sejler på havet med det,
der gavner menneskene, i det vand,

294
00:28:03,842 --> 00:28:11,768
som Allah sender ned fra himlen og dermed
giver jorden liv efter dens død og spreder
alle slags levende væsener på den,

295
00:28:11,768 --> 00:28:18,061
i vindenes skiften og i skyerne,
som holdes mellem himmel og jord,
er der tegn for mennesker, som

296
00:28:18,061 --> 00:28:19,940
bruger deres forstand.« [2:164].

297
00:28:19,940 --> 00:28:30,280
Al lovprisning tilkommer Allah,
verdenernes Herre. Jeg går nu videre
til de spørgsmål, vi har modtaget live.

298
00:28:30,280 --> 00:28:33,350
Spørgsmål: Hvad betyder
det at grundfæste ’aqida?

299
00:28:33,350 --> 00:28:36,560
Og hvordan forbinder vi
det med Allahs Sendebuds (saw) udsagn:

300
00:28:36,560 --> 00:28:40,949
»Den, der siger: ›Der er ingen anden
gud end Allah,‹ vil træde ind i

301
00:28:40,949 --> 00:28:44,096
Paradiset« [al-Tabarani,
*al-Mu‘jam al-Awsat* 2426]? Er »de

302
00:28:44,096 --> 00:28:47,090
gamles tro« ikke
tilstrækkelig for et menneske?

303
00:28:47,090 --> 00:28:59,776
Tak. Hvad betyder det?
Lad mig begynde med spørgsmålet:
Hvad betyder det at grundfæste ’aqida?

304
00:28:59,776 --> 00:29:07,560
Vi har sagt, at den troendes
’aqida skal hvile på beviser.

305
00:29:07,560 --> 00:29:10,323
Når vi taler om iman på Allah,

306
00:29:10,323 --> 00:29:20,680
Den Ophøjede, grundfæstes denne iman
ved at fastslå de rationelle beviser,
der påviser Hans eksistens.

307
00:29:20,680 --> 00:29:30,386
Når vi taler om iman på, at Qur’anen er
Allahs Tale, vil vi behandle dette senere,
med Allahs tilladelse.

308
00:29:30,386 --> 00:29:39,040
Det sker ved at fremlægge afgørende
og absolutte rationelle beviser for,
at Qur’anen er Allahs Tale.

309
00:29:39,040 --> 00:29:45,360
Det grundfæster også iman på,
at Muhammad (saw) er Allahs Sendebud.

310
00:29:45,360 --> 00:29:51,620
Når vi taler om at grundfæste
iman på englene, den Yderste Dag,

311
00:29:51,620 --> 00:30:04,720
Paradiset og Helvedet, fremlægger vi
absolutte overleverede beviser fra Allahs,
Den Almægtiges, Bog, som påviser englenes,

312
00:30:04,720 --> 00:30:11,140
den Yderste Dags,
Paradisets og Helvedets eksistens.

313
00:30:11,140 --> 00:30:16,780
Det er betydningen
af at grundfæste ’aqida:
at forankre den i absolutte beviser,

314
00:30:16,780 --> 00:30:23,367
hvad enten det er rationelle
beviser—hvor forstanden

315
00:30:23,367 --> 00:30:34,420
skal anvendes i bevisførelsen—eller
overleverede beviser—hvor åbenbaringen
skal anvendes i bevisførelsen.

316
00:30:34,420 --> 00:30:40,700
Angående Allahs Sendebuds (saw) udsagn:
»Den, der siger: ›Der er ingen anden gud
end Allah,‹ vil træde ind i Paradiset«,

317
00:30:40,700 --> 00:30:45,820
betyder det naturligvis ikke,
at du træder ind i Paradiset,

318
00:30:45,820 --> 00:30:51,360
blot fordi du med tungen siger:
»Der er ingen anden gud end
Allah.« Iman er ikke blot ord.

319
00:30:51,360 --> 00:30:57,260
Iman er derimod en overbevisning,
som fører til en mundtlig anerkendelse
og derefter til lydighed mod Allah,

320
00:30:57,260 --> 00:30:58,754
Den Ophøjede.

321
00:30:58,754 --> 00:31:05,571
Imam al-Hasan al-Basri, må Allah
være ham nådig, udtrykte det således:
»Iman er det, der har slået rod i hjertet

322
00:31:05,571 --> 00:31:09,455
og bekræftes af handling« [*Musannaf
Ibn Abi Shaybah* 32365]. En

323
00:31:09,455 --> 00:31:14,290
kafir, afgudsdyrker eller hykler kan
udtale ordene »Der er ingen anden gud

324
00:31:14,290 --> 00:31:21,940
end Allah« uden at bære dem i sit hjerte
eller være overbevist om dem i sit hjerte,
mens han fornægter Allah og er kafir.

325
00:31:21,940 --> 00:31:25,308
Er det nok blot at sige ordene?
Sagde hyklerne dem ikke?

326
00:31:25,308 --> 00:31:26,972
Allah, Den Ophøjede, sagde:
﴿ إِنَّ ٱلْمُنَـٰفِقِينَ فِى

327
00:31:26,972 --> 00:31:28,478
ٱلدَّرْكِ ٱلْأَسْفَلِ مِنَ
ٱلنَّارِ ﴾ — »Hyklerne vil sandelig

328
00:31:28,478 --> 00:31:32,125
være i Ildens dybeste lag.«
[4:145] De plejede at sige ordene

329
00:31:32,125 --> 00:31:39,500
hele tiden og gentage dem i bønnen
sammen med de troende, mens de stod bag
Allahs Sendebud (saw) og bad af hykleri.

330
00:31:39,500 --> 00:31:45,480
Udsagnet »Den, der siger:
›Der er ingen anden gud end Allah,‹« skal
derfor forstås som: Den, der har iman på,

331
00:31:45,480 --> 00:31:52,020
at der ikke er nogen anden gud end Allah,
og opfylder det, denne iman kræver,
vil træde ind i Paradiset.

332
00:31:52,020 --> 00:32:01,540
Der findes en påstand om, at »de gamles
tro« alene bygger på menneskets natur
og ikke på rationelle selvfølgeligheder.

333
00:32:01,540 --> 00:32:09,664
Denne påstand har intet grundlag.
Hvem siger, at gamle kvinder ikke
har en forstand, de kan tænke med?

334
00:32:09,664 --> 00:32:18,440
Hvem siger, at det kræver genier
at bevise Allahs, Den Ophøjedes,
eksistens ved hjælp af forstanden?

335
00:32:18,440 --> 00:32:23,360
Nåede beduinen ikke frem
til Skaberens, Den Ophøjedes,

336
00:32:23,360 --> 00:32:28,580
eksistens ved at sige:
»Kamelgødning vidner om en kamel,
og spor vidner om en rejsende.

337
00:32:28,580 --> 00:32:39,160
Vidner et land med bjergpas,
bjerge med faste tinder og en himmel
med stjernebilleder ikke om Skaberen,

338
00:32:39,160 --> 00:32:44,660
Den Ophøjede?« Havde denne beduin
den uddannelse, som nogle forestiller sig,

339
00:32:44,660 --> 00:32:48,877
at vi behøver for at bevise Allahs,
Den Ophøjedes, eksistens?

340
00:32:48,877 --> 00:32:49,980
Bestemt ikke.

341
00:32:49,980 --> 00:32:58,470
Ethvert menneske med et klart sind, som
anerkender virkelighederne og oprigtigt
søger sandheden, kan gennem de rationelle

342
00:32:58,470 --> 00:33:05,806
selvfølgeligheder, det besidder,
nå frem til iman på Allah, Den Ophøjede,
ved at betragte tingene omkring sig.

343
00:33:05,806 --> 00:33:10,340
Hver eneste af disse ting indeholder
et bevis på Allahs eksistens.

344
00:33:10,340 --> 00:33:15,122
Gamle kvinder, der har iman på Allah,
Den Ophøjede, er som unge mennesker,

345
00:33:15,122 --> 00:33:21,551
som mænd, som uddannede mennesker,
som dannede mennesker og som
de højest uddannede mennesker,

346
00:33:21,551 --> 00:33:29,200
der søgte efter og stræbte efter sandheden
og nåede den ved at indse, at hverken
disse ting, som findes spredt omkring os,

347
00:33:29,200 --> 00:33:34,740
eller vi selv kan eksistere, uden at
Skaberen, Den Ophøjede, har frembragt os.

348
00:33:34,740 --> 00:33:39,460
Broder Abu Qusay spørger:
Fører det, du har forklaret,

349
00:33:39,460 --> 00:33:45,062
ikke en muslim til kufr, hvis han
ikke følger den korrekte vej til iman?

350
00:33:45,062 --> 00:33:49,100
Jeg henviser til udsagnet: »Det er det,

351
00:33:49,100 --> 00:33:57,139
vi fandt vores fædre følge.« Hvordan
undgår vi så letfærdig takfir,
når vi taler om den korrekte vej til iman?

352
00:33:57,139 --> 00:34:00,339
Nogle muslimer fulgte ikke denne vej.

353
00:34:00,339 --> 00:34:04,983
Ud over iman på Allah,
Hans Sendebud og Hans engle antog

354
00:34:04,983 --> 00:34:15,202
de en yderligere form for iman på visse
retskafne awliya eller personer, som det
skete hos visse sufier eller retninger.

355
00:34:15,202 --> 00:34:23,460
Jeg håber, mit spørgsmål er tydeligt,
og jeg beklager, at det blev langt.
Må Allah ære dig, kære broder.

356
00:34:23,460 --> 00:34:27,918
Den tilsigtede betydning fremgår
tydeligt af spørgsmålet som helhed. Ja.

357
00:34:27,918 --> 00:34:37,140
Dit spørgsmål bekræfter det, vi har sagt:
Hvis man sætter forstanden ud af kraft
og overlader iman til følelserne—følelser,

358
00:34:37,140 --> 00:34:44,797
der påvirkes af personlige
tilbøjeligheder, som igen formes af den
virkelighed, mennesket lever i, miljøet,

359
00:34:44,797 --> 00:34:51,016
samfundet, presset og den nedarvede
tradition—overlader man
iman til disse forhold.

360
00:34:51,016 --> 00:34:58,300
Hvis et menneske på denne måde
lader iman komme gennem følelserne,
kan det få iman på andet end Allah.

361
00:34:58,300 --> 00:35:00,245
Et menneske kan have iman

362
00:35:00,245 --> 00:35:07,940
på Allah og derefter føje en helliggørelse
af visse awliya til sin iman på Allah,
Den Ophøjede, og give dem en høj rang.

363
00:35:07,940 --> 00:35:12,620
Det kan give nogle awliya
status som hellige personer,

364
00:35:12,620 --> 00:35:21,915
placere dem højere end profeterne eller
forestille sig, at de kan kontrollere
universets partikler, og så videre.

365
00:35:21,915 --> 00:35:22,100
Ja.

366
00:35:22,100 --> 00:35:33,760
Alt dette skyldes, at disse mennesker
forlod den korrekte rationelle tænkemåde
og begyndte at følge indbildninger,

367
00:35:33,760 --> 00:35:42,540
nonsens og overtro—alt
sammen fordi de overlod sagen
til en traditionel og nedarvet iman,

368
00:35:42,540 --> 00:35:46,260
der alene kommer gennem følelserne.

369
00:35:46,260 --> 00:35:49,658
Kære brødre, vi stopper her med det,
vi hidtil har fremlagt.

370
00:35:49,658 --> 00:35:55,226
Vi beder Allah, Den Ophøjede,
om at have gavnet os gennem det og om
at lade os få endnu større gavn.

371
00:35:55,226 --> 00:35:59,060
O Allah, lær os det, der gavner os,
lad os få gavn af det, Du har lært os,

372
00:35:59,060 --> 00:36:02,456
og øg os i viden,
Du mest Barmhjertige af alle barmhjertige.

373
00:36:02,456 --> 00:36:09,180
Al lovprisning tilkommer Allah,
verdenernes Herre. Fred være med jer,
og Allahs barmhjertighed og velsignelser.
