1
00:00:00,000 --> 00:00:07,960
Fred være med jer samt Allahs
barmhjertighed og velsignelser. I Allahs
navn, Den Nådige, Den Barmhjertige.

2
00:00:07,960 --> 00:00:14,100
Lovprisning tilkommer Allah, og fred
og velsignelser være med Allahs Sendebud,

3
00:00:14,100 --> 00:00:22,668
hans familie, hans sahaba og enhver,
der følger hans vej på bedste
vis frem til dommedag.

4
00:00:22,668 --> 00:00:23,680
Kære brødre.

5
00:00:24,240 --> 00:00:30,860
Her er vi igen sammen med jer
i et nyt afsnit af vores liveprogram.

6
00:00:30,860 --> 00:00:35,909
Vi beskæftiger os fortsat
med emnet Vejen til Iman.

7
00:00:35,909 --> 00:00:40,080
Når mennesket tænker
korrekt over dette emne,

8
00:00:40,080 --> 00:00:51,140
fører det til sidst frem til iman
på den korrekte ’aqida, som Allah,
Den Ophøjede, har valgt for Sine tjenere.

9
00:00:52,460 --> 00:00:56,500
Vi har tidligere talt om iman på Allah,

10
00:00:56,500 --> 00:01:04,220
Den Almægtige, og med afgørende rationelle
beviser fastslået, at universet,
mennesket og livet er skabt af en Skaber.

11
00:01:04,220 --> 00:01:07,880
Dette var beviset for Allahs,
Den Ophøjedes, eksistens.

12
00:01:07,880 --> 00:01:20,500
I sidste afsnit talte vi om en yderst
vigtig sag: Iman på Allah, Den Ophøjede,
må ikke overlades alene til følelserne.

13
00:01:20,500 --> 00:01:34,354
Hans eksistens skal bevises med rationelle
beviser, for følelserne kan føre mennesket
på afveje til at tilbede andre end Allah,

14
00:01:34,354 --> 00:01:43,620
sætte nogen ved Hans side
eller tilskrive Ham egenskaber,
der ikke sømmer sig for Ham.

15
00:01:43,620 --> 00:01:53,800
I dag fortsætter vi emnet iman på Allah,
Den Ophøjede, og behandler
endnu en yderst vigtig sag.

16
00:01:53,800 --> 00:02:02,380
Uklarhed om denne sag har fået
mange mennesker til at havne
i alvorlige problemer,

17
00:02:02,380 --> 00:02:08,060
som undertiden kan føre
mennesket ud af imanens kreds.

18
00:02:08,060 --> 00:02:15,320
Hvis mennesket med sin forstand
kan slutte sig til Allahs,

19
00:02:15,320 --> 00:02:25,820
Den Ophøjedes, eksistens –
og forstanden således kan fastslå
og erkende Skaberens eksistens –

20
00:02:25,820 --> 00:02:33,560
er den samme forstand da også
i stand til at opfatte Allah
Selv og dermed Hans egenskaber?

21
00:02:33,560 --> 00:02:43,233
Eller afhænger kendskabet til Allahs
egenskaber, eller nogle af dem,

22
00:02:43,233 --> 00:02:51,120
af den overleverede vej,
som kommer til os fra Allah, Den Ophøjede?

23
00:02:51,120 --> 00:02:53,840
Dette er emnet for dette afsnit.

24
00:02:53,840 --> 00:02:59,779
På trods af at mennesket er forpligtet
til at gøre brug af forstanden
for at nå frem til iman på Allah ﷻ,

25
00:02:59,779 --> 00:03:05,811
så er det dog ikke muligt for mennesket
at opfatte det, som ligger ud over
menneskets sanser og forstand.

26
00:03:05,811 --> 00:03:08,839
Dette skyldes, at menneskets
forstand er begrænset,

27
00:03:08,839 --> 00:03:16,320
ligeledes er forstandens evner, som er
begrænset af en uoverskridelig grænse,
uanset hvor meget den højnes og vokser.

28
00:03:16,320 --> 00:03:19,880
Som følge deraf er menneskets
opfattelsesevne begrænset.

29
00:03:19,880 --> 00:03:26,162
Derfor kan forstanden ikke opfatte Allah
Selv og Hans virkelighed, fordi Allah
ﷻ er ophøjet over universet, mennesket

30
00:03:26,162 --> 00:03:32,641
og livet, og menneskets forstand er ude
af stand til at opfatte virkeligheden
af det, der er hævet over mennesket.

31
00:03:32,641 --> 00:03:35,387
Derfor kan forstanden
ikke opfatte Allah Selv.

32
00:03:35,387 --> 00:03:42,520
I denne sammenhæng er det forkert
at spørge: Hvordan er mennesket med sin
forstand kommet frem til iman på Allah,

33
00:03:42,520 --> 00:03:46,372
samtidig med at menneskets forstand er
ude af stand til at opfatte Allah Selv?

34
00:03:46,372 --> 00:03:49,682
Svaret er, at denne iman er
en iman på eksistensen af Allah ﷻ,

35
00:03:49,682 --> 00:03:55,660
og Hans eksistens kan opfattes gennem
eksistensen af Hans skabninger,
som er universet, mennesket og livet.

36
00:03:55,660 --> 00:04:00,456
Disse skabninger ligger inden for grænsen
af det, forstanden kan opfatte.

37
00:04:00,456 --> 00:04:03,625
Altså har mennesket begrebet
disse skabninger, og har

38
00:04:03,625 --> 00:04:09,089
gennem denne opfattelse begrebet
eksistensen af en skaber til dem,
og denne skaber er Allah ﷻ.

39
00:04:09,089 --> 00:04:14,187
Derfor er iman på Allahs
eksistens rationel og ligger
inden for forstandens grænser.

40
00:04:14,187 --> 00:04:19,720
Modsat forholder det sig i forbindelse
med opfattelsen af Allah Selv,
som nemlig er umulig at opfatte,

41
00:04:19,720 --> 00:04:26,159
fordi Allah er ophøjet over universet,
mennesket og livet, og dermed
hævet over forstandens rækkevidde.

42
00:04:26,159 --> 00:04:31,862
Det er umuligt for forstanden
at opfatte virkeligheden af det,
der er ophøjet over forstanden pga.

43
00:04:31,862 --> 00:04:34,820
forstandens begrænsede
evne til at opfatte dette.

44
00:04:34,820 --> 00:04:39,854
Denne begrænsede opfattelsesevne skal
i sig selv være med til at forstærke

45
00:04:39,854 --> 00:04:47,700
iman og skal ikke være et tvivlsmoment
eller en faktor for skepsis, for da vores
iman på Allah ﷻ er kommet via forstanden,

46
00:04:47,700 --> 00:04:51,220
så er vores opfattelse af Hans eksistens
en fuldstændig opfattelse,

47
00:04:51,220 --> 00:05:00,229
og da vores følelse af Hans eksistens er
ledsaget af forstanden, er vores følelse
af Hans eksistens en absolut følelse.

48
00:05:00,229 --> 00:05:07,100
Alt dette giver os en fuldstændig
opfattelse og en absolut følelse
af alle de guddommelige egenskaber.

49
00:05:07,100 --> 00:05:08,989
Dette tjener til at overbevise os om,

50
00:05:08,989 --> 00:05:15,036
at vi ikke vil være i stand til at opfatte
virkeligheden af Allah Selv på trods
af vores stærke iman på Hans eksistens.

51
00:05:15,036 --> 00:05:20,958
Ligeledes tjener det til at overbevise
os om, at vi skal underkaste os alle
Hans meddelelser til os vedrørende det,

52
00:05:20,958 --> 00:05:24,925
forstanden ikke har været i stand til
at opfatte eller nå frem til at opfatte.

53
00:05:24,925 --> 00:05:30,217
Denne begrænsede opfattelsesevne
skyldes den naturlige afmægtighed
i den menneskelige forstand

54
00:05:30,217 --> 00:05:36,641
med dens relative og begrænsede målestokke
til at opfatte hvad, der er hævet over
forstanden, da en sådan opfattelse kræver

55
00:05:36,641 --> 00:05:42,940
målestokke, der hverken er relative eller
begrænsede, hvilket mennesket ikke er
og heller ikke kan komme i besiddelse af.

56
00:05:42,940 --> 00:05:54,880
Brødre, jeg indleder min tale om
dette emne med at læse en smuk passage
af den store lærde Ibn Khaldun –

57
00:05:54,880 --> 00:06:03,325
må Allah være barmhjertig mod ham –
fra hans berømte værk *al-Muqaddimah*.

58
00:06:03,325 --> 00:06:10,460
Her taler han om forstanden,
dens betydning og dens grænser.

59
00:06:10,460 --> 00:06:19,965
Han siger – må Allah være barmhjertig mod
ham: »Forstanden er en korrekt målestok,
og dens domme er sikre og uden falskhed.

60
00:06:19,965 --> 00:06:26,000
Men du må ikke håbe at kunne
veje spørgsmål om tawhid,
profetskabets realitet,

61
00:06:26,000 --> 00:06:33,880
de guddommelige egenskabers
realiteter og alt det, der ligger
uden for dens virkefelt, med den.

62
00:06:33,880 --> 00:06:43,240
Det ville være at håbe på det umulige.«
For at forklare dette giver han
et fint eksempel på forstandens evne.

63
00:06:43,240 --> 00:06:52,610
Han sammenligner den med en mand, der så
en vægt, som man vejer guld med, og derfor
håbede at kunne veje bjerge med den.

64
00:06:52,610 --> 00:06:56,400
Han fandt en vægt,
der vejede guld nøjagtigt,

65
00:06:56,400 --> 00:07:02,400
og i sin beundring for den håbede han
også at kunne veje bjerge med den.

66
00:07:02,400 --> 00:07:10,085
Ibn Khaldun – må Allah være barmhjertig
mod ham – fortsætter: »Dette viser ikke,
at vægtens domme er usande.

67
00:07:10,085 --> 00:07:11,540
Men forstanden har en grænse,

68
00:07:11,540 --> 00:07:20,056
hvor den standser, og den kan ikke
overskride sit virkefelt, så den kan
omfatte Allah og Hans egenskaber.

69
00:07:20,056 --> 00:07:28,198
For den er blot ét atom blandt de atomer
i eksistensen, som Han har frembragt.«
Derefter siger han – må Allah være

70
00:07:28,198 --> 00:07:37,160
barmhjertig mod ham: »Forstå heraf fejlen
hos den, der i sådanne spørgsmål giver
forstanden forrang for det overleverede,

71
00:07:37,160 --> 00:07:44,940
hans mangelfulde forståelse
og hans svage vurdering. Sandheden
i sagen er nu blevet tydelig for dig.«

72
00:07:44,940 --> 00:07:57,709
Ibn Khaldun gør altså her opmærksom
på forstandens betydning og fastslår,
at dens domme er afgørende og uden tvivl,

73
00:07:57,709 --> 00:08:07,520
når forstanden dømmer inden
for det område, den magter,
og som ligger inden for dens evner.

74
00:08:09,040 --> 00:08:15,647
Men hvis forstanden får frit
løb til at dømme om det,
der ligger ud over sansningen,

75
00:08:15,647 --> 00:08:22,500
er dens domme ikke længere
egentlige rationelle domme,
men blot fantasier og forestillinger.

76
00:08:22,500 --> 00:08:26,780
Det var det, mange filosoffer faldt i.

77
00:08:26,780 --> 00:08:33,592
De blev betaget af forstanden og mente,
at de med den havde opdaget
realiteterne af de ting,

78
00:08:33,592 --> 00:08:42,860
sanserne opfatter, samt eksistensen
af ting, som sanserne ikke opfatter
direkte, men hvis virkninger de opfatter.

79
00:08:42,860 --> 00:08:52,476
De antog, at forstanden kunne fælde dom
over alt, selv det, der ligger uden for
sansernes rækkevidde. Det er det, Qur’anen

80
00:08:52,476 --> 00:08:56,482
betegner som det usete. Allah,
Den Ophøjede, siger: ﴿ ذَٰلِكَ

81
00:08:56,482 --> 00:08:56,583
ٱلْكِتَـٰبُ لَا رَيْبَ فِيهِ
هُدًى لِّلْمُتَّقِينَ ٱلَّذِينَ

82
00:08:56,583 --> 00:08:57,284
يُؤْمِنُونَ بِٱلْغَيْبِ وَيُقِيمُونَ
ٱلصَّلَوٰةَ ﴾ — »Dette er

83
00:08:57,284 --> 00:09:06,900
Skriften, som der ingen tvivl er om,
en retledning for de gudsbevidste, som har
iman på det usete og opretholder bønnen«

84
00:09:06,900 --> 00:09:07,200
[2:2–3].

85
00:09:07,200 --> 00:09:19,413
De har iman på det usete. Iman
på det usete er en grundlæggende sag og
en væsentlig del af den islamiske ’aqida.

86
00:09:19,413 --> 00:09:25,180
Vi har iman på forhold,
som Allah, Den Ophøjede,

87
00:09:25,180 --> 00:09:37,420
har pålagt os at have iman på, uden at vi
ser dem, opfatter dem med vores forstand
eller sågar sanser deres virkninger.

88
00:09:37,420 --> 00:09:45,300
Vi har iman på dem,
fordi sikre oplysninger om dem
er nået frem til os fra en kilde,

89
00:09:45,300 --> 00:09:51,860
der ikke hersker tvivl om:
åbenbaringen fra Allah, Den Ophøjede.

90
00:09:51,860 --> 00:09:59,940
Iman på Allahs egenskaber
hører til denne kategori.

91
00:09:59,940 --> 00:10:09,391
Kan mennesket med sin forstand
slutte sig til Allahs, Den Ophøjedes,
egenskaber? Nej, naturligvis ikke.

92
00:10:09,391 --> 00:10:18,955
Forstanden er ganske enkelt
en erkendelsesevne hos mennesket,
som afhænger af materielle elementer.

93
00:10:18,955 --> 00:10:31,120
Hvad er forstanden da? Forstanden er i sin
realitet resultatet af, at sansningen
af ting overføres til hjernen.

94
00:10:31,120 --> 00:10:37,600
Allah, Den Ophøjede,
har skabt fem sanser i dig.

95
00:10:37,600 --> 00:10:44,060
Med dem sanser du tingene omkring dig:
Du ser, hører, lugter, rører og smager.

96
00:10:44,060 --> 00:10:50,560
De fem sanser overfører
sansningen af tingene til hjernen.

97
00:10:50,560 --> 00:11:01,100
I hjernen knyttes sansningen
sammen med tidligere informationer,
som mennesket har lagret.

98
00:11:01,100 --> 00:11:05,960
Denne sammenknytning er forstanden.

99
00:11:05,960 --> 00:11:16,280
Det arabiske ord ’aql betyder
sprogligt at binde eller knytte:
At binde en ting er at knytte den fast.

100
00:11:16,280 --> 00:11:23,560
Forstanden fælder sin dom over
den virkelighed, som mennesket har sanset.

101
00:11:23,560 --> 00:11:29,480
Forstandens erkendelse er derfor
begrænset af menneskets sansning.

102
00:11:29,480 --> 00:11:38,122
Mennesket opfatter det,
det sanser: det, det ser, hører,
smager, rører og så videre.

103
00:11:38,122 --> 00:11:45,880
Gennem disse sanser finder erkendelse,
tænkning og forstandsprocessen sted.

104
00:11:45,880 --> 00:11:56,200
Da vi fastslog Skaberens, Den Ophøjedes,
eksistens, var det ikke, fordi forstanden
kan opfatte Allah Selv – naturligvis ikke.

105
00:11:56,200 --> 00:12:04,340
Det var, fordi vi undersøgte de ting,
der omgiver os: universets,
menneskets og livets materie.

106
00:12:04,340 --> 00:12:09,360
Vi fandt og sansede, at disse ting er
begrænsede, afmægtige og mangelfulde,

107
00:12:09,360 --> 00:12:19,349
at de ikke kan eksistere af sig selv,
og at intet ved dem giver grundlag for at
dømme, at de er evige og uden begyndelse.

108
00:12:19,349 --> 00:12:25,095
Alene ved at dømme, at de er begrænsede,
dømte vi, at de har en begyndelse.

109
00:12:25,095 --> 00:12:31,648
Der findes altså én, som har frembragt
disse ting: universet, mennesket og livet.

110
00:12:31,648 --> 00:12:36,890
Vi erkendte Skaberens eksistens
ved at erkende Hans virkning,

111
00:12:36,890 --> 00:12:42,132
og ved at sanserne opfattede
denne virkning, nemlig skabelsen.

112
00:12:42,132 --> 00:12:45,560
Der findes ingen skabelse uden en Skaber.

113
00:12:45,560 --> 00:12:51,960
Når forstanden med sikkerhed
har fastslået, at tingene
omkring os er skabte,

114
00:12:51,960 --> 00:12:58,460
er det et bevis for Skaberens,
Den Almægtiges, eksistens.

115
00:12:58,460 --> 00:13:04,280
Her standser forstandens evne
i forbindelse med iman på Allah.

116
00:13:04,280 --> 00:13:11,015
Sanserne opfattede virkningen
– skabelsen – og derigennem
erkendte vi Skaberens eksistens.

117
00:13:11,015 --> 00:13:20,360
Blandt de ting, vores sanser opfatter,
findes der naturligvis også tegn
på nogle af Skaberens egenskaber.

118
00:13:20,360 --> 00:13:25,640
Ved en rationel dom er
Allah, Den Almægtige,

119
00:13:25,640 --> 00:13:31,640
almægtig, for den, der ikke besidder magt,
kan ikke skabe disse skabninger.

120
00:13:31,640 --> 00:13:36,620
Han er stor og vis, og sporene
af visdom er udbredt omkring os.

121
00:13:36,620 --> 00:13:45,620
Vi opfatter det af egenskabernes
virkninger, som vores sanser kan nå.

122
00:13:45,620 --> 00:13:55,600
Men mennesket må ikke lade fantasien løbe
og forestille sig, at det kan opfatte
Allahs, Den Ophøjedes, egenskaber.

123
00:13:55,600 --> 00:14:02,887
Disse egenskaber ligger ud
over forstanden og sansningen.

124
00:14:02,887 --> 00:14:08,400
Mennesket kan derfor ikke med forstanden
alene fastslå med sikkerhed,

125
00:14:08,400 --> 00:14:19,700
at Allah eksempelvis er Dommeren,
Forsørgeren, Althørende,
Altseende eller Den, der giver sejr.

126
00:14:19,700 --> 00:14:26,080
Disse egenskaber kan mennesket
ikke erkende med forstanden alene.

127
00:14:26,080 --> 00:14:29,520
Vi er blevet sikre på de egenskaber,

128
00:14:29,520 --> 00:14:42,360
som Allah har fortalt os om gennem
åbenbaringen til Sin Profet Muhammad
(fred og velsignelser være med ham).

129
00:14:42,360 --> 00:14:48,267
Qur’anen og sunnaen indeholder
beskrivelser af Allahs egenskaber.

130
00:14:48,267 --> 00:14:59,797
Iman på disse egenskaber er iman på den
åbenbaring, der blev sendt til Allahs
Sendebud (fred og velsignelser være

131
00:14:59,797 --> 00:15:09,840
med ham), og den fuldender imanen
på Allah, for iman på Allahs egenskaber
er en del af vores iman på Ham.

132
00:15:09,840 --> 00:15:16,735
Vi har således iman på Allah
som Den Organiserende Skaber,
og vi har iman på alt det,

133
00:15:16,735 --> 00:15:26,100
Han har beskrevet Sig Selv med i Sin
Ædle Bog eller i Sin Profets sunna, når
det er nået frem til os ad en sikker vej.

134
00:15:26,100 --> 00:15:36,840
Nogen kan spørge: »Viser dette
ikke svaghed i imanen på Allah,
Den Almægtige?« Vi svarer: Tværtimod.

135
00:15:36,840 --> 00:15:40,020
Når et menneske helliggør
og tilbeder guder,

136
00:15:40,020 --> 00:15:51,475
som sanserne kan opfatte –
med en begrænset størrelse og endelige
dimensioner, indeholdt i universet,

137
00:15:51,475 --> 00:16:03,320
jorden og himlen – er det et tydeligt
bevis på, at det tilbeder noget, som ikke
bør tilbedes og ikke fortjener tilbedelse.

138
00:16:03,320 --> 00:16:14,740
Det tilbeder ting,
der falder inden for menneskets sanser
i denne begrænsede og endelige verden.

139
00:16:14,740 --> 00:16:20,080
Allah, Den Ophøjede,
er Skaberen af alle disse ting.

140
00:16:20,080 --> 00:16:27,380
Han har gjort menneskets sansning
i dette liv begrænset til universet,
mennesket og livet.

141
00:16:27,380 --> 00:16:39,520
At vi har iman på Hans egenskaber,
men ikke kan opfatte dem
med vores sanser eller forstand –

142
00:16:39,520 --> 00:16:45,740
menneskets manglende evne til at opfatte
Allah Selv – styrker den troendes iman.

143
00:16:45,740 --> 00:16:52,360
Han har iman på en Gud,
som er større end de skabninger,

144
00:16:52,360 --> 00:17:01,350
Han har skabt, og som på ingen
måde er en del af de skabninger,
menneskets sanser opfatter.

145
00:17:01,350 --> 00:17:09,639
Vi har iman på en Gud, som skabte himlene
og jorden, universet, mennesket og livet.

146
00:17:09,639 --> 00:17:20,605
Vi har iman på Allah, Den Almægtige,
som gav os tilstrækkelig erkendelsesevne
til at opfatte universets,

147
00:17:20,605 --> 00:17:30,340
menneskets og livets materie samt de ting,
der er knyttet til dem
og falder inden for sanserne.

148
00:17:30,340 --> 00:17:43,800
Det er derfor naturligt, at den troende
føler sig tryg ved at tilbede en Skaber,
en Gud, som er større og mere ophøjet,

149
00:17:43,800 --> 00:17:53,120
end at synet kan omfatte Ham i dette
univers og liv, hvor menneskets
erkendelse og sanser er begrænsede.

150
00:17:53,120 --> 00:18:08,120
Den eneste vej til iman på Allahs
egenskaber er det overleverede bevis.
Hvad mener vi med det overleverede?

151
00:18:09,180 --> 00:18:12,480
Vi mener følgende:
Hvis det er fastslået for os,

152
00:18:12,480 --> 00:18:22,120
at Allah, Den Ophøjede,
har åbenbaret en Bog til Sin Profet
(fred og velsignelser være med ham) –

153
00:18:22,120 --> 00:18:30,440
hvilket vi vil behandle i senere afsnit,
om Allah vil – og gennem den har
fortalt os om Sine egenskaber,

154
00:18:30,440 --> 00:18:39,240
om universets, menneskets og livets
oprindelse og endelige skæbne,
deres natur og forhold til det,

155
00:18:39,240 --> 00:18:45,544
der gik forud, og det, der følger efter,
så har vi sikker iman på det,
Han har fortalt os.

156
00:18:45,544 --> 00:18:54,980
Det skyldes, at den, der bringer
meddelelsen, er Allahs Profet, som modtog
åbenbaring fra Allah, Den Almægtige.

157
00:18:54,980 --> 00:19:01,120
Filosofferne fór derfor vild, da
de begyndte at forestille sig,

158
00:19:01,120 --> 00:19:06,420
hvem og hvad Skaberen er,
og hvilken natur Skaberen har.

159
00:19:06,420 --> 00:19:12,060
Nogle kaldte Skaberen,
Den Almægtige, Den Første Sjæl,

160
00:19:12,060 --> 00:19:22,380
andre kaldte Ham Den Universelle Forstand,
og andre kaldte Allah Den Første Ånd
eller Den Universelle Ånd og så videre.

161
00:19:22,380 --> 00:19:29,100
Alt dette er blot grundløse
formodninger og forestillinger.

162
00:19:29,100 --> 00:19:41,380
Det havde været tilstrækkeligt for dem
at sige: Vi har erkendt eksistensen af en
Skaber af universet, mennesket og livet,

163
00:19:41,380 --> 00:19:46,640
men vi kender ikke denne
Skabers væsen eller egenskaber.

164
00:19:46,640 --> 00:19:54,612
Herfra erkender vi også fejlen hos dem,
der gav deres forstand
en vis frihed til at gå

165
00:19:54,612 --> 00:20:05,240
videre i forståelsen af Allahs egenskaber,
som er nævnt i Bogen og sunnaen,
alene i Bogen eller alene i sunnaen.

166
00:20:05,240 --> 00:20:13,980
Når Allah, Den Ophøjede, fortæller
os om Sig Selv, at Han er Altseende,
standser vi dér og tilføjer intet.

167
00:20:13,980 --> 00:20:18,832
Vi spørger ikke, hvordan Allah, Den
Ophøjede, ser. Det samme gælder, når Han

168
00:20:18,832 --> 00:20:23,235
fortæller os, at Han er Althørende,
og at Han, Den Ophøjede: ﴿

169
00:20:23,235 --> 00:20:23,523
يَعْلَمُ خَآئِنَةَ ٱلْأَعْيُنِ
وَمَا تُخْفِى ٱلصُّدُورُ ﴾ — »Han

170
00:20:23,523 --> 00:20:28,117
kender øjnenes svigefulde blik
og det, hjerterne skjuler«

171
00:20:28,117 --> 00:20:28,500
[40:19].

172
00:20:28,500 --> 00:20:33,227
Når Allah, Den Ophøjede,
fortæller os om Sine egenskaber,

173
00:20:33,227 --> 00:20:39,700
begrænser vi os til at forstå det, som
forstanden kan opfatte på dette område.

174
00:20:39,700 --> 00:20:49,292
Hvis vi har iman på, at Allah,
Den Ophøjede, er Altseende, er den sikre
betydning, som er tilstrækkelig for os,

175
00:20:49,292 --> 00:20:52,020
at Han ser os i alt det, vi gør.

176
00:20:52,020 --> 00:21:01,280
Det medfører frygt og ærefrygt for Allah,
Den Almægtige, så vi ikke gør det,
der mishager Ham, for Han ser os.

177
00:21:01,280 --> 00:21:06,978
Hvis vi har iman på, at Allah,
Den Ophøjede, er Althørende,

178
00:21:06,978 --> 00:21:14,576
forstår vi af denne sikre egenskab,
at Han hører hvert eneste ord, vi siger.

179
00:21:14,576 --> 00:21:24,960
Derfor frygter vi Allah, Den Almægtige,
og afholder os fra at sige
eller udtale et ord, der gør Ham vred.

180
00:21:24,960 --> 00:21:29,160
Formålet med iman på Allahs,

181
00:21:29,160 --> 00:21:34,460
Den Ophøjedes, egenskaber er ikke,
at vi danner et billede
i vores sind af Allah Selv.

182
00:21:34,460 --> 00:21:38,400
Allah er højt ophøjet over dette.

183
00:21:38,400 --> 00:21:46,249
Formålet er ikke at danne et billede,
en forestilling
eller en opfattelse af Allah Selv.

184
00:21:46,249 --> 00:21:56,200
Iman på Allahs egenskaber påvirker
derimod tjenerens handlinger
og menneskets adfærd og tænkning,

185
00:21:56,200 --> 00:22:02,160
så det får større frygt for Allah
og større håb om Hans barmhjertighed.

186
00:22:02,160 --> 00:22:09,358
Når du ved, at Allah, Den Ophøjede,
er Tilgivende og Barmhjertig, og at Han
tager imod Sin tjeners tawba, siger

187
00:22:09,358 --> 00:22:10,765
Allah, Den Almægtige: ﴿ ۞ قُلْ
يَـٰعِبَادِىَ ٱلَّذِينَ أَسْرَفُوا۟

188
00:22:10,765 --> 00:22:10,847
عَلَىٰٓ أَنفُسِهِمْ لَا تَقْنَطُوا۟
مِن رَّحْمَةِ ٱللَّهِ ﴾ —

189
00:22:10,847 --> 00:22:14,571
»Sig: O Mine tjenere, som har
begået overgreb mod jer selv!

190
00:22:14,571 --> 00:22:17,880
Fortvivl ikke over Allahs
barmhjertighed« [39:53].

191
00:22:17,880 --> 00:22:27,580
Hvordan afspejles imanen på,
at Allah, Den Ophøjede, er Tilgivende
og tilgiver alle synder, i tjeneren?

192
00:22:27,580 --> 00:22:32,195
Den afspejles ikke i, at man
forestiller sig et billede af Allah.

193
00:22:32,195 --> 00:22:38,520
Den afspejles i tjenerens liv ved,
at han vender sig mod lydighed mod Allah,

194
00:22:38,520 --> 00:22:48,100
tawba til Ham og søger Hans tilgivelse,
hvis han har syndet mod Allah,
været ulydig mod Ham eller er faret vild.

195
00:22:48,100 --> 00:22:55,180
Selv hvis et menneske har levet hele sit
liv i kufr og vildfarelse, holder Allah,

196
00:22:55,180 --> 00:22:59,980
Den Ophøjede, muligheden åben
for ham indtil lige før hans død.

197
00:22:59,980 --> 00:23:07,315
Så længe han ikke er død,
og hans sjæl ikke har nået hans hals,
står dørene til gudsbevidsthed og tawba

198
00:23:07,315 --> 00:23:08,286
åbne for ham: ﴿ ۞ قُلْ يَـٰعِبَادِىَ
ٱلَّذِينَ أَسْرَفُوا۟ عَلَىٰٓ

199
00:23:08,286 --> 00:23:08,383
أَنفُسِهِمْ لَا تَقْنَطُوا۟ مِن
رَّحْمَةِ ٱللَّهِ إِنَّ ٱللَّهَ

200
00:23:08,383 --> 00:23:10,421
يَغْفِرُ ٱلذُّنُوبَ جَمِيعًا ﴾
— »Sig: O Mine tjenere, som har

201
00:23:10,421 --> 00:23:14,885
begået overgreb mod jer selv!
Fortvivl ikke over Allahs

202
00:23:14,885 --> 00:23:19,640
barmhjertighed. Allah tilgiver
sandelig alle synder« [39:53].

203
00:23:19,640 --> 00:23:26,040
Iman på Allahs, Den Almægtiges,
egenskaber bliver således en drivkraft
til større gudsbevidsthed,

204
00:23:26,040 --> 00:23:30,020
underkastelse under Allah
og tilbageholdenhed fra ulydighed mod Ham.

205
00:23:30,020 --> 00:23:36,700
Her erkender du, at Allah,
Den Ophøjede, giver de troende sejr,
og at sejren kommer fra Allah.

206
00:23:36,700 --> 00:23:43,197
Det afspejles i, at du søger
sejren hos Ham ved at overholde
Hans påbud og forbud og ikke

207
00:23:43,197 --> 00:23:50,300
leder efter midler til sejr
uden for lydigheden mod Ham,
sådan som mange mennesker gør i dag.

208
00:23:50,300 --> 00:23:53,080
Allah, Den Ophøjede,
er Den, der giver sejr.

209
00:23:53,080 --> 00:23:58,000
Når du har iman på, at Allah,
Den Ophøjede, er Forsørgeren,
Besidderen af styrke,

210
00:23:58,000 --> 00:24:04,704
Den Stærke, er formålet ikke,
at du skal tænke over, hvordan menneskene
får deres forsyning. Allah, Den

211
00:24:04,704 --> 00:24:07,991
Ophøjede, er i stand til at
forsyne alle mennesker: ﴿ وَمَا

212
00:24:07,991 --> 00:24:08,071
خَلَقْتُ ٱلْجِنَّ وَٱلْإِنسَ
إِلَّا لِيَعْبُدُونِ مَآ أُرِيدُ

213
00:24:08,071 --> 00:24:08,151
مِنْهُم مِّن رِّزْقٍ وَمَآ
أُرِيدُ أَن يُطْعِمُونِ إِنَّ

214
00:24:08,151 --> 00:24:08,392
ٱللَّهَ هُوَ ٱلرَّزَّاقُ ذُو
ٱلْقُوَّةِ ٱلْمَتِينُ ﴾ — »Jeg

215
00:24:08,392 --> 00:24:12,160
skabte kun jinn og mennesker,
for at de skulle tilbede Mig.

216
00:24:12,160 --> 00:24:20,176
Jeg ønsker ingen forsyning fra dem, og Jeg
ønsker ikke, at de skal bespise Mig. Allah
er sandelig Forsørgeren, Besidderen af

217
00:24:20,176 --> 00:24:21,860
styrke, Den Stærke« [51:56–58].

218
00:24:21,860 --> 00:24:24,856
Hvis du har iman på, at Allah,
Den Ophøjede, er Forsørgeren,

219
00:24:24,856 --> 00:24:29,870
søger du ikke forsyning gennem
ulydighed mod Allah, og du søger
ikke forsyning ad en haram vej.

220
00:24:29,870 --> 00:24:34,429
Hvis du også ved, at Allah,
Den Ophøjede, er Forsørgeren,
og at forsyningen er i Hans hånd,

221
00:24:34,429 --> 00:24:39,248
fortvivler du ikke,
hvis du arbejder uden at få forsyning,
for forsyningen er i Allahs hånd.

222
00:24:39,248 --> 00:24:40,876
Hvor mange mennesker har ikke

223
00:24:40,876 --> 00:24:46,476
stræbt efter at få forsyning uden
at få den, og hvor mange har ikke fået
deres forsyning, mens de sad hjemme!

224
00:24:46,476 --> 00:24:50,579
Fortvivl derfor ikke, hvis Allah, Den
Ophøjede, prøver dig i din forsyning. Sig

225
00:24:50,579 --> 00:24:51,165
derimod: ﴿ إِنَّا لِلَّهِ وَإِنَّآ
إِلَيْهِ رَٰجِعُونَ ﴾ — »Vi

226
00:24:51,165 --> 00:24:54,551
tilhører sandelig Allah, og til
Ham vender vi sandelig tilbage«

227
00:24:54,551 --> 00:24:57,547
[2:156]. Allah tilhører det,
Han har taget, og Allah tilhører

228
00:24:57,547 --> 00:25:00,412
det, Han har givet [overleveret
af al-Bukhari og Muslim,

229
00:25:00,412 --> 00:25:01,780
gengivet efter meningen].

230
00:25:01,780 --> 00:25:07,786
Allah, Den Ophøjede, har talt til
os om iman på Sine egenskaber,

231
00:25:07,786 --> 00:25:17,840
ikke for at vi ved at samle dem
skulle danne en forestilling
eller opfattelse af Allah Selv.

232
00:25:17,840 --> 00:25:21,360
Nej, langt fra.
Allah er højt ophøjet over dette.

233
00:25:21,360 --> 00:25:29,500
Når nogle derfor gik ind
i fortolkningen af visse flertydige
tekster i Qur’anen eller sunnaen,

234
00:25:29,500 --> 00:25:35,580
fjernede de ayat fra deres sammenhæng,
formål og betydninger.

235
00:25:35,580 --> 00:25:44,277
De begik en fejl. Striden opstod om
de ord for »hånd« eller »ansigt«,
som findes i Qur’anen.

236
00:25:44,277 --> 00:25:49,989
Et ord forekommer imidlertid i en bestemt
sammenhæng og sproglig konstruktion,

237
00:25:49,989 --> 00:25:57,780
og betydningen udledes kun
af hele konstruktionen,
ikke af enkeltord taget hver for sig.

238
00:25:57,780 --> 00:26:01,142
For eksempel når Allah, Den
Ophøjede, siger: ﴿ وَقَالَتِ

239
00:26:01,142 --> 00:26:01,238
ٱلْيَهُودُ يَدُ ٱللَّهِ
مَغْلُولَةٌ غُلَّتْ أَيْدِيهِمْ

240
00:26:01,238 --> 00:26:01,335
وَلُعِنُوا۟ بِمَا قَالُوا۟ بَلْ
يَدَاهُ مَبْسُوطَتَانِ يُنفِقُ

241
00:26:01,335 --> 00:26:04,409
كَيْفَ يَشَآءُ ﴾ — »Jøderne
siger: ‘Allahs hånd er bundet.’ Må

242
00:26:04,409 --> 00:26:09,692
deres hænder blive bundet, og må
de blive forbandet for det, de siger!

243
00:26:09,692 --> 00:26:13,824
Nej, begge Hans hænder er udstrakte;
Han giver, som Han

244
00:26:13,824 --> 00:26:14,400
vil« [5:64].

245
00:26:14,400 --> 00:26:18,876
Denne aya viser tydeligt,
at emnet er forsyning.

246
00:26:18,876 --> 00:26:27,380
Da jøderne—må Allahs forbandelse hvile
over dem for det, de sagde—sagde,
at Allahs hånd er bundet,

247
00:26:27,380 --> 00:26:37,228
mente de dermed, at Allah, Den Ophøjede,
er nærig og ikke giver tjenerne det,
de fortjener. Allah, Den

248
00:26:37,228 --> 00:26:41,421
Ophøjede, svarede dem i Sin Ædle
Bog og sagde: ﴿ بَلْ يَدَاهُ

249
00:26:41,421 --> 00:26:42,819
مَبْسُوطَتَانِ يُنفِقُ كَيْفَ
يَشَآءُ ﴾ — »Nej, begge Hans

250
00:26:42,819 --> 00:26:48,293
hænder er udstrakte; Han giver,
som Han vil« [5:64]. Ayaens emne

251
00:26:48,293 --> 00:26:52,020
er Allahs forsørgelse af Sine tjenere.

252
00:26:52,020 --> 00:26:59,300
Så kommer nogen og tager enkeltord
ud af dette aya for at drøfte noget,
som forstanden ikke magter.

253
00:27:00,580 --> 00:27:09,740
Han forsøger at fastslå, hvad der menes
med ordet »hånd«, »to hænder« eller
»hænder«, og forlader dermed sammenhængen.

254
00:27:09,740 --> 00:27:17,000
Nogle siger, at man skal benægte
egenskaben hånd, mens andre siger,
at man skal bekræfte den.

255
00:27:17,000 --> 00:27:25,000
På den måde fjerner de dette
aya fra dets sammenhæng
og betydning og går ind i noget,

256
00:27:25,000 --> 00:27:33,220
som de første troende blandt Allahs
Sendebuds sahaba aldrig gik ind i.

257
00:27:33,220 --> 00:27:45,600
De diskussioner, som de gik ind i på dette
område, belastede deres forstand
med noget, den ikke kunne bære.

258
00:27:45,600 --> 00:27:54,520
Det bør derfor være en selvindlysende
grundsætning i tale og tænkning,
at mennesket ikke med rette kan sige:

259
00:27:54,520 --> 00:28:03,540
»Hvis jeg ikke ser Allah, Den Almægtige,
og opfatter Ham Selv, kan jeg ikke have
iman på Ham.« Det er en alvorlig fejl.

260
00:28:03,540 --> 00:28:11,234
Du har iman på en Skaber, der skabte
himlene og jorden, fordi du har erkendt,
at de efter deres natur er skabte.

261
00:28:11,234 --> 00:28:18,260
Du har også iman på, at Allah,
Den Ophøjede, nedsendte en Qur’an,
hvori Han beskrev Sig Selv med egenskaber.

262
00:28:18,260 --> 00:28:26,800
Du har iman på disse egenskaber, sådan
som de er blevet meddelt, og på en måde,
der virker positivt ind på din adfærd.

263
00:28:26,800 --> 00:28:32,020
Se på de spørgsmål,
som skolastikerne gik ind i.

264
00:28:32,020 --> 00:28:41,280
Du vil opdage, at disse
spørgsmål overhovedet ikke
påvirker menneskets adfærd.

265
00:28:41,280 --> 00:28:45,080
Hvis du har iman på, at Allah,

266
00:28:45,080 --> 00:28:51,040
Den Ophøjede, er Altseende,
er det tilstrækkeligt
til at øge din frygt for Allah.

267
00:28:51,040 --> 00:28:55,460
Du gør derfor ikke noget,
der mishager Ham, for Han ser dig.

268
00:28:55,460 --> 00:28:59,142
Men hvad får du yderligere ud
af at gå ind i dette spørgsmål:

269
00:28:59,142 --> 00:29:03,540
Ser Han mig med et øje eller uden et øje,
med en pupil eller uden en pupil?

270
00:29:03,540 --> 00:29:06,506
At gå ind i dette er
at forgribe sig på Allah Selv,

271
00:29:06,506 --> 00:29:13,180
og det har ingen virkning på tjenerens
handlinger, uanset om han tror
på denne påstand eller benægter den.

272
00:29:13,180 --> 00:29:18,720
Hvis du har iman på,
at Allah, Den Ophøjede,

273
00:29:18,720 --> 00:29:25,060
er Althørende, får det dig til at afholde
dig fra at sige noget, der mishager Allah.

274
00:29:25,060 --> 00:29:33,426
Men hvad får du yderligere ud af at gå
ind i spørgsmålet: Hvordan hører
Han – med et øre eller uden et øre?

275
00:29:33,426 --> 00:29:36,440
Nogle, ja mange,
af skolastikerne gik ind i dette.

276
00:29:36,440 --> 00:29:46,485
I stedet for at give mennesket større
klarhed i sindet og renhed i imanen
skabte det forvirring i deres sind

277
00:29:46,485 --> 00:29:56,280
og forstand og delte mennesker mellem
forskellige forståelser, indtil nogle
desværre erklærede andre for vantro.

278
00:29:56,280 --> 00:30:04,460
Kære brødre, ja, vi skal udvise ihsan
i vores lydighed og gudsbevidsthed.

279
00:30:04,460 --> 00:30:08,840
Profeten (saw) blev spurgt—Jibril spurgte
ham: »Fortæl mig om ihsan.« Han sagde:

280
00:30:08,840 --> 00:30:12,151
«الإحسان أن تعبد الله كأنك تراه،
فإن لم تكن تراه فإنه يراك». — »Ihsan er,
at du tilbeder Allah, som om du

281
00:30:12,151 --> 00:30:15,996
ser Ham; og hvis du ikke ser Ham,
så ser Han dig« [Sahih Muslim

282
00:30:15,996 --> 00:30:16,080
8].

283
00:30:16,080 --> 00:30:22,700
At tilbede Allah, Den Ophøjede,
som om du ser Ham, selvom du ikke ser Ham.

284
00:30:22,700 --> 00:30:29,040
Hvorfor? Fordi du har iman på Ham
med fuldkommen sikkerhed. Du ser Ham
naturligvis ikke, men Han ser dig.

285
00:30:29,040 --> 00:30:31,700
Han omgiver dig fra alle sider.

286
00:30:31,700 --> 00:30:40,760
Han er med dig, hvor end du er,
med Sin viden, hørelse, syn, organisering
og hjælp, hvis du fortjener hjælpen;

287
00:30:40,760 --> 00:30:47,700
med Sin straf, hvis du fortjener straffen;
og med Sin prøvelse, hvis Hans visdom
kræver, at Han prøver dig.

288
00:30:47,700 --> 00:30:57,380
Denne ihsan i tilbedelsen udspringer af
iman på en stor Skaber, hvis eksistens kan
erkendes, men som ikke Selv kan opfattes.

289
00:30:57,380 --> 00:31:01,300
Dette er, hvad jeg ville sige,
og jeg beder Allah om
tilgivelse for mig og for jer.

290
00:31:01,300 --> 00:31:10,580
Jeg bliver hos jer for at besvare
de spørgsmål, jeg har modtaget.

291
00:31:10,580 --> 00:31:15,500
Her følger et spørgsmål fra Alaa al-Nadi.

292
00:31:15,500 --> 00:31:18,586
Nogle beskæftiger sig med Allahs
egenskaber på en måde,

293
00:31:18,586 --> 00:31:24,357
der gør religionen og ’aqida vanskelig
for mennesker og gør forståelsen
forbeholdt de religiøse lærde.

294
00:31:24,357 --> 00:31:31,000
Dermed fjerner de mennesker fra religionen
og baner vejen for religionens adskillelse
fra livet – må Allah beskytte os.

295
00:31:31,000 --> 00:31:35,240
Jeg henviste til dette
i slutningen af min tale.

296
00:31:35,240 --> 00:31:41,040
De behandler Allahs egenskaber
på en kompliceret måde og går
ind i logiske detaljer,

297
00:31:41,040 --> 00:31:49,207
som hverken Profeten (fred og velsignelser
være med ham) eller hans ærede
sahaba efter ham gik ind i.

298
00:31:49,207 --> 00:31:55,244
Man bør i stedet begrænse sig til de sikre
betydninger af Allahs egenskaber,

299
00:31:55,244 --> 00:32:02,048
som virker positivt ind
på den troende i form
af gudsbevidsthed og tilbageholdenhed.

300
00:32:02,048 --> 00:32:02,240
Ja.

301
00:32:02,240 --> 00:32:10,958
Kommentaren er på sin plads. Et spørgsmål
fra al-Abid Bayt al-Maqdis lyder: Har
Skaberen, Den Ophøjede, ikke egenskaber?

302
00:32:10,958 --> 00:32:17,500
Findes der ikke egenskaber ved Skaberen,
som er fastslået af forstanden,

303
00:32:17,500 --> 00:32:24,220
eksempelvis at Han er Stærk,
Levende, Den Nødvendige Eksistens
og Almægtig og så videre?

304
00:32:24,220 --> 00:32:27,759
Er disse egenskaber ikke uløseligt
forbundet med ordet Skaber?

305
00:32:27,759 --> 00:32:31,000
Det var det, jeg henviste
til i begyndelsen af dette afsnit:

306
00:32:31,000 --> 00:32:36,840
Der findes egenskaber,
hvis virkninger vores sanser opfatter.

307
00:32:36,840 --> 00:32:41,600
Ja, blandt Allahs egenskaber er,
at Han er Almægtig.

308
00:32:41,600 --> 00:32:51,760
Uden magt kunne Han ikke have skabt
dette univers. Han er Stærk; uden styrke
kunne dette univers ikke eksistere.

309
00:32:51,760 --> 00:32:57,780
Skaberens, Den Ophøjedes,
styrke er derfor tydelig i dette univers.

310
00:32:57,780 --> 00:33:06,319
Ligesom vi med forstanden erkendte
Allahs eksistens, fordi vores sanser
opfattede Skaberens, Den Ophøjedes,

311
00:33:06,319 --> 00:33:15,420
virkning, kan egenskaber, hvis virkninger
vores sanser opfatter, ligeledes erkendes
med forstanden, som vi har nævnt.

312
00:33:15,420 --> 00:33:23,616
Et spørgsmål fra Tariq al-Izzah: Vi har
tidligere set en uenighed mellem kaliffer
og lærde om undersøgelser vedrørende

313
00:33:23,616 --> 00:33:29,660
’aqida, eksempelvis spørgsmålet om,
hvorvidt Qur’anen er skabt
eller Allahs uskabte tale.

314
00:33:29,660 --> 00:33:33,169
Den korrekte formulering er,

315
00:33:33,169 --> 00:33:47,060
at striden fandt sted under al-Ma’mun
og opstod, fordi mu’tazilaerne gik ind
i skolastisk teologi om dette spørgsmål.

316
00:33:47,060 --> 00:33:53,817
Den første gruppe,
der blev alment kendt for at gå ind
i skolastisk teologi, var mu’tazilaerne.

317
00:33:53,817 --> 00:33:57,640
De diskuterede,
om denne Qur’an er skabt eller uskabt.

318
00:33:57,640 --> 00:34:07,500
De vandt indflydelse over al-Ma’mun,
muslimernes kalif på det tidspunkt,
og overbeviste ham om deres retning.

319
00:34:07,500 --> 00:34:12,046
Beklageligvis begyndte al-Ma’mun
derefter at tvinge de øvrige lærde

320
00:34:12,046 --> 00:34:21,321
til at sige det samme som mu’tazilaerne
i deres forskellige spørgsmål, herunder
om Qur’anen var skabt eller uskabt.

321
00:34:21,321 --> 00:34:25,070
Dermed udsatte han
mennesker for en prøvelse.

322
00:34:25,070 --> 00:34:30,240
En af de mest kendte blandt dem,
der blev udsat for denne prøvelse –

323
00:34:30,240 --> 00:34:40,360
altså blev prøvet, ikke at han afveg,
fór vild eller faldt – var imam Ahmad ibn
Hanbal, må Allah være barmhjertig mod ham.

324
00:34:40,360 --> 00:34:46,580
Hans historie i denne sag er velkendt.
Spørgsmålet var:
Er Qur’anen skabt eller uskabt?

325
00:34:46,580 --> 00:34:53,380
Led efter denne undersøgelse
hos de ærede sahaba og tabi’in,
og du vil ikke finde den.

326
00:34:53,380 --> 00:34:59,120
Den opstod først senere
med fremkomsten af *ilm al-kalam*.

327
00:34:59,120 --> 00:35:03,470
Sahaba – må Allah være tilfreds
med dem – var enige og sikre på,

328
00:35:03,470 --> 00:35:09,180
ligesom enhver troende blandt os i dag
er sikker på, at Qur’anen er Allahs tale.

329
00:35:09,180 --> 00:35:12,879
Er det ikke tilstrækkeligt at
sige, at Qur’anen er Allahs tale,

330
00:35:12,879 --> 00:35:18,720
og at Allah, Den Ophøjede,
åbenbarede den til Sin Profet (fred
og velsignelser være med ham)?

331
00:35:18,720 --> 00:35:25,380
Den er ikke fremstillet eller skabt af
noget menneske og er ikke en bog forfattet
af noget menneske eller nogen jinn.

332
00:35:25,380 --> 00:35:30,780
Iman på Qur’anen betyder, at man har
iman på, at Qur’anen er Allahs tale,

333
00:35:30,780 --> 00:35:36,360
og at den kom som Allahs
åbenbaring til Hans Profet (fred
og velsignelser være med ham).

334
00:35:36,360 --> 00:35:40,559
Men mu’tazilaerne insisterede
på at gå ind i dette spørgsmål,

335
00:35:40,559 --> 00:35:49,126
udsætte mennesker for prøvelser og gennem
den daværende kalif tvinge dem til at sige
det samme som dem: at Qur’anen var skabt.

336
00:35:49,126 --> 00:35:54,980
Al-Ma’mun begik en fejl,
da han tog fat på omstridte spørgsmål,
som ikke hørte til ’aqidaens kerne,

337
00:35:54,980 --> 00:36:02,060
men til dens underordnede spørgsmål,
vedtog en bestemt holdning
og pålagde alle at følge den.

338
00:36:02,060 --> 00:36:06,200
Al-Ma’mun udsatte derfor enhver,
der ikke sagde, at Qur’anen var skabt,

339
00:36:06,200 --> 00:36:13,203
enhver, der insisterede på ikke at gå
ind i spørgsmålet, og enhver, der sagde,
at Qur’anen var Allahs uskabte tale,

340
00:36:13,203 --> 00:36:19,120
for prøvelser og tortur,
indtil han tvang dem til at tilslutte
sig mu’tazilaernes standpunkt.

341
00:36:19,120 --> 00:36:26,720
Den islamiske stat under al-Ma’mun,
som dengang var muslimernes kalif,

342
00:36:26,720 --> 00:36:34,540
burde ikke have pålagt mennesker
nogen af skolastikernes
eller retningernes holdninger.

343
00:36:34,540 --> 00:36:37,891
Disse spørgsmål hører
ikke til ’aqidaens kerne.

344
00:36:37,891 --> 00:36:46,840
Kernen er at sige, at Qur’anen er Allahs
tale, at den ikke er fremstillet af noget
menneske, men er en åbenbaring, som Allah,

345
00:36:46,840 --> 00:36:51,466
Den Ophøjede, åbenbarede til Sin Profet
(fred og velsignelser være med ham).

346
00:36:51,466 --> 00:36:57,480
Der er overhovedet ingen grund
til derefter at gå ind i noget,
som sahaba ikke gik ind i.

347
00:36:57,480 --> 00:37:03,983
Den islamiske stat burde derfor
på det tidspunkt have holdt
sig ude af de diskussioner,

348
00:37:03,983 --> 00:37:07,900
som mu’tazilaerne
og skolastikerne gik ind i,

349
00:37:07,900 --> 00:37:13,900
og helt have undladt at tvinge
muslimerne – særligt de muslimske lærde
– til at følge en bestemt retning.

350
00:37:13,900 --> 00:37:22,680
Den islamiske stat må ikke vedtage
holdninger i det, der betegnes som
’aqidaens underordnede spørgsmål.

351
00:37:22,680 --> 00:37:26,900
Sahaba – må Allah være tilfreds med dem
– var selv uenige om visse spørgsmål,

352
00:37:26,900 --> 00:37:32,020
som placeres i kapitlet om ’aqida, men
som ikke hører til selve ’aqidaens kerne.

353
00:37:32,020 --> 00:37:35,100
Var sahaba – må Allah
være tilfreds med dem –

354
00:37:35,100 --> 00:37:42,835
ikke uenige om, hvorvidt Profeten
(fred og velsignelser være med ham)
så sin Herre under Isra og Mi’raj?

355
00:37:42,835 --> 00:37:48,336
Nogle sagde, at Profeten så sin Herre,
mens andre sagde, at han ikke gjorde.

356
00:37:48,336 --> 00:37:56,260
Er dette en del af den grundlæggende
’aqida, som skelner mellem en troende
og en vantro? Naturligvis ikke.

357
00:37:56,260 --> 00:38:01,960
Sahaba gjorde heller ikke selv dette
spørgsmål til et iman-spørgsmål,

358
00:38:01,960 --> 00:38:07,780
som de brugte til at skelne mellem den,
hvis ’aqida var sund og korrekt,
og den, hvis ’aqida var fordærvet.

359
00:38:07,780 --> 00:38:14,520
Det er også velkendt,
at de troendes moder Aishah – må
Allah være tilfreds med hende – sagde,

360
00:38:14,520 --> 00:38:19,902
at Profetens krop (fred og velsignelser
være med ham) ikke forlod hans leje
på Isra- og Mi’raj-natten.

361
00:38:19,902 --> 00:38:26,840
Hun og dem, der delte hendes holdning,
sagde derfor, at Isra og Mi’raj fandt
sted med ånden og ikke med kroppen.

362
00:38:26,840 --> 00:38:30,940
Andre sagde, at det skete
med både ånd og krop.

363
00:38:30,940 --> 00:38:32,470
Var dette da en uenighed, som fik

364
00:38:32,470 --> 00:38:39,190
sahaba til at dele sig i mennesker
med en korrekt ’aqida og mennesker
med en ukorrekt ’aqida?

365
00:38:39,190 --> 00:38:44,911
De var uenige om spørgsmålet,
og uenigheden gik videre
og består stadig i dag.

366
00:38:44,911 --> 00:38:52,448
Sådanne spørgsmål placeres ofte under
kapitlet om ’aqida, men de hører
ikke til selve ’aqidaens kerne.

367
00:38:52,448 --> 00:38:58,260
Ellers ville mennesker have erklæret
hinanden for vantro på dette grundlag.

368
00:38:58,260 --> 00:39:02,065
Den islamiske stat skal derfor
undgå at vedtage og gennemtvinge

369
00:39:02,065 --> 00:39:08,760
holdninger i underordnede beretninger
eller i de underordnede spørgsmål under
det, der kaldes kapitlet om ’aqida.

370
00:39:08,760 --> 00:39:17,450
Jeg læser nu det sidste spørgsmål
fra broder Tariq Sharqiyyah:
»Fred være med jer.

371
00:39:17,450 --> 00:39:23,533
Må Allah velsigne jer.« Og fred
være med jer samt Allahs
barmhjertighed og velsignelser.

372
00:39:23,533 --> 00:39:28,208
Det, der volder størst
vanskelighed i dette emne,
er fortolkningen af ordet *istiwa’*.

373
00:39:28,208 --> 00:39:31,920
Hvad er den *istiwa’*, der menes i disse
ayat? Allah, Den Ophøjede, siger:

374
00:39:31,920 --> 00:39:31,983
﴿ إِنَّ رَبَّكُمُ ٱللَّهُ
ٱلَّذِى خَلَقَ ٱلسَّمَـٰوَٰتِ

375
00:39:31,983 --> 00:39:32,045
وَٱلْأَرْضَ فِى سِتَّةِ أَيَّامٍ
ثُمَّ ٱسْتَوَىٰ عَلَى ٱلْعَرْشِ

376
00:39:32,045 --> 00:39:32,108
يُغْشِى ٱلَّيْلَ ٱلنَّهَارَ
يَطْلُبُهُۥ حَثِيثًا وَٱلشَّمْسَ

377
00:39:32,108 --> 00:39:32,171
وَٱلْقَمَرَ وَٱلنُّجُومَ
مُسَخَّرَٰتٍۭ بِأَمْرِهِۦٓ أَلَا لَهُ

378
00:39:32,171 --> 00:39:32,234
ٱلْخَلْقُ وَٱلْأَمْرُ تَبَارَكَ
ٱللَّهُ رَبُّ ٱلْعَـٰلَمِينَ ﴾ —

379
00:39:32,234 --> 00:39:37,660
»Jeres Herre er sandelig Allah,
som skabte himlene og jorden på seks dage
og derefter etablerede Sig over Tronen.

380
00:39:37,660 --> 00:39:43,620
Han lader natten dække dagen, mens
den hurtigt forfølger den. Solen, månen
og stjernerne er underlagt Hans påbud.

381
00:39:43,620 --> 00:39:48,116
Sandelig, skabelsen og påbuddet
tilhører Ham. Velsignet er Allah,
alle verdeners Herre«

382
00:39:48,116 --> 00:39:49,723
[7:54]. Og Allah, Den Almægtige, siger:

383
00:39:49,723 --> 00:39:49,782
﴿ هُوَ ٱلَّذِى خَلَقَ لَكُم
مَّا فِى ٱلْأَرْضِ جَمِيعًا ثُمَّ

384
00:39:49,782 --> 00:39:49,841
ٱسْتَوَىٰٓ إِلَى ٱلسَّمَآءِ
فَسَوَّىٰهُنَّ سَبْعَ سَمَـٰوَٰتٍ

385
00:39:49,841 --> 00:39:51,149
وَهُوَ بِكُلِّ شَىْءٍ عَلِيمٌ ﴾
— »Han er Den, som skabte alt på

386
00:39:51,149 --> 00:39:54,239
jorden for jer og derefter vendte
Sig mod himlen og formede dem

387
00:39:54,239 --> 00:39:56,914
til syv himle. Han har viden om
alle ting« [2:29]. Og Allah, Den

388
00:39:56,914 --> 00:39:57,938
Ophøjede, siger: ﴿ ٱلرَّحْمَـٰنُ
عَلَى ٱلْعَرْشِ ٱسْتَوَىٰ ﴾ —

389
00:39:57,938 --> 00:40:01,452
»Den Mest Barmhjertige etablerede
Sig over Tronen« [20:5].

390
00:40:01,452 --> 00:40:05,440
Her er der opstået et stort problem.

391
00:40:05,440 --> 00:40:17,240
Det skyldes, at mange ord i det arabiske
sprog kan rumme flere betydninger.

392
00:40:17,240 --> 00:40:28,100
Et ord kan altså have flere betydninger,
og et flertydigt ord kan
have mere end én betydning.

393
00:40:28,100 --> 00:40:38,756
Når et ord i den Ædle Qur’an beskriver
en af Allahs, Den Ophøjedes, handlinger
– her *istiwa’*, at Allah etablerede Sig

394
00:40:38,756 --> 00:40:49,880
over Tronen – bør de troende muslimer
ganske enkelt undgå de problemer, der er
opstået og fortsat opstår den dag i dag.

395
00:40:49,880 --> 00:40:54,740
Hvis ordet *istiwa’* har flere
betydninger, findes der betydninger,

396
00:40:54,740 --> 00:41:07,000
som vi kan fastslå med sikkerhed, fordi
de ikke indeholder noget problem og ikke
indebærer nogen lighed med det skabte.

397
00:41:07,000 --> 00:41:13,600
Andre betydninger indeholder derimod
noget problematisk eller flertydigt
og er derfor spekulative.

398
00:41:13,600 --> 00:41:22,303
For at iman skal være iman –
en fast og sikker iman – skal
den bygge på afgørende anerkendelse.

399
00:41:22,303 --> 00:41:30,616
Iman eller ’aqida er afgørende
anerkendelse; menneskets spekulative
formodninger er ikke iman.

400
00:41:30,616 --> 00:41:35,915
Det, som du ikke anerkender
afgørende og sikkert, er ikke ’aqida.

401
00:41:35,915 --> 00:41:38,280
Det kan være en spekulativ anerkendelse,

402
00:41:38,280 --> 00:41:48,240
som man anser for sandsynlig,
men iman er afgørende anerkendelse,
og ’aqida er afgørende anerkendelse.

403
00:41:48,240 --> 00:41:57,843
Hvis disse ayat har sikre betydninger
og andre spekulative betydninger,
er det tilstrækkeligt for den troende

404
00:41:57,843 --> 00:42:06,260
at tage de sikre betydninger,
som ikke indeholder noget problem
eller nogen lighed med det skabte.

405
00:42:06,260 --> 00:42:12,200
Vi må ikke vælge en betydning, der ikke
sømmer sig for Allah, Den Ophøjede,

406
00:42:12,200 --> 00:42:18,100
når denne betydning kun er en spekulativ
indikation i ordet i Allahs Bog –
eksempelvis at sidde – og derefter sige,

407
00:42:18,100 --> 00:42:22,020
at *istiwa’* over Tronen
betyder at sidde på Tronen.

408
00:42:22,020 --> 00:42:33,140
Så er vi gået alt for langt og har
forgrebet os. Men vi kan tage de sikre
betydninger af ordet *istiwa’*.

409
00:42:33,140 --> 00:42:43,300
Blandt de sikre betydninger er høj status,
storhed og magt.

410
00:42:43,300 --> 00:42:48,171
Det sikre er, at Allah, Den
Ophøjede, har foretaget *istiwa’*,

411
00:42:48,171 --> 00:42:55,080
og at denne *istiwa’* angiver Allahs
ophøjethed i status, storhed og magt.

412
00:42:55,080 --> 00:43:05,377
Lad os derfor af Qur’anens betydninger
om Allahs egenskaber, som er skjult
for sanserne, tage de sikre betydninger,

413
00:43:05,377 --> 00:43:12,100
der øger den troendes tillid til Allah,
frygt for Allah og ærefrygt
for Allah, Den Ophøjede.

414
00:43:12,100 --> 00:43:20,827
Sådan skal man behandle tekster,
ayat og hadither med spekulative
eller mulige betydninger.

415
00:43:20,827 --> 00:43:28,980
Der findes en sikker betydning af ordene,
som vi har iman på,
og der findes spekulative betydninger,

416
00:43:28,980 --> 00:43:36,013
som vi hverken gør til en del
af imanen eller den islamiske ’aqida.

417
00:43:36,013 --> 00:43:40,320
Kære brødre, dette er
tilstrækkeligt for i dag.

418
00:43:40,320 --> 00:43:44,922
Jeg beder Allah, Den Ophøjede, om, at Han
har gavnet mig og jer gennem dette afsnit.

419
00:43:44,922 --> 00:43:47,541
Vi beder Allah, Den Almægtige,
om at lære os det,

420
00:43:47,541 --> 00:43:53,770
der gavner os, gavne os med det, Han har
lært os, og gøre vores viden og handlinger
oprigtige for Hans ædle åsyn.

421
00:43:53,770 --> 00:43:56,460
Fred være med jer samt
Allahs barmhjertighed.
