1
00:00:00,000 --> 00:00:08,199
Al lov og tak tilkommer Allah, Den Nådige,
Den Barmhjertige. Må Allahs fred,
nåde og velsignelser være med jer.

2
00:00:08,199 --> 00:00:09,920
Al lov og tak tilkommer Allah,

3
00:00:09,920 --> 00:00:18,420
og må fred og velsignelser være over
Allahs Sendebud (saw), hans familie,
hans sahaba og dem, der følger ham.

4
00:00:18,420 --> 00:00:28,480
Lad os fortsætte. Velkommen,
ærede brødre, til en ny episode
af jeres program Halaqa Online.

5
00:00:28,480 --> 00:00:35,900
I denne ottende halaqa fortsætter vi vores
behandling af emnet »Vejen til Iman«.

6
00:00:35,900 --> 00:00:45,160
I den foregående halaqa talte vi om
at bevise, at Qur'anen er Allahs tale,

7
00:00:45,160 --> 00:00:51,580
og dermed at Muhammad
(saw) er Allahs Sendebud.

8
00:00:51,580 --> 00:01:00,177
Det står nu fast for os,
at vi har et budskab fra Allah ﷻ:

9
00:01:00,177 --> 00:01:11,748
islam, som er kommet til udtryk i Allahs
Bog og Hans Profets (saw) Sunnah.

10
00:01:11,748 --> 00:01:23,240
Det står fast, at vi har Allahs
Bog og Hans Profets (saw) Sunnah
foran os – et budskab fra Allah ﷻ.

11
00:01:23,240 --> 00:01:29,780
Hvad betyder det, at det står fast,
at vi har et budskab fra Allah?

12
00:01:29,780 --> 00:01:31,500
Det betyder ganske enkelt,

13
00:01:31,500 --> 00:01:42,684
at vi ved hjælp af rationelle beviser
er nået frem til en række svar
på den allerstørste knudes spørgsmål –

14
00:01:42,684 --> 00:01:51,499
spørgsmålene om den altomfattende
idé om universet, mennesket og livet:
Hvad er universet, mennesket og livet?

15
00:01:51,499 --> 00:02:01,519
Er de skabte eller ikke skabte? Og dermed:
Hvad ligger før det jordiske liv?
Hvad kommer efter det jordiske liv?

16
00:02:01,519 --> 00:02:06,340
Hvilken forbindelse har
det jordiske liv til det,

17
00:02:06,340 --> 00:02:13,340
der ligger før det, og hvilken forbindelse
har det til det, der kommer efter det?

18
00:02:13,340 --> 00:02:22,585
Da vi beviste Skaberens ﷻ eksistens,
besvarede vi det grundlæggende
spørgsmål om universets,

19
00:02:22,585 --> 00:02:32,600
menneskets og livets virkelighed:
Det jordiske livs materie er skabt,
og det, der ligger før det,

20
00:02:32,600 --> 00:02:38,960
er naturligvis Skaberen ﷻ, Den Evige,
hvis eksistens ikke har nogen begyndelse.

21
00:02:38,960 --> 00:02:45,583
Allah ﷻ er Den Evigtvarende,
hvis eksistens ikke har nogen ende.

22
00:02:45,583 --> 00:02:55,420
Dermed står det fast, at det jordiske livs
forbindelse til det, der ligger før det,
er, at det er skabt af Allah.

23
00:02:55,420 --> 00:03:04,420
Mennesket er en skabning,
som Allah ﷻ har skabt og bragt
til eksistens i dette jordiske liv.

24
00:03:04,420 --> 00:03:08,040
Svarene er endnu ikke fuldstændige.

25
00:03:08,040 --> 00:03:15,524
Hvordan fuldender vi dem?
Hvordan besvarer vi flere
af den allerstørste knudes spørgsmål?

26
00:03:15,524 --> 00:03:23,960
Hvad består forbindelsen mellem
det jordiske liv og det, der ligger
før det, i ud over skabelsesforholdet?

27
00:03:23,960 --> 00:03:31,280
Og hvad er forbindelsen mellem det
jordiske liv og det, der kommer efter det?

28
00:03:31,280 --> 00:03:39,320
Dette hører til mughaiyyabat (det usete),
som forstanden ikke selvstændigt
kan nå frem til gennem tænkning.

29
00:03:39,320 --> 00:03:50,732
Først da vi opnåede yaqin om Allahs
eksistens og erkendte, at Allah ﷻ sendte
os et Sendebud, som bragte os et budskab

30
00:03:50,732 --> 00:04:00,669
fra Ham, blev døren åbnet for, at vi
gennem dette budskab kunne få svar på
den allerstørste knudes øvrige spørgsmål.

31
00:04:00,669 --> 00:04:08,280
Dette budskab er den åbenbaring,
som Allah ﷻ nedsendte til Sit
Sendebud Muhammad (saw).

32
00:04:08,280 --> 00:04:19,237
Her kommer rollen for det,
der kaldes åbenbaringsbaseret bevis,
også kaldet overleveret bevis.

33
00:04:19,237 --> 00:04:31,582
Hvad menes med overleveret bevis?
Kort sagt er beviset for iman og ’aqida
enten rationelt eller overleveret.

34
00:04:31,582 --> 00:04:38,378
Vi har fastslået Allahs
eksistens gennem rationelt bevis,

35
00:04:38,378 --> 00:04:46,423
og vi har fastslået Muhammads (saw)
profetskab gennem rationelt bevis.

36
00:04:46,423 --> 00:04:47,394
Hvorfor?

37
00:04:47,394 --> 00:04:55,022
Fordi iman på Allah og på Muhammads
(saw) profetskab vedrører noget,

38
00:04:55,022 --> 00:05:04,177
som forstanden kan opfatte og nå frem til
med den evne og kapacitet, den besidder.

39
00:05:04,177 --> 00:05:10,280
Emnet falder nemlig inden
for sansernes rækkevidde.

40
00:05:10,280 --> 00:05:15,897
Allahs ﷻ væsen falder naturligvis
ikke inden for sansernes rækkevidde.

41
00:05:15,897 --> 00:05:20,790
Vi opfatter derimod Hans eksistens
ved at opfatte Hans virkning,

42
00:05:20,790 --> 00:05:25,773
nemlig Hans skabninger, for en virkning
viser, at dens ophav findes.

43
00:05:25,773 --> 00:05:32,840
Det rationelle bevis fastslår,
at Allahs skabninger er begrænsede,
afmægtige og mangelfulde.

44
00:05:32,840 --> 00:05:41,119
De kan derfor ikke være evige, men må
være opstået på et bestemt tidspunkt.
Således viser de Allahs ﷻ eksistens.

45
00:05:41,119 --> 00:05:49,420
Genstanden for iman på Allahs eksistens
falder dermed inden for sansernes
rækkevidde, nemlig skabningerne.

46
00:05:49,420 --> 00:05:53,252
Vi fik også iman på Muhammads
(saw) profetskab,

47
00:05:53,252 --> 00:06:00,606
fordi hans profetskab blev fastslået ved,
at det blev bevist,
at Qur'anen er Allahs tale.

48
00:06:00,606 --> 00:06:07,234
Qur'anen ligger foran os, og vi har med
et afgørende rationelt bevis fastslået,

49
00:06:07,234 --> 00:06:14,484
at denne Qur'an umuligt kan være frembragt
af et menneske eller nogen anden skabning.

50
00:06:14,484 --> 00:06:16,993
Den må derfor være fra Allah ﷻ.

51
00:06:16,993 --> 00:06:18,874
Dermed står det fast,

52
00:06:18,874 --> 00:06:28,570
at Qur'anen er Allahs tale, og følgelig
at Muhammad er Allahs Sendebud, for det
var Muhammad (saw), der bragte Qur'anen.

53
00:06:28,570 --> 00:06:32,712
Forstanden kan udlede
og fastslå disse ’aqidaer:

54
00:06:32,712 --> 00:06:38,926
iman på Allah, at Qur'anen er Allahs tale,
og at Muhammad er Allahs Sendebud.

55
00:06:38,926 --> 00:06:43,380
Disse ’aqidaer er fastslået
ved rationelle beviser.

56
00:06:43,380 --> 00:06:49,860
Det, som hverken falder inden
for sansernes rækkevidde
eller har en virkning,

57
00:06:49,860 --> 00:06:58,960
sanserne kan opfatte, kan forstanden
ikke fastslå alene ved sin egen evne.

58
00:06:58,960 --> 00:07:02,700
Men da forstanden først havde fastslået,
at Qur'anen er Allahs tale,

59
00:07:02,700 --> 00:07:15,360
og at Muhammad (saw) er Allahs Sendebud,
havde vi overleverede beretninger fra
Allah ﷻ foran os – overleverede beviser.

60
00:07:15,360 --> 00:07:20,640
Alt, hvad Allah ﷻ har
meddelt os i Sin åbenbaring,

61
00:07:20,640 --> 00:07:30,060
som blev nedsendt som Qur'an og Sunnah,
er sandt, fordi Allah ﷻ besidder
de guddommelige egenskaber.

62
00:07:30,060 --> 00:07:36,620
Alt, hvad Han meddeler,
er derfor sandt og udgør utvivlsom vished.

63
00:07:36,620 --> 00:07:39,342
Gennem Allahs tale,
som er overleveret til os,

64
00:07:39,342 --> 00:07:48,100
og Allahs Sendebuds (saw) ord,
som er overleveret til os,
når vi dermed frem til de øvrige ’aqidaer.

65
00:07:48,100 --> 00:07:52,522
Den islamiske ’aqida er iman på Allah,

66
00:07:52,522 --> 00:08:02,060
Hans engle, Hans bøger, Hans sendebude,
den Yderste Dag og al-Qadar –
dens gode og onde – fra Allah ﷻ.

67
00:08:02,060 --> 00:08:12,147
Gennem rationelt bevis har vi
fået iman på Allahs eksistens,
på at Qur'anen er Allahs tale,

68
00:08:12,147 --> 00:08:17,100
og på at Muhammad er Hans Sendebud.

69
00:08:17,100 --> 00:08:26,640
Det, der herefter står tilbage, er
at få iman på den Yderste Dag gennem det
overleverede bevis i Qur'anen og Sunnah.

70
00:08:26,640 --> 00:08:33,020
Vi skal også have iman
på alle de øvrige bøger,

71
00:08:33,020 --> 00:08:39,160
Allah har fortalt os om i Sin ædle bog,
og på alle de profeter, Han har nævnt.

72
00:08:39,160 --> 00:08:49,942
Vi skal have iman på den Yderste
Dag med genoplivelsen,
tilbagevendelsen, regnskabet,

73
00:08:49,942 --> 00:09:01,940
belønningen, straffen og så videre,
samt på al-Qadar: Allahs evige viden, som
Han har nedskrevet i den Bevarede Tavle.

74
00:09:01,940 --> 00:09:16,120
Disse dele af ’aqidaen, herunder iman
på Allahs engle, kan hverken opfattes
gennem sanserne eller fastslås rationelt.

75
00:09:16,120 --> 00:09:27,060
Den eneste vej til iman på dem er det
overleverede bevis: det, Allah har sagt,
og det, Hans Sendebud (saw) har overbragt.

76
00:09:27,060 --> 00:09:29,168
Når Allah ﷻ siger i Sin ædle bog:

77
00:09:29,168 --> 00:09:31,275
﴿ يَـٰٓأَيُّهَا ٱلَّذِينَ
ءَامَنُوٓا۟ ءَامِنُوا۟ بِٱللَّهِ

78
00:09:31,275 --> 00:09:33,539
وَرَسُولِهِۦ وَٱلْكِتَـٰبِ
ٱلَّذِى نَزَّلَ عَلَىٰ رَسُولِهِۦ

79
00:09:33,539 --> 00:09:35,647
وَٱلْكِتَـٰبِ ٱلَّذِىٓ أَنزَلَ
مِن قَبْلُ ۚ وَمَن يَكْفُرْ

80
00:09:35,647 --> 00:09:37,599
بِٱللَّهِ وَمَلَـٰٓئِكَتِهِۦ
وَكُتُبِهِۦ وَرُسُلِهِۦ

81
00:09:37,599 --> 00:09:39,550
وَٱلْيَوْمِ ٱلْـَٔاخِرِ فَقَدْ
ضَلَّ ضَلَـٰلًۢا بَعِيدًا ﴾

82
00:09:39,550 --> 00:09:40,409
»I, der har iman!

83
00:09:40,409 --> 00:09:48,052
Hav iman på Allah, Hans Sendebud, den bog,
Han har nedsendt til Sit Sendebud,
og de bøger, Han tidligere har nedsendt.

84
00:09:48,052 --> 00:09:50,869
Den, der fornægter Allah,
Hans engle, Hans bøger, Hans

85
00:09:50,869 --> 00:09:54,694
sendebude og den Yderste Dag, er
kommet langt på afveje« [4:136]

86
00:09:54,694 --> 00:09:57,426
, er dette en absolut
bekræftet meddelelse.

87
00:09:57,426 --> 00:10:00,549
Det er en af de ayaat i Allahs bog,
som befaler iman.

88
00:10:00,549 --> 00:10:06,300
Ud over iman på Allah,
på at Qur'anen er Allahs tale,
og på at Muhammad (saw) er Hans Sendebud,

89
00:10:06,300 --> 00:10:13,508
befaler den os at have iman på englenes
eksistens, alle de øvrige bøger, alle
sendebudene, den Yderste Dag og al-Qadar.

90
00:10:13,508 --> 00:10:19,440
Det fremgår også af Allahs
Sendebuds (saw) hadith:

91
00:10:19,440 --> 00:10:22,329
«الإيمان أن تؤمن بالله وملائكته وكتبه
ورسله واليوم الآخر، وأن تؤمن بالقدر
خيره وشره من الله تعالى» — »Iman er,

92
00:10:22,329 --> 00:10:29,667
at du har iman på Allah, Hans engle, Hans
bøger, Hans sendebude og den Yderste Dag,
og at du har iman på al-Qadar – dens gode

93
00:10:29,667 --> 00:10:33,023
og onde – fra Allah ﷻ« [Sahih
Muslim 8a]. Iman på al-Qadar

94
00:10:33,023 --> 00:10:38,794
vedrører naturligvis det, betegnelsen
dækker, og ikke nødvendigvis selve navnet.

95
00:10:38,794 --> 00:10:43,640
Det er omtalt med flere
betegnelser i Allahs bog,
og vi er befalet at have iman på det.

96
00:10:47,080 --> 00:10:55,147
Dette er altså det overleverede bevis:
Når du har iman på,
at Qur'anen er Allahs tale,

97
00:10:55,147 --> 00:11:04,263
og at Muhammad (saw) er Hans Sendebud, må
alt det, Allah har fortalt os, være sandt.

98
00:11:04,263 --> 00:11:17,060
Vi behøver ikke at opfinde rationelle
beviser, sådan som nogle forsøger,
for at bevise englenes eksistens,

99
00:11:17,060 --> 00:11:23,298
at den Yderste Dag vil komme, Paradis,
Helvede, regnskabet eller jinn.

100
00:11:23,298 --> 00:11:37,597
Nogle forsøger at overbevise ikke-muslimer
– eller måske sig selv – ved hjælp
af konstruerede rationelle argumenter,

101
00:11:37,597 --> 00:11:45,240
som er løsrevet fra det overleverede
bevis i Allahs bog
og Hans Sendebuds (saw) Sunnah.

102
00:11:45,240 --> 00:11:46,473
Dette er en fejl.

103
00:11:46,473 --> 00:11:51,887
Hvis vi ikke havde nogen tale
eller noget budskab fra Allah ﷻ,

104
00:11:51,887 --> 00:11:56,257
ville det på ingen måde være muligt
at udlede englenes eksistens.

105
00:11:56,257 --> 00:12:03,259
Vi kunne heller ikke med utvivlsom
vished fastslå de tidligere
skrifter før Qur'anen,

106
00:12:03,259 --> 00:12:10,846
for de er ikke bevaret i deres helhed
og er ikke mirakuløse, sådan som
Muhammads (saw) bog, Qur'anen, er.

107
00:12:10,846 --> 00:12:13,680
Hvis Allah ikke havde fortalt os om dem,

108
00:12:13,680 --> 00:12:20,000
kunne vi derfor heller ikke
med utvivlsom vished fastslå
de tidligere sendebudes profetskab.

109
00:12:20,000 --> 00:12:27,727
På samme måde kunne vi ikke fastslå,
at der kommer en Yderste
Dag med genoplivelse,

110
00:12:27,727 --> 00:12:31,331
regnskab, belønning,
straf, Paradis og Helvede.

111
00:12:31,331 --> 00:12:38,823
Forstanden kan aldrig udlede
disse forhold, for de falder ikke
inden for sansernes rækkevidde,

112
00:12:38,823 --> 00:12:46,600
og der findes ingen virkning af dem,
som sanserne kan opfatte
og forstanden derigennem kan fastslå.

113
00:12:46,600 --> 00:12:50,976
Det, der er kommet til os fra
Allah ﷻ, er tilstrækkeligt.

114
00:12:50,976 --> 00:12:58,205
Gennem åbenbaringen har Han
fortalt os om mughaiyyabat – det,
som mennesket ikke kan opfatte.

115
00:12:58,205 --> 00:13:06,840
Iman på dette usete er et kendetegn
ved den troende, som har utvivlsom
vished om, at Qur'anen er Allahs tale,

116
00:13:06,840 --> 00:13:13,560
og derfor har utvivlsom vished om hvert
eneste ord, der er åbenbaret fra Ham.

117
00:13:13,560 --> 00:13:17,231
Iman på det usete betyder iman på alt det,
Allah har fortalt os om,

118
00:13:17,231 --> 00:13:25,032
som ligger uden for sansernes rækkevidde
og ikke efterlader nogen virkning,
sanserne kan opfatte.

119
00:13:25,032 --> 00:13:28,362
Med disse svar og med disse
dele af ’aqidaen,

120
00:13:28,362 --> 00:13:36,000
som Qur'anen og Sendebuddet Muhammad
(saw) befaler den troende at have iman på,
fuldendes den islamiske ’aqida.

121
00:13:36,000 --> 00:13:43,011
Dermed fuldendes også den altomfattende
idé om universet, mennesket og livet,

122
00:13:43,011 --> 00:13:49,480
det, der lå før og kommer
efter dette jordiske liv,
og deres indbyrdes forbindelser.

123
00:13:49,480 --> 00:14:00,451
Ethvert menneske, der kaldes til iman
på islam, har ret til at stille
spørgsmål – ja, det skal gøre det.

124
00:14:00,451 --> 00:14:12,360
Vi anerkender, at Allahs tale er sand,
og at alt, hvad Allah ﷻ har fortalt os,
er absolut sandhed uden nogen tvivl.

125
00:14:12,360 --> 00:14:21,571
På samme måde har vi utvivlsom vished om
det, Allahs Sendebud (saw) overbragte.

126
00:14:21,571 --> 00:14:34,049
Når Allah sender et sendebud, er dette
sendebud sandfærdigt, og det er umuligt
for en profet at lyve om sin Herre.

127
00:14:34,049 --> 00:14:40,229
Men vi har ikke hørt Allahs bog
direkte fra Sendebuddet (saw),

128
00:14:40,229 --> 00:14:48,160
og vi har heller ikke modtaget
Qur'anens ayaat direkte fra ham.

129
00:14:48,160 --> 00:14:51,900
Der ligger århundreder mellem ham og os.

130
00:14:51,900 --> 00:15:02,300
Desuden har vi ikke direkte fra ham
hørt det, han sagde ud over Qur'anen,
nemlig hans hadith.

131
00:15:02,300 --> 00:15:09,060
Hvordan kan vi da have utvivlsom vished
om, at den Qur'an, vi har, er præcis den,

132
00:15:09,060 --> 00:15:19,352
der blev åbenbaret til Allahs Sendebud
(saw), og som hans ædle sahaba – må
Allah være tilfreds med dem – reciterede?

133
00:15:19,352 --> 00:15:21,426
Og hvordan kan vi bekræfte,

134
00:15:21,426 --> 00:15:32,340
at de beretninger, der tilskrives Allahs
Sendebud (saw), virkelig er de ord,
han udtalte, da han talte til sine sahaba?

135
00:15:32,340 --> 00:15:44,080
Vi siger: Ja, dette er et berettiget
spørgsmål, og det skal naturligvis
besvares. Vi svarer med Allahs hjælp.

136
00:15:44,080 --> 00:15:53,260
Dette handler om at klassificere
beretninger: forskellen mellem en sahih
(autentisk) og en ikke-sahih beretning,

137
00:15:53,260 --> 00:16:01,800
mellem en beretning, der med sikkerhed
er sand, og en beretning,
der med sikkerhed er falsk.

138
00:16:01,800 --> 00:16:06,120
Det er beretningernes kategorier.

139
00:16:06,120 --> 00:16:17,080
Lad os undersøge karakteren
af de beretninger,
mennesker naturligt hører i deres liv.

140
00:16:17,080 --> 00:16:28,960
Enhver beretning, der når et menneske –
enhver beretning, vi modtager eller hører
– falder inden for fem mulige kategorier.

141
00:16:28,960 --> 00:16:34,320
Enten er beretningen
med utvivlsom vished (yaqin) sand.

142
00:16:34,320 --> 00:16:43,380
Det er den højeste kategori: en beretning,
der med utvivlsom vished er sand.

143
00:16:43,380 --> 00:16:56,540
Eller også er beretningen sand
med overvejende sandsynlighed, sådan at vi
overvejende anser den for at være sand.

144
00:16:56,540 --> 00:16:59,100
Det er den anden kategori.

145
00:16:59,100 --> 00:17:06,120
Eller også vejer beretningens sandhed
ikke tungere end dens falskhed:
Vi hører en beretning,

146
00:17:06,120 --> 00:17:14,500
hvis sandhed vi ikke kan anse for mere
sandsynlig, men hvis falskhed vi heller
ikke kan anse for mere sandsynlig.

147
00:17:14,500 --> 00:17:16,540
Det er den tredje kategori.

148
00:17:16,540 --> 00:17:26,460
Den fjerde kategori er en beretning,
som vi med overvejende sandsynlighed
anser for at være falsk eller urigtig.

149
00:17:26,460 --> 00:17:31,780
Den femte kategori er en beretning,
som vi med sikkerhed fastslår er falsk.

150
00:17:31,780 --> 00:17:39,500
Det er altså beretningernes
kategorier: en beretning,
der med sikkerhed er sand; en beretning,

151
00:17:39,500 --> 00:17:48,293
der med overvejende sandsynlighed er sand;
en beretning, hvor hverken sandhed
eller falskhed vejer tungest;

152
00:17:48,293 --> 00:17:56,682
en beretning, som vi anser for mere
sandsynligt falsk end sand eller mere
sandsynligt urigtig end rigtig;

153
00:17:56,682 --> 00:18:00,800
og endelig en beretning,
som med sikkerhed er falsk.

154
00:18:00,800 --> 00:18:12,800
Lad os give et eksempel på hver af disse
fem kategorier. Hvad er en beretning,
som med sikkerhed er sand?

155
00:18:12,800 --> 00:18:21,460
En beretning, som med sikkerhed er sand,
kan være en beretning fra Allah ﷻ:
Allahs tale til Hans Sendebud.

156
00:18:21,460 --> 00:18:26,324
Hvis nogen hører talen
direkte fra Allah ﷻ,

157
00:18:26,324 --> 00:18:36,940
sådan som Allah taler til sine engle
eller profeter, er den med sikkerhed
en sand beretning, når talen er fra Allah.

158
00:18:36,940 --> 00:18:45,310
Det samme gælder, hvis beretningen
kommer fra Allahs Sendebud (saw).

159
00:18:45,310 --> 00:18:51,848
Hvis et menneske hører ordene
direkte fra Allahs Sendebud (saw),

160
00:18:51,848 --> 00:19:00,740
er det, som vedkommende hører,
med sikkerhed sandt og sandfærdigt,
uden nogen mulighed for tvivl.

161
00:19:00,740 --> 00:19:07,760
Hvis en sahabi hørte Allahs
Sendebud (saw) fremsige ord,

162
00:19:07,760 --> 00:19:16,240
der kom fra Allah ﷻ som åbenbaring,
var dette for ham utvivlsom vished,
’aqida og iman.

163
00:19:16,240 --> 00:19:22,040
Ingen mennesker i dag befinder sig
i nogen af disse to situationer.

164
00:19:22,040 --> 00:19:31,020
Ingen taler direkte med Allah ﷻ,
for åbenbaringen er ophørt
og var forbeholdt Hans sendebude.

165
00:19:31,020 --> 00:19:42,420
Ingen kan i dag være alene med Profeten
(saw), for hans tilstedeværelse blandt
menneskene ophørte ved hans død.

166
00:19:42,420 --> 00:19:55,902
Der eksisterer en kategori af beretninger,
hvor vi har utvivlsom vished om deres
sandhed: nemlig mutawatir-beretningen.

167
00:19:55,902 --> 00:20:01,037
Hvad mener vi med en mutawatir-beretning?

168
00:20:01,037 --> 00:20:07,280
Det er ikke en beretning,
der kun er overleveret gennem én person,

169
00:20:07,280 --> 00:20:19,090
to personer eller endda tre personer,
som kender hinanden og rationelt
kunne aftale at opdigte en løgn.

170
00:20:19,090 --> 00:20:30,076
En mutawatir-beretning er
derimod overleveret fra gruppe
til gruppe blandt mennesker,

171
00:20:30,076 --> 00:20:32,840
som umuligt kan have aftalt at lyve.

172
00:20:32,840 --> 00:20:37,420
Lad os illustrere dette med et eksempel.

173
00:20:37,420 --> 00:20:42,540
Forestil jer, at vi
sidder i en forsamling,
da en mand kommer ind og siger:

174
00:20:42,540 --> 00:20:54,020
»Jeg så det og det sted brænde.« Vi siger:
Dette er en beretning fra én person,
som kan tale sandt eller lyve.

175
00:20:54,020 --> 00:21:00,020
Hvis vi har stor tillid til ham,
taler den overvejende sandsynlighed for,

176
00:21:00,020 --> 00:21:07,180
at han taler sandt, men uden
at dette bliver til utvivlsom vished.

177
00:21:07,180 --> 00:21:15,740
Hvis endnu en person derefter kommer,
og vi ved, at han ikke kender
den første og er sikre på,

178
00:21:15,740 --> 00:21:22,960
at de to ikke har aftalt at lyve,
styrkes vores tillid til beretningen.

179
00:21:22,960 --> 00:21:34,640
Hvis der dernæst kommer en tredje,
fjerde og femte person – en gruppe,
som alle fortæller om samme begivenhed –

180
00:21:34,640 --> 00:21:43,500
og vi har utvivlsom vished om,
at de ikke kan have aftalt at lyve,
bliver beretningen sikker.

181
00:21:43,500 --> 00:21:57,317
Det forudsætter, at de hver især selv
har oplevet begivenheden og ikke blot
har viderebragt den fra én fælles kilde.

182
00:21:57,317 --> 00:22:04,934
Hvis de alle bekræfter:
»Vi så og hørte selv det, vi beretter om«,
er overleveringen uafhængig.

183
00:22:04,934 --> 00:22:13,260
De så det hver især og berettede om det,
og det var umuligt
for dem at aftale en løgn.

184
00:22:13,260 --> 00:22:25,260
Dette er mutawatir-beretningen, som skaber
utvivlsom vished og fuldstændigt fjerner
tvivl. Tag eksempelvis en nyhedsberetning.

185
00:22:25,260 --> 00:22:28,755
Vi åbner en bestemt kanal og ser,

186
00:22:28,755 --> 00:22:38,080
at et nyhedsbureau direkte citerer
præsidenten for en stormagt
for at have sagt det og det.

187
00:22:38,080 --> 00:22:47,980
Et andet bureau har sin egen
korrespondent og gengiver samme udtalelse,
hvorefter et tredje bureau gør det samme.

188
00:22:47,980 --> 00:22:54,490
Disse nyhedsbureauer kan ikke have aftalt
at lyve, for de konkurrerer indbyrdes.

189
00:22:54,490 --> 00:23:00,924
Vi siger derfor ikke, at beretningen
blot er sandsynlig eller tvivlsom.

190
00:23:00,924 --> 00:23:12,780
Vi siger derimod: Beretningen er blevet
mutawatir-overleveret fra flere uafhængige
kilder om præsidenten for en stormagt,

191
00:23:12,780 --> 00:23:16,580
som ikke kan lyve uden
straks at blive afsløret.

192
00:23:16,580 --> 00:23:23,496
En sådan udtrykkelig udtalelse bliver
dermed en sikker mutawatir-beretning.

193
00:23:23,496 --> 00:23:32,220
Mutawatir-beretningen er et absolut
overleveret bevis og den højeste
kategori af beretninger.

194
00:23:32,220 --> 00:23:38,940
Den lavere rang inden for overleverede
beretninger når ikke mutawatir-niveauet,

195
00:23:38,940 --> 00:23:45,029
men bygger på en enkelt person,
som anses for troværdig.

196
00:23:45,029 --> 00:23:52,794
Hvis du kender en sandfærdig person,
som aldrig er blevet beskyldt for at lyve,

197
00:23:52,794 --> 00:24:02,140
og der ikke findes noget motiv for ham
til at lyve – eller hvis det ligefrem
er umuligt eller meget usandsynligt,

198
00:24:02,140 --> 00:24:08,168
at han ville lyve om netop dette,
fordi løgnen kunne blive afsløret –

199
00:24:08,168 --> 00:24:18,921
gælder følgende: Når en sådan person
fortæller mig noget, og jeg har tillid
til ham, siger jeg: »Denne beretning

200
00:24:18,921 --> 00:24:30,640
er sand med overvejende sandsynlighed, men
ikke med utvivlsom vished.« Dette kaldes
en enkeltberetning (khabar al-ahad).

201
00:24:30,640 --> 00:24:37,480
Dens sandhed vejer tungere end dens
falskhed, fordi vi har modtaget
den fra en troværdig person.

202
00:24:37,480 --> 00:24:43,720
Denne person kendetegnes af to
egenskaber: sandfærdighed,

203
00:24:43,720 --> 00:24:53,560
som er en del af taqwa, og nøjagtighed
i overleveringen, så han ikke forveksler
eller glemmer det, han overleverer.

204
00:24:53,560 --> 00:25:04,489
Når nogen bevidner, at han er retskaffen,
troværdig og nøjagtig og ikke
begår fejl i sin overlevering,

205
00:25:04,489 --> 00:25:15,257
anses beretningen med overvejende
sandsynlighed for at være sand, selv om
den ikke når graden af utvivlsom vished.

206
00:25:15,257 --> 00:25:25,119
Mennesker kan nemlig begå fejl
på ethvert led i overleveringen og kan
undertiden lyve – selv i god hensigt –

207
00:25:25,119 --> 00:25:31,920
eller under pres og tvang, for materiel
vinding eller på grund af et begær.

208
00:25:31,920 --> 00:25:38,922
Den tredje kategori er en beretning,
hvis sandhed eller falskhed
vi ikke kan vurdere.

209
00:25:38,922 --> 00:25:45,580
Det kan eksempelvis være en helt ukendt
person, der bringer en beretning.

210
00:25:45,580 --> 00:25:50,560
Vi ved ikke, om han er sandfærdig
eller løgnagtig, og vi ved heller ikke,

211
00:25:50,560 --> 00:25:54,380
om han er nøjagtig eller forveksler det,
han overleverer.

212
00:25:54,380 --> 00:26:02,289
Det gælder både den,
som er ukendt af navn og person, og den,
hvis tilstand og karakter vi ikke kender.

213
00:26:02,289 --> 00:26:09,392
En sådan beretning anses
ikke med overvejende
sandsynlighed for at være sand,

214
00:26:09,392 --> 00:26:16,335
selv om den heller ikke
anses med overvejende
sandsynlighed for at være falsk.

215
00:26:16,335 --> 00:26:21,237
Den forkastes derfor naturligt
i spørgsmål om religionen.

216
00:26:21,237 --> 00:26:31,320
En beretning anses med overvejende
sandsynlighed for at være usand,
når dens fortæller er kendt for at lyve,

217
00:26:31,320 --> 00:26:38,042
ikke er troværdig og retskaffen
eller er kendt for at forveksle
ting og overlevere unøjagtigt.

218
00:26:38,042 --> 00:26:46,745
Hans beretning anses ikke for troværdig
og accepteres derfor ikke i spørgsmål
om religionen og Shari’ah.

219
00:26:46,745 --> 00:26:55,432
En beretning, hvis falskhed vi
med sikkerhed fastslår, er en beretning,
som et andet bevis viser er ugyldig.

220
00:26:55,432 --> 00:27:02,220
Hvis nogen eksempelvis fortæller mig, at
en bestemt person døde for fem dage siden,

221
00:27:02,220 --> 00:27:10,920
mens jeg var sammen med ham
for kort tid siden, er beretningen
med sikkerhed falsk for mig.

222
00:27:10,920 --> 00:27:16,855
Det samme gælder enhver beretning,
der strider mod den sanselige
virkelighed eller mod

223
00:27:16,855 --> 00:27:19,660
en absolut sikker og sand beretning.

224
00:27:19,660 --> 00:27:22,157
Den er ugyldig og forkastes.

225
00:27:22,157 --> 00:27:31,660
Hvis en sandsynlig beretning strider
mod en sikker beretning, forkastes
den sandsynlige, mens den sikre står fast.

226
00:27:31,660 --> 00:27:38,940
Det er kategorierne af beretninger, som
overleveres til og modtages af mennesker.

227
00:27:38,940 --> 00:27:43,640
Der er fem kategorier,
hvoraf islam forkaster tre: 1.

228
00:27:43,640 --> 00:27:50,449
En beretning, hvis falskhed er sikker.
Den forkastes både ud fra sin
natur og ifølge Shari’ah.

229
00:27:50,449 --> 00:27:58,800
2. En beretning, som med overvejende
sandsynlighed er falsk. Den forkastes også
ifølge Shari’ah og må ikke accepteres.

230
00:27:58,800 --> 00:28:05,786
3. En beretning, hvor hverken
sandhed eller falskhed vejer tungest.

231
00:28:05,786 --> 00:28:15,028
Den forkastes ligeledes ifølge Shari’ah,
for vi har pligt til at efterprøve
beretninger, før vi accepterer dem.

232
00:28:15,028 --> 00:28:23,620
Der er således to gyldige veje tilbage:
mutawatir-beretningen, hvis sandhed
kan fastslås med utvivlsom vished,

233
00:28:23,620 --> 00:28:33,350
og enkeltberetningen (khabar al-ahad),
som er overleveret gennem
en kæde af troværdige fortællere,

234
00:28:33,350 --> 00:28:40,115
hvor hver fortæller har
modtaget den fra en anden,
helt tilbage til den oprindelige kilde.

235
00:28:40,115 --> 00:28:48,080
Hvis al-Bukhari eksempelvis
overleverede fra en af tabi’ al-tabi’in,
som overleverede fra en tabi’i,

236
00:28:48,080 --> 00:28:54,880
der igen overleverede fra en sahabi,
og hele kæden bestod af retskafne
og troværdige personer,

237
00:28:54,880 --> 00:29:00,960
mens hverken teksten eller
overleveringskæden rummede nogen fejl,

238
00:29:00,960 --> 00:29:09,940
som svækkede beretningens autenticitet,
ville beretningen med overvejende
sandsynlighed være sand.

239
00:29:09,940 --> 00:29:18,201
Disse to kategorier – den med sikkerhed
sande mutawatir-beretning
og enkeltberetningen,

240
00:29:18,201 --> 00:29:24,600
som med overvejende sandsynlighed er
sand – er de eneste, Shari’ah accepterer.

241
00:29:24,600 --> 00:29:31,882
I spørgsmål om ’aqida – det område,
hvor vi er befalet at have iman,

242
00:29:31,882 --> 00:29:45,019
og som menneskets indtræden i islam
afhænger af – må beviset under ingen
omstændigheder blot være sandsynligt.

243
00:29:45,019 --> 00:29:57,139
Når Allah befaler os at have iman på Ham,
Hans engle, Hans bøger, Hans sendebude,
den Yderste Dag og al-Qadar –

244
00:29:57,139 --> 00:30:08,700
dens gode og onde – fra Allah ﷻ,
kan beviset for disse grundlæggende
dele af islam ikke bygge på formodning.

245
00:30:08,700 --> 00:30:15,976
Beviset skal derimod
skabe utvivlsom vished.

246
00:30:15,976 --> 00:30:26,000
Det vil sige, at det overleverede
bevis skal være nået til os
gennem mutawatir-overlevering.

247
00:30:26,000 --> 00:30:32,823
Sådan forholder det sig med Qur'anen
og ligeledes med det fra Allahs
Sendebuds (saw) Sunnah,

248
00:30:32,823 --> 00:30:36,320
som er nået til os gennem
mutawatir-overlevering.

249
00:30:37,060 --> 00:30:42,907
Den ædle Qur'an, som rummer de
grundlæggende dele af ’aqidaen,

250
00:30:42,907 --> 00:30:54,720
som menneskets indtræden i islam afhænger
af, er i sin helhed blevet overleveret
til os gennem mutawatir-overlevering.

251
00:30:54,720 --> 00:31:01,980
Overleveringen af Qur'anen til os
har aldrig, hverken for en eneste
aya eller et eneste ord,

252
00:31:01,980 --> 00:31:06,585
været afhængig af én person alene.

253
00:31:06,585 --> 00:31:17,869
Profeten (saw) modtog Qur'anens åbenbaring
og reciterede den for sine sahaba,
som lærte den udenad i hans levetid.

254
00:31:17,869 --> 00:31:22,881
Hundredvis, ja tusinder,
af sahaba lærte den udenad.

255
00:31:22,881 --> 00:31:29,205
Hver aya, hver gruppe af ayaat
og hele suraer blev bevaret gennem

256
00:31:29,205 --> 00:31:33,700
mutawatir-overlevering
fra Allahs Sendebuds (saw) tid.

257
00:31:33,700 --> 00:31:46,620
Derefter blev Qur'anen overleveret
fra generation til generation,
ligeledes gennem mutawatir-overlevering.

258
00:31:46,620 --> 00:31:52,600
Fra Profetens (saw) tid lærte et stort
antal sahaba Allahs bog udenad.

259
00:31:52,600 --> 00:31:56,820
Ikke alle lærte
nødvendigvis hele Qur'anen,

260
00:31:56,820 --> 00:32:04,287
men hele Qur'anen blev bevaret gennem
mutawatir-overlevering i deres hjerter.

261
00:32:04,287 --> 00:32:10,372
Nogle lærte bestemte dele udenad,
mens andre lærte andre dele.

262
00:32:10,372 --> 00:32:20,037
Qur'anen er således blevet
overleveret til os gennem
mutawatir-overlevering fra den generation,

263
00:32:20,037 --> 00:32:23,737
fra Profetens (saw) tid og frem til i dag.

264
00:32:23,737 --> 00:32:31,732
Gennem århundreder har vi ikke kendt nogen
anden Qur'an end den, ummah var enige om.

265
00:32:31,732 --> 00:32:33,641
Den Qur'an og mushaf,

266
00:32:33,641 --> 00:32:44,380
vi har foran os, er den samme, som
muslimerne har reciteret og lært udenad
fra Profetens (saw) tid og frem til i dag.

267
00:32:44,380 --> 00:32:50,921
Det er velkendt,
at Profeten (saw) ikke nøjedes
med at recitere Qur'anen for sine sahaba –

268
00:32:50,921 --> 00:32:56,621
må Allah være tilfreds med dem – men
også befalede, at den skulle skrives ned.

269
00:32:56,621 --> 00:33:00,453
Hver gang noget af Qur'anen
blev åbenbaret til ham,

270
00:33:00,453 --> 00:33:07,960
tilkaldte han åbenbaringsskriverne
og befalede dem at skrive det,
og de skrev det.

271
00:33:07,960 --> 00:33:10,825
Det, der blev skrevet siden
Allahs Sendebuds (saw) tid,

272
00:33:10,825 --> 00:33:15,684
er stadig i vores hænder i dag,
bogstav for bogstav og ord for ord.

273
00:33:15,684 --> 00:33:18,620
Muslimerne kender ikke
to forskellige mushaf,

274
00:33:18,620 --> 00:33:25,402
og de troende kender hverken to versioner
eller to overleveringer af Qur'anen.

275
00:33:25,402 --> 00:33:30,355
Der findes kun forskellige
læsevarianter af én og samme mushaf.

276
00:33:30,355 --> 00:33:35,962
Profeten (saw) sagde: «أنزل علي القرآن
على سبعة أحرف، أوحي إلي القرآن بسبعة أحرف»
— »Qur'anen blev nedsendt til mig i syv

277
00:33:35,962 --> 00:33:40,167
ahruf; Qur'anen blev åbenbaret
til mig i syv ahruf« [Sahih

278
00:33:40,167 --> 00:33:44,465
al-Bukhari 4991]. De syv ahruf
er her arabernes dialekter.

279
00:33:44,465 --> 00:33:53,599
Derfor opstod der forskellige
læsevarianter af den samme mushaf, uden at
muslimerne fik flere forskellige mushaf.

280
00:33:53,599 --> 00:33:56,800
De har gennem historien
kun kendt én mushaf.

281
00:33:56,800 --> 00:34:09,134
Der har været vedvarende og talrige forsøg
– og de fortsætter indtil i dag – på at
udgive forvanskede udgaver af Qur'anen.

282
00:34:09,134 --> 00:34:17,000
Men hver gang en sådan
forvanskning trykkes eller spredes,
opdager muslimske børn den,

283
00:34:17,000 --> 00:34:24,645
retter den og påpeger,
at den strider mod teksten i Allahs bog.

284
00:34:24,645 --> 00:34:36,343
Fra øst til vest og gennem alle tider
er der aldrig fundet nogen anden tekst
til Allahs bog end den, vi har foran os.

285
00:34:36,343 --> 00:34:42,800
Qur'anen er blevet overleveret
til os gennem mutawatir-overlevering.

286
00:34:42,800 --> 00:34:54,133
Fra Allahs Sendebuds (saw) tid
har generation efter generation
videreført den på en så udbredt måde,

287
00:34:54,133 --> 00:35:03,299
at det er umuligt at tvivle på,
at den ikke er det,
han reciterede som åbenbaring fra Allah.

288
00:35:03,299 --> 00:35:08,800
Sådan forholder det sig med Qur'anen.

289
00:35:08,800 --> 00:35:13,938
Fordi den er en mutawatir-overleveret bog,
har vi utvivlsom vished om,

290
00:35:13,938 --> 00:35:25,296
at det, vi har i dag, er præcis det,
Allahs Sendebud (saw) reciterede
og dikterede til åbenbaringsskriverne.

291
00:35:25,296 --> 00:35:32,979
Det er et afgørende bevis på,
at de overleverede beviser i Allahs bog,

292
00:35:32,979 --> 00:35:37,248
som ligger foran os,
er hævet over enhver tvivl.

293
00:35:37,248 --> 00:35:48,277
Det, vi reciterer fra mushaf,
er Allahs tale. Det er sandt
og sikkert uden mulighed for tvivl.

294
00:35:48,277 --> 00:35:52,220
Når den omtaler englene,
tidligere bøger og profeter,

295
00:35:52,220 --> 00:36:01,660
den Yderste Dag, jinn, shayatin,
beretninger om det hinsidige,
Paradis, Helvede, regnskabet,

296
00:36:01,660 --> 00:36:12,214
skabelsens begyndelse eller de tidligere
profeters beretninger,
er alt dette utvivlsomt sikkert.

297
00:36:12,214 --> 00:36:24,420
Den, der tvivler på en eneste aya i Allahs
bog, fornægter den og kan ikke betragtes
som troende. Det gælder hele Qur'anen.

298
00:36:24,420 --> 00:36:29,327
Det, der er nået til os fra
Allahs Sendebuds (saw) hadith,

299
00:36:29,327 --> 00:36:36,840
falder inden for en af de fire øvrige
kategorier, jeg tidligere nævnte.

300
00:36:36,840 --> 00:36:46,946
Beretningerne om Allahs Sendebud (saw),
som er blevet overleveret til os, kan være
nået gennem en sahih overleveringskæde.

301
00:36:46,946 --> 00:36:57,875
Det betyder, at hver retskaffen
og nøjagtig fortæller har overleveret fra
en anden retskaffen og nøjagtig fortæller,

302
00:36:57,875 --> 00:37:09,400
fra kædens nederste til dens øverste led,
i en sammenhængende kæde af sandfærdige,
retskafne og nøjagtige fortællere.

303
00:37:09,400 --> 00:37:16,498
Hadithen skal desuden være fri for enhver
defekt, der kan svække dens autenticitet.

304
00:37:16,498 --> 00:37:20,320
Dette behandles nærmere
i hadithterminologien.

305
00:37:20,320 --> 00:37:29,880
Hvis en hadith tilhører denne kategori,
er den med overvejende
sandsynlighed sahih (autentisk).

306
00:37:29,880 --> 00:37:38,240
Vi har imidlertid hadither,
som er overleveret fra Profeten
(saw) gennem mutawatir-overlevering.

307
00:37:38,240 --> 00:37:46,400
Vi har utvivlsom vished om
deres autenticitet og sandhed,
ligesom vi har om Qur'anen.

308
00:37:46,400 --> 00:37:54,998
Tag eksempelvis de fem
obligatoriske bønner: fajr,
dhuhr, ’asr, maghrib og ’isha.

309
00:37:54,998 --> 00:38:05,307
De er blevet overleveret fra Profetens
(saw) tid og frem til i dag gennem
praktisk mutawatir-overlevering,

310
00:38:05,307 --> 00:38:08,080
som ikke rummer nogen tvivl.

311
00:38:08,080 --> 00:38:15,579
Fra Profetens (saw) tid udførte tusindvis
af muslimer de fem daglige bønner bag ham.

312
00:38:15,579 --> 00:38:24,840
Disse tusinder videreførte dem
til de efterfølgende generationer,
som igen videreførte dem.

313
00:38:24,840 --> 00:38:32,676
Sådan er de blevet overleveret fra den tid
og frem til i dag uden nogen tvivl.

314
00:38:32,676 --> 00:38:37,960
På samme måde er der ingen tvivl
om antallet af raka’at i hver bøn:

315
00:38:37,960 --> 00:38:46,280
fajr består af to raka’at,
dhuhr og ’asr af fire hver,
maghrib af tre og ’isha af fire.

316
00:38:46,280 --> 00:38:54,580
Disse detaljer er blevet overleveret
med sikkerhed siden Profetens (saw) tid,

317
00:38:54,580 --> 00:39:02,060
ligesom de fem bønner selv er blevet
overleveret gennem mutawatir-overlevering.

318
00:39:02,060 --> 00:39:13,067
Der er ligeledes overleveret hadither fra
Profeten (saw) gennem mutawatir-veje, som
overhovedet ikke giver plads til tvivl.

319
00:39:13,067 --> 00:39:16,860
Det gælder eksempelvis hans ord: «من كذب
علي متعمداً فليتبوأ مقعده من النار» —

320
00:39:16,860 --> 00:39:20,297
»Den, der med vilje lyver om mig,
skal indtage sin

321
00:39:20,297 --> 00:39:25,369
plads i Ilden« [Sahih al-Bukhari
1291]. Disse hadither, som er

322
00:39:25,369 --> 00:39:34,113
nået til os gennem mutawatir-overlevering,
er absolut bekræftede
og efterlader ingen tvivl.

323
00:39:34,113 --> 00:39:36,267
Den, der ved og forstår, at de er

324
00:39:36,267 --> 00:39:47,058
mutawatir og dermed er overleveret som en
absolut bekræftet beretning fra Profeten
(saw), skal have iman på deres indhold.

325
00:39:47,058 --> 00:39:52,670
Iman på dem er nemlig en del
af vores iman på Allahs Sendebud (saw).

326
00:39:52,670 --> 00:40:00,580
Din iman på Profeten (saw) som
et sendebud fra Allah ﷻ kræver,
at du accepterer hvert ord, han sagde.

327
00:40:00,580 --> 00:40:09,740
Hvis disse ord er nået til os fra Profeten
(saw) gennem en absolut bekræftet vej,

328
00:40:09,740 --> 00:40:14,899
nemlig mutawatir-overlevering, er iman
på dem en del af iman på Profeten (saw).

329
00:40:14,899 --> 00:40:20,940
At afvise dem er at afvise
hans profetskab eller hans sandfærdighed.

330
00:40:20,940 --> 00:40:28,280
Det er naturligvis en form
for kufr vedrørende Allahs
Sendebuds (saw) profetskab.

331
00:40:28,280 --> 00:40:33,760
Det, der er nået til os
fra Allahs Sendebud (saw)
gennem mutawatir-overlevering,

332
00:40:33,760 --> 00:40:38,980
er sikkert og når dermed graden
af absolut overbevisning.

333
00:40:38,980 --> 00:40:46,194
Hvad angår det, der er nået til os
om Allahs Sendebud (saw) gennem
enkeltberetninger, og som opfylder

334
00:40:46,194 --> 00:40:55,476
betingelserne for autenticitet med
overvejende sandsynlighed, kalder vi det
en sahih hadith eller en sahih beretning.

335
00:40:55,476 --> 00:40:57,860
Der findes også det,
som kaldes en hasan hadith.

336
00:40:57,860 --> 00:41:08,300
Begge kategorier hører til de beretninger,
hvis sandhed vejer tungest
med overvejende sandsynlighed.

337
00:41:08,300 --> 00:41:15,700
Hvis en sådan beretning ikke modsiges,
og fortællerne og hadithforskerne
anerkender den som autentisk,

338
00:41:15,700 --> 00:41:21,120
selv med overvejende sandsynlighed,
skal muslimen acceptere den som sand.

339
00:41:21,120 --> 00:41:27,869
Den når dog ikke graden af utvivlsom
vished og betegnes derfor
hverken som iman eller ’aqida.

340
00:41:27,869 --> 00:41:32,881
Den, der afviser sådanne beretninger,
begår synd, men er ikke kafir.

341
00:41:32,881 --> 00:41:41,420
Kufr kræver nemlig, at man afviser noget,
som med sikkerhed er overleveret
fra Allah ﷻ eller Hans Sendebud (saw).

342
00:41:41,420 --> 00:41:52,110
Ærede brødre, vi har nu behandlet
og besvaret det spørgsmål, som kan opstå
for dem, der bærer da’wahen til islam.

343
00:41:52,110 --> 00:41:54,929
Når det med utvivlsom vished er fastslået,

344
00:41:54,929 --> 00:42:06,980
at Qur'anen er Allahs tale, og at den
mushaf, vi har i vores hænder, præcis er
den, Allahs Sendebud (saw) reciterede –

345
00:42:06,980 --> 00:42:16,972
sådan som den blev åbenbaret til ham
– bliver denne mushaf og dens ayaat
afgørende beviser for alt det,

346
00:42:16,972 --> 00:42:27,181
de omtaler, undtagen hvor en ayas
betydningsindikation er sandsynlig
og kan rumme flere betydninger.

347
00:42:27,181 --> 00:42:31,280
Vi har utvivlsom vished om,
at en aya er Allahs tale.

348
00:42:31,280 --> 00:42:39,160
Men hvis den kan rumme flere betydninger,
bliver dens konkrete betydning sandsynlig,

349
00:42:39,160 --> 00:42:48,200
og man kan ikke kræve utvivlsom vished
eller iman på én bestemt fortolkning.

350
00:42:48,200 --> 00:42:53,852
Når en beretning når os
fra Allahs Sendebud (saw)
gennem mutawatir-overlevering,

351
00:42:53,852 --> 00:42:58,134
er den et sikkert bevis,
og iman på dens indhold hører til iman.

352
00:42:58,134 --> 00:43:05,927
Vi har nemlig utvivlsom vished om,
at dette er Allahs Sendebuds (saw) ord,
og det er ikke tilladt at afvise hans ord.

353
00:43:05,927 --> 00:43:12,040
Den, der afviser en mutawatir-beretning
fra Allahs Sendebud (saw),
samtidig med at vedkommende ved,

354
00:43:12,040 --> 00:43:17,916
at den er mutawatir, har bevidst erklæret
Allahs Sendebud (saw) for løgner.

355
00:43:17,916 --> 00:43:19,457
Det er en form for kufr.

356
00:43:19,457 --> 00:43:24,852
Hvad angår det, der når os fra Allahs
Sendebud (saw) gennem enkeltberetninger,

357
00:43:24,852 --> 00:43:31,018
hvis autenticitet vejer tungest
med overvejende sandsynlighed,
skal det accepteres.

358
00:43:31,018 --> 00:43:36,980
Denne accept når dog ikke graden
af utvivlsom vished og betegnes
derfor hverken som ’aqida eller iman.

359
00:43:36,980 --> 00:43:45,320
Vi siger, at den, der afviser sådanne
beretninger, begår synd, men vi
siger ikke, at vedkommende er kafir.

360
00:43:45,320 --> 00:43:50,954
Når vi befales at have iman på
Allah, Hans engle, Hans bøger,

361
00:43:50,954 --> 00:43:56,828
Hans sendebude, den Yderste Dag
og al-Qadar – dens gode og onde –

362
00:43:56,828 --> 00:44:08,816
fra Allah ﷻ, hvad er så denne iman, som
opfylder menneskets ansvar over for Allah
ﷻ og fører sin indehaver ind i Paradis?

363
00:44:08,816 --> 00:44:11,693
Hvordan kender vi denne iman?

364
00:44:11,693 --> 00:44:20,684
Jeg vil ikke nu gå ind i den strid
og uenighed, som nogle har givet
større betydning og omfang,

365
00:44:20,684 --> 00:44:32,311
end den har, når de har diskuteret: Er
iman den faste anerkendelse, eller er iman
den faste anerkendelse, ord og handling?

366
00:44:32,311 --> 00:44:37,946
Denne uenighed er i virkeligheden
sproglig og ikke reel.

367
00:44:37,946 --> 00:44:40,583
Nogle af dem, der var uenige,

368
00:44:40,583 --> 00:44:51,133
sagde, at iman er den faste anerkendelse,
mens andre sagde, at iman er den faste
anerkendelse, ord og handling.

369
00:44:51,133 --> 00:44:57,846
Men de var ikke uenige om indholdet
eller den tilsigtede betydning.

370
00:44:57,846 --> 00:45:03,360
De var kun uenige om,
hvordan ordet iman skulle anvendes.

371
00:45:03,360 --> 00:45:14,269
Alle var enige om, at iman har en
grundlæggende betydning, hvis modsætning
er kufr: Den, der ikke har iman, er kafir.

372
00:45:14,269 --> 00:45:22,900
Det er denne iman,
menneskets indtræden i islam afhænger af.
Den, der ikke har den, er kafir.

373
00:45:22,900 --> 00:45:25,487
I modsætning til påstanden om,

374
00:45:25,487 --> 00:45:35,008
at handling eller den gode gerning
kaldes iman, blev ordet iman oprindeligt
anvendt om den faste anerkendelse.

375
00:45:35,008 --> 00:45:42,252
I Allahs bog og Profetens (saw)
Sunnah anvendes ordet iman
dog også om handling og tale.

376
00:45:42,252 --> 00:45:47,840
Da Allahs bog omtaler salah
og ændringen af qibla, siger Allah ﷻ:

377
00:45:47,840 --> 00:45:50,014
﴿ وَمَا كَانَ ٱللَّهُ
لِيُضِيعَ إِيمَـٰنَكُمْ ﴾

378
00:45:50,014 --> 00:45:54,050
»Allah ville aldrig lade
jeres iman gå tabt« [2:143]

379
00:45:54,050 --> 00:45:57,340
Mufassirun er enige om,

380
00:45:57,340 --> 00:46:03,777
at ordet »jeres iman« her sigter
til de bønner, I tidligere udførte
i retning af Bayt al-Maqdis.

381
00:46:03,777 --> 00:46:12,056
Allah ville ikke lade dem gå tabt for jer.
Ordet iman anvendes her om salah,
altså om en god handling.

382
00:46:12,056 --> 00:46:21,088
Profeten (saw) sagde ligeledes: «الإيمان
بضع وسبعون شعبة، أعلاها الإيمان بالله،
أو بضع وستون شعبة كما ورد في بعض الأحاديث،

383
00:46:21,088 --> 00:46:29,560
أعلاها الإيمان بالله، وأدناها إماطة الأذى
عن الطريق» — »Iman består af halvfjerds og
nogle grene – eller tres og nogle grene,

384
00:46:29,560 --> 00:46:40,101
som det fremgår af nogle beretninger. Den
højeste er iman på Allah, og den laveste
er at fjerne noget skadeligt fra vejen«

385
00:46:40,101 --> 00:46:45,069
[betydningen i Sahih Muslim
35b]. At fjerne noget skadeligt

386
00:46:45,069 --> 00:46:47,940
fra vejen blev således kaldt iman.

387
00:46:47,940 --> 00:46:54,900
Ordet iman anvendes altså
både om den faste anerkendelse
og om den gode handling.

388
00:46:54,900 --> 00:47:01,780
Udgangspunktet er, at når vi undersøger
Allahs bog og Allahs Sendebuds
(saw) hadith, ser vi, at ordet iman,

389
00:47:01,780 --> 00:47:09,160
når det forekommer, betegner det,
den troende skal anerkende med absolut
overbevisning for at være troende,

390
00:47:09,160 --> 00:47:14,216
træde ind i islam og komme i Paradis.
Når Allah ﷻ siger i Sin ædle bog:

391
00:47:14,216 --> 00:47:16,493
﴿ يَـٰٓأَيُّهَا ٱلَّذِينَ
ءَامَنُوٓا۟ ءَامِنُوا۟ بِٱللَّهِ

392
00:47:16,493 --> 00:47:18,433
وَرَسُولِهِۦ وَٱلْكِتَـٰبِ
ٱلَّذِى نَزَّلَ عَلَىٰ

393
00:47:18,433 --> 00:47:20,542
رَسُولِهِۦ وَٱلْكِتَـٰبِ
ٱلَّذِىٓ أَنزَلَ مِن قَبْلُ ﴾

394
00:47:20,542 --> 00:47:26,699
»I, der har iman! Hav iman på Allah,
Hans Sendebud, den bog,
Han har nedsendt til Sit Sendebud, og

395
00:47:26,699 --> 00:47:29,483
den bog, Han tidligere
har nedsendt« [4:136]

396
00:47:29,483 --> 00:47:30,326
, og derefter:

397
00:47:30,326 --> 00:47:32,519
﴿ وَمَن يَكْفُرْ بِٱللَّهِ
وَمَلَـٰٓئِكَتِهِۦ وَكُتُبِهِۦ

398
00:47:32,519 --> 00:47:34,712
وَرُسُلِهِۦ وَٱلْيَوْمِ
ٱلْـَٔاخِرِ فَقَدْ ضَلَّ ضَلَـٰلًۢا

399
00:47:34,712 --> 00:47:35,134
بَعِيدًا ﴾

400
00:47:35,134 --> 00:47:38,677
»Den, der fornægter Allah,
Hans engle, Hans bøger, Hans

401
00:47:38,677 --> 00:47:42,810
sendebude og den Yderste Dag, er
kommet langt på afveje« [4:136]

402
00:47:42,810 --> 00:47:44,840
, stilles iman direkte over for kufr.

403
00:47:44,840 --> 00:47:53,100
Qur'anen kræver, at mennesket med absolut
overbevisning anerkender bestemte forhold,
mens det modsatte er kufr.

404
00:47:53,220 --> 00:47:59,439
Det samme fremgår af Allahs Sendebuds
(saw) hadith, hvor Jibreel spurgte
ham om islam og derefter om iman.

405
00:47:59,439 --> 00:48:03,742
Da han sagde: »Fortæl mig om islam«,
svarede Profeten (saw):

406
00:48:03,742 --> 00:48:07,984
«الإسلام أن تشهد أن لا إله إلا الله
وأن محمد رسول الله وتقيم الصلاة وتؤتي
الزكاة وتصوم رمضان وتحج البيت» —

407
00:48:07,984 --> 00:48:16,120
»Islam er, at du bevidner, at der ikke er
nogen anden gud end Allah, og at Muhammad
er Allahs Sendebud, at du udfører salah,

408
00:48:16,120 --> 00:48:22,829
betaler zakah, faster i Ramadan og udfører
hajj til Huset.« Da han blev spurgt om
iman, sagde han: «الإيمان أن تؤمن بالله

409
00:48:22,829 --> 00:48:28,946
وملائكته وكتبه ورسله واليوم الآخر وأن تؤمن
بالقدر خيره وشره من الله تعالى» — »Iman
er, at du har iman på Allah, Hans engle,

410
00:48:28,946 --> 00:48:35,798
Hans bøger, Hans sendebude og den Yderste
Dag, og at du har iman på al-Qadar
– dens gode og onde – fra Allah ﷻ«

411
00:48:35,798 --> 00:48:39,795
[Sahih Muslim 8a]. Vi bemærker,
at ordet iman oprindeligt blev

412
00:48:39,795 --> 00:48:43,058
anvendt i Qur'anen og Profetens
(saw) Sunnah om det,

413
00:48:43,058 --> 00:48:48,811
som den troende skal anerkende med absolut
overbevisning for at træde ind i islam.

414
00:48:48,811 --> 00:48:51,133
Den, der afviser denne iman, begår kufr.

415
00:48:51,133 --> 00:48:58,800
Dette adskiller sig fra de steder
i Allahs bog og Profetens (saw) Sunnah,
hvor iman bruges billedligt om handlinger.

416
00:48:58,800 --> 00:49:07,364
Ordet iman anvendes oprindeligt
om den absolutte anerkendelse,
som står i modsætning til kufr.

417
00:49:07,364 --> 00:49:16,588
Om denne anvendelse er billedlig
eller skyldes, at ordet har flere
betydninger, er ikke vores emne her.

418
00:49:16,588 --> 00:49:23,735
Det vigtige er, at der findes en iman,
som fører sin indehaver
ind i islam og Paradis,

419
00:49:23,735 --> 00:49:32,258
mens forsømmelse af noget af den gør
mennesket til kafir og fører
til evigt ophold i Jahannam.

420
00:49:32,258 --> 00:49:33,926
Hvad er da denne iman,

421
00:49:33,926 --> 00:49:45,785
som den troende skal være kendetegnet ved
og besidde for virkelig at være troende og
have opfyldt sit ansvar over for Allah ﷻ?

422
00:49:45,785 --> 00:49:53,332
Den gode handling bygger
derefter på denne iman,
for iman nødvendiggør den gode handling.

423
00:49:53,332 --> 00:49:56,260
Det vender vi tilbage til om lidt.

424
00:49:56,260 --> 00:49:59,737
Når Allah ﷻ siger: »De,
der har iman og udfører gode handlinger«,

425
00:49:59,737 --> 00:50:06,035
sigter iman her til det, mennesket skal
have iman på for at træde ind gennem
islams dør og blive en troende muslim.

426
00:50:06,035 --> 00:50:10,594
Den handling, Allah ﷻ har pålagt,
accepteres kun af Ham efter
iman og er et resultat af iman,

427
00:50:10,594 --> 00:50:12,688
for iman fører til handling.

428
00:50:12,688 --> 00:50:14,938
Al-Hasan al-Basri – må
Allah være ham nådig –

429
00:50:14,938 --> 00:50:19,901
udtrykte det sådan: »Iman er det,
der har slået rod i hjertet og bekræftes
af handling.« Hvad er denne iman?

430
00:50:19,901 --> 00:50:23,040
Det er den iman,
som står i modsætning til kufr,

431
00:50:23,040 --> 00:50:27,548
og som fører sin indehaver ind i islam,
så vedkommende bliver en troende muslim.

432
00:50:27,548 --> 00:50:30,023
Det er den iman, Allah ﷻ har befalet.

433
00:50:30,023 --> 00:50:34,706
Allahs Sendebud (saw) sagde:
«الإيمان أن تؤمن بالله وملائكته وكتبه
ورسله واليوم الآخر وأن تؤمن بالقدر

434
00:50:34,706 --> 00:50:36,955
خيره وشره من الله تعالى» — »Iman er,
at du har iman på Allah, Hans engle,

435
00:50:36,955 --> 00:50:42,681
Hans bøger, Hans sendebude og den Yderste
Dag, og at du har iman på al-Qadar
– dens gode og onde – fra Allah ﷻ«

436
00:50:42,681 --> 00:50:45,953
[Sahih Muslim 8a]. Dette fremgår
også af mange ayaat i Allahs

437
00:50:45,953 --> 00:50:46,840
bog, heriblandt:

438
00:50:46,840 --> 00:50:48,680
﴿ ءَامَنَ ٱلرَّسُولُ بِمَآ
أُنزِلَ إِلَيْهِ مِن رَّبِّهِۦ

439
00:50:48,680 --> 00:50:50,657
وَٱلْمُؤْمِنُونَ ۚ كُلٌّ ءَامَنَ
بِٱللَّهِ وَمَلَـٰٓئِكَتِهِۦ

440
00:50:50,657 --> 00:50:52,293
وَكُتُبِهِۦ وَرُسُلِهِۦ
لَا نُفَرِّقُ بَيْنَ أَحَدٍ

441
00:50:52,293 --> 00:50:53,997
مِّن رُّسُلِهِۦ ۚ وَقَالُوا۟
سَمِعْنَا وَأَطَعْنَا

442
00:50:53,997 --> 00:50:55,497
ۖ غُفْرَانَكَ رَبَّنَا
وَإِلَيْكَ ٱلْمَصِيرُ ﴾

443
00:50:55,497 --> 00:51:01,018
»Sendebuddet har iman på det, der er
blevet nedsendt til ham fra hans Herre,
og det har de troende også.

444
00:51:01,018 --> 00:51:04,495
Alle har iman på Allah, Hans engle,
Hans bøger og Hans sendebude.

445
00:51:04,495 --> 00:51:10,425
Vi skelner ikke mellem nogen af Hans
sendebude. De siger: Vi hører og adlyder.
Vi beder om Din tilgivelse, vor

446
00:51:10,425 --> 00:51:13,220
Herre. Til Dig er den endelige
tilbagevenden« [2:285]

447
00:51:13,220 --> 00:51:19,040
Hvilke betingelser skal
denne iman opfylde,
for at et menneske kan regnes som troende?

448
00:51:19,040 --> 00:51:27,740
Det, mennesket har iman på,
skal anerkendes absolut, stemme overens
med virkeligheden og bygge på et bevis.

449
00:51:27,740 --> 00:51:34,179
Den første betingelse er altså, at hans
iman skal være en absolut anerkendelse.

450
00:51:34,179 --> 00:51:43,460
Anerkendelse står her i modsætning til at
erklære noget for løgn eller fornægte det.
Der menes ikke blot viden.

451
00:51:43,460 --> 00:51:50,740
Et menneske kan kende sandheden
og have utvivlsom vished om den,
men alligevel fornægte den og begå kufr.

452
00:51:50,740 --> 00:51:57,958
Et sådant menneske kaldes hverken
troende eller anerkendende.
Allah ﷻ siger om de vantro:

453
00:51:57,958 --> 00:52:00,307
﴿ وَجَحَدُوا۟ بِهَا
وَٱسْتَيْقَنَتْهَآ أَنفُسُهُمْ ﴾

454
00:52:00,307 --> 00:52:02,751
»De fornægtede dem, selv om deres

455
00:52:02,751 --> 00:52:05,382
sjæle var overbeviste om dem« [27:14]

456
00:52:05,382 --> 00:52:12,720
De besidder altså viden om forhold,
der hører til iman, og denne viden når
graden af utvivlsom vished (yaqin),

457
00:52:12,720 --> 00:52:19,060
men de fornægter dem: De erklærer
dem for løgn og anerkender dem ikke.

458
00:52:19,060 --> 00:52:22,300
Iman er derfor anerkendelse,
ikke blot viden.

459
00:52:22,300 --> 00:52:26,347
Iman er altså anerkendelse – men hvorfor
tilføjer vi, at den skal være absolut?

460
00:52:26,347 --> 00:52:34,648
Fordi anerkendelsen af det, Allah ﷻ
har befalet os at have iman på, ikke
må bygge på overvejende sandsynlighed.

461
00:52:34,648 --> 00:52:39,150
Hvis nogen siger: »Jeg anser
det for overvejende sandsynligt,

462
00:52:39,150 --> 00:52:43,380
at Allah er sand«, eller: »Jeg anser
det for overvejende sandsynligt,

463
00:52:43,380 --> 00:52:49,942
at Muhammad (saw) er Allahs Sendebud,
og at Qur'anen er Allahs tale«, siger
vi til vedkommende: Dette er ikke iman.

464
00:52:49,942 --> 00:52:51,296
﴿ ذَٰلِكَ ٱلْكِتَـٰبُ لَا رَيْبَ ۛ فِيهِ ﴾

465
00:52:51,296 --> 00:52:54,323
»Dette er bogen, hvori der
ikke er nogen tvivl« [2:2]

466
00:52:54,323 --> 00:52:56,314
﴿ أَفِى ٱللَّهِ شَكٌّ فَاطِرِ
ٱلسَّمَـٰوَٰتِ وَٱلْأَرْضِ ﴾

467
00:52:56,314 --> 00:52:58,067
»Kan der være tvivl om Allah,

468
00:52:58,067 --> 00:53:00,217
himlenes og jordens Skaber?« [14:10]

469
00:53:00,217 --> 00:53:01,890
Iman er utvivlsom vished.

470
00:53:01,890 --> 00:53:07,800
Hvis nogen siger: »Jeg anser
det for overvejende sandsynligt,
at Qur'anen er Allahs tale,

471
00:53:07,800 --> 00:53:09,537
men jeg har stadig en vis tvivl.

472
00:53:09,537 --> 00:53:11,927
Jeg anerkender med tres, halvfjerds,

473
00:53:11,927 --> 00:53:18,061
firs eller halvfems procents sikkerhed,
at Qur'anen er Allahs tale«,
siger vi: Dette er ikke iman.

474
00:53:18,061 --> 00:53:19,734
Iman er utvivlsom vished.

475
00:53:19,734 --> 00:53:26,664
Du skal have utvivlsom vished om,
at Allah er sand, at Muhammad er Allahs
Sendebud, at Qur'anen er Allahs tale,

476
00:53:26,664 --> 00:53:34,260
at englene er sande, at Paradis er sandt,
at Helvede er sandt, og at Allah ﷻ
har sendt sendebude og nedsendt bøger.

477
00:53:34,260 --> 00:53:40,220
Det, som ikke er utvivlsom vished, er ikke
iman. Iman er den absolutte anerkendelse.

478
00:53:40,220 --> 00:53:46,419
Derfor fordømmer Allah ﷻ formodning
og dem, der følger deres religion
og ’aqida på grundlag af formodning:

479
00:53:46,419 --> 00:53:48,650
﴿ إِن يَتَّبِعُونَ إِلَّا ٱلظَّنَّ
وَمَا تَهْوَى ٱلْأَنفُسُ ﴾

480
00:53:48,650 --> 00:53:52,155
»De følger kun formodning og
det, sjælene begærer« [53:23]

481
00:53:52,155 --> 00:53:53,668
﴿ إِن يَتَّبِعُونَ
إِلَّا ٱلظَّنَّ ۖ وَإِنَّ

482
00:53:53,668 --> 00:53:55,182
ٱلظَّنَّ لَا يُغْنِى
مِنَ ٱلْحَقِّ شَيْـًٔا ﴾

483
00:53:55,182 --> 00:53:57,811
»De følger kun formodning, og formodning

484
00:53:57,811 --> 00:54:00,280
gavner intet over for sandheden« [53:28]

485
00:54:00,280 --> 00:54:05,280
I spørgsmål om ’aqida, iman og religionens
grundlag har Allah ﷻ befalet,

486
00:54:05,280 --> 00:54:09,717
at mennesket skal have
et afgørende bevis. Allah ﷻ siger:

487
00:54:09,717 --> 00:54:11,814
﴿ قُلْ هَاتُوا۟ بُرْهَـٰنَكُمْ
إِن كُنتُمْ صَـٰدِقِينَ ﴾

488
00:54:11,814 --> 00:54:15,746
»Sig: Frembring jeres bevis, hvis
I taler sandt« [2:111; 27:64]

489
00:54:15,746 --> 00:54:21,164
Der er enighed om, at burhan betyder
et afgørende bevis. Allah ﷻ siger også:

490
00:54:21,164 --> 00:54:23,261
﴿ قُلْ هَلْ عِندَكُم مِّنْ
عِلْمٍ فَتُخْرِجُوهُ لَنَآ ﴾

491
00:54:23,261 --> 00:54:26,931
»Sig: Har I nogen viden, som I
kan fremlægge for os?« [6:148]

492
00:54:26,931 --> 00:54:30,426
Viden betyder her sikker
viden. Han siger videre:

493
00:54:30,426 --> 00:54:31,736
﴿ فَأْتُونَا بِسُلْطَـٰنٍ مُّبِينٍ ﴾

494
00:54:31,736 --> 00:54:34,183
»Bring os da et tydeligt bevis« [14:10]

495
00:54:34,183 --> 00:54:38,290
De lærde er enige om, at sultan
betyder et afgørende bevis.

496
00:54:38,290 --> 00:54:46,154
Når vi siger, at iman er en absolut
anerkendelse, udelukker vi dermed det,
som bygger på formodning eller tvivl.

497
00:54:46,154 --> 00:54:47,480
Et menneske kan ikke sige:

498
00:54:47,480 --> 00:54:55,504
»Jeg har iman på Allah, jeg har iman
på Qur'anen, og jeg har iman på Profeten
(saw)«, mens der stadig er en vis tvivl.

499
00:54:55,504 --> 00:54:56,860
Dette er ikke iman.

500
00:54:56,860 --> 00:55:05,727
Det kan være en anerkendelse, som bygger
på overvejende sandsynlighed, men det er
ikke iman, og Allah ﷻ accepterer det ikke.

501
00:55:05,727 --> 00:55:08,960
Utvivlsom vished (yaqin)
er derfor nødvendig.

502
00:55:08,960 --> 00:55:15,320
Iman er en absolut anerkendelse,
der stemmer overens med virkeligheden.

503
00:55:15,320 --> 00:55:18,880
Der er altså ikke blot
tale om en antagelse,

504
00:55:18,880 --> 00:55:25,260
hvor man forestiller sig, at det, man
har iman på, måske slet ikke eksisterer.

505
00:55:25,260 --> 00:55:33,113
Nogle mennesker forestiller sig,
at Allah ﷻ blot er en ophøjet idé,
som mennesket bør have iman på –

506
00:55:33,113 --> 00:55:37,820
måtte Allah beskytte
os mod en sådan tanke.

507
00:55:37,820 --> 00:55:46,760
Allah er en absolut virkelighed. På samme
måde er iman på englene ikke iman på en
god idé, men på virkelige skabninger.

508
00:55:46,760 --> 00:55:52,211
Min iman vedrører det,
der findes i virkeligheden.

509
00:55:52,211 --> 00:56:01,858
Jeg anerkender, at det hinsidige virkelig
vil komme, at Paradis virkelig findes,
og at Helvede virkelig findes.

510
00:56:01,858 --> 00:56:07,020
Jeg har iman på noget, der faktisk
eksisterer nu eller vil eksistere senere.

511
00:56:07,020 --> 00:56:13,731
Den Yderste Dag er en virkelig begivenhed,
som vil indtræffe.

512
00:56:13,731 --> 00:56:23,060
Min iman stemmer derfor overens
med virkeligheden. Den modsiger ikke
virkeligheden, men bekræftes af den.

513
00:56:23,060 --> 00:56:30,040
Iman er altså en absolut anerkendelse,
der stemmer overens med virkeligheden
og bygger på et bevis.

514
00:56:30,040 --> 00:56:34,660
Jeg fremlagde beviserne
for dette for lidt siden.

515
00:56:34,660 --> 00:56:39,220
Den troende kan ikke have iman på noget,
som vedkommende ikke har et bevis for.

516
00:56:39,220 --> 00:56:44,801
Påstanden om, at den troende kan få
iman alene gennem følelser, gennem det,

517
00:56:44,801 --> 00:56:53,109
der kaldes mystisk afdækning (kashf),
eller gennem en indre impuls og lignende,
beskriver ikke iman. Allah ﷻ siger:

518
00:56:53,109 --> 00:56:55,230
﴿ قُلْ هَاتُوا۟ بُرْهَـٰنَكُمْ
إِن كُنتُمْ صَـٰدِقِينَ ﴾

519
00:56:55,230 --> 00:56:59,207
»Sig: Frembring jeres bevis, hvis
I taler sandt« [2:111; 27:64]

520
00:56:59,207 --> 00:57:00,532
﴿ فَأْتُونَا بِسُلْطَـٰنٍ مُّبِينٍ ﴾

521
00:57:00,532 --> 00:57:03,007
»Bring os da et tydeligt bevis« [14:10]

522
00:57:03,007 --> 00:57:05,128
﴿ قُلْ هَلْ عِندَكُم مِّنْ
عِلْمٍ فَتُخْرِجُوهُ لَنَآ ﴾

523
00:57:05,128 --> 00:57:08,840
»Sig: Har I nogen viden, som I
kan fremlægge for os?« [6:148]

524
00:57:08,840 --> 00:57:17,580
Da Allah sendte Sine profeter,
lod Han ikke sagen bero
på menneskenes tillid til dem.

525
00:57:17,580 --> 00:57:26,242
Han overlod det ikke til menneskene
blot at sige: »Muhammad (saw) er
den sandfærdige og troværdige,

526
00:57:26,242 --> 00:57:34,825
et menneske med god karakter,
som vi aldrig har kendt for at lyve
eller have en mangelfuld

527
00:57:34,825 --> 00:57:44,820
egenskab.« Allah støttede derimod Sit
Sendebud (saw) med et afgørende bevis på,
at han var Allahs Sendebud.

528
00:57:44,820 --> 00:57:49,522
Allah støttede alle
profeterne med tegn fra Sig,

529
00:57:49,522 --> 00:58:00,340
som vi kalder mirakler, og som gjorde
menneskene ude af stand til sandfærdigt
at erklære Profeten (saw) for løgner.

530
00:58:00,340 --> 00:58:08,571
De fornægtede, erklærede ham for løgner og
var hovmodige og overlegne af egen vilje.

531
00:58:08,571 --> 00:58:18,800
Men de tegn, Allah sendte med Profeten
(saw), var afgørende beviser på,
at denne profet var sendt fra Allah ﷻ.

532
00:58:18,800 --> 00:58:23,272
Der skal altså være et bevis
for den ’aqida, mennesket har iman på.

533
00:58:23,272 --> 00:58:28,960
Vi har allerede fremlagt dette bevis:
Det er enten rationelt eller overleveret.

534
00:58:28,960 --> 00:58:36,946
Det afgørende rationelle bevis fastslår,
at Allah er sand, fordi forstanden
med utvivlsom vished har fastslået,

535
00:58:36,946 --> 00:58:42,021
at materien – universet, mennesket
og livet – er begrænset og derfor skabt.

536
00:58:42,021 --> 00:58:45,805
Forstanden har også
med utvivlsom vished fastslået,

537
00:58:45,805 --> 00:58:52,169
at Qur'anen er Allahs tale,
fordi intet menneske har kunnet
frembringe en tilsvarende bog.

538
00:58:52,169 --> 00:58:59,340
Det rationelle bevis fastslår dermed,
at Qur'anen er Allahs tale,
og at Muhammad er Allahs Sendebud.

539
00:58:59,340 --> 00:59:06,703
Når mennesket har fået iman på,
at Qur'anen er Allahs tale, får det iman
på de afgørende overleverede beviser.

540
00:59:06,703 --> 00:59:13,411
Det vil sige, at det får iman
på et overleveret bevis, som bygger
på et afgørende rationelt bevis.

541
00:59:13,411 --> 00:59:15,647
Det rationelle bevis fastslår,

542
00:59:15,647 --> 00:59:25,300
at Qur'anen er Allahs tale, og dermed at
det overleverede bevis i den med utvivlsom
vished består af sande og sandfærdige ord.

543
00:59:25,300 --> 00:59:28,892
Enhver aya i Allahs bog,
hvis betydningsindikation er absolut,

544
00:59:28,892 --> 00:59:37,320
er et afgørende bevis for de beretninger,
den indeholder, især de forhold, som
menneskets indtræden i islam afhænger af.

545
00:59:37,320 --> 00:59:41,178
Det er den iman, som gør menneskets
indtræden i islam gyldig.

546
00:59:41,178 --> 00:59:53,912
Et menneske er ikke troende, medmindre det
anerkender absolut, i overensstemmelse med
virkeligheden og på grundlag af et bevis.

547
00:59:53,912 --> 00:59:56,440
Sådan skal denne iman være.

548
00:59:56,440 --> 01:00:05,044
Hvis anerkendelsen ikke er absolut,
eller hvis den er … eller hvis
mennesket har utvivlsom vished om,

549
01:00:05,044 --> 01:00:13,220
at det, som det har iman på,
er sandt og virkeligt,
eller hvis det ikke har noget bevis –

550
01:00:13,220 --> 01:00:20,780
altså hvis det har iman uden bevis,
gennem efterligning og arv – er
dette ikke gyldigt hos Allah ﷻ.

551
01:00:20,780 --> 01:00:28,000
Når denne iman slår rod i menneskets
indre, skaber den en åndelig
forbindelse med Allah ﷻ.

552
01:00:28,000 --> 01:00:36,540
Gennem denne forbindelse mærker
mennesket sit forhold til Allah:
at det er Hans skabning og Hans tjener.

553
01:00:36,540 --> 01:00:41,380
Mennesket kommer i forbindelse
med Allah ﷻ gennem den åbenbaring,

554
01:00:41,380 --> 01:00:48,220
som blev nedsendt til Allahs
Sendebud (saw), og som er nået
til os og ligger foran os i dag.

555
01:00:48,220 --> 01:00:57,900
Allah ﷻ har befalet mennesket og forbudt
det, lovet Paradis, hvis det adlyder,
og truet med Ilden, hvis det er ulydigt.

556
01:00:57,900 --> 01:01:02,275
Når denne iman slår rod
i menneskets indre på denne måde,

557
01:01:02,275 --> 01:01:11,849
må den nødvendigvis drive muslimen
til gode handlinger og afholde vedkommende
fra ulydighed mod Allah ﷻ. Allah ﷻ siger:

558
01:01:11,849 --> 01:01:13,491
﴿ فَلَا وَرَبِّكَ لَا
يُؤْمِنُونَ حَتَّىٰ يُحَكِّمُوكَ

559
01:01:13,491 --> 01:01:15,475
فِيمَا شَجَرَ بَيْنَهُمْ ثُمَّ
لَا يَجِدُوا۟ فِىٓ أَنفُسِهِمْ

560
01:01:15,475 --> 01:01:17,117
حَرَجًا مِّمَّا قَضَيْتَ
وَيُسَلِّمُوا۟ تَسْلِيمًا ﴾

561
01:01:17,117 --> 01:01:18,075
»Nej, ved din Herre!

562
01:01:18,075 --> 01:01:22,240
De har ikke iman,
før de lader dig dømme i det,
der er opstået uenighed om mellem dem,

563
01:01:22,240 --> 01:01:25,805
og derefter ikke finder nogen
modvilje i sig selv mod det,

564
01:01:25,805 --> 01:01:28,815
du har afgjort, men underkaster
sig fuldstændigt« [4:65]

565
01:01:28,815 --> 01:01:30,593
Allahs Sendebud (saw) sagde:

566
01:01:30,593 --> 01:01:33,125
«لا يؤمن أحدكم حتى يكون هواه تبعًا
لما جئت به» — »Ingen af jer har iman,
før hans tilbøjelighed

567
01:01:33,125 --> 01:01:36,203
følger det, jeg er kommet med«
[al-Nawawis Fyrre Hadith 41;

568
01:01:36,203 --> 01:01:39,760
overleveringskæden er omstridt].
Det er denne iman, som den gode

569
01:01:39,760 --> 01:01:40,855
handling bygger på,

570
01:01:40,855 --> 01:01:47,080
og som bliver til en adfærd,
hvor mennesket styrer alle sine handlinger
efter Allahs ﷻ befalinger og forbud.

571
01:01:47,080 --> 01:01:53,600
I vores næste halaqa vil vi,
insha’Allah, afslutte emnet
»Vejen til Iman«, ærede brødre.

572
01:01:53,600 --> 01:02:02,334
Jeg beder Allah ﷻ om, at Han har givet
mig succes med at tydeliggøre det,
vi ønskede i denne halaqa:

573
01:02:02,334 --> 01:02:12,643
imans betydning og bevis, forskellen
mellem rationelt og overleveret bevis
samt definitionen og forklaringen af iman.

574
01:02:12,643 --> 01:02:18,900
Jeg beder Allah ﷻ om at øge vores viden,
gavne os med det, Han har lært os,

575
01:02:18,900 --> 01:02:26,440
og gøre vores viden
og handlinger oprigtige alene
for Dit ædle Ansigts skyld.

576
01:02:26,440 --> 01:02:32,340
Må fred og velsignelser være over
vores mester Muhammad, hans familie,

577
01:02:32,340 --> 01:02:38,720
hans sahaba og alle,
der følger hans retledning på bedste
vis indtil Opstandelsesdagen.

578
01:02:38,720 --> 01:02:43,794
Jeg går nu over til de spørgsmål,
der blev stillet under denne halaqa.

579
01:02:43,794 --> 01:02:48,680
Broder al-’Abid spørger, hvordan
de kategorier af overleveret bevis,

580
01:02:48,680 --> 01:02:54,520
jeg nævnte, forholder sig til iman, og
hvad der får dem til at være forskellige.

581
01:02:54,520 --> 01:02:58,220
De kategorier af overleveret bevis,

582
01:02:58,220 --> 01:03:04,220
jeg omtalte, udspringer
af tingenes natur i virkeligheden,
og det er alle mennesker enige om.

583
01:03:04,220 --> 01:03:12,240
Alle forstandige mennesker
inddeler beretninger på denne måde;
inddelingen er ikke særegen for muslimer.

584
01:03:12,240 --> 01:03:19,330
Vi muslimer har dog en særlig fordel:
Vi kan skelne en troværdig
person fra en utroværdig.

585
01:03:19,330 --> 01:03:25,449
Hos os er en troværdig fortæller
retskaffen og nøjagtig i sin overlevering.

586
01:03:25,449 --> 01:03:33,801
Alle mennesker kan skelne en nøjagtig
fortæller fra en unøjagtig,
uanset om de er muslimer eller vantro.

587
01:03:33,801 --> 01:03:42,834
Vores særlige fordel er, at vi kan
genkende det retskafne menneske: den
gudfrygtige og sandfærdige person, som er

588
01:03:42,834 --> 01:03:51,867
kendt for at overholde Allahs befalinger
og ikke hører til dem, der åbent begår
synd eller vedvarende er ulydige.

589
01:03:51,867 --> 01:03:57,597
En sådan person er retskaffen
og troværdig og er kendt for sin religion,

590
01:03:57,597 --> 01:04:04,120
sin gode religiøse praksis, sin lydighed,
sin sandfærdighed og sin pålidelighed.

591
01:04:04,120 --> 01:04:13,040
Det er det, der kendetegner os muslimer.
Derfor indgår der noget i disse regler
hos os, som ikke kan indgå hos andre.

592
01:04:13,040 --> 01:04:18,600
Alle mennesker ved, at beretninger
falder inden for fem kategorier.

593
01:04:18,600 --> 01:04:22,406
Enhver tænkende person siger,
at en beretning, som når ham,

594
01:04:22,406 --> 01:04:29,198
enten er: 1) med sikkerhed sand,
2) med sikkerhed falsk eller 3) befinder
sig et sted mellem disse to yderpunkter.

595
01:04:29,198 --> 01:04:34,835
Man kan stå forvirret over
for en beretning uden at vide,
om den er sand eller falsk.

596
01:04:34,835 --> 01:04:43,800
Man kan anse det for overvejende
sandsynligt, at den er sand, eller for
overvejende sandsynligt, at den er falsk.

597
01:04:43,800 --> 01:04:47,375
Det er de fem kategorier, som beretninger
havde, allerede før islam kom.

598
01:04:47,375 --> 01:04:54,443
Islam gav ikke beretningerne
disse kategorier; de følger
af virkeligheden og beretningernes natur.

599
01:04:54,443 --> 01:04:58,650
Det, islam bragte,
var pligten til at efterprøve beretninger.

600
01:04:58,650 --> 01:05:07,413
Islam fastslog, at iman skal være sikker,
og at dens bevis derfor skal skabe
utvivlsom vished og være absolut.

601
01:05:07,413 --> 01:05:12,893
Derfor fastslog vi,
at det overleverede bevis i spørgsmål
om ’aqida skal være mutawatir,

602
01:05:12,893 --> 01:05:20,278
fordi et ikke-mutawatir bevis ikke når
graden af utvivlsom vished (yaqin). Det er
det, islam befalede, da Allah ﷻ sagde:

603
01:05:20,278 --> 01:05:22,298
﴿ قُلْ هَاتُوا۟ بُرْهَـٰنَكُمْ
إِن كُنتُمْ صَـٰدِقِينَ ﴾

604
01:05:22,298 --> 01:05:26,084
»Sig: Frembring jeres bevis, hvis
I taler sandt« [2:111; 27:64]

605
01:05:26,084 --> 01:05:32,480
Vi sagde derfor,
at iman ikke kan bygge på beviser,
som kun skaber overvejende sandsynlighed.

606
01:05:32,480 --> 01:05:39,388
Om en beretning, som med overvejende
sandsynlighed anses for at være sand,
findes der bevis i Allahs

607
01:05:39,388 --> 01:05:46,740
tale og Hans Sendebuds (saw) Sunnah for,
at den skal accepteres, selv om
den ikke når graden af utvivlsom vished.

608
01:05:46,740 --> 01:05:51,181
Den skal anerkendes som sand,
men uden absolut overbevisning,

609
01:05:51,181 --> 01:05:58,594
og den må ikke forkastes,
fordi den med overvejende sandsynlighed
er overleveret fra Allahs Sendebud (saw).

610
01:05:58,594 --> 01:05:59,773
Det vigtigste er,

611
01:05:59,773 --> 01:06:06,820
at man skal handle efter de befalinger
og forbud, den indeholder – altså
de detaljerede beviser for Shari’ahs love.

612
01:06:06,820 --> 01:06:11,440
Islamisk fiqh bygger ikke
udelukkende på absolutte beviser.

613
01:06:11,440 --> 01:06:19,260
Den bygger på: 1) absolutte beviser
fra Allahs tale og Hans Sendebuds
(saw) mutawatir-overleverede Sunnah,

614
01:06:19,260 --> 01:06:25,780
2) sandsynlige beviser fra Allahs tale,
herunder ayaat,
hvis betydningsindikation er sandsynlig,

615
01:06:25,780 --> 01:06:31,700
og 3) hadith fra Allahs Sendebud (saw),
som er overleveret
gennem enkeltberetninger.

616
01:06:31,700 --> 01:06:35,856
Islam indførte ikke
klassificeringen af beretninger.

617
01:06:35,856 --> 01:06:43,838
Det, islam indførte, var afgørelsen af,
hvilke beretninger der må accepteres,
og hvilke der skal forkastes.

618
01:06:43,838 --> 01:06:48,220
Islam udelukker tre
kategorier fra accept: 1.

619
01:06:48,220 --> 01:06:53,260
Den, hvor falskheden er absolut sikker.
2. Den, som med overvejende
sandsynlighed er falsk.

620
01:06:53,260 --> 01:07:00,480
3. Den, hvor vi ikke kan afgøre,
om den er sand eller falsk – hverken
sandheden eller falskheden vejer tungere.

621
01:07:00,480 --> 01:07:06,034
Islam forkaster disse kategorier
fuldstændigt og befaler,

622
01:07:06,034 --> 01:07:11,318
at mutawatir-beretningen accepteres
og gøres til en del af ’aqidaen.

623
01:07:11,318 --> 01:07:17,871
Islam befaler også,
at enkeltberetningen (khabar al-ahad),
som er overleveret gennem en kæde

624
01:07:17,871 --> 01:07:26,545
af retskafne og troværdige fortællere,
accepteres, at dens indhold anerkendes
som sandt, og at der handles efter det.

625
01:07:26,545 --> 01:07:31,244
Den, der forkaster disse beretninger
– det vil sige den, der siger,

626
01:07:31,244 --> 01:07:39,060
at han ikke accepterer enkeltberetninger
eller udleder deres regler – har forkastet
en stor del af Allahs ﷻ Shari’ah.

627
01:07:39,060 --> 01:07:47,417
Vedkommende har ændret
den og uforsvarligt set bort fra en stor
del af Allahs religion og Shari’ah.

628
01:07:47,417 --> 01:07:54,700
Det er derfor ikke tilladt at sige,
at vi ikke er befalet
at acceptere enkeltberetninger.

629
01:07:54,700 --> 01:07:59,253
Der skal handles efter dem, og deres
indhold skal anerkendes som sandt,

630
01:07:59,253 --> 01:08:06,120
uden at denne anerkendelse når
graden af utvivlsom vished –
altså graden af ’aqida eller iman.

631
01:08:06,120 --> 01:08:09,248
Ærede brødre, lad os nøjes med dette.

632
01:08:09,248 --> 01:08:14,210
Vi beder Allah ﷻ om at skænke os
evnen til at handle efter det,

633
01:08:14,210 --> 01:08:21,593
vi har erkendt,
lært og undervist i fra Allahs religion,
og om at acceptere det fra os og jer.

634
01:08:21,593 --> 01:08:30,694
I håb om at møde jer igen i den næste
halaqa om en uge betror jeg Allah ﷻ
jeres religion, det, I er blevet betroet,

635
01:08:30,694 --> 01:08:33,829
og afslutningen på jeres handlinger.

636
01:08:33,829 --> 01:08:36,660
Må fred og Allahs nåde være med jer.
