1
00:00:00,000 --> 00:00:00,760
I Allahs navn.

2
00:00:00,760 --> 00:00:06,280
Lovprisningen tilhører Allah,
og fred og velsignelser være
med Allahs Sendebud, hans familie,

3
00:00:06,280 --> 00:00:08,011
hans Sahaba og dem, der følger ham.

4
00:00:08,011 --> 00:00:13,820
Velkommen, mine kære brødre,
til en ny udgave af Halaqa Online.

5
00:00:13,820 --> 00:00:20,943
I disse halaqaat,
som vi begyndte for flere uger siden,
tog vi hul på en serie om,

6
00:00:20,943 --> 00:00:31,140
hvordan man følger shari’ah, efter
at vi havde afsluttet emnerne om troens
vej og det, der knytter sig til den.

7
00:00:31,140 --> 00:00:36,660
Vi talte om Hukm Shar’i, typerne af Hukm
Shar’i og rangordningen af Hukm Shar’i.

8
00:00:36,660 --> 00:00:41,180
I den forrige halaqa talte vi om dem,

9
00:00:41,180 --> 00:00:51,340
der er kvalificerede til at udlede
shari’ah-love fra Allahs Bog, Sunnah
og det, som de henviser til: mujtahiderne.

10
00:00:51,340 --> 00:00:54,860
Vi gik lidt mere i dybden med ijtihad.

11
00:00:54,860 --> 00:01:09,646
I dag tager vi fat på et emne, der
vedrører mujtahiderne: Hvornår må eller
skal en mujtahid tilsidesætte sin egen

12
00:01:09,646 --> 00:01:17,360
opfattelse til fordel
for en anden mujtahids opfattelse?

13
00:01:17,360 --> 00:01:31,063
Vi har tidligere talt om en mujtahid, der
udleder en Hukm Shar’i efter at have gjort
sit yderste, udtømt sin evne i udledningen

14
00:01:31,063 --> 00:01:43,960
og søgt en sandsynlig og derefter
den overvejende sandsynlige opfattelse
af shari’ah-loven i et bestemt spørgsmål.

15
00:01:43,960 --> 00:01:57,727
Når vi taler om ijtihad, taler vi
naturligvis om dhanni shari’ah-love, hvor
der kan være mere end én opfattelse, dvs.

16
00:01:57,727 --> 00:02:05,060
mere end én forståelse
af det shari’ah-bevis, som angiver dem.

17
00:02:05,060 --> 00:02:15,060
De absolutte shari’ah-love, som udvindes
fra tekster, der ikke rummer ijtihad
eller tillader mere end én betydning,

18
00:02:15,060 --> 00:02:22,060
er ikke genstand for ijtihad –
og dermed heller ikke for uenighed.

19
00:02:22,160 --> 00:02:31,952
Man siger ikke: »For eksempel mener Abu
Hanifa, at bønnen er obligatorisk (wajib),
mens en anden mener, at den ikke er det.«

20
00:02:31,952 --> 00:02:41,640
Den, der tvivler på bønnen som værende
obligatorisk eller benægter dens
obligatoriske karakter, er ikke muslim.

21
00:02:41,640 --> 00:02:47,160
Det samme gælder de absolutte
shari’ah-love – såsom faste, hajj,

22
00:02:47,160 --> 00:02:57,160
zakat og jihad; forbuddet mod at dømme
efter andet end Allahs åbenbaring; samt
forbuddene mod utroskab, tyveri og renter.

23
00:02:57,160 --> 00:02:59,605
Disse er alle shari’ah-love.

24
00:02:59,605 --> 00:03:03,938
Der findes mange andre
absolutte shari’ah-love,

25
00:03:03,938 --> 00:03:12,160
som ikke er genstand for ijtihad
og derfor heller ikke
for uenighed blandt mujtahiderne.

26
00:03:12,160 --> 00:03:25,059
Ijtihad finder kun sted i spørgsmål,
der udledes fra tekster, som rummer
flere mulige betydninger og aspekter.

27
00:03:25,059 --> 00:03:34,160
I tidligere halaqaat gav vi
eksempler på shari’ah-love,
som er genstand for ijtihad,

28
00:03:34,160 --> 00:03:39,463
og hvor mujtahiderne derfor var uenige.

29
00:03:39,463 --> 00:03:51,160
Vi forklarede også årsagerne
til denne uenighed og årsagerne til,
at en shari’ah-lov kan være dhanni.

30
00:03:53,160 --> 00:04:03,160
Vi sagde, at enhver shari’ah-lov,
som en mujtahid udleder gennem en korrekt
shari’ah-metode, er en shari’ah-lov,

31
00:04:03,160 --> 00:04:06,379
selv om en anden mujtahid
når frem til en anden lov.

32
00:04:06,379 --> 00:04:14,848
Abu Hanifas opfattelse, at recitationen
af al-Fatiha er obligatorisk
i bønnen uden at være en søjle,

33
00:04:14,848 --> 00:04:21,561
og at den bedende bag imamen
ikke må recitere al-Fatiha,
er derfor en shari’ah-lov.

34
00:04:21,561 --> 00:04:29,202
Ash-Shafi’is opfattelse,
at recitationen af al-Fatiha er en søjle,
uden hvilken bønnen ikke er gyldig,

35
00:04:29,202 --> 00:04:36,123
selv bag imamen og selv når imamen
reciterer højt, er også en shari’ah-lov.

36
00:04:36,123 --> 00:04:38,040
Dette er en shari’ah-lov,

37
00:04:38,040 --> 00:04:47,380
og dette er en shari’ah-lov, fordi de
begge blev udledt fra shari’ah-beviserne
gennem en korrekt shari’ah-metode.

38
00:04:47,380 --> 00:04:52,040
Men vi sagde, at Allahs Hukm Shar’i er én.

39
00:04:52,040 --> 00:05:06,780
Én af disse to love er korrekt og rammer
sandheden. Allah, Den Ophøjede,
har foreskrevet os én af de to love.

40
00:05:06,780 --> 00:05:12,680
Da teksterne har en dhanni betydning,

41
00:05:12,680 --> 00:05:27,295
nåede én mujtahid frem til denne mulige
betydning, mens en anden mujtahid nåede
frem til en anden dhanni betydning.

42
00:05:27,295 --> 00:05:42,140
Begge udledninger var tilladte,
og derfor var hver af dem en shari’ah-lov,
mens Allahs korrekte lov var én af dem.

43
00:05:42,140 --> 00:05:53,340
Da ingen med sikkerhed kan fastslå,
at hans opfattelse er korrekt, er
mujtahidens faktiske standpunkt og udsagn:

44
00:05:53,340 --> 00:06:03,220
»Min opfattelse er korrekt,
men kan være forkert; en andens opfattelse
er forkert, men kan være korrekt.«

45
00:06:03,220 --> 00:06:14,117
Her, mine kære brødre,
skal vi være opmærksomme på, at det,
som en mujtahid udleder gennem ijtihad,

46
00:06:14,117 --> 00:06:17,820
er Allahs Hukm Shar’i for ham.

47
00:06:17,820 --> 00:06:27,060
Allahs Hukm Shar’i for ash-Shafi’i er,
at recitationen af al-Fatiha
er en af bønnens søjler.

48
00:06:27,060 --> 00:06:30,920
Bønnen er derfor ikke gyldig uden
recitation af al-Fatiha i hver rak’ah,

49
00:06:30,920 --> 00:06:38,172
selv hvis en mand beder bag en imam,
der reciterer højt.

50
00:06:38,172 --> 00:06:46,560
Dette er Allahs Hukm Shar’i
for ash-Shafi’i og enhver,
der følger ham gennem taqlid.

51
00:06:46,560 --> 00:06:54,160
Allahs Hukm Shar’i for Abu Hanifa er,
at al-Fatiha er obligatorisk,

52
00:06:54,160 --> 00:07:02,170
men ikke en søjle, og at man ikke må
recitere den bag imamen, selv hvis
imamen reciterer stille i bønnen.

53
00:07:02,170 --> 00:07:09,860
Allahs lov for enhver mujtahid er således
det, som hans ijtihad fører ham frem til.

54
00:07:09,860 --> 00:07:21,560
Men må mujtahiden,
efter at hans ijtihad har ført ham frem
til en opfattelse eller en shari’ah-lov,

55
00:07:21,560 --> 00:07:32,760
som han anser for Allahs lov vedrørende
sig selv, tilsidesætte sin egen
ijtihad til fordel for en andens?

56
00:07:32,760 --> 00:07:35,820
Det er emnet for dagens halaqa.

57
00:07:35,820 --> 00:07:42,504
Udgangspunktet er, at en mujtahid ikke må
overlade sin egen ijtihad til en andens.

58
00:07:42,504 --> 00:07:51,184
Det drejer sig ikke om, at Allah har
fastsat to meninger, så mennesket frit
kan vælge den ene eller den anden.

59
00:07:51,184 --> 00:08:01,750
Det er heller ikke, at Allah har valgt
mellem to shari’ah-love, så vi må tage den
ene og undlade den anden uden problemer.

60
00:08:01,750 --> 00:08:09,740
Derfor må en mujtahid aldrig – absolut
– give afkald på sin egen ijtihad
for at følge andres juridiske udlægning.

61
00:08:09,740 --> 00:08:16,959
Nej, Allahs lov i dette spørgsmål er én.
Dette er et helt andet emne end rukhsah,
dvs. lempelsen, og ‘azimah, dvs.

62
00:08:16,959 --> 00:08:24,597
den bindende grundregel. I spørgsmålet
om rukhsah og ‘azimah viser beviset,
at den troende kan vælge mellem dem.

63
00:08:24,597 --> 00:08:31,900
Allah har foreskrevet lempelsen
som en lempelse og den bindende
grundregel som en bindende grundregel.

64
00:08:31,900 --> 00:08:38,669
Når mujtahider er uenige om en
shari’ah-lov, siger den ene: »Dette er min
ijtihad, og jeg anser den for korrekt«,

65
00:08:38,669 --> 00:08:46,773
mens den anden siger: »Dette er min
ijtihad, og jeg anser den for korrekt.«
Én af de to ijtihader må være korrekt.

66
00:08:46,773 --> 00:08:49,903
Det, som en mujtahid når
frem til gennem sin ijtihad,

67
00:08:49,903 --> 00:08:55,457
er derfor Allahs lov vedrørende ham
og dem, der følger ham gennem taqlid.

68
00:08:55,457 --> 00:08:59,240
Vi vil tale om taqlid i en senere halaqa,
hvis Allah vil.

69
00:09:00,980 --> 00:09:10,637
En mujtahid må derfor ikke tilsidesætte
sin egen ijtihad til fordel for en andens.
Det er hovedreglen.

70
00:09:10,637 --> 00:09:19,843
Men vi ved, at enhver hovedregel
og regel har en undtagelse. Hvad er
undtagelsen her? Hvornår gælder den?

71
00:09:19,843 --> 00:09:30,060
Hvad er undtaget fra forbuddet mod,
at en mujtahid tilsidesætter sin egen
forståelse til fordel for en andens?

72
00:09:30,060 --> 00:09:37,238
Hvornår tillader shari’ah,
at en mujtahid tilsidesætter sin
egen ijtihad og følger en andens?

73
00:09:37,238 --> 00:09:41,060
Vi siger, med Allahs hjælp:
Der er fire situationer.

74
00:09:42,060 --> 00:09:47,447
Vi vil se, at mujtahiden i én
eller måske to af disse fire

75
00:09:47,447 --> 00:09:59,060
situationer skal tilsidesætte sin egen
ijtihad til fordel for en anden, mens han
i de to andre situationer må gøre det.

76
00:09:59,140 --> 00:10:05,140
De fire situationer kan også
inddeles på en anden måde.

77
00:10:05,140 --> 00:10:15,140
I nogle tilsidesætter mujtahiden
handling efter sin egen opfattelse
uden at ophøre med at fremføre den.

78
00:10:15,140 --> 00:10:26,140
I andre tilsidesætter han både
sin opfattelse i ord og handling.
Vi tager situationerne én ad gangen.

79
00:10:27,140 --> 00:10:29,178
Hvad er den første situation,

80
00:10:29,178 --> 00:10:36,140
hvor mujtahiden skal tilsidesætte
sin egen opfattelse og ijtihad
til fordel for en anden ijtihad?

81
00:10:37,140 --> 00:10:44,140
Hvis en mujtahid efter at have
foretaget ijtihad om et eller flere
spørgsmål senere fastslår,

82
00:10:44,140 --> 00:10:51,559
at hans beviser var svage,
mens et andet synspunkt og dets
ijtihad bygger på stærkere beviser,

83
00:10:51,559 --> 00:10:57,140
så er den obligatoriske handling
at følge det stærkeste bevisgrundlag.

84
00:10:58,140 --> 00:11:04,600
Man kan ikke sige,
at når en mujtahid først har
foretaget en shari’ah-mæssig ijtihad,

85
00:11:04,600 --> 00:11:09,140
behøver han aldrig senere at ændre
eller genoverveje sin opfattelse.

86
00:11:09,140 --> 00:11:10,140
Nej.

87
00:11:10,140 --> 00:11:18,774
Ligesom hans første ijtihad førte ham til
den overvejende sandsynlige opfattelse,
at en bestemt shari’ah-lov var korrekt,

88
00:11:18,774 --> 00:11:26,928
skal han tilsidesætte sin tidligere
opfattelse, hvis det senere bliver
overvejende sandsynligt for ham,

89
00:11:26,928 --> 00:11:33,757
at den var forkert,
og at en anden opfattelse med et stærkere
bevis er korrekt eller mere korrekt.

90
00:11:33,757 --> 00:11:39,140
Han skal da gå over til den opfattelse,
hvis bevis han har fundet stærkere.

91
00:11:41,140 --> 00:11:49,679
I denne situation kan man sige,
at mujtahiden ikke tilsidesætter sin
opfattelse til fordel for en andens.

92
00:11:49,679 --> 00:11:56,000
Han har derimod ændret sin egen
opfattelse og fået en ny. Han er således
fortsat bundet af sin egen opfattelse.

93
00:11:56,000 --> 00:12:02,862
Det er velkendt i den islamiske
fiqhs historie, at ash-Shafi’i,

94
00:12:02,862 --> 00:12:11,160
må Allah have barmhjertighed med ham,
havde to madhahib: en gammel og en ny.

95
00:12:11,160 --> 00:12:16,860
Hvorfor havde ash-Shafi’i
en gammel og en ny madhhab?

96
00:12:17,520 --> 00:12:21,616
Ash-Shafi’i, må Allah have
barmhjertighed med ham,

97
00:12:21,616 --> 00:12:30,015
brugte sit liv på at genoverveje
sine opfattelser og ijtihader
og søgte altid det stærkeste bevis.

98
00:12:30,015 --> 00:12:36,480
Vi ved, at imam ash-Shafi’i,
må Allah have barmhjertighed med ham,

99
00:12:36,480 --> 00:12:44,520
voksede op i hadith-skolen i Madinah
og var elev af imam Malik ibn Anas,
må Allah have barmhjertighed med ham.

100
00:12:44,520 --> 00:12:53,593
Han tilhørte dermed hadith-skolen, hvis
mest fremtrædende lærde var imam Malik,
må Allah have barmhjertighed med ham,

101
00:12:53,593 --> 00:12:58,180
en af grundlæggerne
af de fire kendte madhahib.

102
00:12:58,180 --> 00:13:05,960
Imam ash-Shafi’i udvidede derefter
sine studier og sin undersøgelse.

103
00:13:05,960 --> 00:13:11,520
Han rejste til Irak,
hvor han lærte ra’y-skolen at kende:

104
00:13:11,520 --> 00:13:17,206
Abu Hanifas, Sufyan al-Thawris
og andre irakiske juristers skole.

105
00:13:17,206 --> 00:13:25,084
Den blev kaldt ra’y-skolen, dvs.
skolen for juridisk ræsonnement.

106
00:13:25,084 --> 00:13:28,520
Maliks madhhab,
må Allah have barmhjertighed med ham,

107
00:13:28,520 --> 00:13:38,520
og lignende madhahib var kendt som
overleveringens skole eller hadith-skolen.

108
00:13:38,520 --> 00:13:48,163
Ash-Shafi’i, må Allah have
barmhjertighed med ham, studerede begge
skoler og drog nytte af dem begge.

109
00:13:48,163 --> 00:13:58,520
Han udviklede sin egen metode
og fulgte derefter hverken imam Maliks
skole eller den irakiske ra’y-skole.

110
00:13:58,520 --> 00:14:07,934
Det er velkendt, at imam ash-Shafi’i,
må Allah have barmhjertighed med ham,
lagde grundlaget for sin nye madhhab.

111
00:14:07,934 --> 00:14:15,361
Han var den første,
der nedskrev disciplinen usul al-fiqh
i sit berømte værk al-Risalah.

112
00:14:15,361 --> 00:14:23,520
Han fremlagde også regler inden
for usul al-fiqh i andre bøger,
især sit berømte fiqh-værk al-Umm.

113
00:14:23,520 --> 00:14:32,520
Det var velkendt,
at da han flyttede til Egypten,
udviklede han en ny retsskole. Hvorfor?

114
00:14:32,520 --> 00:14:41,848
Fordi han gennemgik beviserne på ny og fik
adgang til flere hadither om Sendebuddet –

115
00:14:41,848 --> 00:14:47,666
må Allah velsigne ham og give ham fred.

116
00:14:47,666 --> 00:14:57,456
Denne periode var præget af intensiv
indsamling af hadith, så han opdagede
nye profetiske overleveringer.

117
00:14:57,456 --> 00:15:07,237
Han genvurderede principperne
for juridisk udledning og fastsatte
sin metode i al-Risala.

118
00:15:07,237 --> 00:15:18,520
Dermed skabte han en ny fiqh bygget
på frisk forskning, dybere indsigt
i beviserne og en ny analyse af dem.

119
00:15:18,520 --> 00:15:29,520
Lad mig gøre en kort afstikker for at
tilbagevise en misforståelse, som desværre
længe har været udbredt blandt lærde.

120
00:15:31,520 --> 00:15:40,199
Mange studerende og lærde bruger det, der
skete med imam ash-Shafi’i, må Allah have
barmhjertighed med ham, som bevis for,

121
00:15:40,199 --> 00:15:48,520
at miljøet påvirker juristen: Han havde
én madhhab før sin ankomst til Egypten
og en ny madhhab efter sin ankomst.

122
00:15:48,520 --> 00:15:58,659
De påstår uden bevis eller tøven ved
domfældelse, at Imam ash-Shafi’is fiqh var
præget af miljøet mellem Hijaz og Irak.

123
00:15:58,659 --> 00:16:07,966
Derefter flyttede han til Egypten,
hvor de hævder, at det egyptiske
samfunds miljø påvirkede hans tænkning.

124
00:16:07,966 --> 00:16:14,077
Han udviklede så en fiqh i
overensstemmelse med den nye virkelighed,

125
00:16:14,077 --> 00:16:20,520
det nye miljø og det nye samfund, som
han levede i under sit ophold i Egypten.

126
00:16:20,520 --> 00:16:29,658
Mine kære brødre, denne påstand er uværdig
for fiqh og uværdig for imam ash-Shafi’i,
den store mester inden for fiqh og usul,

127
00:16:29,658 --> 00:16:32,520
må Allah have barmhjertighed med ham.

128
00:16:32,520 --> 00:16:36,181
De store og fremragende jurister,

129
00:16:36,181 --> 00:16:46,409
de sande lærde og mujtahider,
lader ikke virkeligheden påvirke
udledningen af shari’ah-love.

130
00:16:46,409 --> 00:16:57,520
Virkeligheden er ikke en kilde
til lovene og må under ingen
omstændigheder påvirke deres udledning.

131
00:16:57,520 --> 00:17:06,628
Hukm Shar’i er Lovgiverens tale vedrørende
menneskets handlinger: Lovgiverens tale,
Allahs tale, Den Ophøjedes tale.

132
00:17:06,628 --> 00:17:08,412
Fiqh ved dette fuldt ud,

133
00:17:08,412 --> 00:17:17,520
og en mujtahid som ash-Shafi’i ved fuldt
ud, at miljøet hverken har ret til eller
må påvirke udledningen af shari’ah-love.

134
00:17:17,520 --> 00:17:28,520
Islamsk fiqh må ikke påvirkes
af virkelighedens skikke,
traditioner eller tidligere lovsystemer.

135
00:17:28,520 --> 00:17:37,520
Det er fiqh og shari’ah-love,
der skal forme virkeligheden
– ikke den modsatte vej.

136
00:17:37,520 --> 00:17:45,228
Det er rigtigt, at nye spørgsmål
kan opstå i en ny virkelighed
og kræve udledning af shari’ah-love.

137
00:17:45,228 --> 00:17:52,520
Men loven udledes fra dens
shari’ah-beviser, Allahs Bog,
Sunnah og det, som de henviser til,

138
00:17:52,520 --> 00:17:56,496
så den kan anvendes
på virkeligheden og behandle den.

139
00:17:56,496 --> 00:18:00,298
Det er shari’ah-loven,
der behandler virkeligheden;

140
00:18:00,298 --> 00:18:06,520
virkeligheden må ikke påvirke
shari’ah-loven eller mujtahidens ijtihad.

141
00:18:06,520 --> 00:18:11,121
Dette er ikke sandt under
nogen omstændigheder.

142
00:18:11,121 --> 00:18:18,309
Med et nutidigt udtryk skete det –
det skete blot ved et tilfælde – at
ash-Shafi’is nye madhhab opstod i Egypten.

143
00:18:18,309 --> 00:18:27,155
I Egypten genovervejede han spørgsmålene,
ligesom han altid havde genovervejet
sine ijtihader før Egypten.

144
00:18:27,155 --> 00:18:31,204
Han ændrede sine ijtihader efter det,
der blev klart for ham,

145
00:18:31,204 --> 00:18:39,678
og efter nye beviser, som nåede ham,
herunder hadither fra Allahs Sendebud,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

146
00:18:39,678 --> 00:18:47,875
Han genovervejede også den måde,
hvorpå han havde brugt de beviser,
som hans tidligere ijtihader byggede på.

147
00:18:47,875 --> 00:18:50,915
Han nåede derfor frem til nye ijtihader.

148
00:18:50,915 --> 00:18:57,805
Disse nye ijtihader blev Allahs
lov vedrørende ash-Shafi’i,
må Allah have barmhjertighed med ham,

149
00:18:57,805 --> 00:19:01,230
og enhver, der fulgte ham gennem taqlid.

150
00:19:01,230 --> 00:19:08,875
Ingen må sige: »Jeg følger ash-Shafi’i
gennem taqlid, men jeg tager hans gamle
madhhab og ikke hans nye.« Så

151
00:19:08,875 --> 00:19:14,678
længe du har tillid til ash-Shafi’i, tager
du shari’ah-love fra ham som mujtahid,

152
00:19:14,678 --> 00:19:20,806
fordi du ikke selv er kvalificeret til
ijtihad og har lagt din tillid hos ham.

153
00:19:20,806 --> 00:19:28,897
Allahs lov vedrørende ham er
derfor Allahs lov vedrørende dig,
når du følger ham gennem taqlid.

154
00:19:28,897 --> 00:19:33,520
Det handler ikke om personligt begær eller
om at vælge frit mellem to opfattelser.

155
00:19:33,520 --> 00:19:39,915
Spørgsmålet er,
hvad der er den overvejende
sandsynlige korrekte opfattelse.

156
00:19:39,915 --> 00:19:45,717
Efter sin genovervejelse blev det
overvejende sandsynligt for ash-Shafi’i,

157
00:19:45,717 --> 00:19:51,520
at hans nye madhhab var korrekt, og den
blev derfor Allahs lov vedrørende ham.

158
00:19:53,360 --> 00:20:02,314
Den første situation, hvor mujtahiden skal
tilsidesætte sin opfattelse til fordel
for en anden, er altså, når det bliver

159
00:20:02,314 --> 00:20:10,447
klart for ham, at hans opfattelse er svag,
fordi dens bevis er svagt,
og at den anden ijtihads bevis er korrekt.

160
00:20:10,447 --> 00:20:15,520
Han ændrer dermed sin opfattelse
og går fra én opfattelse til en anden.

161
00:20:15,520 --> 00:20:23,647
Den anden situation,
hvor en mujtahid må tilsidesætte sin
opfattelse til fordel for en andens,

162
00:20:23,647 --> 00:20:33,101
er, når han er overbevist om,
at en bestemt mujtahid er
stærkere i ijtihad end ham selv,

163
00:20:33,101 --> 00:20:38,962
og han har større tillid til
dennes ijtihad end til sin egen.

164
00:20:38,962 --> 00:20:45,301
Det er naturligvis ikke en
almindelig eller udbredt situation.

165
00:20:45,301 --> 00:20:55,520
Udgangspunktet er, at mujtahiden
har tillid til sin egen ijtihad;
ellers ville han ikke foretage den.

166
00:20:55,520 --> 00:21:03,839
Men i særlige situationer føler
han inderst inde og bliver
overbevist om, at en bestemt

167
00:21:03,839 --> 00:21:14,962
person er stærkere i ijtihad end ham selv,
og at han har større tillid til denne
mujtahids ijtihad end til sin egen.

168
00:21:14,962 --> 00:21:22,258
I så fald må han tilsidesætte sin egen
ijtihad til fordel for den mujtahid,

169
00:21:22,258 --> 00:21:27,520
som han har tillid til og anser
for stærkere i ijtihad.

170
00:21:27,520 --> 00:21:29,410
Hvad er beviset for dette?

171
00:21:29,410 --> 00:21:36,520
Beviset er en beretning overleveret
af al-Sha‘bi, må Allah have
barmhjertighed med ham. Han sagde:

172
00:21:40,520 --> 00:21:47,520
Al-Sha‘bi berettede:
»Seks af Allahs Sendebuds Sahaba,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

173
00:21:47,520 --> 00:21:51,774
plejede at udstede fatwaer til folk:
Ibn Mas‘ud, Umar ibn al-Khattab,

174
00:21:51,774 --> 00:21:59,585
Ali ibn Abi Talib, Zayd ibn Thabit,
Ubayy ibn Ka‘b og Abu Musa.« Abu
Musa betyder her Abu Musa al-Ash‘ari.

175
00:21:59,585 --> 00:22:01,842
Må Allah være tilfreds med dem alle.

176
00:22:01,842 --> 00:22:06,549
Tre af dem plejede at tilsidesætte
deres opfattelser til fordel
for tre andres opfattelser.

177
00:22:06,549 --> 00:22:08,626
Abdullah – det vil sige
Abdullah ibn Mas’ud –

178
00:22:08,626 --> 00:22:12,428
plejede at tilsidesætte sin opfattelse
til fordel for Umars opfattelse.

179
00:22:12,428 --> 00:22:18,439
Abdullah ibn Mas’ud plejede
at tilsidesætte sin opfattelse til fordel
for Umars opfattelse, Abu Musa plejede

180
00:22:18,439 --> 00:22:25,366
at tilsidesætte sin opfattelse til fordel
for Alis opfattelse, og Zayd plejede at
tilsidesætte sin opfattelse til fordel for

181
00:22:25,366 --> 00:22:28,593
Ubayy ibn Ka’bs opfattelse. [se
al-Shakhsiyyah al-Islamiyyah,

182
00:22:28,593 --> 00:22:29,429
bd. 1, s. 218].

183
00:22:29,429 --> 00:22:35,520
Disse store Sahaba gjorde dette indbyrdes
og for øjnene af de øvrige Sahaba.

184
00:22:35,520 --> 00:22:41,520
Hvis det havde været forbudt, ville de
øvrige Sahaba have fordømt deres handling.

185
00:22:41,520 --> 00:22:51,243
Når deres handling blev accepteret,
viser det, at Sahaba gennem stiltiende
konsensus (ijma‘ sukuti) var enige om,

186
00:22:51,243 --> 00:22:59,520
at en mujtahid må tilsidesætte sin
egen ijtihad til fordel for en anden,
hvis ijtihad han har tillid til.

187
00:22:59,520 --> 00:23:05,951
Dette er altså en situation,
hvor en person må tilsidesætte sin
egen ijtihad til fordel for en andens,

188
00:23:05,951 --> 00:23:10,520
så længe han anser den anden mujtahids
ijtihad for mere pålidelig end sin egen.

189
00:23:10,520 --> 00:23:19,770
I denne situation siger vi:
At overlade sin egen udledning
og følge en andens ijtihad er tilladt –

190
00:23:19,770 --> 00:23:27,271
i modsætning til den første situation,
hvor mujtahiden må opgive sin
egen udledning for en andens,

191
00:23:27,271 --> 00:23:32,820
fordi han har konstateret,
at det alternative bevis er stærkere.

192
00:23:32,820 --> 00:23:39,520
Her gælder det om tilladelse, ikke pligt.
Dette er således den anden situation.

193
00:23:39,520 --> 00:23:42,427
Den tredje situation opstår,

194
00:23:42,427 --> 00:23:50,610
når man ønsker at samle muslimernes
ord om en bestemt opfattelse
af hensyn til deres enhed.

195
00:23:50,610 --> 00:23:58,175
En person kan opleve, at fastholdelse
af hans egen ijtihad kan føre

196
00:23:58,175 --> 00:24:08,520
til splittelse blandt muslimerne
eller forhindre deres enhed, og at
splittelsen eller uenigheden kan undgås,

197
00:24:08,520 --> 00:24:17,076
hvis han tilsidesætter sin opfattelse
eller ijtihad til fordel for en andens.

198
00:24:17,076 --> 00:24:28,814
Han tilsidesætter da sin opfattelse
af hensyn til at samle muslimernes ord om
én opfattelse. Hvad er beviset for dette?

199
00:24:28,814 --> 00:24:36,140
Beviset er det, som Uthman ibn Affan,
må Allah være tilfreds med ham,

200
00:24:36,140 --> 00:24:44,982
gjorde, da han modtog bay’ah for øjnene
af de forsamlede Sahaba og Madinahs
befolkning og med Sahabas godkendelse.

201
00:24:44,982 --> 00:24:52,520
Dette udgjorde en stiltiende
konsensus (ijma‘ sukuti)
blandt Sahaba om spørgsmålet.

202
00:24:52,520 --> 00:24:54,784
Forløbet var følgende.

203
00:24:54,784 --> 00:24:58,477
Da Amir al-Mu’minin Umar ibn al-Khattab,

204
00:24:58,477 --> 00:25:07,520
må Allah være tilfreds med ham,
lå på sit dødsleje, bad Sahaba
ham om at udpege en efterfølger.

205
00:25:07,520 --> 00:25:14,441
Han afviste at gøre det samme som Abu
Bakr, må Allah være tilfreds med ham,

206
00:25:14,441 --> 00:25:25,520
der med den myndighed, Sahaba havde givet
ham, havde valgt Umar ibn al-Khattab
som muslimernes kalif efter sin død.

207
00:25:25,520 --> 00:25:29,972
Sahaba ønskede at gentage
dette med Umar ibn al-Khattab,

208
00:25:29,972 --> 00:25:37,640
må Allah være tilfreds med ham,
efter at han var blevet stukket og lå
for døden nogle dage før sin død.

209
00:25:37,640 --> 00:25:42,360
De sagde: »Vælg for os,
Amir al-Mu’minin. Udpeg en efterfølger.«

210
00:25:43,580 --> 00:25:48,561
Umar ibn al-Khattab,
må Allah være tilfreds med ham,
afviste at vælge én person.

211
00:25:48,561 --> 00:25:55,280
I stedet begrænsede han nomineringen
til de seks tilbageværende mænd,
som var blevet lovet Paradiset.

212
00:25:55,280 --> 00:26:02,660
Da han døde, samledes fem mænd;
en af dem, Talha, var fraværende på rejse.

213
00:26:06,660 --> 00:26:14,059
Abd al-Rahman ibn Awf – må
Allah være tilfreds med ham
– trådte ud af kandidaturet

214
00:26:14,059 --> 00:26:25,389
efter at have sikret de øvrige kandidaters
samtykke til at underkaste sig hans valg
og acceptere, hvem han måtte vælge.

215
00:26:25,389 --> 00:26:34,060
Han fjernede sig helt
fra konkurrencen og fik deres løfte
om at følge den person, han valgte.

216
00:26:35,400 --> 00:26:41,367
Abd al-Rahman spurgte først de andre
kandidater til råds og rådførte sig
derefter med Medinas indbyggere.

217
00:26:41,367 --> 00:26:45,049
Alle opfattelser samlede
sig om kun to navne:

218
00:26:45,049 --> 00:26:50,000
Ali ibn Abi Talib og Uthman ibn Affan
– må Allah være tilfreds med dem begge.

219
00:26:50,000 --> 00:26:59,040
Efter at have fuldført sine bestræbelser
på rådslagning samlede han de muslimske
borgere af Medina i moskeen.

220
00:27:02,040 --> 00:27:07,920
Derpå kaldte han Ali ibn Abi Talib,
må Allah være tilfreds med ham,
tog hans hånd og sagde:

221
00:27:07,920 --> 00:27:17,780
»O Ali, vil du give mig løfte om at handle
efter Allahs Bog, Allahs Sendebuds Sunnah,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

222
00:27:17,780 --> 00:27:22,280
og de to shaykhers praksis, dvs.
Abu Bakrs og Umars praksis?«

223
00:27:24,280 --> 00:27:30,897
Ali ibn Abi Talib afviste at binde
sig til eller forpligte sig
på Abu Bakrs og Umars praksis,

224
00:27:30,897 --> 00:27:35,408
må Allah være tilfreds med dem begge.

225
00:27:35,408 --> 00:27:43,356
Han sagde: »Jeg vil dømme efter
Allahs Bog og Hans Sendebuds
Sunnah og udøve min egen ijtihad.

226
00:27:43,356 --> 00:27:46,200
Jeg vil udøve ijtihad i de spørgsmål,

227
00:27:46,200 --> 00:27:55,120
hvor Abu Bakr og Umar udøvede ijtihad,
men jeg forpligter mig ikke
på Abu Bakrs og Umars opfattelse.«

228
00:27:56,000 --> 00:27:59,824
Abd al-Rahman forlod Ali
og vendte sig mod Uthman.

229
00:27:59,824 --> 00:28:04,560
Abd al-Rahman opfattede dette som et
middel til at forene muslimernes holdning.

230
00:28:05,560 --> 00:28:10,400
Da Ali afslog, vendte Abd al-Rahman
sig mod Uthman og spurgte ham:

231
00:28:10,400 --> 00:28:17,720
»Vil du give mig løfte om at handle
efter Allahs Bog, Allahs Sendebuds Sunnah
og de to shaykhers praksis?« Han svarede:

232
00:28:17,720 --> 00:28:23,200
»Det lover jeg.« Abd al-Rahman ibn
Awf gav derpå Uthman troskabsløftet.

233
00:28:23,200 --> 00:28:30,145
Sahaba samledes og gav Uthman
troskabsløftet, og Ali, må Allah være
tilfreds med ham, banede sig vej gennem

234
00:28:30,145 --> 00:28:34,568
rækkerne og gav også Uthman
troskabsløftet. [se al-Shakhsiyyah

235
00:28:34,568 --> 00:28:36,440
al-Islamiyyah, bd. 1, s. 222–223].

236
00:28:37,520 --> 00:28:47,840
Dette er et bevis fra Sahabas konsensus
for, at en mujtahid må tilsidesætte sin
egen ijtihad til fordel for en andens.

237
00:28:49,760 --> 00:28:54,560
Denne situation opstod, fordi man ønskede
at samle muslimerne om én opfattelse,

238
00:28:54,560 --> 00:29:00,760
især i spørgsmålet om bay’ah
til kalifatet og om at samle
muslimernes rækker om én opfattelse.

239
00:29:01,600 --> 00:29:05,514
Her blev både Alis og Uthmans
standpunkter godkendt.

240
00:29:05,514 --> 00:29:13,800
Det betyder, at en person må fastholde sin
egen ijtihad og undlade at tilsidesætte
den til fordel for en andens,

241
00:29:13,800 --> 00:29:19,838
og at han i denne situation
også må tilsidesætte sin ijtihad
til fordel for en andens.

242
00:29:19,838 --> 00:29:23,040
Det var således tilladt,
ikke obligatorisk.

243
00:29:24,320 --> 00:29:31,461
Den tredje situation er denne:
En mujtahid må opgive sin egen udledning
til fordel for en anden mujtahids ijtihad,

244
00:29:31,461 --> 00:29:35,640
såfremt hensigten er at samle
muslimerne om én enkelt opfattelse.

245
00:29:36,240 --> 00:29:40,880
Der er én sidste situation
tilbage. Hvad er den?

246
00:29:42,320 --> 00:29:52,880
Den opstår, når muslimernes kalif, lederen
af den islamiske stat, vedtager én bestemt
ijtihad blandt de mulige ijtihader.

247
00:29:52,880 --> 00:30:01,497
Vi ved, at den islamiske stat i spørgsmål,
hvor der ikke findes
en absolut shari’ah-lov,

248
00:30:01,497 --> 00:30:08,080
må vedtage én dhanni shari’ah-lov
og gøre den bindende for borgerne.

249
00:30:08,080 --> 00:30:19,200
Dette er nødvendigt for, at relationerne
mellem mennesker kan fungere korrekt,
og for at forhindre indbyrdes konflikter.

250
00:30:20,560 --> 00:30:28,240
Det er hverken passende eller nødvendigt,
at staten eller kaliffen
vedtager en ijtihad om,

251
00:30:28,240 --> 00:30:38,800
hvordan bønnen udføres, fastens love,
lovene om at omdanne noget til faste,
hajjens love og så videre.

252
00:30:40,160 --> 00:30:47,280
Den islamiske stat bør generelt
ikke vedtage en ijtihad og gøre
den bindende for folk inden for ‘ibadat.

253
00:30:47,280 --> 00:30:50,000
Der findes dog undtagelser,

254
00:30:50,000 --> 00:30:59,760
når spørgsmålet vedrører menneskers
relationer, statens styre eller samlingen
af muslimerne om én opfattelse.

255
00:31:00,480 --> 00:31:06,080
Der er shari’ah-love, hvor den islamiske
stat ikke har brug for at vedtage
en bestemt mening gennem ijtihad.

256
00:31:06,320 --> 00:31:09,280
Der findes imidlertid også områder,

257
00:31:09,280 --> 00:31:15,760
der vedrører folks relationer,
det shari’ah-mæssige styresystem i den
islamiske stat, dens økonomiske system,

258
00:31:15,760 --> 00:31:22,400
udenrigspolitikken, straffelove,
samt sociale og familiemæssige
forhold – for eksempel.

259
00:31:24,160 --> 00:31:28,000
Under Abu Bakrs tid,
må Allah være tilfreds med ham,

260
00:31:28,000 --> 00:31:35,040
havde han ijtihader, hvis efterlevelse
han gjorde bindende for staten,
muslimerne, borgerne og dommerne.

261
00:31:36,400 --> 00:31:39,520
Abu Bakr, må Allah være tilfreds med ham,

262
00:31:39,520 --> 00:31:49,760
mente eksempelvis, at tre
skilsmisseerklæringer i samme møde ikke
talte som tre skilsmisser, men som én.

263
00:31:49,760 --> 00:31:55,683
Hvis en mand i samme møde sagde
til sin hustru: »Du er skilt,
du er skilt, du er skilt, du er skilt«,

264
00:31:55,683 --> 00:32:03,200
mente Abu Bakr,
må Allah være tilfreds med ham,
at dette ikke var tre skilsmisser, men én.

265
00:32:03,200 --> 00:32:06,486
Manden kunne derfor
tage sin hustru tilbage,

266
00:32:06,486 --> 00:32:14,260
føre hende tilbage til sig
eller gifte sig med hende igen
efter ventetiden – efter ventetiden.

267
00:32:14,260 --> 00:32:18,860
Umar ibn al-Khattab, må Allah være
tilfreds med ham, havde en anden ijtihad.

268
00:32:18,860 --> 00:32:24,080
Han mente, at tre skilsmisseerklæringer
i samme møde talte som tre.

269
00:32:24,080 --> 00:32:27,560
Hvis en mand i samme møde sagde
til sin hustru: »Du er skilt,

270
00:32:27,560 --> 00:32:33,122
du er skilt, du er skilt, du er skilt«,
var dette en uigenkaldelig skilsmisse
med fuldstændig adskillelse.

271
00:32:33,122 --> 00:32:40,636
Han kunne derefter hverken tage sin hustru
tilbage eller gifte sig med hende igen,
hverken før eller efter ventetiden,

272
00:32:40,636 --> 00:32:47,000
medmindre hun giftede sig med en anden
mand, og denne mand skilte sig
fra hende eller døde, og så videre.

273
00:32:47,000 --> 00:32:53,414
Abu Bakr fastholdt sin ijtihad
og gjorde den bindende for muslimerne.

274
00:32:53,414 --> 00:33:00,200
Dommerne under Abu Bakr dømte
derfor efter denne opfattelse.

275
00:33:00,200 --> 00:33:02,813
Under Umar, må Allah
være tilfreds med ham,

276
00:33:02,813 --> 00:33:10,000
fastholdt Umar sin egen ijtihad og gjorde
den bindende for dommerne og folket.

277
00:33:11,440 --> 00:33:18,888
Dette er et spørgsmål, hvor det ikke blot
er tilladt, men i visse tilfælde endda
nødvendigt af hensyn til at iværksætte

278
00:33:18,888 --> 00:33:24,340
folks anliggender,
at kaliffen vedtager en bestemt
shari’ah-lov og binder folk til den.

279
00:33:24,340 --> 00:33:30,891
De lærde har maksimer om dette:
»Imamens opfattelse ophæver uenigheden.«
Der findes også en anden maksime:

280
00:33:30,891 --> 00:33:37,580
»Imamens opfattelse er gældende udadtil
og indadtil.« Og der findes en maksime:
»Imamen kan indføre blandt lovene det,

281
00:33:37,580 --> 00:33:43,300
som han indfører blandt domsafgørelserne«;
»han kan indføre blandt
domsafgørelserne det,

282
00:33:43,300 --> 00:33:53,540
som han indfører blandt spørgsmålene.«
Staten må nødvendigvis vedtage
shari’ah-love i mange anliggender.

283
00:33:53,540 --> 00:33:58,123
Hvad siger shari’ah-loven for
eksempel om jordbrugsjord?

284
00:33:58,123 --> 00:34:07,180
Juristerne var uenige: Er det tilladt at
udleje landbrugsjord, således at en mand
kan leje sin dyrkede jord ud til en anden?

285
00:34:07,180 --> 00:34:09,940
De var uenige.

286
00:34:09,940 --> 00:34:18,320
Nogle – heriblandt al-Shafi’i – sagde: Ja,
det er tilladt at udleje jordbrugsjord;
den der ejer landbrugsjord må leje den ud.

287
00:34:18,320 --> 00:34:24,240
Andre – heriblandt hanafitterne – sagde:
Nej, det er ikke tilladt
at udleje jordbrugsjord.

288
00:34:24,240 --> 00:34:31,760
Dette er en shari’ah-lov og dette
er en anden shari’ah-lov;
én af dem er den korrekte.

289
00:34:31,760 --> 00:34:38,369
I alle omstændigheder må den islamiske
stat, så længe den står for at organisere

290
00:34:38,369 --> 00:34:47,080
undersåtternes anliggender og opretholde
sunde og rette relationer imellem dem,
vedtage shari’ah-love.

291
00:34:47,080 --> 00:34:55,072
Hvis den islamiske stat — hvis
shari’ah-love vedtages af dens leder
og kalif — fastslår, at jordbrugsland

292
00:34:55,072 --> 00:35:03,160
ikke må lejes, er det forbudt for folk
at udleje sådant land, selv om
deres egen opfattelse adskiller sig.

293
00:35:03,160 --> 00:35:11,920
Hvis kaliffen, imamen og lederen
af den islamiske stat, vedtager en bestemt
ijtihad blandt de mulige ijtihader,

294
00:35:11,920 --> 00:35:21,531
skal alle, herunder mujtahiderne,
ophøre med at handle efter deres egne
opfattelser og i stedet følge det,

295
00:35:21,531 --> 00:35:25,480
som Amir al-Mu’minin
og den islamiske stat har vedtaget.

296
00:35:25,480 --> 00:35:32,186
Her er tilsidesættelsen
obligatorisk og ikke blot tilladt.

297
00:35:32,186 --> 00:35:37,800
Den er omfattet af pligten
til at adlyde den legitime myndighed.

298
00:35:37,800 --> 00:35:39,634
﴿ يَـٰٓأَيُّهَا ٱلَّذِينَ
ءَامَنُوٓا۟ أَطِيعُوا۟ ٱللَّهَ

299
00:35:39,634 --> 00:35:41,539
وَأَطِيعُوا۟ ٱلرَّسُولَ
وَأُو۟لِى ٱلْأَمْرِ مِنكُمْ ﴾

300
00:35:41,539 --> 00:35:43,868
»I, som tror! Adlyd
Allah, adlyd Sendebudet

301
00:35:43,868 --> 00:35:46,126
og dem blandt jer, som
har myndighed.« [4:59]

302
00:35:46,126 --> 00:35:48,454
At følge det, som kaliffen har adopteret,

303
00:35:48,454 --> 00:35:53,468
falder således ind under Hans,
den Ophøjedes, befaling om at adlyde den,
der har myndighed, dvs.

304
00:35:53,468 --> 00:35:55,580
lederen af den islamiske stat.

305
00:35:57,040 --> 00:36:00,172
Her skal det imidlertid bemærkes,

306
00:36:00,172 --> 00:36:11,115
at mujtahidens tilsidesættelse ikke
betyder, at han opgiver sin opfattelse
eller ophører med at fremføre den.

307
00:36:11,115 --> 00:36:14,040
Han ophører kun med at handle efter den.

308
00:36:16,040 --> 00:36:24,820
Antag, at ash-Shafi’i siger – og det er
faktisk hans opfattelse – at udlejning
af landbrugsjord er tilladt.

309
00:36:24,820 --> 00:36:31,040
Efter hans opfattelse og ijtihad
må landbrugsjord udlejes.

310
00:36:31,040 --> 00:36:34,040
Hvis kaliffen derefter vedtager,

311
00:36:34,040 --> 00:36:41,248
at den ikke må udlejes,
må ash-Shafi’i ikke udleje sin jord,
hvis han ejer landbrugsjord.

312
00:36:41,248 --> 00:36:51,040
Han skal følge statens og kaliffens
vedtagelse. I praksis må han ikke handle
imod det, som staten har vedtaget.

313
00:36:51,040 --> 00:36:59,068
Men det forpligter ham
ikke til at fortælle folk,
at kaliffens opfattelse er den korrekte.

314
00:36:59,068 --> 00:37:08,521
Det forhindrer ham heller ikke
i at undervise i lærde forsamlinger
eller skrive i sine bøger og artikler,

315
00:37:08,521 --> 00:37:15,040
at den korrekte opfattelse er,
at udlejning af landbrugsjord er tilladt.

316
00:37:16,040 --> 00:37:19,755
At tilsidesætte ijtihad betyder her
at ophøre med at handle efter den.

317
00:37:19,755 --> 00:37:23,727
Det betyder ikke at opgive sin opfattelse
eller ophøre med at fremføre den.

318
00:37:23,727 --> 00:37:27,506
Han må altid opfordre staten
til at vedtage hans opfattelse og forsøge

319
00:37:27,506 --> 00:37:34,040
at overbevise den om at tilsidesætte sin
opfattelse til fordel for hans, fordi han
mener, at hans egen opfattelse er korrekt.

320
00:37:34,040 --> 00:37:42,972
Han fastholder sin opfattelse i ord,
undervisning og skrift, men i praksis
følger han det, som staten har vedtaget.

321
00:37:42,972 --> 00:37:51,040
Han opfordrer også folk
til i deres handlinger og dispositioner
at følge det, som staten har vedtaget.

322
00:37:51,040 --> 00:37:52,656
Han må ikke sige til folk:

323
00:37:52,656 --> 00:37:59,037
»Kaliffens opfattelse er forkert,
og jeg opfordrer jer til at følge
hans opfattelse.« Han siger: »Ja,

324
00:37:59,037 --> 00:38:06,711
den opfattelse, som staten har vedtaget,
er forkert og rummer sandsynlighed, men
I skal… forkert, men kan være korrekt –

325
00:38:06,711 --> 00:38:12,932
undskyld.« Han siger: »Den opfattelse,
som kaliffen har vedtaget,
er forkert, men kan være korrekt.

326
00:38:12,932 --> 00:38:20,040
Men I skal alle, selv hvis I følger
mig gennem taqlid, i praksis følge det,
som den islamiske stat har vedtaget.«

327
00:38:20,040 --> 00:38:22,208
Dette er altså de fire situationer,

328
00:38:22,208 --> 00:38:28,040
hvor shari’ah tillader,
at en mujtahid tilsidesætter sin egen
ijtihad til fordel for en andens.

329
00:38:28,040 --> 00:38:31,863
Vi beder Allah, Den Ophøjede, om
at skænke os en islamisk stat,

330
00:38:31,863 --> 00:38:37,247
som ophæver uenigheden,
vedtager shari’ah-love
i de lovgivningsmæssige spørgsmål,

331
00:38:37,247 --> 00:38:44,892
der regulerer menneskers relationer,
og befrier os fra underkastelse under
taghuts styre og de menneskeskabte love,

332
00:38:44,892 --> 00:38:49,340
som har gjort livet vanskeligt
for mennesker og ført dem til forfald.

333
00:38:49,340 --> 00:38:54,811
Vi beder Allah, Den Ophøjede,
om snart at skænke os den og hjælpe
os med at etablere den.

334
00:38:54,811 --> 00:38:58,220
Han er sandelig Den Althørende,
Som besvarer bønner.

335
00:38:58,220 --> 00:39:07,320
Jeg går nu videre til de spørgsmål, der
kan være kommet under halaqaen. I Allahs
navn, Den Nådige, Den Barmhjertige.

336
00:39:07,320 --> 00:39:12,852
Bror Abu Ghazi al-Zayn:
Må Allahs fred, barmhjertighed
og velsignelser være med jer.

337
00:39:12,852 --> 00:39:19,780
Og med jer være Allahs fred,
barmhjertighed og velsignelser. Må Allah
velsigne jer og belønne jer med godt.

338
00:39:19,780 --> 00:39:27,419
Spørgsmål: Hvad er shari’ah-loven
for en muslim i spørgsmål, hvor lærde og
mujtahider er uenige, eksempelvis loven om

339
00:39:27,419 --> 00:39:34,840
rygning, om at lade skægget vokse, om at
lytte til musik og lignende shari’ah-love,
som mujtahiderne er uenige om?

340
00:39:34,840 --> 00:39:37,520
Må Allah velsigne jer
og belønne jer med godt.

341
00:39:37,520 --> 00:39:41,705
Min kære bror, i spørgsmål,
hvor mujtahiderne er uenige,

342
00:39:41,705 --> 00:39:48,420
og uanset eksemplerne i dette spørgsmål,
findes der mange andre eksempler.

343
00:39:48,420 --> 00:39:57,250
En muslim må følge enhver mujtahid gennem
taqlid, hvis han har tillid til ham.

344
00:39:57,250 --> 00:40:01,103
Hvis han følger denne opfattelse,
har han opfyldt sin pligt,

345
00:40:01,103 --> 00:40:07,610
og hvis han følger den anden opfattelse,
har han også opfyldt sin pligt.

346
00:40:07,610 --> 00:40:12,160
Det vil sige, at han tager
shari’ah-loven fra en af mujtahiderne.

347
00:40:12,160 --> 00:40:22,640
Emnet taqlid er under alle omstændigheder
emnet for næste halaqa, hvor vi vil
gå i dybden med det, hvis Allah vil.

348
00:40:22,640 --> 00:40:27,656
Hajar Bilhajj Hassan spørger:
Må Allahs fred være med jer.

349
00:40:27,656 --> 00:40:32,960
Og med jer være Allahs fred,
barmhjertighed og velsignelser.
Må Allah belønne jer med godt.

350
00:40:32,960 --> 00:40:34,702
Mit spørgsmål er: Hvad er loven om,

351
00:40:34,702 --> 00:40:40,960
at jeg følger og vedtager shari’ah-mæssige
ijtihader fra nogle muslimske lærde
i detaljerne af visse fiqh-spørgsmål?

352
00:40:40,960 --> 00:40:45,013
Det ser ud til at være det samme
spørgsmål: visse fiqh-spørgsmål som bøn,

353
00:40:45,013 --> 00:40:49,415
faste og shari’ah-påklædning, mens denne
lærde… Ah, nej, spørgsmålet er et andet.

354
00:40:49,415 --> 00:40:53,677
Denne lærde hykler over for herskerne,
påbyder ikke det rette og forbyder

355
00:40:53,677 --> 00:41:00,036
ikke det forkastelige i politiske
spørgsmål og går undertiden så langt
som til at benægte loven om kalifatet.

356
00:41:00,036 --> 00:41:03,320
Må en muslim vedtage
hans opfattelser i andre spørgsmål?

357
00:41:03,320 --> 00:41:12,739
Først, mine kære brødre, lad os
skelne mellem en mufti og en mujtahid.
En mufti er ikke nødvendigvis en mujtahid.

358
00:41:12,739 --> 00:41:17,476
Enhver mujtahid er mufti,
men ikke enhver mufti er mujtahid.

359
00:41:17,476 --> 00:41:23,790
Hvis en mufti ikke har evnen til at udøve
ijtihad, har han ikke ret til at sige –

360
00:41:23,790 --> 00:41:33,160
en mufti, der ikke er kvalificeret
til ijtihad, har ikke ret til at sige:
»Jeg har modsagt alle mujtahiderne, dannet

361
00:41:33,160 --> 00:41:43,140
mig en ny opfattelse og giver jer nu
en ny fatwa i overensstemmelse med tidens
nye udviklinger« eller lignende sludder.

362
00:41:43,140 --> 00:41:48,591
Derfor må en mufti – uanset om han
hører til sultanens lærde eller ej –

363
00:41:48,591 --> 00:41:55,331
kun udstede fatwaer baseret
på de absolutte shari’ah-love,
som han allerede kender,

364
00:41:55,331 --> 00:42:03,260
eller på ijtihaden fra anerkendte
mujtahider, der er vidnet
for deres evne til at udføre ijtihad.

365
00:42:03,260 --> 00:42:13,026
Hvis han derimod hævder at udøve
ijtihad – og nogle hævder endda
at have visse kvalifikationer til det –

366
00:42:13,026 --> 00:42:16,960
men tilsidesætter
shari’ah-love fra religionen,

367
00:42:16,960 --> 00:42:28,800
som når nogle af disse muftier
tillader rentebaserede lån, bliver
deres fatwaer afvist og rammer dem selv.

368
00:42:28,800 --> 00:42:31,970
Allah vil stille dem til ansvar
og straffe dem hårdt for det.

369
00:42:31,970 --> 00:42:33,639
﴿ فَوَيْلٌ لِّلَّذِينَ يَكْتُبُونَ
ٱلْكِتَـٰبَ بِأَيْدِيهِمْ

370
00:42:33,639 --> 00:42:35,306
ثُمَّ يَقُولُونَ هَـٰذَا مِنْ
عِندِ ٱللَّهِ لِيَشْتَرُوا۟

371
00:42:35,306 --> 00:42:36,726
بِهِۦ ثَمَنًا قَلِيلًا ۖ
فَوَيْلٌ لَّهُم مِّمَّا

372
00:42:36,726 --> 00:42:38,331
كَتَبَتْ أَيْدِيهِمْ وَوَيْلٌ
لَّهُم مِّمَّا يَكْسِبُونَ ﴾

373
00:42:38,331 --> 00:42:42,700
»Ve dem, der skriver Skriften
med deres egne hænder og derefter siger:
›Dette er fra Allah‹,

374
00:42:42,700 --> 00:42:45,633
for at opnå en ringe pris for den.
Ve dem for det, deres hænder

375
00:42:45,633 --> 00:42:47,719
har skrevet, og ve dem for
det, de tjener.« [2:79]

376
00:42:47,719 --> 00:42:53,523
Den, der udsteder fatwaer til herskerne
om rentebaserede lån under betegnelser
som investeringscertifikater,

377
00:42:53,523 --> 00:42:58,234
opsparingsbeviser,
opsparingspapirer og lignende,
er ikke undskyldt for disse fatwaer.

378
00:42:58,234 --> 00:43:02,180
Ingen er heller undskyldt for at følge
ham gennem taqlid i disse spørgsmål.

379
00:43:02,180 --> 00:43:06,383
Hvis han tilhører sultanens
lærde, er han slet ikke troværdig.

380
00:43:06,383 --> 00:43:11,411
Selv hvis man siger:
»Hvad ved den muqallid?«,
er det nok at sige til muqalliden:

381
00:43:11,411 --> 00:43:18,004
Du fulgte en muftis opfattelse
for den sultan, som dømmer efter
andet end det, Allah har åbenbaret.

382
00:43:18,004 --> 00:43:19,900
Derfor er du ikke undskyldt.

383
00:43:19,900 --> 00:43:28,513
Dette er den, der udstedte en fatwa om,
at rentebaserede lån er tilladte,
om at slutte fred med en jødisk enhed,

384
00:43:28,513 --> 00:43:36,538
om at hjælpe de vantro med at bekæmpe
muslimerne i Afghanistan og Irak,
om at kvinder og piger må tage

385
00:43:36,538 --> 00:43:46,227
deres shari’ah-påklædning af for at komme
ind på europæiske skoler, og om at dømme
efter andet end det, Allah har åbenbaret,

386
00:43:46,227 --> 00:43:54,480
under påskud af en gradvis anvendelse
af shari’ah-lovene og en blanding
af shari’ah-lovene med kufrs love.

387
00:43:54,480 --> 00:44:02,180
Hverken den, der udsteder disse fatwaer,
eller den, der følger dem,
kan på nogen måde undskyldes.

388
00:44:02,180 --> 00:44:09,138
Fordi det ikke er en sag for ijtihad,
har de absolutte beviser
fastslået absolutte shari’ah-love,

389
00:44:09,138 --> 00:44:13,220
som ingen under nogen omstændigheder
må krænke eller modarbejde.

390
00:44:13,220 --> 00:44:21,529
Min kære bror Wael al-Sultan spørger:
Når en mujtahid skal ændre sin gamle
opfattelse til en ny, gælder dette

391
00:44:21,529 --> 00:44:30,500
da også muqalliden, eller må muqalliden
følge en af de to opfattelser, eftersom
de begge stammer fra samme mujtahid?

392
00:44:30,500 --> 00:44:36,838
Jeg tror, at min bror
Wael sendte sit spørgsmål,
før jeg nåede at forklare dette punkt.

393
00:44:36,838 --> 00:44:43,020
Under mit oplæg nævnte jeg,
at hvis en person følger ash-Shafi’i
gennem taqlid og bliver klar over,

394
00:44:43,020 --> 00:44:52,913
at ash-Shafi’i har ændret sin ijtihad,
skal han ændre sin taqlid fra ash-Shafi’is
tidligere opfattelse til hans senere.

395
00:44:52,913 --> 00:44:57,782
Han fulgte ash-Shafi’is opfattelse
på grund af sin tillid til ham.

396
00:44:57,782 --> 00:45:04,764
På grundlag af denne tillid skal
han derfor følge ash-Shafi’i i det,
som ash-Shafi’i gik over til,

397
00:45:04,764 --> 00:45:12,480
fordi ændringen byggede på,
at han fandt et stærkere bevis, og ikke
på frit valg eller personligt begær.

398
00:45:12,480 --> 00:45:17,336
Ja, mujtahiden skal… muqalliden skal,
hvis han følger en bestemt
mujtahid gennem taqlid,

399
00:45:17,336 --> 00:45:23,540
gå over til denne mujtahids nye ijtihad,
når han bliver klar over, at mujtahiden
er gået over til en anden ijtihad.

400
00:45:23,540 --> 00:45:32,630
Søster Aisha Zatari.
Må Allahs fred, barmhjertighed
og velsignelser være med jer.

401
00:45:32,630 --> 00:45:36,100
Og med jer være Allahs fred,
barmhjertighed og velsignelser.

402
00:45:36,100 --> 00:45:42,533
Er Hizb ut-Tahrirs metode
til at etablere kalifatet
en opfattelse baseret på ijtihad,

403
00:45:42,533 --> 00:45:45,160
eller er den en absolut shari’ah-lov?

404
00:45:45,160 --> 00:45:50,746
Min kære søster, metoden til at etablere
kalifatet er ikke én shari’ah-lov.

405
00:45:50,746 --> 00:46:00,093
Den er en proces fra den første dannelse
af partiblokken til etableringen
af den islamiske stat – vi beder Allah,

406
00:46:00,093 --> 00:46:01,918
Den Ophøjede, om at fremskynde den.

407
00:46:01,918 --> 00:46:06,666
Den består af en række shari’ah-love
med både pligter og forbud.

408
00:46:06,666 --> 00:46:10,390
Pligterne omfatter
dannelsen af partiblokken,

409
00:46:10,390 --> 00:46:16,535
den åbne forkyndelse af da’wahen, den
intellektuelle kamp og den politiske kamp.

410
00:46:16,535 --> 00:46:24,460
Forbuddene omfatter, at den vantro ikke
må deltage i styret efter andet end det,
Allah har åbenbaret,

411
00:46:24,460 --> 00:46:29,755
at man ikke må føje sig, og at man ikke
må svigte sandhedens ord, og så videre.

412
00:46:29,755 --> 00:46:35,900
Denne samling af shari’ah-love
udgør metoden til at etablere
den islamiske stat.

413
00:46:35,900 --> 00:46:43,180
Man kan ikke sige, at alle disse love er
absolutte, og man kan heller ikke sige,
at de alle er dhanni.

414
00:46:43,180 --> 00:46:52,436
Nogle er absolutte, eksempelvis pligten
til at bære da’wahen, forbuddet mod
at dømme efter andet end det, Allah

415
00:46:52,436 --> 00:47:02,000
har åbenbaret, og forbuddet mod at tage
en hersker, der dømmer efter andet end
det, Allah har åbenbaret, og så videre.

416
00:47:02,000 --> 00:47:06,150
Andre spørgsmål kan beskrives
som baseret på ijtihad.

417
00:47:06,150 --> 00:47:09,640
Det er ikke korrekt at sige –
det er ikke korrekt at sige –

418
00:47:09,640 --> 00:47:16,060
at hele metoden er absolut,
og det er heller ikke korrekt at sige,
at hele metoden er dhanni.

419
00:47:16,060 --> 00:47:24,316
Det, der udledes fra absolutte beviser,
er absolut, og det,
der udledes fra dhanni beviser, er dhanni.

420
00:47:24,316 --> 00:47:29,480
Derfor er uenighed tilladt i spørgsmål,
som er genstand for ijtihad.

421
00:47:29,480 --> 00:47:43,520
Bror Abdullah Khamis spørger:
Kan alle muslimer være
mujtahider under kalifatets stat?

422
00:47:43,520 --> 00:47:54,120
Eller vil de kun være muqallider?
Det er naturligvis utænkeligt,
at alle muslimer kan være mujtahider.

423
00:47:54,120 --> 00:48:03,120
Vi ved, at mennesker har forskellige
evner. Nogle er i stand til at udøve
ijtihad, mens andre ikke er det.

424
00:48:03,120 --> 00:48:09,120
Selv blandt Sahaba var der nogle,
som spurgte andre Sahaba om fatwaer.

425
00:48:09,120 --> 00:48:13,305
Vi nævnte seks; for lidt siden
citerede vi en beretning fra al-Sha‘bi,

426
00:48:13,305 --> 00:48:21,052
må Allah være tilfreds med ham:
»Seks af Allahs Sendebuds Sahaba, må Allah
velsigne ham og give ham fred, plejede

427
00:48:21,052 --> 00:48:29,220
at udstede fatwaer til folk.« Selv under
Sahaba var der således nogle, som bad
om fatwaer, og andre, som udstedte dem.

428
00:48:29,220 --> 00:48:36,220
Et andet spørgsmål fra min bror
Wael al-Sultan. Imamens opfattelse
er gældende udadtil og indadtil.

429
00:48:36,220 --> 00:48:43,195
På hvilke områder af fiqh
gælder denne regel?
Omfatter den ‘ibadat eller kun mu‘amalat?

430
00:48:43,195 --> 00:48:50,320
Hvis imamen vedtager en lov
inden for ‘ibadat, gælder det da
enhver lov eller kun visse love?

431
00:48:50,320 --> 00:48:55,320
Jeg har tidligere talt om dette emne og
vil nu genoptage nogle af dets detaljer.

432
00:48:55,320 --> 00:48:59,492
Først, mine kære brødre,
skal vi være opmærksomme på,

433
00:48:59,492 --> 00:49:09,029
at inddelingen af shari’ah-love i kapitler
ikke er en inddeling fastlagt af shari’ah,
men en terminologisk inddeling.

434
00:49:09,029 --> 00:49:14,038
Den er naturligvis tilladt,
men shari’ah har ikke indført den.

435
00:49:14,038 --> 00:49:21,446
Shari’ah inddelte ikke lovene;
den inddelte ikke shari’ah-lovene
i ‘ibadat, mu‘amalat og moral.

436
00:49:21,446 --> 00:49:25,420
Denne inddeling blev
udarbejdet af juristerne.

437
00:49:25,420 --> 00:49:33,579
Juristerne udarbejdede denne inddeling
for at gøre det lettere at klassificere
fiqh-lovene og slå dem op.

438
00:49:33,579 --> 00:49:36,420
Der følger derfor ingen
shari’ah-mæssige hensyn,

439
00:49:36,420 --> 00:49:44,520
ingen shari’ah-mæssige inddelinger,
ingen usul-love og ingen
usul-regler af denne terminologi.

440
00:49:44,520 --> 00:49:53,159
Man siger derfor ikke, at der findes
særlige usul-regler for ‘ibadat
og andre særlige regler for mu‘amalat.

441
00:49:53,159 --> 00:50:01,912
Efter at have undersøgt shari’ah-lovene
og lovene om ‘ibadat kan man derimod
som en overvejende hovedregel sige,

442
00:50:01,912 --> 00:50:10,665
at det er blevet klart,
at lovene om ‘ibadat ikke begrundes,
fordi vi har fundet dem uden begrundelse.

443
00:50:10,665 --> 00:50:13,620
Men dette er ikke en shari’ah-regel.

444
00:50:13,620 --> 00:50:22,281
Der findes intet shari’ah-bevis,
som fastlægger, hvad der klassificeres
som ‘ibadat, og hvad der ikke gør.

445
00:50:22,281 --> 00:50:24,390
Lad mig give et eksempel.

446
00:50:24,390 --> 00:50:34,435
Zakat klassificeres terminologisk som
‘ibadat, men er den ikke samtidig en af
det islamiske økonomiske systems love,

447
00:50:34,435 --> 00:50:35,676
dvs.

448
00:50:35,676 --> 00:50:42,720
en del af mu‘amalat?
Zakat er en relation mellem mennesker,
mellem det ene menneske og det andet.

449
00:50:42,720 --> 00:50:45,536
Nogle betaler, og andre modtager.

450
00:50:45,536 --> 00:50:54,193
En muslim kan give sin zakat til en
fattig, en gældsat, jihad for Allahs sag
eller dem, hvis hjerter skal forsones.

451
00:50:54,193 --> 00:51:04,310
Han kan selv bruge og udbetale den,
eller han kan give den til staten,
som derefter beslutter og udbetaler den.

452
00:51:04,310 --> 00:51:11,820
Klassificeringen afhænger derfor ikke af,
hvad der er ‘ibadat,
og hvad der ikke er ‘ibadat.

453
00:51:11,820 --> 00:51:22,164
Målestokken for, hvad staten skal
vedtage love om, og hvad den ikke
behøver at vedtage love om, afhænger af,

454
00:51:22,164 --> 00:51:32,507
hvilke relationer mellem mennesker i den
islamiske stat og det islamiske liv der
kan fungere korrekt uden en vedtagelse,

455
00:51:32,507 --> 00:51:36,920
og hvilke der kun kan fungere
korrekt med en vedtagelse.

456
00:51:36,920 --> 00:51:45,559
Det, der kan overlades til folk
uden at skabe problemer i samfundet,
hvis kaliffen ikke vedtager en lov om det,

457
00:51:45,559 --> 00:51:48,123
overlades til dem.

458
00:51:48,123 --> 00:51:59,109
Kaliffen og den islamiske stat har ingen
grund til at pålægge muslimerne en bestemt
madhhab i bønnen, fasten eller lignende.

459
00:51:59,109 --> 00:52:05,144
Men kaliffen må fastsætte en bestemt
lov om zakat og dens detaljer.

460
00:52:05,144 --> 00:52:08,020
Ser I ikke, at Umar ibn al-Khattab,

461
00:52:08,020 --> 00:52:14,945
må Allah være tilfreds med ham,
suspenderede andelen til dem,
hvis hjerter skulle forsones?

462
00:52:14,945 --> 00:52:22,488
Det skyldtes ikke, at Umar ibn al-Khattab
gennem ijtihad havde fastslået,

463
00:52:22,488 --> 00:52:28,844
at denne kategori ikke fandtes
eller ikke var blandt zakats modtagere.

464
00:52:28,844 --> 00:52:39,120
Han fandt derimod, at de personer,
som fik denne andel på Profetens tid,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

465
00:52:39,120 --> 00:52:46,834
dengang passede på beskrivelsen,
mens beskrivelsen ikke længere
passede på dem i hans egen tid.

466
00:52:46,834 --> 00:52:56,421
Derfor suspenderede han andelen.
Kaliffen kan afgøre, hvem der tilhører
denne kategori, og hvem der ikke gør.

467
00:52:56,421 --> 00:53:02,454
Han kan også afgøre, om kategorien
skal modtage zakat i et bestemt år.

468
00:53:02,454 --> 00:53:11,179
Han kan fordele zakat blandt
dens otte kategorier af modtagere
eller give til nogle og ikke andre.

469
00:53:11,179 --> 00:53:16,673
Zakat behøver ikke at blive
fordelt til alle otte kategorier.

470
00:53:16,673 --> 00:53:23,460
Kaliffen vælger det, der er mest
hensigtsmæssigt og påkrævet i situationen.

471
00:53:25,560 --> 00:53:32,521
Når muslimernes relationer
og varetagelsen af deres anliggender
kun kan fungere korrekt,

472
00:53:32,521 --> 00:53:40,260
hvis kaliffen vedtager en lov,
skal han gøre det, uanset om spørgsmålet
hører under ‘ibadat eller mu‘amalat.

473
00:53:41,580 --> 00:53:44,340
Fasten er eksempelvis en del af ‘ibadat.

474
00:53:44,340 --> 00:53:53,100
Det passer sig ikke for den islamiske
ummah at være uenig om fastens
begyndelse og afslutning.

475
00:53:55,620 --> 00:54:08,334
Uanset hvor uenige de lærde er, og selv
om den tidligere uenighed om forskellige
eller fælles måneopgange var berettiget,

476
00:54:08,334 --> 00:54:14,376
var alle jurister – trods deres
uenighed om måneopgangene –

477
00:54:14,376 --> 00:54:26,460
enige om, at hvis kaliffen vedtager
én dag for fastemånedens begyndelse og
afslutning, skal alle muslimer følge den.

478
00:54:27,740 --> 00:54:33,640
Én gruppe muslimer skal derfor
ikke faste på én dag og en anden
gruppe på en anden dag.

479
00:54:33,640 --> 00:54:36,760
Dette hører under kaliffens beføjelser.

480
00:54:38,320 --> 00:54:43,980
Hvis kaliffen siger: »Jeg har
besluttet at ensrette adhan-tiderne«,

481
00:54:43,980 --> 00:54:50,080
ved vi, at juristerne eksempelvis
var uenige om tidspunktet for asr:

482
00:54:50,080 --> 00:54:59,179
Begynder det, når en genstands skygge
svarer til dens højde uden middagsskyggen,
eller med middagsskyggen?

483
00:54:59,179 --> 00:55:04,000
Juristerne var uenige om
asr-tidspunktet på denne måde.

484
00:55:04,240 --> 00:55:10,815
Staten kan vurdere,
at hver moské ikke bør give adhan
på et andet tidspunkt end de øvrige.

485
00:55:10,815 --> 00:55:19,660
Den siger derfor: »I skal alle give
adhan til asr-bønnen på dette bestemte
tidspunkt«, og alle følger det.

486
00:55:19,660 --> 00:55:27,307
Dette vedrører det offentlige liv
og relationerne mellem mennesker.

487
00:55:27,307 --> 00:55:34,196
Hvor relationerne kun kan fungere korrekt,
hvis kaliffen vedtager en lov,
skal han vedtage den.

488
00:55:34,196 --> 00:55:42,271
Under denne halaqa gav jeg eksemplet
med landbrugsjord. Må landbrugsjord
udlejes, eller må den ikke udlejes?

489
00:55:42,271 --> 00:55:50,810
Dette er økonomiske og finansielle
relationer, hvor mennesker kan blive
nødt til at møde for en dommer.

490
00:55:50,810 --> 00:55:57,420
Hvis de er uenige,
dømmer dommeren efter den shari’ah-lov,
som Amir al-Mu’minin har vedtaget.

491
00:55:57,420 --> 00:56:00,713
Jeg gav også eksemplet med
skilsmisse: det, Abu Bakr vedtog,

492
00:56:00,713 --> 00:56:04,418
det, Umar vedtog, og de mange spørgsmål,
hvor kalifferne var uenige.

493
00:56:04,418 --> 00:56:09,220
Det, som hver af dem vedtog,
er for omfattende til,
at vi kan opregne det nu i denne halaqa.

494
00:56:09,220 --> 00:56:13,356
Dette er de spørgsmål, vi har
modtaget indtil nu, mine kære brødre.

495
00:56:13,356 --> 00:56:16,479
Vi beder Allah, Den Ophøjede,
om at gavne os med det,

496
00:56:16,479 --> 00:56:22,488
Han har lært os, øge os i viden
og gøre vores viden og handlinger
oprigtige for Hans Ædle Ansigt.

497
00:56:22,488 --> 00:56:30,059
O Allah, vi beder Dig om belønning og løn
og om at gøre det, vi fremlægger og vil
fremlægge, oprigtigt for Hans Ædle Ansigt.

498
00:56:30,059 --> 00:56:36,538
Jeg sender fred og velsignelser
over Allahs Sendebud, hans familie,
hans Sahaba og dem, der følger ham.

499
00:56:36,538 --> 00:56:40,440
Må Allahs fred, barmhjertighed
og velsignelser være med jer.
