1
00:00:00,000 --> 00:00:05,644
Fred være med jer og Allahs nåde
og velsignelser. I Allahs navn.

2
00:00:05,644 --> 00:00:07,988
Lovprisningen tilkommer Allah,

3
00:00:07,988 --> 00:00:17,708
og må Allah velsigne og give fred
til Allahs Sendebud, hans familie,
hans Sahabi og dem, der følger ham.

4
00:00:17,708 --> 00:00:24,680
Kære brødre, velkommen til denne nye
episode af jeres program Halaqa Online.

5
00:00:24,680 --> 00:00:30,767
I dette program forklarer vi
grundlæggende emner i den islamiske

6
00:00:30,767 --> 00:00:41,060
kultur med udgangspunkt i bogen Islams
system af Sheikh Taqi al-Din an-Nabhani,
må Allah være barmhjertig med ham.

7
00:00:41,060 --> 00:00:52,680
I de foregående halaqaat talte vi om
at bruge Allahs Sendebuds Sunnah, må Allah
velsigne ham og give ham fred, som bevis.

8
00:00:52,680 --> 00:01:00,465
I den forrige halaqa talte vi
specifikt om de absolutte beviser for,

9
00:01:00,465 --> 00:01:11,660
at Profetens Sunnah, må Allah velsigne ham
og give ham fred, er en lovgivningskilde
ligesom Allahs Bog, Qur’anen.

10
00:01:11,660 --> 00:01:16,399
Vi skelnede tydeligt
mellem Bogen og Sunnah.

11
00:01:16,399 --> 00:01:24,920
Bogen, altså Qur’anen, er åbenbaring
fra Allah i både ord og betydning.

12
00:01:24,920 --> 00:01:31,918
Sunnah adskiller sig fra Qur’anen ved,
at dens ord ikke er åbenbaring fra Allah,

13
00:01:31,918 --> 00:01:38,006
mens dens betydninger og
indhold er åbenbaring fra Allah.

14
00:01:38,006 --> 00:01:45,658
Profeten, må Allah velsigne ham og give
ham fred, udtrykte dem gennem sine ord,

15
00:01:45,658 --> 00:01:57,013
sine handlinger eller sine stiltiende
godkendelser, altså sin tavshed
over for handlinger eller udsagn.

16
00:01:57,013 --> 00:02:09,934
De absolutte beviser viser imidlertid, at
Profetens Sunnah er et bevis for Shari’ahs
love på præcis samme måde som Qur’anen,

17
00:02:09,934 --> 00:02:15,040
selv om Sunnahs ord ikke
er åbenbaring fra Allah.

18
00:02:15,040 --> 00:02:27,800
I dag vil vi behandle en del af dette emne
for at besvare nogle indvendinger, som
bliver rejst vidt og bredt i vores tid.

19
00:02:27,800 --> 00:02:36,874
De lærde har gennem flere hundrede år
besvaret dem klart, absolut og afgørende.

20
00:02:36,874 --> 00:02:42,842
I tidligere århundreder var
dette ikke et spørgsmål.

21
00:02:42,842 --> 00:02:54,640
Gennem Islams tidsaldre var der ingen,
der betvivlede, at Sunnah er
en lovgivningskilde efter Allahs Bog.

22
00:02:54,640 --> 00:03:03,425
I vores tid er dette spørgsmål
blevet rejst som følge
af Islams fjenders handlinger.

23
00:03:03,425 --> 00:03:10,772
Mange, som sår tvivl om
den islamiske Shari’ah, har arbejdet
på at udbrede denne indvending.

24
00:03:10,772 --> 00:03:19,174
Efter deres opfattelse skal den føre til,
at Profetens Sunnah
udelukkes fra lovgivningen:

25
00:03:19,174 --> 00:03:28,920
Sunnah skal ikke være en lovgivningskilde,
og man skal udelukkende bruge
Qur’anen som lovgivningskilde.

26
00:03:28,920 --> 00:03:37,800
I ved, hvad det betyder kun at bruge
Allahs Bog inden for lovgivningen.

27
00:03:37,800 --> 00:03:41,998
Det betyder, at man fjerner en meget
stor del af den islamiske Shari’ah.

28
00:03:41,998 --> 00:03:50,437
Det egentlige mål for denne sag er
altså selve den islamiske Shari’ah.

29
00:03:50,437 --> 00:04:00,880
I vores tid foregår der et enormt
bedrag for at undergrave den islamiske
Shari’ah i muslimernes øjne.

30
00:04:00,880 --> 00:04:11,028
Der er blevet valgt flere veje til dette
formål. En af dem er påstanden om, at
Qur’anen er den eneste lovgivningskilde.

31
00:04:11,028 --> 00:04:18,560
Qur’anen begrænser sig som
regel til generelle principper
og overordnede Shari’ah-love,

32
00:04:18,560 --> 00:04:22,540
mens Sunnah forklarer,
uddyber og udvider dem.

33
00:04:22,540 --> 00:04:32,080
Hvis man fjerner Sunnah som
lovgivningskilde, fjerner man derfor
størstedelen af den islamiske Shari’ah.

34
00:04:32,080 --> 00:04:40,040
Det er naturligvis et af Islams
fjenders mål: at få muslimerne
til at vende sig mod menneskeskabte love,

35
00:04:40,040 --> 00:04:45,640
især de vestlige love,
der dominerer verden i dag.

36
00:04:45,640 --> 00:04:51,760
I den forrige halaqa beviste vi med
absolutte beviser, at Profetens Sunnah,

37
00:04:51,760 --> 00:05:00,400
må Allah velsigne ham og give ham fred,
er åbenbaring fra Allah, Den Almægtige,
og dermed en af Islams lovgivningskilder.

38
00:05:00,400 --> 00:05:06,600
Det, vi vil besvare i dag,
er en indvending, de har fremsat
for at forkaste Profetens Sunnah:

39
00:05:06,600 --> 00:05:14,311
Sunnah er ikke nået til os gennem
en absolut overleveringsvej,
sådan som Qur’anen er.

40
00:05:14,311 --> 00:05:19,406
Når Sunnah ikke er nået til os
gennem en absolut vej som Qur’anen,

41
00:05:19,406 --> 00:05:25,677
der er overleveret gennem tawatur, mener
de derfor, at man ikke kan bygge på den.

42
00:05:25,677 --> 00:05:28,800
De siger: Selv hvis I beviser,

43
00:05:28,800 --> 00:05:36,900
at Profetens ord, handlinger og stiltiende
godkendelser, må Allah velsigne ham
og give ham fred, er åbenbaring fra Allah,

44
00:05:36,900 --> 00:05:45,300
Den Almægtige, hvordan beviser I så,
at de hadith, vi har i dag og som
er overleveret fra Allahs Sendebud,

45
00:05:45,300 --> 00:05:52,520
faktisk med rette kan tilskrives Profeten,
når de ikke er nået til os gennem tawatur?

46
00:05:52,520 --> 00:06:00,092
Det er dette, vi ønsker at besvare i dag,
og det er påstanden om at afvise Sunnah
gennem kritik af dens overlevering;

47
00:06:00,092 --> 00:06:04,000
det vil sige måden,
hvorpå den er blevet overleveret til os.

48
00:06:04,000 --> 00:06:08,566
De siger: Hvis en religiøs tekst ikke
er overleveret via en absolut vej,

49
00:06:08,566 --> 00:06:14,813
som er tawatur, må den ikke følges;
da det ikke er tilladt at tage
religionen ud fra sandsynlighed,

50
00:06:14,813 --> 00:06:20,260
men hele religionen skal nødvendigvis
være modtaget gennem absolut bekræftelse.

51
00:06:20,260 --> 00:06:29,442
Vi siger, og med Allahs hjælp: For det
første forudsætter den person, der udtaler
dette, at han allerede har accepteret,

52
00:06:29,442 --> 00:06:37,213
at Profetens (saw) ord om lovgivning,
hans handlinger og hans godkendelser
er et shari’ah-bevis.

53
00:06:37,213 --> 00:06:47,008
Men efter at have accepteret, at Profetens
(saw) ord, handlinger og godkendelser
er åbenbaring fra Allah den Højeste,

54
00:06:47,008 --> 00:06:49,169
går han videre til et andet punkt:

55
00:06:49,169 --> 00:06:55,942
Vi har ikke hørt det direkte
fra Profeten (saw), og det er ikke
overleveret til os via tawatur,

56
00:06:55,942 --> 00:07:05,240
som er vejen for absolut bekræftelse;
derfor findes der ingen mulighed
for at tage disse shari’ah-love fra ham.

57
00:07:05,240 --> 00:07:10,977
En gruppe blandt dem er
de såkaldte koranister,
som begrænser sig til Qur’anen.

58
00:07:10,977 --> 00:07:18,598
En anden og mindre gruppe accepterer,
at den lovgivning, Profeten,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

59
00:07:18,598 --> 00:07:25,680
bringer, er åbenbaring fra Allah,
men de accepterer den kun,
hvis den er nået til os gennem tawatur.

60
00:07:25,680 --> 00:07:32,592
Her siger vi: Hvis vi accepterer,
at Profetens ord,
handlinger og stiltiende godkendelser,

61
00:07:32,592 --> 00:07:43,457
må Allah velsigne ham og give ham fred, er
åbenbaring fra Allah, Den Almægtige, går
vi videre til følgende spørgsmål: Er disse

62
00:07:43,457 --> 00:07:53,280
ord, handlinger og stiltiende godkendelser
blevet overleveret til os gennem
tawatur eller gennem en autentisk vej?

63
00:07:53,280 --> 00:08:03,231
Er den vej, som Profetens Sunnah er blevet
overleveret gennem, anerkendt af Shari’ah,
så man kan bygge på den,

64
00:08:03,231 --> 00:08:06,720
udlede Shari’ah-love
fra den og tage lovgivning fra den?

65
00:08:06,720 --> 00:08:09,529
Vi siger for det første:
Det er ikke korrekt,

66
00:08:09,529 --> 00:08:16,600
at hele den profetiske Sunnah blev
overleveret gennem khabar al-ahad,
som er en tvivlsom overleveringsvej.

67
00:08:16,600 --> 00:08:21,900
Noget af Sunnah blev overleveret til os
gennem tawatur, ligesom Qur’anen.

68
00:08:21,900 --> 00:08:25,016
Vi har givet eksempler
på dette i tidligere halaqaat,

69
00:08:25,016 --> 00:08:28,867
såsom Profetens ord,
må Allah velsigne ham og give ham fred:
«مَنْ كَذَبَ عَلَيَّ مُتَعَمِّدًا

70
00:08:28,867 --> 00:08:31,275
فَلْيَتَبَوَّأْ مَقْعَدَهُ مِنَ
النَّارِ» [البخاري، 6197] »Den,

71
00:08:31,275 --> 00:08:34,966
der med vilje lyver om mig,
skal indtage sin plads i Ilden.«

72
00:08:34,966 --> 00:08:39,620
Denne hadith er
overleveret gennem tawatur,
og der er ingen uenighed om dens tawatur.

73
00:08:39,620 --> 00:08:46,720
Ikke to hadithlærde med kendskab
til overlevering af beretninger
har eksempelvis været uenige om,

74
00:08:46,720 --> 00:08:49,169
at denne hadith er mutawatir.

75
00:08:49,169 --> 00:08:52,780
Den er tværtimod en af de mest
kendte mutawatir-hadith.

76
00:08:52,780 --> 00:08:59,840
Selvfølgelig er det vigtigere end det,
at shari’ah-love er overleveret
til os gennem praktisk tawatur,

77
00:08:59,840 --> 00:09:07,920
som de fem bønner, der ikke er
nævnt i Allahs Bog; kun befalingen
om bønnen optræder i Allahs Bog.

78
00:09:07,920 --> 00:09:12,300
Antallet af disse pålagte fard-bønner
er ikke nævnt i Allahs Bog,

79
00:09:12,300 --> 00:09:15,352
men det er Sunnah,
der har præciseret dem som de fem bønner.

80
00:09:15,352 --> 00:09:21,232
Disse er overleveret til os
gennem praktisk tawatur,
hvor ingen fornuftig person

81
00:09:21,232 --> 00:09:28,596
kan tvivle på den absolutte bekræftelse
af deres overlevering fra Profetens tid,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

82
00:09:28,596 --> 00:09:37,580
til i dag; da tusinder af mennesker bad
bag Profeten, må Allah velsigne ham og
give ham fred, og de overleverede bønnen –

83
00:09:37,580 --> 00:09:45,188
disse fem bønner – til tusinder, derefter
til titusinder og hundredetusinder,
og siden til millioner.

84
00:09:45,188 --> 00:09:52,240
De er således overleveret gennem
en enorm og omfattende praktisk
tawatur fra Profetens tid,

85
00:09:52,240 --> 00:09:55,133
må Allah velsigne ham
og give ham fred, til i dag.

86
00:09:55,133 --> 00:09:57,814
Ligesom de fem bønner er overleveret,

87
00:09:57,814 --> 00:10:05,424
er antallet af rak‘at i disse bønner
og bevægelserne i disse bønner også
overleveret til os gennem tawatur.

88
00:10:05,424 --> 00:10:10,700
Så noget fra Sunnah er overleveret
til os gennem tawatur, ligesom Qur’anen.

89
00:10:10,700 --> 00:10:18,980
Ja, størstedelen af Sunnah er
ikke overleveret gennem tawatur,
men er overleveret via khabar al-ahad.

90
00:10:18,980 --> 00:10:21,867
Her er det nødvendigt
med en kort forklaring til dem,

91
00:10:21,867 --> 00:10:27,805
der i fortiden ikke har hørt
om forklaringen af emnerne
tawatur og khabar al-ahad.

92
00:10:27,805 --> 00:10:32,946
Jeg siger det kort: Hvad er forskellen
mellem tawatur og khabar al-ahad?

93
00:10:32,946 --> 00:10:41,100
Mellem den beretning, der er overleveret
gennem tawatur, og den beretning,
der er overleveret via khabar al-ahad?

94
00:10:41,100 --> 00:10:46,520
Lad os først gøre opmærksom
på et vigtigt forhold ved beretningen:

95
00:10:46,520 --> 00:10:50,650
Sunnah blev generelt nedskrevet
i Tabi‘ al-Tabi‘ins generation.

96
00:10:50,650 --> 00:10:58,075
Sunnah blev overleveret fra Profeten,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

97
00:10:58,075 --> 00:11:01,840
gennem de tre generationer,
de tre århundreder.

98
00:11:01,840 --> 00:11:04,274
Tabi‘ al-Tabi‘in
overleverede den fra Tabi‘in,

99
00:11:04,274 --> 00:11:13,072
som overleverede den fra Sahabi,
som overleverede den fra Allahs Sendebud,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

100
00:11:13,072 --> 00:11:18,558
Profetens Sunnah blev altså nedskrevet
i Tabi‘ al-Tabi‘ins generation.

101
00:11:18,558 --> 00:11:24,517
De hadithlærde,
som nedskrev hadith—al-Bukhari,
Muslim, Ibn Majah, al-Nasa’i, Abu

102
00:11:24,517 --> 00:11:33,597
Dawuds Sunan og så videre samt Imam Ahmads
Musnad—overleverede fra Tabi‘ al-Tabi‘in,
som igen overleverede fra Tabi‘in.

103
00:11:33,597 --> 00:11:40,631
En af dem kunne også overlevere
direkte fra en Tabi‘i,
som overleverede fra en Sahabi,

104
00:11:40,631 --> 00:11:46,083
som overleverede fra Allahs Sendebud,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

105
00:11:46,083 --> 00:11:51,380
Hvordan blev hadith så overleveret
gennem disse tre generationer?

106
00:11:51,380 --> 00:11:55,101
Hvis hadith’en er overleveret
af en gruppe Tabi‘ al-Tabi‘in,

107
00:11:55,101 --> 00:12:01,260
fra en gruppe Tabi‘in,
fra en gruppe Sahaba af Allahs Sendebud,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

108
00:12:01,260 --> 00:12:06,740
fra Profeten (må Allah
velsigne ham og give ham fred);
så er denne vej tawatur-vejen.

109
00:12:06,740 --> 00:12:12,620
Det er naturligvis en betingelse,
at den gruppe, som overleverede denne
hadith, er så stor, at man kan udelukke,

110
00:12:12,620 --> 00:12:14,436
at de har aftalt en løgn.

111
00:12:14,436 --> 00:12:17,216
Det er et emne,
som vi ikke vil gå i detaljer med nu.

112
00:12:17,216 --> 00:12:21,660
En gruppe fra Tabi‘ al-Tabi‘ins
generation, hvor man kan udelukke,

113
00:12:21,660 --> 00:12:28,660
at de har aftalt en løgn, overleverer
den samme hadith fra en gruppe af Tabi‘in,
hvor man ligeledes kan udelukke dette.

114
00:12:28,660 --> 00:12:33,464
De overleverer den fra en gruppe
af Sahabi, hvis individuelle
forhold ikke undersøges på forhånd,

115
00:12:33,464 --> 00:12:40,020
fordi alle Sahabi er retskafne,
og de overleverer den fra Allahs Sendebud,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

116
00:12:40,020 --> 00:12:49,456
Denne hadith er overleveret gennem
tawatur. Fornuften fastslår med sikkerhed,
at denne overleveringsvej er autentisk.

117
00:12:49,456 --> 00:12:58,420
Den hadith, der er overleveret gennem den,
er altså absolut i bekræftelsen, og der
er slet ingen plads til tvivl om den.

118
00:12:58,420 --> 00:13:06,553
Dette gælder kun en mindre del af de
hadith, der er overleveret fra Profeten,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

119
00:13:06,553 --> 00:13:10,751
Den langt større del af Profetens
hadith er khabar al-ahad.

120
00:13:10,751 --> 00:13:15,298
Det vil sige, at én eller nogle få
fra Tabi‘ al-Tabi‘ins generation

121
00:13:15,298 --> 00:13:23,660
overleverede fra én eller nogle få fra
Tabi‘ins generation, som overleverede fra
én eller nogle få fra Sahabis generation,

122
00:13:23,660 --> 00:13:29,640
som overleverede fra Allahs Sendebud,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

123
00:13:29,640 --> 00:13:37,320
Om en hadith accepteres,
afhænger her af, hvor stor tillid man
kan have til denne overleveringskæde.

124
00:13:37,320 --> 00:13:41,680
En khabar al-ahad gør nemlig
ikke fornuften absolut
sikker på dens autenticitet.

125
00:13:41,680 --> 00:13:46,179
Efter at man har undersøgt
overleveringskæden og fastslået,

126
00:13:46,179 --> 00:13:51,320
at den er sammenhængende
og består af retskafne
og præcise overleverere, som ved,

127
00:13:51,320 --> 00:13:58,838
hvad de overleverer, kan den overvejende
sandsynlige opfattelse imidlertid være,
at beretningen er autentisk.

128
00:13:58,838 --> 00:14:04,840
Deres retskaffenhed
og deres præcision i overleveringen
af hadith skal være fastslået.

129
00:14:04,840 --> 00:14:13,269
En khabar al-ahad, som med overvejende
sandsynlighed er autentisk, er
overleveret gennem en sammenhængende kæde,

130
00:14:13,269 --> 00:14:21,760
hvor en retskaffen og præcis overlever har
overleveret fra en retskaffen og præcis
overlever helt frem til Allahs Sendebud,

131
00:14:21,760 --> 00:14:25,375
må Allah velsigne ham og give ham fred.

132
00:14:25,375 --> 00:14:32,639
Det er desuden en betingelse,
at hadithen ikke er shadh og ikke
indeholder en skjult mangel, en ‘illa.

133
00:14:32,639 --> 00:14:36,500
Nogle kalder den mu‘allal og andre ma‘lul.
Det er en khabar al-ahad.

134
00:14:36,500 --> 00:14:45,462
Når en khabar al-ahad opfylder disse
betingelser i sin kæde, sine overleverere
og sin tekst, er den overvejende

135
00:14:45,462 --> 00:14:53,892
sandsynlige opfattelse, at den er sand:
sandsynligheden for sandhed vejer
tungere end sandsynligheden for fejl.

136
00:14:53,892 --> 00:15:01,694
Det er det, der betegnes som
khabar al-ahad. Denne vej bygger
på den overvejende sandsynlige opfattelse.

137
00:15:01,694 --> 00:15:08,499
Gennem den modtager vi
hadith fra Allahs Sendebud,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

138
00:15:08,499 --> 00:15:15,020
Vi anser beretningerne i dem for sande
og handler efter de Shari’ah-love,

139
00:15:15,020 --> 00:15:18,100
de indeholder, selv om de ikke
når graden af sikkerhed.

140
00:15:18,100 --> 00:15:22,600
Netop på dette punkt fremsætter de,
der vil forkaste størstedelen
af Profetens Sunnah,

141
00:15:22,600 --> 00:15:29,732
følgende indvending: Hvordan kan I tage
jeres religion fra enkeltpersoner,
der kan have ret eller tage fejl,

142
00:15:29,732 --> 00:15:33,940
selv om den overvejende
sandsynlige opfattelse er,
at deres overlevering er korrekt?

143
00:15:33,940 --> 00:15:38,982
Bør religionen ikke overleveres gennem
en absolut vej? Dette er religion.

144
00:15:38,982 --> 00:15:43,400
Den formidler beretninger om verdenernes
Herre samt love og beretninger,

145
00:15:43,400 --> 00:15:49,140
der er kommet fra Allah,
Den Ophøjede, gennem Hans Profet,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

146
00:15:49,140 --> 00:15:55,120
Hvordan kan I betro jeres religion
til en person fra Tabi‘ al-Tabi‘in,
som overleverede fra en Tabi‘i,

147
00:15:55,120 --> 00:16:00,149
der igen overleverede
fra en Sahabi fra Allahs Sendebud,
må Allah velsigne ham og give ham fred?

148
00:16:00,149 --> 00:16:02,940
Er de ikke mennesker,
der kan have ret eller tage fejl?

149
00:16:02,940 --> 00:16:08,060
Når denne vej rummer mulighed for fejl,
hvordan kan I så tage
jeres religion fra den?

150
00:16:08,060 --> 00:16:15,880
Vi siger: Dette er blot en påstand,
og her må vi sige til dem:

151
00:16:15,880 --> 00:16:23,960
Islam skelner mellem
metoden til at tilegne sig
de grundlæggende ’aqida-spørgsmål,

152
00:16:23,960 --> 00:16:32,160
altså iman, og metoden til at tilegne
sig Shari’ahs love og andre beretninger,
der ikke når graden af ’aqida eller iman.

153
00:16:32,160 --> 00:16:36,640
I religionens grundlag,
i ’aqida-spørgsmål—iman på Allah,

154
00:16:36,640 --> 00:16:45,850
Hans engle, Hans bøger, Hans sendebud,
Den Sidste Dag og qadar—må
beviserne ikke være tvivlsomme.

155
00:16:45,850 --> 00:16:53,520
De skal være absolutte. Vi har
tidligere fremlagt beviserne for dette,
eksempelvis Hans ord, Den Ophøjede:

156
00:16:53,520 --> 00:16:55,350
﴿ قُلْ هَاتُوا۟ بُرْهَـٰنَكُمْ
إِن كُنتُمْ صَـٰدِقِينَ ﴾

157
00:16:55,350 --> 00:16:58,325
»Sig: Fremlæg jeres bevis,
hvis I taler sandt.« [2:111]

158
00:16:58,325 --> 00:17:00,689
Og tilsvarende Hans ord, Den Ophøjede:

159
00:17:00,689 --> 00:17:02,520
﴿ قُلْ هَلْ عِندَكُم مِّنْ
عِلْمٍ فَتُخْرِجُوهُ لَنَآ ﴾

160
00:17:02,520 --> 00:17:05,723
»Sig: Har I nogen viden, som I
kan fremlægge for os?« [6:148]

161
00:17:05,723 --> 00:17:10,757
De lærde er enige om,
at ordet viden betyder absolut
viden og ikke tvivlsom viden.

162
00:17:10,757 --> 00:17:11,804
﴿ فَأْتُونَا بِسُلْطَـٰنٍ مُّبِينٍ ﴾

163
00:17:11,804 --> 00:17:13,398
»Så bring os et klart bevis.« [14:10]

164
00:17:13,398 --> 00:17:16,248
Det betyder ligeledes absolut
viden, et absolut bevis.

165
00:17:16,248 --> 00:17:20,478
Dette er inden for religionens grundlag;
det vil sige i verdensanskuelsen (’aqida).

166
00:17:20,478 --> 00:17:23,747
Verdensanskuelsen skal nødvendigvis
være bygget på beviser,

167
00:17:23,747 --> 00:17:28,714
der er absolutte i bekræftelsen,
eller være hentet fra beviser,
der er absolutte i bekræftelsen.

168
00:17:28,714 --> 00:17:31,669
Der er ingen tvivl om dette,
og der er ingen uenighed herom.

169
00:17:31,669 --> 00:17:35,045
Det er ikke korrekt, at iman
på Allah den Ophøjede, på Hans engle,

170
00:17:35,045 --> 00:17:43,270
Hans sendebud, Hans bøger eller på
Dommedag og så videre kan være baseret
på den overvejende sandsynlige opfattelse.

171
00:17:43,270 --> 00:17:46,492
Denne iman skal være
en absolut anerkendelse.

172
00:17:46,492 --> 00:17:52,429
For at det skal være
en absolut anerkendelse,
må beviset for den være et absolut bevis.

173
00:17:52,429 --> 00:17:54,040
Herfra defineres iman,

174
00:17:54,040 --> 00:18:02,520
det vil sige overbevisningen, som en
absolut anerkendelse, der stemmer overens
med virkeligheden og baseres på et bevis.

175
00:18:02,520 --> 00:18:09,538
Shari’ah-beviserne viser imidlertid ikke,
at beviset for Shari’ah-love
skal være absolut.

176
00:18:09,538 --> 00:18:19,152
De viser derimod, at man skal handle efter
de overleverede beretninger fra Allahs
Sendebud, må Allah velsigne ham og give

177
00:18:19,152 --> 00:18:27,900
ham fred, selv når deres autenticitet
bygger på den overvejende sandsynlige
opfattelse og ikke på sikkerhed.

178
00:18:27,900 --> 00:18:36,710
Før jeg fremlægger disse beviser, vil jeg
afvise indvendingen fra dem, der siger,

179
00:18:36,710 --> 00:18:40,600
at en Shari’ah-lov kun kan
tages gennem en sikker vej.

180
00:18:40,600 --> 00:18:49,840
Jeg siger: Deres argument falder
til jorden gennem deres egen
argumentation og det, de selv bygger på.

181
00:18:49,840 --> 00:18:54,327
Hvor? Begrænser de sig
ikke til Qur’anen? Jo,
de begrænser sig til Qur’anen. Hvorfor?

182
00:18:54,327 --> 00:18:56,881
Fordi de siger,
at Qur’anen er et absolut bevis:

183
00:18:56,881 --> 00:19:01,796
Den er overleveret til os gennem tawatur,
og hele dens tekst er derfor
absolut i bekræftelsen.

184
00:19:01,796 --> 00:19:05,440
Ja, det er korrekt.
Hele Qur’anen er absolut i bekræftelsen.

185
00:19:05,440 --> 00:19:17,440
Men indeholder Qur’anen ikke ayat,
der er tvetydige i betydningen, så en ayah
kan rumme én, to eller flere betydninger?

186
00:19:17,440 --> 00:19:22,904
Her forsøger en mujtahid at vægte
den ene betydning højere end den anden,

187
00:19:22,904 --> 00:19:27,212
og undertiden må han vælge
mellem tre betydninger.

188
00:19:27,212 --> 00:19:33,255
En ayah kan altså rumme én,
to eller nogle gange tre betydninger.

189
00:19:33,255 --> 00:19:44,478
Mujtahiden forsøger at vægte én betydning
højere end en anden ved at gøre sit
yderste i undersøgelsen af disse ayat.

190
00:19:44,478 --> 00:19:53,147
Undertiden kan han kun gøre
det ved også at undersøge de hadith,
der er overleveret om det samme emne,

191
00:19:53,147 --> 00:19:56,480
og sådan forholder det sig ofte.

192
00:19:56,480 --> 00:20:03,640
Gør I det ikke pligtigt
at handle efter disse ayat,
som er tvetydige i betydningen?

193
00:20:03,640 --> 00:20:12,515
Hvis I svarer nej, betyder det,
at I har opgivet at handle
efter en del af Qur’anen.

194
00:20:12,515 --> 00:20:19,860
Et betydeligt antal ayat i Allahs Bog
er nemlig tvetydige i betydningen.

195
00:20:19,860 --> 00:20:23,520
For eksempel Hans ord, Den Ophøjede:

196
00:20:23,520 --> 00:20:24,734
﴿ وَٱلْمُطَلَّقَـٰتُ يَتَرَبَّصْنَ

197
00:20:24,734 --> 00:20:26,036
بِأَنفُسِهِنَّ ثَلَـٰثَةَ قُرُوٓءٍ ﴾

198
00:20:26,036 --> 00:20:30,026
»Fraskilte kvinder skal afvente
tre quru’-perioder.« [2:228]

199
00:20:30,026 --> 00:20:37,800
De sprogkyndige og dermed de lærde inden
for tafsir og fiqh er uenige, fordi ordet
quru’ kan have en af to betydninger.

200
00:20:37,800 --> 00:20:44,860
Quru’ kan betyde menstruation,
og det kan betyde renhedsperioden
mellem menstruationerne.

201
00:20:44,860 --> 00:20:47,260
Derfor blev de retslærde uenige.

202
00:20:47,260 --> 00:20:52,480
Nogle sagde, at venteperioden først
slutter efter tre fulde menstruationer,

203
00:20:52,480 --> 00:20:58,460
mens andre sagde,
at den slutter efter tre renhedsperioder.

204
00:20:58,460 --> 00:21:04,960
Denne uenighed kan medføre en tydelig og
betydelig forskel i venteperiodens længde.

205
00:21:04,960 --> 00:21:11,280
Hvis I sagde: »Vi følger denne
opfattelse,« ville I følge
en sandsynlig opfattelse.

206
00:21:11,280 --> 00:21:17,663
Hvis I sagde, at I fulgte den anden
opfattelse, ville I ligeledes
følge en tvetydig Shari’ah-lov.

207
00:21:17,663 --> 00:21:20,760
I begge tilfælde—uanset om
I følger denne lov eller den anden,

208
00:21:20,760 --> 00:21:30,190
og uanset om I følger denne tvetydige
betydning eller den anden betydning—har
I fulgt en tvetydig Shari’ah-lov.

209
00:21:30,190 --> 00:21:36,396
I har dermed fremført argumentet
mod jer selv: I gør det pligtigt
at følge visse Shari’ah-love,

210
00:21:36,396 --> 00:21:42,360
som ikke kan tages absolut fra Qur’anen,
men må tages gennem sandsynlighed.

211
00:21:42,360 --> 00:21:47,685
Et eksempel af samme art er
Hans ord, Den Ophøjede, om wudu:

212
00:21:47,685 --> 00:21:49,306
﴿ وَٱمْسَحُوا۟ بِرُءُوسِكُمْ ﴾

213
00:21:49,306 --> 00:21:52,200
»Og stryg over jeres hoveder.« [5:6]

214
00:21:52,200 --> 00:22:00,543
Her er der uenighed blandt de sprogkyndige
og dermed blandt de lærde inden for tafsir
og fiqh om betydningen af bogstavet ba,

215
00:22:00,543 --> 00:22:03,135
som er knyttet til ordet »jeres hoveder«:

216
00:22:03,135 --> 00:22:04,269
﴿ وَٱمْسَحُوا۟ بِرُءُوسِكُمْ ﴾

217
00:22:04,269 --> 00:22:06,294
»Og stryg over jeres hoveder.« [5:6]

218
00:22:06,294 --> 00:22:11,260
Nogle siger, at ba angiver en del,
så det er tilstrækkeligt
at stryge over en del af hovedet.

219
00:22:11,260 --> 00:22:18,080
Andre siger nej,
at ba her angiver hele hovedet og betyder,
at man skal stryge over hele hovedet.

220
00:22:18,080 --> 00:22:23,520
Den ene har taget denne forståelse, og
den anden har taget den anden forståelse.

221
00:22:23,520 --> 00:22:30,595
De har hver især taget det,
de forstod gennem deres sproglige ijtihad
og de tekster fra Allahs Sendebud,

222
00:22:30,595 --> 00:22:35,860
må Allah velsigne ham og give ham fred,
som de inddrog i denne sproglige ijtihad.

223
00:22:35,860 --> 00:22:40,347
Det samme gælder det, der følger
efter Allahs ord, Den Ophøjede:

224
00:22:40,347 --> 00:22:41,579
﴿ وَٱمْسَحُوا۟ بِرُءُوسِكُمْ ﴾

225
00:22:41,579 --> 00:22:43,778
»Og stryg over jeres hoveder.« [5:6]

226
00:22:43,778 --> 00:22:48,970
Qur’anen selv, som disse mennesker
med sikkerhed fastslår er Allahs ord,

227
00:22:48,970 --> 00:22:53,192
der er overleveret gennem tawatur,
har mere end én læsning.

228
00:22:53,192 --> 00:22:57,767
Den har syv mutawatir-læsninger.
Der findes en korrekt læsning:

229
00:22:57,767 --> 00:23:00,495
﴿ وَٱمْسَحُوا۟ بِرُءُوسِكُمْ
وَأَرْجُلَكُمْ إِلَى ٱلْكَعْبَيْنِ ﴾

230
00:23:00,495 --> 00:23:03,046
»Og stryg over jeres hoveder, og vask

231
00:23:03,046 --> 00:23:05,158
jeres fødder til anklerne.« [5:6]

232
00:23:05,158 --> 00:23:06,741
Og der findes en anden:

233
00:23:06,741 --> 00:23:09,469
﴿ وَٱمْسَحُوا۟ بِرُءُوسِكُمْ
وَأَرْجُلِكُمْ إِلَى ٱلْكَعْبَيْنِ ﴾

234
00:23:09,469 --> 00:23:11,668
»Og stryg over jeres hoveder og

235
00:23:11,668 --> 00:23:13,780
jeres fødder til anklerne.« [5:6]

236
00:23:13,780 --> 00:23:24,900
Hvis vi begrænsede os til at argumentere
ud fra Qur’anen uden Sunnah,
ville uenigheden være tydelig.

237
00:23:24,900 --> 00:23:31,010
Nogle tager læsningen med fathah:
»وَأَرْجُلَكُمْ«, »وَأَرْجُلَكُمْ«, altså:

238
00:23:31,010 --> 00:23:34,157
﴿ وَٱمْسَحُوا۟ بِرُءُوسِكُمْ
وَأَرْجُلَكُمْ ﴾

239
00:23:34,157 --> 00:23:40,449
»Og stryg over jeres hoveder,
og vask jeres fødder.« [5:6]

240
00:23:40,449 --> 00:23:48,640
, siger, at det er forbundet
med handlingen at stryge over hovedet.

241
00:23:48,640 --> 00:23:55,543
Derfor skal man stryge over
fødderne og ikke vaske dem.

242
00:23:55,543 --> 00:24:04,631
Uanset om I følger den ene
eller den anden betydning,
har I taget en tvetydig shari’ah-lov.

243
00:24:04,631 --> 00:24:14,760
Hvis jeg ville gå i detaljer med disse
eksempler, ville det tage lang tid.

244
00:24:14,760 --> 00:24:20,876
Påstanden fra dem, der hævder, at Sunnah,
som er overleveret gennem khabar al-ahad,

245
00:24:20,876 --> 00:24:29,865
ikke må være en lovgivningskilde, fordi
lovgivning kun må være absolut, falder
altså til jorden gennem deres egne ord.

246
00:24:29,865 --> 00:24:38,113
Hvis de fastholdt denne påstand,
ville de nemlig undlade at handle efter
mange af ayatene i Allahs Bog, fordi

247
00:24:38,113 --> 00:24:46,453
disse ayat er tvetydige i betydningen,
og de Shari’ah-love, der udledes af dem,
derfor er tvetydige Shari’ah-love.

248
00:24:46,453 --> 00:24:49,140
Beviset er, at de retslærde
og mufassirun var uenige.

249
00:24:49,140 --> 00:24:55,720
Hver udførte sin egen ijtihad
og handlede efter sin egen forståelse,

250
00:24:55,720 --> 00:25:02,949
og folk fordelte sig i taqlid
mellem disse mujtahider,
som forstod det flertydige i Allahs Bog.

251
00:25:02,949 --> 00:25:11,011
Dette emne er overhovedet ikke tvivlsomt,
for Allah, Den Ophøjede, har fortalt os,
at Bogen indeholder ayat,

252
00:25:11,011 --> 00:25:15,274
der er klare og entydige, og
andre, der er mutashabih [se 3:7].

253
00:25:15,274 --> 00:25:19,320
Nogle ayat er altså
absolutte i betydningen,

254
00:25:19,320 --> 00:25:26,136
så deres betydning på ingen
måde kan betvivles,
og der kan ikke herske uenighed om den.

255
00:25:26,136 --> 00:25:34,549
Andre ayat er tvetydige, og udledningen af
Shari’ah-love fra dem er overladt til dem,
der er rodfæstede i viden, mujtahiderne.

256
00:25:34,549 --> 00:25:42,055
Fordi disse mujtahider udfører
ijtihad—og ijtihad er det modsatte
af sikkerhed—bliver de uenige.

257
00:25:42,055 --> 00:25:49,400
Der fremkommer derfor
forskellige Shari’ah-love,
som er udledt af den samme ayah.

258
00:25:49,400 --> 00:25:55,400
Hver har sin ijtihad, og hver får sin
belønning. Dette er en Shari’ah-lov,
og dette er en Shari’ah-lov.

259
00:25:55,400 --> 00:26:02,653
Deres påstand om, at de kun tager
det absolutte fra religionen,
falder altså til jorden,

260
00:26:02,653 --> 00:26:11,133
fordi de følger hele Qur’anen
og vælger en af de betydninger,
som ayat med tvetydig betydning angiver.

261
00:26:11,133 --> 00:26:13,380
Det er den ene side af sagen.

262
00:26:13,380 --> 00:26:21,039
Påstanden om, at det ikke er tilladt at
tage det tvivlsomme fra Allahs Sendebuds
hadith, må Allah velsigne ham og give

263
00:26:21,039 --> 00:26:28,460
ham fred, altså det, der er overleveret
til os gennem khabar al-ahad, er en falsk
påstand, og der findes bevis imod den.

264
00:26:28,460 --> 00:26:33,327
Jeg vil først gå til Qur’anen, som
de anser for den eneste lovgivningskilde.

265
00:26:33,327 --> 00:26:40,747
Qur’anen selv har gennem ayat,
der er absolutte i bekræftelsen—og hele
Qur’anen er absolut i bekræftelsen—befalet

266
00:26:40,747 --> 00:26:48,088
de troende at handle på grundlag
af en enkeltberetning i spørgsmål,
der handler om anvendelse af lovgivningen.

267
00:26:48,088 --> 00:26:50,960
Disse ayat er også
absolutte i betydningen.

268
00:26:50,960 --> 00:26:58,059
Har Qur’anen ikke befalet,
at enkeltpersoners vidneudsagn accepteres?

269
00:26:58,059 --> 00:27:06,853
Har Allah, Den Ophøjede, ikke i selve
Qur’anens tekst befalet, at man bygger
på to retskafne mænds vidneudsagn eller,

270
00:27:06,853 --> 00:27:16,099
hvis der ikke er to mænd, på én mands
og to kvinders vidneudsagn? En beretning
fra to mænd eller fra én mand og to

271
00:27:16,099 --> 00:27:21,293
kvinder er naturligvis ikke
mutawatir [se 2:282]. En beretning

272
00:27:21,293 --> 00:27:24,500
fra to personer kan aldrig være mutawatir.

273
00:27:24,500 --> 00:27:35,320
Man kan heller ikke generelt udelukke,
at de har aftalt en løgn, fordi begge
vidner sammen om den samme hændelse.

274
00:27:35,320 --> 00:27:40,304
De var således begge involveret
i og til stede ved den samme hændelse,

275
00:27:40,304 --> 00:27:47,160
så man under visse omstændigheder kunne
mistænke dem for at have aftalt at lyve.

276
00:27:47,160 --> 00:27:53,429
Allah, Den Ophøjede, har i spørgsmål om
vidneudsagn vedrørende formue befalet,

277
00:27:53,429 --> 00:27:58,641
at man bygger på to retskafne mænds
eller én mands og to kvinders vidneudsagn.

278
00:27:58,641 --> 00:28:05,388
Dette er en enkeltberetning, og Qur’anen
befaler, at man handler efter den.

279
00:28:05,388 --> 00:28:10,691
Qur’anen befaler altså, at man
handler på grundlag af khabar al-ahad,

280
00:28:10,691 --> 00:28:18,600
selv om beretningen ikke er absolut
i bekræftelsen, men med overvejende
sandsynlighed er korrekt.

281
00:28:18,600 --> 00:28:31,409
Islam har endda befalet, at to retskafne
vidners vidneudsagn accepteres i hudud
og qisas, altså i sager om drab.

282
00:28:31,409 --> 00:28:44,360
Muslimerne er blevet befalet at acceptere
to mænds vidneudsagn om en forbrydelse,
der straffes med døden: drab.

283
00:28:44,360 --> 00:28:49,799
Findes der noget større
og farligere end dette?

284
00:28:49,799 --> 00:28:59,060
Hvis to retskafne vidner bevidner, at en
mand, en person, har dræbt et menneske,

285
00:28:59,060 --> 00:29:10,100
og drabet er af en art, der kræver qisas
ved døden, skal han henrettes på grundlag
af de to retskafne vidners vidneudsagn.

286
00:29:10,100 --> 00:29:17,268
Ved tyveri hugges hånden af.
Ved zina kræves fire vidners vidneudsagn.

287
00:29:17,268 --> 00:29:21,780
De fires vidneudsagn er
ikke en mutawatir-beretning,

288
00:29:21,780 --> 00:29:30,148
især fordi de vidner om
én handling, én hændelse,
som fandt sted på samme tidspunkt.

289
00:29:30,148 --> 00:29:39,180
De var altså til stede sammen
for at bevidne hændelsen, og derfor er
det muligt, at de har aftalt en løgn.

290
00:29:39,180 --> 00:29:44,404
Deres vidneudsagn accepteres alligevel,
fordi de er kendt som retskafne.

291
00:29:44,404 --> 00:29:50,740
Det vil sige, at den overvejende
sandsynlige opfattelse er,
at deres vidneudsagn er sandt.

292
00:29:50,740 --> 00:29:55,481
På samme måde henrettes en mand
for at have dræbt en anden,

293
00:29:55,481 --> 00:30:01,938
hvis han dømmes på grundlag af to
retskafne vidners vidneudsagn.

294
00:30:01,938 --> 00:30:09,587
Fire retskafne vidners vidneudsagn om zina
medfører, at hadd-straffen fuldbyrdes.

295
00:30:09,587 --> 00:30:17,943
Straffen kan være stening, og der findes
også straffen på hundrede piskeslag.

296
00:30:17,943 --> 00:30:21,400
To retskafne vidners beretning
accepteres i qisas-sager,

297
00:30:21,400 --> 00:30:30,540
og det kan føre til, at en person,
som dømmes på grundlag
af deres vidneudsagn, bliver henrettet.

298
00:30:30,540 --> 00:30:34,373
Det er altså Allahs Bog—som
også disse tvivlere er enige om,

299
00:30:34,373 --> 00:30:42,608
at man skal handle efter—der befaler,
at man handler på grundlag
af en enkeltberetning.

300
00:30:42,608 --> 00:30:51,229
Den stiller ikke krav om tawatur
i alvorlige sager, der handler om liv
og død og kan føre til henrettelse.

301
00:30:51,229 --> 00:30:53,460
Det er den ene side af sagen.

302
00:30:53,460 --> 00:30:59,900
Et andet sæt samstemmende beviser
for pligten til at handle på grundlag
af khabar al-ahad er Sahabi,

303
00:30:59,900 --> 00:31:03,180
må Allah være tilfreds med dem.

304
00:31:03,180 --> 00:31:06,695
De var den første generation,
der overleverede Qur’anen til os.

305
00:31:06,695 --> 00:31:11,900
Qur’anens overlevering gennem tawatur
fra dem til den næste generation,

306
00:31:11,900 --> 00:31:17,835
dernæst til den følgende
generation og helt frem til i dag
hviler på deres overlevering.

307
00:31:17,835 --> 00:31:21,940
Det er disse Sahabi, som Allah,
Den Ophøjede, har rost i Sin Bog.

308
00:31:21,940 --> 00:31:29,080
Beretningerne om dem er mutawatir og så
udbredte, at følgende ikke kan benægtes:

309
00:31:29,080 --> 00:31:35,620
De accepterede alle khabar
al-ahad fra Profeten,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

310
00:31:35,620 --> 00:31:42,500
og anså det for pligtigt
at handle på grundlag af dem
i spørgsmål om Shari’ah-love.

311
00:31:42,500 --> 00:31:51,859
De udbredte beretninger på dette område
er for talrige til, at vi kan nævne dem.
Sagen bygger ikke på én beretning.

312
00:31:51,859 --> 00:31:54,000
Beretningerne er så udbredte,

313
00:31:54,000 --> 00:32:04,880
at de samlet langt overstiger grænsen for
tawatur: Sahabi anså det for pligtigt at
handle på grundlag af en enkeltberetning.

314
00:32:04,880 --> 00:32:14,378
De modtog en beretning fra en Sahabi
om Allahs Sendebud, må Allah velsigne
ham og give ham fred, og handlede efter

315
00:32:14,378 --> 00:32:23,980
den i spørgsmål om arv, ’ibadat, amning,
formue og utallige andre spørgsmål—på
alle områder af Shari’ahs lovgivning.

316
00:32:23,980 --> 00:32:27,193
Sendebuddet, må Allah velsigne
ham og give ham fred, sagde:

317
00:32:27,193 --> 00:32:30,952
«نَضَّرَ اللَّهُ عَبْدًا سَمِعَ مَقَالَتِي
فَوَعَاهَا عَنِّي وَأَدَّاهَا، فَرُبَّ
حَامِلِ فِقْهٍ غَيْرِ فَقِيهٍ، وَرُبَّ

318
00:32:30,952 --> 00:32:33,139
حَامِلِ فِقْهٍ إِلَى مَنْ هُوَ
أَفْقَهُ مِنْهُ» [أبو داود، 3660؛

319
00:32:33,139 --> 00:32:35,395
ابن ماجه، 230؛ بالمعنى] »Må Allah
give glans til en tjener, der

320
00:32:35,395 --> 00:32:38,403
hører mine ord,
forstår dem fra mig og videregiver dem.

321
00:32:38,403 --> 00:32:44,281
Det kan være, at en bærer af fiqh ikke
selv har fiqh, og det kan være, at en
bærer af fiqh videregiver den til en,

322
00:32:44,281 --> 00:32:47,767
der har større fiqh end ham.«
I en anden overlevering hedder det:
«فَرُبَّ مُبَلَّغٍ

323
00:32:47,767 --> 00:32:49,134
أَوْعَى مِنْ سَامِعٍ» [البخاري،
67] »Det kan være, at den, der

324
00:32:49,134 --> 00:32:55,899
får noget videregivet, forstår det bedre
end den, der hørte det.« Det vil sige,
at en Sahabi hører en hadith fra Allahs

325
00:32:55,899 --> 00:33:03,214
Sendebud, må Allah velsigne ham og give
ham fred, forstår den—altså husker den—og
videregiver den til en, der forstår den.

326
00:33:03,214 --> 00:33:05,119
Den, der overleverer hadithen,

327
00:33:05,119 --> 00:33:11,140
kan have mindre fiqh end den,
han overleverer den til, og som
derefter udleder Shari’ah-love af den.

328
00:33:11,140 --> 00:33:15,909
Profeten, må Allah velsigne ham
og give ham fred, roser her den,
der hører hans hadith.

329
00:33:15,909 --> 00:33:22,280
Han siger: »Må Allah give glans til én
tjener, som hører mine ord, husker dem
fra mig og videregiver dem.« Det vil sige,

330
00:33:22,280 --> 00:33:24,185
at han overleverer dem til andre.

331
00:33:24,185 --> 00:33:27,832
Det kan være, at en bærer af fiqh
ikke selv har fiqh, og det kan være,

332
00:33:27,832 --> 00:33:31,760
at en bærer af fiqh videregiver
den til en, der har større fiqh end ham.

333
00:33:31,760 --> 00:33:39,714
Profeten, må Allah velsigne ham og give
ham fred, opfordrer altså her den enkelte
til at videregive hans hadith til andre,

334
00:33:39,714 --> 00:33:42,160
så folk kan handle efter
den og udlede fiqh af den.

335
00:33:42,160 --> 00:33:49,940
Fiqh er viden om de detaljerede
praktiske Shari’ah-love,
som er udledt af de detaljerede beviser.

336
00:33:49,940 --> 00:33:54,440
Denne hadith angiver derfor klart
opfordringen til at overlevere
hadith fra Profeten,

337
00:33:54,440 --> 00:34:00,120
må Allah velsigne ham og give ham fred,
selv når overleveren kun er én person.

338
00:34:00,120 --> 00:34:06,420
Det er fastslået fra Profeten (må
Allah velsigne ham og give ham fred),

339
00:34:06,420 --> 00:34:12,140
at han sendte Sahaba ud for at formidle
da’wahen og formidle Shari’ahs love.

340
00:34:12,140 --> 00:34:23,000
Samtidig sendte han enkelte Sahabi ud,
hver til sit område eller sin egn,
hver til sin provins og så videre.

341
00:34:23,000 --> 00:34:31,940
Han sendte én til Yemen, én til Bahrain og
én til Egypten for at formidle da’wahen.

342
00:34:31,940 --> 00:34:39,700
Han sendte udsendinge for at formidle
da’wahen til kongerne i Romerriget,
Persien og Egypten og så videre.

343
00:34:39,700 --> 00:34:44,020
Hvis en enkeltberetning ikke
krævede handling, ville Profeten,

344
00:34:44,020 --> 00:34:50,000
må Allah velsigne ham og give ham fred,
ikke have sendt enkeltpersoner
ud for at formidle da’wahen,

345
00:34:50,000 --> 00:34:56,000
overbringe Shari’ahs
love og lære folk Islam,
efter at de havde taget Islam til sig.

346
00:34:56,000 --> 00:35:04,620
Når Profeten, må Allah velsigne ham
og give ham fred, sendte enkeltpersoner,
betyder det, at en enkeltberetning skal

347
00:35:04,620 --> 00:35:11,788
accepteres—naturligvis efter
at man har kontrolleret,
at personen er retskaffen og pålidelig.

348
00:35:11,788 --> 00:35:18,049
Hvis det blev fastslået, at overleveren på
Profetens tid var en Sahabi, viste Allahs

349
00:35:18,049 --> 00:35:25,762
ros af Sahabi og Profetens udpegning
af dem til at formidle religionen
og Shari’ah, at de var pålidelige.

350
00:35:25,762 --> 00:35:27,758
Alle Sahabi er pålidelige.

351
00:35:27,758 --> 00:35:36,000
Når folk på Profetens tid havde fastslået,
at overleveren var en Sahabi, var han
en retskaffen og pålidelig overlever,

352
00:35:36,000 --> 00:35:44,000
og det, han overleverede fra Profeten,
må Allah velsigne ham og give ham fred,
blev accepteret fra ham.

353
00:35:44,000 --> 00:35:51,590
På samme måde, hvis denne beretning er
overleveret af en Sahabi til en Tabi‘i, og
vi bekræfter denne Tabi‘is retskaffenhed,

354
00:35:51,590 --> 00:35:57,038
hans fromhed og præcision – det vil sige,
at han har god hukommelse og formidling –

355
00:35:57,038 --> 00:36:03,636
så er han retskaffen og præcis,
og han bliver derfor en pålidelig
kilde i overleveringen af hadither.

356
00:36:03,636 --> 00:36:10,950
I dette tilfælde er det påkrævet,
at vi accepterer hans hadith om Profeten
(må Allah velsigne ham og give ham fred).

357
00:36:10,950 --> 00:36:15,561
Det samme gælder for overleveringen
fra en Tabi‘i til en Tabi‘ al-Tabi‘in,

358
00:36:15,561 --> 00:36:22,000
hvorefter de fleste af Profetens
(må Allah velsigne ham og give ham
fred) hadither blev nedskrevet.

359
00:36:22,000 --> 00:36:25,895
De hadith, der blev nedskrevet efter
Tabi‘ al-Tabi‘ins tid, afvises ikke.

360
00:36:25,895 --> 00:36:32,726
Men deres overleveringskæde skal opfylde
de betingelser, vi har nævnt: Kæden skal
være sammenhængende, og en retskaffen

361
00:36:32,726 --> 00:36:40,000
og præcis overlever skal have overleveret
fra en retskaffen og præcis overlever
fra kædens begyndelse til dens afslutning.

362
00:36:40,000 --> 00:36:44,000
Hadithen må desuden hverken være shadh
eller indeholde en skjult mangel.

363
00:36:45,000 --> 00:36:49,430
Alle disse beviser angiver altså
absolut og uden plads til diskussion,

364
00:36:49,430 --> 00:36:53,989
at det er pligtigt at handle
på grundlag af khabar al-ahad.

365
00:36:53,989 --> 00:36:59,489
Når en hadith fra Allahs Sendebud,
må Allah velsigne ham og give ham fred,
er nået til os gennem en autentisk

366
00:36:59,489 --> 00:37:04,294
overleveringskæde, der opfylder
betingelserne for autenticitet, og derfor

367
00:37:04,294 --> 00:37:11,200
er blevet klassificeret som sahih eller
hasan, er den overvejende sandsynlige
opfattelse, at den er autentisk.

368
00:37:11,200 --> 00:37:16,530
Man skal anse de beretninger,
den indeholder, for sande
og handle efter de Shari’ah-love,

369
00:37:16,530 --> 00:37:21,000
den indeholder, selv om den ikke når
graden af absoluthed eller sikkerhed.

370
00:37:21,000 --> 00:37:26,440
Vi er nemlig blevet befalet
at handle ud fra den overvejende
sandsynlige opfattelse.

371
00:37:26,440 --> 00:37:31,995
Der findes intet bevis
for at gøre handling afhængig
af sikkerhed—hverken fra fornuften,

372
00:37:31,995 --> 00:37:36,650
Bogen eller Allahs Sendebuds Sunnah,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

373
00:37:36,650 --> 00:37:43,406
Beviserne fra Bogen, Sunnah og Sahabis
konsensus viser tværtimod, at Allah,
Den Ophøjede, og Hans Sendebud har

374
00:37:43,406 --> 00:37:50,839
befalet os at handle efter beretninger,
som er nået til os gennem en vej, der med
overvejende sandsynlighed er autentisk.

375
00:37:50,839 --> 00:37:55,643
Det er det, der betegnes
som khabar al-ahad:
en retskaffen og præcis overlevers

376
00:37:55,643 --> 00:38:03,000
overlevering fra en anden retskaffen og
præcis overlever, fra overleveringskædens
begyndelse til dens afslutning.

377
00:38:03,000 --> 00:38:05,436
Det var vores emne, mine brødre.

378
00:38:05,436 --> 00:38:14,500
Dagens halaqa var viet til at tilbagevise
en af de indvendinger, som vildfarne
og vildledende mennesker rejser.

379
00:38:14,500 --> 00:38:22,979
Det er dem, der udbreder tanken
om at handle efter Allahs Bog uden
at handle efter Allahs Sendebuds Sunnah,

380
00:38:22,979 --> 00:38:26,000
må Allah velsigne ham og give ham fred.

381
00:38:26,000 --> 00:38:35,545
Hvis Allah vil, vender vi i en senere
halaqa tilbage til tvivlen om
de hadithlærdes arbejde med at overlevere

382
00:38:35,545 --> 00:38:45,620
hadith fra Profeten, må Allah velsigne
ham og give ham fred, så vi kan lukke
døren for disse menneskers indvendinger.

383
00:38:45,620 --> 00:38:46,538
Det var mine ord.

384
00:38:46,538 --> 00:38:52,611
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig
og for jer, og jeg sender velsignelser
og fred over Allahs Sendebud,

385
00:38:52,611 --> 00:38:55,295
hans familie, hans Sahabi og dem,
der følger ham.

386
00:38:55,295 --> 00:38:59,037
Jeg beder Allah, Den Ophøjede,
om at acceptere det, vi har fremlagt,

387
00:38:59,037 --> 00:39:05,676
beskytte os mod fejltrin, lære os det, der
gavner os, lade os få gavn af det, Han har
lært os, og øge os i viden og mere viden.

388
00:39:05,676 --> 00:39:10,760
Han er Den Althørende, Den,
der besvarer. Fred være med jer
og Allahs nåde og velsignelser.
