1
00:00:00,000 --> 00:00:10,353
I Allahs navn, den Mest Barmhjertige, den
Nådige. Fred være med jer samt Allah den
Ophøjedes barmhjertighed og velsignelser.

2
00:00:10,353 --> 00:00:17,966
Velkommen, kære brødre, til en ny
halaqa i jeres program Halaqa Online,
hvor vi taler om emner,

3
00:00:17,966 --> 00:00:27,000
der er omtalt i bogen Islams system
af imam Sheikh Taqi al-Din an-Nabhani
– må Allah den Ophøjede være ham nådig.

4
00:00:28,760 --> 00:00:34,625
Vi fortsætter en række halaqaat
om den profetiske Sunnah.

5
00:00:34,625 --> 00:00:43,560
I tidligere halaqaat talte vi om Sunnah:
dens definition og status, khabar al-ahad,

6
00:00:43,560 --> 00:00:53,560
overleveringen af hadith fra Profeten –
må Allah velsigne ham og give ham fred
– samt tilbagevisningen af den tvivl,

7
00:00:53,560 --> 00:01:02,480
der rejses om den ædle hadiths kilder,
herunder Sahih-samlingerne og andre bøger.

8
00:01:02,480 --> 00:01:12,402
I dag tager vi fat på et spørgsmål om den
profetiske Sunnah, som er lovgivningens
anden kilde efter Allah den Ophøjedes bog.

9
00:01:12,402 --> 00:01:19,772
Vi har tidligere forklaret og gennem bevis
– ja, gennem sikre beviser – fastslået,
at den åbenbaring,

10
00:01:19,772 --> 00:01:27,449
der blev sendt ned til Allahs Sendebud
– må Allah velsigne ham og give ham
fred – er opdelt i Qur’an og Sunnah.

11
00:01:27,449 --> 00:01:35,316
Qur’anen er det, der reciteres;
både dens ordlyd og betydning
er fra Allah den Ophøjede.

12
00:01:35,316 --> 00:01:39,000
Sunnah er det, der ikke reciteres,

13
00:01:39,000 --> 00:01:47,311
hvilket vil sige, at vi ikke tilbeder
Allah gennem recitation af den, og dens
ordlyd er ikke fra Allah den Ophøjede.

14
00:01:47,311 --> 00:01:56,610
Dens betydninger blev derimod åbenbaret
af Allah den Almægtige, og Profeten –
må Allah velsigne ham og give ham fred –

15
00:01:56,610 --> 00:02:03,880
udtrykte dem gennem sine udsagn,
handlinger, stiltiende
godkendelser eller sin tavshed.

16
00:02:03,880 --> 00:02:13,192
I dag vil vi tale om al-Ta’assi –
efterligning af Profetens handlinger,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

17
00:02:13,192 --> 00:02:18,650
Vi har afsat en halaqa til dette emne,
og der er afsat et kapitel

18
00:02:18,650 --> 00:02:28,925
til det i bogen Islams system på grund
af dets betydning og den forvirring, der
omgiver det blandt mennesker i vor tid.

19
00:02:28,925 --> 00:02:37,380
Emnet er al-Ta’assi – efterligning
af Profetens handlinger,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

20
00:02:39,320 --> 00:02:47,620
Indledningsvis fastslår, minder
og beviser vi, at Profetens handlinger –
må Allah velsigne ham og give ham fred –

21
00:02:47,620 --> 00:02:50,380
er shari’ah-beviser.

22
00:02:50,380 --> 00:02:57,808
De udgør en del af Sunnah,
som er en af lovgivningens kilder. Beviset
for dette er Allah den Ophøjedes ord:

23
00:02:57,808 --> 00:03:00,408
﴿ لَّقَدْ كَانَ لَكُمْ فِى
رَسُولِ ٱللَّهِ أُسْوَةٌ حَسَنَةٌ

24
00:03:00,408 --> 00:03:02,911
لِّمَن كَانَ يَرْجُوا۟ ٱللَّهَ
وَٱلْيَوْمَ ٱلْـَٔاخِرَ ﴾

25
00:03:02,911 --> 00:03:07,052
»I Allahs Sendebud har I
sandelig et godt forbillede

26
00:03:07,052 --> 00:03:10,807
for den, der håber på Allah
og Den Sidste Dag.« [33:21]

27
00:03:10,807 --> 00:03:16,200
Dette vers og andre vers samt Sahabas
konsensus viser med afgørende tydelighed,

28
00:03:16,200 --> 00:03:24,480
at Profetens handlinger – må Allah
velsigne ham og give ham fred
– hører til Shari’ahs beviser.

29
00:03:24,480 --> 00:03:31,587
Allah den Ophøjede tiltaler
Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – med ordene:

30
00:03:31,587 --> 00:03:33,364
﴿ إِنْ أَتَّبِعُ إِلَّا
مَا يُوحَىٰٓ إِلَىَّ ﴾

31
00:03:33,364 --> 00:03:37,312
»Jeg følger kun det, der
åbenbares for mig.« [6:50; 10:15]

32
00:03:37,312 --> 00:03:43,220
Ifølge dette ædle vers følger
Profetens handling – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

33
00:03:43,220 --> 00:03:48,180
den åbenbaring,
som Allah den Ophøjede åbenbarer for ham.

34
00:03:48,180 --> 00:03:58,240
Hans handling udtrykker derfor
åbenbaringen, og Profetens handling
kan ikke være i strid med åbenbaringen,

35
00:03:58,240 --> 00:03:59,620
fordi han er profet.

36
00:03:59,620 --> 00:04:06,646
Blandt muslimernes sikre
overbevisninger – uden hvilke troen
på budskabet ikke er korrekt –

37
00:04:06,646 --> 00:04:13,160
er, at Profeten,
Allahs fred og velsignelser være med ham,
var ufejlbarlig.

38
00:04:13,160 --> 00:04:17,603
En profet kan nemlig ikke begå
fejl i overbringelsen af budskabet.

39
00:04:17,603 --> 00:04:26,660
En del af at overbringe og formidle
budskabet til mennesker er, at han handler
i overensstemmelse med åbenbaringen,

40
00:04:26,660 --> 00:04:31,326
og at hans handlinger stemmer
overens med det, åbenbaringen bragte.

41
00:04:31,326 --> 00:04:39,100
Profetens handlinger – må Allah velsigne
ham og give ham fred – kan derfor
ikke være i strid med åbenbaringen.

42
00:04:39,100 --> 00:04:47,040
Hans handlinger udgør følgelig
shari’ah-beviser, fordi de er
i overensstemmelse med åbenbaringen.

43
00:04:47,040 --> 00:04:55,000
Dette vers fastslår,
at Allah den Ophøjede foreskrev Profeten
– må Allah velsigne ham og give ham fred –

44
00:04:55,000 --> 00:05:05,472
at gifte sig med den fraskilte
hustru til den mand,
der tidligere havde været hans adoptivsøn.

45
00:05:05,472 --> 00:05:15,520
Islam forbød senere adoption
og ophævede dermed den tidligere
tilladelse til adoption.

46
00:05:15,520 --> 00:05:18,400
Den person, der menes her, er Zayd.

47
00:05:18,400 --> 00:05:21,485
Profeten – må Allah velsigne
ham og give ham fred –

48
00:05:21,485 --> 00:05:30,585
giftede sig med Zayds fraskilte
hustru for at fastslå for mennesker
og fjerne deres ubehag ved,

49
00:05:30,585 --> 00:05:41,325
at en mand må gifte sig
med den fraskilte hustru til en person,
der tidligere blev kaldt hans adoptivsøn.

50
00:05:41,325 --> 00:05:44,640
Islam havde ophævet
denne form for adoption.

51
00:05:44,640 --> 00:05:52,538
Derfor, når åbenbaringen siger:
«så der ikke er besvær» [se

52
00:05:52,538 --> 00:06:00,260
33:37], som nævnt i verset,
betyder det, at Allah har gjort

53
00:06:00,260 --> 00:06:09,387
Profetens handlinger til et
shari’ah-bevis, som folk skal følge.

54
00:06:09,387 --> 00:06:18,860
Der findes flere samlede beviser – vi
vil ikke nu uddybe dem – der viser,

55
00:06:18,860 --> 00:06:33,080
at hans handlinger er en del af hans
Sunnah, som udgør et shari’ah-bevis
og en kilde til lovgivning.

56
00:06:33,080 --> 00:06:35,364
Hvordan består al-Ta’assi –

57
00:06:35,364 --> 00:06:44,062
efterligning af Profeten,
må Allah velsigne ham og give ham fred
– i at følge Profetens handlinger?

58
00:06:44,062 --> 00:06:52,180
Mange mennesker kan tro,
at efterligning af Profetens
handlinger nødvendigvis betyder,

59
00:06:52,180 --> 00:06:59,080
at man udfører det, Profeten – Allahs fred
og velsignelser være med ham – udførte.

60
00:06:59,080 --> 00:07:02,004
Denne opfattelse er ikke præcis.

61
00:07:02,004 --> 00:07:07,115
Efterligning af Profetens
handlinger består derimod i,

62
00:07:07,115 --> 00:07:16,140
at man udfører det, Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred – udførte,
på den måde, han udførte det.

63
00:07:17,680 --> 00:07:26,984
Profetens handlinger kan være pligtige,
anbefalede eller tilladte.

64
00:07:26,984 --> 00:07:32,040
Han kan også udføre handlinger,

65
00:07:32,040 --> 00:07:43,960
som ikke er til efterligning for os
– vi vil komme tilbage til dette
senere med nærmere detaljer.

66
00:07:43,960 --> 00:07:48,260
Efterligning af Profetens handlinger –
Allahs fred og velsignelser være med ham –

67
00:07:48,260 --> 00:07:55,140
betyder derfor ikke nødvendigvis,
at man altid udfører det, Profeten gjorde.

68
00:07:55,140 --> 00:08:00,122
Man kan tværtimod i overensstemmelse
med Shari’ahs vejledning
afholde sig fra en handling,

69
00:08:00,122 --> 00:08:03,680
som Profeten – må Allah velsigne
ham og give ham fred – udførte.

70
00:08:03,680 --> 00:08:08,360
Det er ikke i strid med efterligningen;
det kan ligefrem være
en del af efterligningen.

71
00:08:08,360 --> 00:08:12,360
Jeg siger følgende,
og Allah skænker succes.

72
00:08:12,360 --> 00:08:20,980
Profetens handlinger
inddeles i kategorier:

73
00:08:20,980 --> 00:08:24,672
Vi nævner først jibilliyya-handlingerne.

74
00:08:24,672 --> 00:08:28,640
Det er handlinger, som Profeten –

75
00:08:28,640 --> 00:08:34,340
må Allah velsigne ham og give
ham fred – udførte som menneske,
ikke i sin egenskab af profet.

76
00:08:34,340 --> 00:08:44,400
Det er naturskabte handlinger,
som et menneske almindeligvis udfører
af natur i sin egenskab af menneske.

77
00:08:44,400 --> 00:08:52,500
Allahs Sendebud – må Allah velsigne ham
og give ham fred – rejser sig, går, sætter
sig, lægger sig, sover og så videre.

78
00:08:52,500 --> 00:08:59,720
Det er jibilliyya-handlinger og derfor
ikke genstand for efterligning.

79
00:08:59,720 --> 00:09:06,514
Han udfører dem, som alle mennesker gør.
Disse jibilliyya-handlinger er
ikke genstand for efterligning.

80
00:09:06,514 --> 00:09:11,574
Hvilke fødevarer Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

81
00:09:11,574 --> 00:09:19,580
kan lide eller ikke kan lide,
hænger sammen med hans temperament,
natur og medfødte disposition.

82
00:09:19,580 --> 00:09:21,975
Det er ikke genstand for efterligning.

83
00:09:21,975 --> 00:09:27,503
Profeten – må Allah velsigne ham og give
ham fred – undlod at spise hvidløg,

84
00:09:27,503 --> 00:09:35,936
men tillod muslimerne at spise hvidløg
og gjorde ikke denne sag til genstand
for muslimernes efterligning.

85
00:09:35,936 --> 00:09:38,000
Han krævede ikke,

86
00:09:38,000 --> 00:09:45,400
at muslimerne skulle efterligne ham
i at undlade hvidløg; han undlod
det af en grund, der var særlig for ham.

87
00:09:45,400 --> 00:09:51,660
Der findes handlinger – lad os
vende tilbage til det – der er
jibilliyya-handlinger som dem, vi nævnte.

88
00:09:51,660 --> 00:09:55,660
De er ikke genstand for efterligning.

89
00:09:55,660 --> 00:09:59,116
Profeten – må Allah velsigne
ham og give ham fred –

90
00:09:59,116 --> 00:10:06,400
udførte naturligvis disse
jibilliyya-handlinger, som generelt er
tilladte i Allah den Ophøjedes religion.

91
00:10:06,400 --> 00:10:12,560
Denne første kategori er ikke
genstand for de troendes efterligning.

92
00:10:12,560 --> 00:10:18,800
Den anden kategori,
som heller ikke er genstand
for de troendes efterligning, er det,

93
00:10:18,800 --> 00:10:22,700
der blev gjort specifikt for Profeten –
må Allah velsigne ham og give ham fred:

94
00:10:22,700 --> 00:10:29,766
de love, som Allah den Ophøjede
gjorde særlige for Profeten – Allahs
fred og velsignelser være med ham.

95
00:10:29,766 --> 00:10:35,209
Det er love, der gjaldt specifikt for ham,
og som muslimerne ikke
må efterligne ham i.

96
00:10:35,209 --> 00:10:41,620
Blandt det, der i Shari’ah blev
gjort specifikt for Profeten – må
Allah velsigne ham og give ham fred –

97
00:10:41,620 --> 00:10:46,892
var eksempelvis, at han fik tilladelse til
at gifte sig med mere end fire kvinder.

98
00:10:46,892 --> 00:10:51,934
Profeten – Allahs fred og velsignelser
være med ham – var gift med ni kvinder på

99
00:10:51,934 --> 00:10:55,696
samme tid [Sahih al-Bukhari,
5068]. Er dette tilladt for alle

100
00:10:55,696 --> 00:10:56,736
andre muslimer?

101
00:10:56,736 --> 00:11:00,337
Naturligvis ikke.
Qur’an-verset er klart og utvetydigt:

102
00:11:00,337 --> 00:11:01,698
﴿ فَٱنكِحُوا۟ مَا طَابَ لَكُم مِّنَ

103
00:11:01,698 --> 00:11:03,138
ٱلنِّسَآءِ مَثْنَىٰ
وَثُلَـٰثَ وَرُبَـٰعَ ﴾

104
00:11:03,138 --> 00:11:05,619
»Gift jer da med de kvinder, som I finder

105
00:11:05,619 --> 00:11:07,540
passende – to, tre eller fire.« [4:3]

106
00:11:07,540 --> 00:11:14,660
Det er berettet, at Profeten – må
Allah velsigne ham og give ham fred
– forbød mere end fire hustruer.

107
00:11:14,660 --> 00:11:20,290
Han befalede dem,
der fra jahiliyya havde mere end fire,
at skille sig fra det antal, der

108
00:11:20,290 --> 00:11:24,397
oversteg fire, og kun beholde
fire [se Jami’ al-Tirmidhi, 1128].

109
00:11:24,397 --> 00:11:27,820
Dette er derfor ikke
genstand for efterligning.

110
00:11:27,820 --> 00:11:32,760
Det er berettet, at Profeten – må
Allah velsigne ham og give ham fred –

111
00:11:32,760 --> 00:11:38,119
praktiserede uafbrudt faste, men forbød
muslimerne at praktisere uafbrudt faste.
Han sagde til dem: «لست مثلكم، لست

112
00:11:38,119 --> 00:11:39,999
مثلكم، إنني أُطعَم وأُسقى» [se
Sahih al-Bukhari, 1961] – »Jeg er

113
00:11:39,999 --> 00:11:40,751
ikke som jer.

114
00:11:40,751 --> 00:11:41,878
Jeg er ikke som jer.

115
00:11:41,878 --> 00:11:44,720
Jeg får mad og drikke.« Dette
gjaldt specifikt Profeten –

116
00:11:44,720 --> 00:11:51,200
Allahs fred og velsignelser være
med ham – og muslimerne må ikke
efterligne Profeten i denne lov.

117
00:11:51,200 --> 00:11:54,300
Derfor må det, der var
særligt for Profeten,

118
00:11:54,300 --> 00:11:59,892
må Allah velsigne ham og give ham fred,
ikke være genstand for efterligning.

119
00:11:59,892 --> 00:12:05,200
Vi har således udelukket to kategorier
af hans handlinger fra al-Ta’assi:

120
00:12:05,200 --> 00:12:13,780
de naturskabte handlinger samt de regler
eller bestemmelser, der var reserveret
til ham som særlige shari’ah-love.

121
00:12:13,780 --> 00:12:25,525
Alle andre handlinger, som Profeten –
Allahs fred og velsignelser være med ham
– udførte, er genstand for efterligning.

122
00:12:25,525 --> 00:12:34,520
Det betyder, at der udledes en eller flere
shari’ah-love af hans handlinger.

123
00:12:34,520 --> 00:12:40,160
De handlinger, som Profeten – må
Allah velsigne ham og give ham fred –

124
00:12:40,160 --> 00:12:48,157
udførte, falder mellem tre muligheder:
Enten udførte Profeten
handlingen som wajib,

125
00:12:48,157 --> 00:12:57,700
eller også udførte han den som mandub,
altså som anbefalet,
eller også udførte han den som mubah.

126
00:12:57,700 --> 00:13:01,485
Hvis Profeten – Allahs fred
og velsignelser være med ham –

127
00:13:01,485 --> 00:13:09,720
udførte handlingen som wajib,
Allahs lovgivning eller tale til Profeten
også var rettet til alle de troende,

128
00:13:09,720 --> 00:13:14,760
handlingen var i overensstemmelse
med åbenbaringen,
og den ikke var gjort specifik for ham –

129
00:13:14,760 --> 00:13:21,440
Allahs fred og velsignelser
være med ham – så var handlingen
wajib for alle de troende.

130
00:13:21,440 --> 00:13:28,060
Vi efterligner da Profeten – Allahs
fred og velsignelser være med ham –
og udfører det, han udførte, som wajib.

131
00:13:28,060 --> 00:13:33,900
Hvis Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –
udførte en handling som mandub,

132
00:13:33,900 --> 00:13:42,640
altså som anbefalet, udfører vi det,
Profeten – Allahs fred og velsignelser
være med ham – udførte, som anbefalet.

133
00:13:42,640 --> 00:13:53,000
Vi siger ikke, at vi er forpligtet til
at udføre alt det, Profeten – Allahs fred
og velsignelser være med ham – udførte.

134
00:13:53,000 --> 00:14:00,153
Nej; det, Profeten udførte som mandub,
udfører vi som mandub, altså som
anbefalet. Vi udfører det ikke som wajib.

135
00:14:00,153 --> 00:14:03,900
Den, der ikke udfører den handling,

136
00:14:03,900 --> 00:14:13,360
som Profeten – må Allah velsigne ham og
give ham fred – udførte som mandub, synder
ikke, mens den, der udfører den, belønnes.

137
00:14:13,360 --> 00:14:21,540
En mandub-handling defineres nemlig
som en handling, hvis udøver belønnes,
mens den, der undlader den, ikke synder.

138
00:14:21,540 --> 00:14:25,440
Hvis Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

139
00:14:25,440 --> 00:14:31,663
udførte en handling på tilladt
vis (mubah), er det tilladt for os
at gøre det samme på tilladt vis.

140
00:14:31,663 --> 00:14:34,784
Derfor er det også tilladt
ikke at udføre den.

141
00:14:34,784 --> 00:14:42,881
Det tilladte (mubah) betyder, at mennesket
har valgfrihed mellem at handle eller lade
være – der gives ingen belønning

142
00:14:42,881 --> 00:14:50,220
ved handlingen eller afholdelsen,
og ingen straf eller syndskyld
for enten at gøre det eller undlade det.

143
00:14:50,220 --> 00:14:55,173
Vi skal derfor altid være opmærksomme på,
at efterligning af Profeten –

144
00:14:55,173 --> 00:15:02,262
må Allah velsigne ham og give ham
fred – ikke nødvendigvis betyder,
at man udfører alt, hvad han udførte.

145
00:15:02,262 --> 00:15:08,326
Det betyder derimod,
at man udfører det, Profeten – må
Allah velsigne ham og give ham fred –

146
00:15:08,326 --> 00:15:15,500
udførte, på den måde, han udførte det,
idet man følger Profeten – Allahs
fred og velsignelser være med ham.

147
00:15:15,500 --> 00:15:23,084
Derfor kan en person udføre en handling
ligesom Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – uden at blive belønnet.

148
00:15:23,084 --> 00:15:27,959
Undertiden kan det endda være i strid
med Shari’ah og udgøre en bid’ah. Hvordan?

149
00:15:27,959 --> 00:15:31,514
Når Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

150
00:15:31,514 --> 00:15:38,870
udførte en handling som tilladt (mubah),
kan nogen overdrive dens betydning, påtage
sig unødvendig anstrengelse og sige:

151
00:15:38,870 --> 00:15:45,525
»Denne handling, Sendebudet – må Allah
velsigne ham og give ham fred – udførte,
er genstand for efterligning,

152
00:15:45,525 --> 00:15:51,400
og vi skal gøre den.« Så tager han det,
Profeten gjorde som tilladt,
og udfører det som pligtigt (wajib).

153
00:15:51,400 --> 00:15:57,055
Her har han handlet i strid
med Profetens måde – må Allah
velsigne ham og give ham fred –,

154
00:15:57,055 --> 00:16:02,240
fordi handlingen blev udført på en anden
måde end den, hvorpå Profeten gjorde den.

155
00:16:02,240 --> 00:16:06,976
Det samme gælder, hvis en person
udfører en handling som wajib,

156
00:16:06,976 --> 00:16:13,520
mens Profeten – Allahs fred
og velsignelser være med ham
– udførte den som mandub.

157
00:16:13,520 --> 00:16:15,890
Hvis Profeten udførte den som mandub,

158
00:16:15,890 --> 00:16:23,160
mens du udfører den som wajib, selv om du
ved, at han ikke udførte den som wajib,
har du også handlet i strid med ham.

159
00:16:23,160 --> 00:16:27,560
Hvis du udfører som
mandub eller mubah det,

160
00:16:27,560 --> 00:16:35,960
Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – udførte som wajib,
har du ligeledes handlet i strid med ham.

161
00:16:35,960 --> 00:16:44,025
Efterligning af Profeten – Allahs fred
og velsignelser være med ham – er,
at man udfører hans handling på den måde,

162
00:16:44,025 --> 00:16:50,060
Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – udførte den,
idet man følger ham.

163
00:16:50,060 --> 00:16:57,960
Her har man naturligvis ret til at spørge,
hvordan vi skelner mellem det, Profeten –

164
00:16:57,960 --> 00:17:06,447
Allahs fred og velsignelser være med ham
– udførte som wajib, så vi udfører det som
wajib; det, han udførte som mandub,

165
00:17:06,447 --> 00:17:15,152
så vi udfører det som mandub; og det,
han udførte som mubah, så vi har
valget mellem at udføre og undlade det.

166
00:17:15,152 --> 00:17:19,556
Dette emne behandles
naturligvis i bøgerne om usul.

167
00:17:19,556 --> 00:17:27,780
I disse bøger kan man finde
forskellige tilgange og regler
for behandlingen af spørgsmålet.

168
00:17:27,780 --> 00:17:34,100
Her taler vi imidlertid om det synspunkt,
vi har adopteret og anser for korrekt.

169
00:17:34,100 --> 00:17:45,294
Hvis Profeten – må Allah velsigne ham og
give ham fred – udførte en handling og i
forbindelse med handlingen forklarede dens

170
00:17:45,294 --> 00:17:53,620
juridiske karakter – det vil sige, at han
påbød den som wajib, mandub eller mubah
– er dette udsagn fra Profeten –

171
00:17:53,620 --> 00:18:04,800
Allahs fred og velsignelser være
med ham – bevis for, at handlingen blev
udført som wajib, mandub eller mubah.

172
00:18:04,800 --> 00:18:10,139
Som eksempel kan vi nævne hans
ord – Allahs fred og velsignelser

173
00:18:10,139 --> 00:18:12,911
være med ham: «صلوا كما رأيتموني
أصلي» [Sahih al-Bukhari, 631] –

174
00:18:12,911 --> 00:18:19,200
»Bed, som I har set mig bede.« Bønnen
er naturligvis påbudt i Qur’anen.

175
00:18:19,200 --> 00:18:27,660
Den er påbudt eller fastslået gennem
flere gensidigt understøttende beviser
og hører derfor til de shari’ah-love,

176
00:18:27,660 --> 00:18:30,776
som er fastslået med sikkerhed.

177
00:18:30,776 --> 00:18:40,529
Når Profeten – Allahs fred og velsignelser
være med ham – bad, og vi lærte hans
handlinger i bønnen at kende, efter at han

178
00:18:40,529 --> 00:18:51,360
havde sagt: »Bed, som I har set mig bede«,
ved vi, at bønnen i denne form forklarer
hans ord og Allahs generelle påbud om bøn.

179
00:18:51,360 --> 00:18:54,120
Profetens udførelse af denne
bøn var derfor wajib.

180
00:18:54,120 --> 00:19:03,220
Han udførte handlingen som en pligt,
fordi den var en anvendelse af den tekst,
der viste, at den var wajib.

181
00:19:03,220 --> 00:19:07,581
Ingen må imidlertid forstå det
sådan, at alt, hvad Profeten –

182
00:19:07,581 --> 00:19:13,420
Allahs fred og velsignelser være
med ham – udførte i bønnen, er wajib.

183
00:19:13,420 --> 00:19:17,211
Hans udførelse af selve bønnen
forklarer det, der blev påbudt.

184
00:19:17,211 --> 00:19:24,880
Allah den Ophøjede påbød bønnen
i Bogen og Sunnah, og Profeten – Allahs
fred og velsignelser være med ham –

185
00:19:24,880 --> 00:19:32,220
sagde: »Bed, som I har set mig
bede.« Bønnens måde blev således
forklaret ved et klart bevis:

186
00:19:32,220 --> 00:19:38,560
det mundtlige bevis fra Profeten – Allahs
fred og velsignelser være med ham – viser,
at den er wajib.

187
00:19:38,560 --> 00:19:42,929
Det samme gælder hans ord – må
Allah velsigne ham og give ham

188
00:19:42,929 --> 00:19:45,569
fred: «خذوا عني مناسككم» [se
Sahih Muslim, 1297] – »Tag jeres

189
00:19:45,569 --> 00:19:48,118
pilgrimsritualer fra mig« – om hajj.

190
00:19:48,118 --> 00:19:53,761
Dette viser, at de troende var forpligtet
til at tage disse ritualer fra ham.

191
00:19:53,761 --> 00:19:57,402
Det er en klar mundtlig
forklaring fra Profeten –

192
00:19:57,402 --> 00:20:03,318
må Allah velsigne ham og give ham fred –
på, at denne handling forklarer påbuddet.

193
00:20:03,318 --> 00:20:09,780
Handlingen får derfor
samme lov som påbuddet.
Her forklarede han sagen fuldstændigt.

194
00:20:09,780 --> 00:20:13,290
Når Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

195
00:20:13,290 --> 00:20:21,899
forklarer den juridiske karakter af sin
handling, viser hans udsagn, om handlingen
blev udført som wajib, mandub eller mubah.

196
00:20:21,899 --> 00:20:26,244
Blandt de handlinger, han – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

197
00:20:26,244 --> 00:20:32,680
udførte, forklarede han os,
når en handling ikke var wajib,
men blev udført på et andet grundlag.

198
00:20:32,680 --> 00:20:33,728
Det er berettet,

199
00:20:33,728 --> 00:20:41,309
at Profeten – må Allah velsigne ham og
give ham fred – ved en lejlighed tog sine
sandaler af, da han trådte ind i moskeen.

200
00:20:41,309 --> 00:20:44,051
Sahaba tog derfor også deres sandaler af.

201
00:20:44,051 --> 00:20:45,100
Han spurgte dem:

202
00:20:45,100 --> 00:20:51,067
»Hvorfor tog I jeres sandaler af?«
De svarede: »Vi så dig tage dine af, så vi
tog vores af.« Han sagde: «لا، لا تخلعوا،

203
00:20:51,067 --> 00:20:54,132
إنما أتاني جبريل وأخبرني أن في
نعلي خبثًا، فخلعت» [se Sunan Abi

204
00:20:54,132 --> 00:20:57,358
Dawud, 650] – »Nej, tag dem
ikke af. Jibril kom til mig og

205
00:20:57,358 --> 00:21:00,500
fortalte mig, at der var
urenhed i mine sandaler,

206
00:21:00,500 --> 00:21:08,003
så jeg tog dem af.« Her forklarede han
grundlaget for at tage sandalerne af:
Det var ikke obligatorisk at tage dem af,

207
00:21:08,003 --> 00:21:15,422
og handlingen var ikke genstand
for efterligning på den måde, at de skulle
tage deres af, hver gang han tog sine af.

208
00:21:15,422 --> 00:21:22,600
Han forklarede derimod årsagen.
Handlingen var ikke tilsigtet i sig selv;
han tog dem af, fordi de bar urenhed.

209
00:21:22,600 --> 00:21:31,100
Når Profeten – Allahs fred og velsignelser
være med ham – gennem et udsagn forklarer
en handlings juridiske karakter,

210
00:21:31,100 --> 00:21:38,660
kender vi altså denne juridiske karakter:
om handlingen blev udført som wajib,
mandub eller mubah.

211
00:21:38,660 --> 00:21:42,260
Hvis han – Allahs fred
og velsignelser være med ham –

212
00:21:42,260 --> 00:21:52,520
ikke gennem et udsagn forklarede
en handlings juridiske karakter,
kan der findes omstændighedsindikationer,

213
00:21:52,520 --> 00:21:59,280
som viser, at handlingen forklarer
en befaling eller en shari’ah-lov,

214
00:21:59,280 --> 00:22:03,880
der er fastslået gennem et mundtligt
bevis fra Qur’anen eller Sunnah.

215
00:22:03,880 --> 00:22:14,309
Som eksempel huggede Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred – tyvens
hånd af ved håndleddet. Verset siger:

216
00:22:14,309 --> 00:22:17,561
﴿ وَٱلسَّارِقُ وَٱلسَّارِقَةُ
فَٱقْطَعُوٓا۟ أَيْدِيَهُمَا ﴾

217
00:22:17,561 --> 00:22:22,383
»Hug hånden af den mandlige
og den kvindelige tyv.« [5:38]

218
00:22:22,383 --> 00:22:24,260
Dette vers udtrykker pligt.

219
00:22:24,260 --> 00:22:29,140
Profeten – må Allah velsigne
ham og give ham fred –

220
00:22:29,140 --> 00:22:38,200
udførte naturligvis handlingen som
en pligt, fordi den gennemførte
Allah den Ophøjedes befaling.

221
00:22:38,200 --> 00:22:42,905
Men det, han gjorde,
forklarede også denne pligt.

222
00:22:42,905 --> 00:22:52,100
Forklaringen får derfor samme lov som
den handling, shari’ah-beviset angiver.
Verset angiver pligt.

223
00:22:52,100 --> 00:22:54,740
Da Profeten –

224
00:22:54,740 --> 00:23:04,882
må Allah velsigne ham og give ham fred
– huggede ved håndleddet, viste det,
at afhugning ved håndleddet er wajib.

225
00:23:04,882 --> 00:23:10,762
Sådan skal afhugningen udføres;
sådan skal den udføres.

226
00:23:10,762 --> 00:23:15,400
Omstændighedsindikationerne viser derfor,

227
00:23:15,400 --> 00:23:23,800
at denne handling
forklarer den shari’ah-lov,
som det mundtlige bevis angiver.

228
00:23:23,800 --> 00:23:34,530
Hvad angår en handling fra Profeten –
må Allah velsigne ham og give ham fred –
hvor intet udsagn fra ham forklarer dens

229
00:23:34,530 --> 00:23:43,760
juridiske karakter, og hvor ingen
omstændighedsindikation viser,
at den gennemfører en lov,

230
00:23:43,760 --> 00:23:51,586
der er fastslået gennem et mundtligt
bevis fra Qur’anen eller Sunnah,
er der to muligheder.

231
00:23:51,586 --> 00:23:59,380
Den første er, at handlingen
udtrykker en hensigt om
at nærme sig Allah den Ophøjede:

232
00:23:59,380 --> 00:24:05,360
Det vil sige, at Profeten – Allahs
fred og velsignelser være med ham –

233
00:24:05,360 --> 00:24:12,680
udførte handlingen, og at det fremgår,
at han gjorde det for at nærme
sig Allah den Almægtige.

234
00:24:12,680 --> 00:24:16,280
Det er en omstændighedsindikation på,

235
00:24:16,280 --> 00:24:24,189
at handlingen er mandub, for det,
hvorigennem man nærmer sig Allah
den Almægtige, er noget, man belønnes for.

236
00:24:24,189 --> 00:24:32,893
Hvis intet bevis viser, at han udførte
den som wajib – for wajib er det,
Lovgiveren kræver gennem en bindende

237
00:24:32,893 --> 00:24:41,596
opfordring til udførelse – og ingen
omstændighedsindikation viser,
at Lovgiveren krævede den bindende,

238
00:24:41,596 --> 00:24:50,160
så søger man belønning gennem den,
så længe den indebærer,
at man nærmer sig Allah den Ophøjede.

239
00:24:50,160 --> 00:24:52,600
Dens realitet er derfor, at den er mandub.

240
00:24:52,600 --> 00:24:58,060
Når Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – beder Duha-bønnen,

241
00:24:58,060 --> 00:25:05,300
kan denne bøn kun være for at nærme sig
Allah den Ophøjede og opnå belønning.

242
00:25:05,300 --> 00:25:09,448
Hensigten om at nærme sig Allah
den Almægtige fremgår altså af den.

243
00:25:09,448 --> 00:25:15,838
Det er en omstændighedsindikation på,
at han udførte handlingen som anbefalet.

244
00:25:15,838 --> 00:25:18,140
Hvis vi efterligner ham –

245
00:25:18,140 --> 00:25:26,920
Allahs fred og velsignelser være med ham
– i denne handling, udfører vi den som
mandub og anbefalet, ikke som wajib.

246
00:25:26,920 --> 00:25:29,920
Og naturligvis udfører vi
den endnu mindre som blot mubah.

247
00:25:29,920 --> 00:25:40,337
Hvis en handling fra Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred – derimod
ikke ledsages af et mundtligt bevis,

248
00:25:40,337 --> 00:25:46,380
som forklarer dens juridiske
karakter, ikke ledsages
af en omstændighedsindikation,

249
00:25:46,380 --> 00:25:56,894
der forbinder den med en shari’ah-lov
fastslået gennem mundtligt bevis, og ikke
viser nogen hensigt om at nærme sig Allah

250
00:25:56,894 --> 00:26:06,480
den Ophøjede, så er alle indikationer på,
at han udførte den på Allahs befaling –
bindende eller ikke-bindende – fraværende.

251
00:26:06,480 --> 00:26:09,005
Det er bevis for, at handlingen er mubah.

252
00:26:09,005 --> 00:26:13,660
Hvis Profeten – Allahs fred
og velsignelser være med ham –

253
00:26:13,660 --> 00:26:18,472
udførte en handling,
hvor intet bevis eller nogen
omstændighedsindikation viser, at han

254
00:26:18,472 --> 00:26:26,046
udførte den på Allahs befaling eller
opfordring for at nærme sig Allah den
Almægtige, og handlingen ikke forklarer

255
00:26:26,046 --> 00:26:32,760
en pligt eller anbefaling fastslået gennem
et mundtligt bevis fra Bogen eller Sunnah,
så er handlingen mubah.

256
00:26:32,760 --> 00:26:38,985
Hvis handlingen er mubah,
betyder efterligning derfor ikke,
at man udfører som wajib det,

257
00:26:38,985 --> 00:26:44,744
han – Allahs fred og velsignelser
være med ham – udførte,
eller at man udfører det som mandub.

258
00:26:44,744 --> 00:26:47,640
Man udfører eller undlader
den derimod som mubah,

259
00:26:47,640 --> 00:26:53,580
fordi mubah giver mennesket
– tjeneren – valget mellem
at udføre og undlade en handling.

260
00:26:53,580 --> 00:27:00,347
Som eksempel bar Profeten – må
Allah velsigne ham og give ham
fred – sit folks klædedragt.

261
00:27:00,347 --> 00:27:03,873
Folk bar jilbab og qamis
og havde turbaner på.

262
00:27:03,873 --> 00:27:12,737
Profeten – må Allah velsigne ham og give
ham fred – bar qamis eller jilbab og bar
en kappe, som andre mennesker gjorde.

263
00:27:12,737 --> 00:27:20,647
Han havde en turban på hovedet,
som folk også havde haft før Islam;
selv de vantro bar denne klædedragt.

264
00:27:20,647 --> 00:27:28,939
Han bar altså sit folks klædedragt.
Profeten – må Allah velsigne ham og give
ham fred – gjorde dette som mubah.

265
00:27:28,939 --> 00:27:32,942
Man skal derfor ikke sige:
»Vi efterligner Profeten –

266
00:27:32,942 --> 00:27:40,757
må Allah velsigne ham og give ham fred«,
og så udføre handlingen som mandub eller,
endnu mere, som wajib.

267
00:27:40,757 --> 00:27:48,000
Profeten – må Allah velsigne ham og give
ham fred – udførte den nemlig som mubah,
ikke som mandub.

268
00:27:48,000 --> 00:27:51,565
Araberne brugte kohl
og lagde det i øjnene,

269
00:27:51,565 --> 00:27:58,085
fordi kohl på den tid mindskede solens
skær og dermed belastningen på øjnene.

270
00:27:58,085 --> 00:28:03,178
Både de afgudsdyrkende arabere
og muslimerne anvendte det.

271
00:28:03,178 --> 00:28:12,651
Dette var ikke en anbefalet handling
(mandub), og Islam foreskrev det heller
ikke som pligt; det blev tilladt (mubah).

272
00:28:12,651 --> 00:28:16,930
Når Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

273
00:28:16,930 --> 00:28:24,060
bar turban på hovedet eller brugte kohl,
var dette eksempler
på tilladte handlinger.

274
00:28:24,060 --> 00:28:32,617
Hvis vi ønsker at efterligne ham i sådanne
handlinger, gør vi det ved at betragte
dem som tilladt (mubah).

275
00:28:32,617 --> 00:28:38,118
Vi nærmer os ikke Allah den Almægtige
gennem en tilladt handling,

276
00:28:38,118 --> 00:28:43,720
medmindre denne tilladelse er
et middel til noget, der behager Ham.

277
00:28:43,720 --> 00:28:51,671
Man vil naturligvis møde mennesker, der
siger: »Af kærlighed til Allahs Sendebud
– må Allah velsigne ham og give ham fred –

278
00:28:51,671 --> 00:28:57,080
har jeg udført meget af det,
han plejede at gøre.« Dette
var kendt om nogle af Sahaba.

279
00:28:57,080 --> 00:28:57,900
Det er mubah.

280
00:28:57,900 --> 00:29:05,113
Ja, en person må af kærlighed til Profeten
– Allahs fred og velsignelser være
med ham – handle, som han handlede.

281
00:29:05,113 --> 00:29:11,588
Men ingen må hævde,
at udførelsen af en mubah-handling er
en vej til Allah den Ophøjedes velbehag,

282
00:29:11,588 --> 00:29:17,080
medmindre den mubah-handling bruges til
at opnå noget, Allah den Ophøjede elsker.

283
00:29:17,080 --> 00:29:23,380
Sådan har vi, kære brødre,
forklaret betydningen af efterligning
af Profetens handlinger –

284
00:29:23,380 --> 00:29:28,440
må Allah velsigne ham og give ham fred.

285
00:29:28,440 --> 00:29:32,902
Vi har aftegnet den rette vej
mellem overdrivelse og forsømmelse.

286
00:29:32,902 --> 00:29:35,344
Ved den ene yderlighed hævdes det,

287
00:29:35,344 --> 00:29:44,060
at vi skal udføre alt, hvad Profeten
– må Allah velsigne ham og give
ham fred – udførte; det er forkert.

288
00:29:44,060 --> 00:29:48,196
Som vi sagde, udfører vi det,
han udførte, på den måde, han udførte det,

289
00:29:48,196 --> 00:29:57,420
eller vi undlader en handling,
hvis Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – udførte den som mubah.

290
00:29:57,420 --> 00:30:04,720
Vi er ikke forpligtet til at udføre alt,
hvad Profeten – Allahs fred
og velsignelser være med ham – udførte.

291
00:30:04,720 --> 00:30:14,547
På den anden side findes de forsømmelige,
som ville fjerne Profetens handlinger –
må Allah velsigne ham og give ham fred –

292
00:30:14,547 --> 00:30:18,520
fra området for shari’ah-beviser.

293
00:30:18,520 --> 00:30:25,176
Vi har tidligere svaret
tilstrækkeligt udførligt på dem,
der helt benægter Sunnahs autoritet.

294
00:30:25,176 --> 00:30:27,405
At benægte Sunnahs autoritet –

295
00:30:27,405 --> 00:30:35,320
at benægte, at Sunnah er
en af lovgivningens kilder – er åbenlys
kufr over for Allah den Ophøjedes bog.

296
00:30:35,320 --> 00:30:42,560
Gennem talrige gensidigt
understøttende vers befalede Allah,

297
00:30:42,560 --> 00:30:47,700
at man følger Profeten – må
Allah velsigne ham og give ham
fred – og fastslog tydeligt,

298
00:30:47,700 --> 00:30:55,360
at Profeten – Allahs fred og velsignelser
være med ham – bragte love,
der ikke står i Qur’anen.

299
00:30:55,360 --> 00:31:03,700
Men nogle af dem, der anerkender, at
Sunnah er et shari’ah-bevis, forsøger at
sno sig uden om, at Profetens handlinger –

300
00:31:03,700 --> 00:31:12,120
må Allah velsigne ham og give
ham fred – hører til den Sunnah,
der er en af lovgivningens kilder.

301
00:31:12,120 --> 00:31:16,640
Det gælder især påstanden om,
at Sirah ikke er en kilde til lovgivning.

302
00:31:16,640 --> 00:31:18,685
De skelnede mellem Sirah,

303
00:31:18,685 --> 00:31:25,863
som er beretninger om Profetens
handlinger – må Allah velsigne
ham og give ham fred – og Sunnah.

304
00:31:25,863 --> 00:31:32,940
De sagde, at Sunnah er en af lovgivningens
kilder, mens Sirah ikke er det.
Dette er en forkert opfattelse.

305
00:31:32,940 --> 00:31:38,652
Sirah omfatter alt,
der overleveres om Profetens handlinger –

306
00:31:38,652 --> 00:31:47,280
må Allah velsigne ham og give ham fred –,
uanset om det står i bøger om
hans liv eller andre hadith-samlinger.

307
00:31:47,280 --> 00:31:52,422
For eksempel: Disse handlinger er
genstand for efterligning (al-Ta’assi).

308
00:31:52,422 --> 00:32:00,260
Efterligningen består i at kende den måde,
hvormed Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

309
00:32:00,260 --> 00:32:06,780
udførte en handling, så vi gør
det samme på hans vis eller undlader
det på den måde han foreskrev.

310
00:32:06,780 --> 00:32:12,460
Dette er essensen af efterligning
af Sendebudets handlinger.

311
00:32:12,460 --> 00:32:22,200
Vi går videre for at se
på eventuelle spørgsmål, der måtte
være kommet ind under denne halaqa.

312
00:32:22,200 --> 00:32:31,568
Bror Ali al-Badri spørger, om alt det,
Allahs Sendebud – må Allah velsigne ham og
give ham fred – gjorde eller sagde under

313
00:32:31,568 --> 00:32:39,440
sin tid i Mekka, var åbenbaring
fra Allah og derfor wajib at overholde,
eller om der findes handlinger og udsagn,

314
00:32:39,440 --> 00:32:47,740
som ikke er åbenbaring og ikke
falder inden for området
for obligatorisk efterligning.

315
00:32:52,020 --> 00:32:58,531
Som jeg tidligere sagde,
falder alle Profetens handlinger – må
Allah velsigne ham og give ham fred –

316
00:32:58,531 --> 00:33:04,391
inden for det, der blev åbenbaret
til Profeten – Allahs fred
og velsignelser være med ham.

317
00:33:04,391 --> 00:33:12,367
Det betyder imidlertid ikke, at en særlig
åbenbaring blev sendt ned i forbindelse
med hver handling, Profeten udførte.

318
00:33:12,367 --> 00:33:13,995
Vi skal være præcise her.

319
00:33:13,995 --> 00:33:20,343
Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – udførte nogle
handlinger og fortalte os, at han

320
00:33:20,343 --> 00:33:28,320
udførte dem på Allahs befaling på denne
bestemte måde; det vil sige, at en særlig
åbenbaring pålagde ham denne handling.

321
00:33:28,320 --> 00:33:31,494
Profeten – må Allah velsigne
ham og give ham fred –

322
00:33:31,494 --> 00:33:38,249
fortalte eksempelvis Sahaba,
at Allah den Ophøjede havde befalet
ham at indgå Hudaybiyah-forliget.

323
00:33:38,249 --> 00:33:42,807
Dette bevis viser, at Hudaybiyah-forliget
byggede på en åbenbaring,

324
00:33:42,807 --> 00:33:48,260
der var særlig for denne handling;
handlingen blev befalet
af Allah den Ophøjede.

325
00:33:48,260 --> 00:33:52,696
Men blev en åbenbaring sendt ned
i forbindelse med enhver handling,

326
00:33:52,696 --> 00:33:56,338
Profeten – må Allah velsigne
ham og give ham fred – udførte?

327
00:33:56,338 --> 00:33:57,843
Nej, ikke nødvendigvis.

328
00:33:57,843 --> 00:34:01,883
Det sikre er, at Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

329
00:34:01,883 --> 00:34:09,724
ikke udførte en handling i strid med
åbenbaringen, altså i strid med det, Allah
den Ophøjede havde befalet eller forbudt.

330
00:34:09,724 --> 00:34:13,051
Når Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

331
00:34:13,051 --> 00:34:18,041
udførte en handling, var handlingen
derfor i overensstemmelse med Shari’ah.

332
00:34:18,041 --> 00:34:23,030
Vores opgave er, som tidligere forklaret,
at fastslå den juridiske karakter,

333
00:34:23,030 --> 00:34:28,020
hvormed Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – udførte handlingen.

334
00:34:29,540 --> 00:34:33,141
Alle hans handlinger – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

335
00:34:33,141 --> 00:34:40,270
viser derfor, hvad Allah den Ophøjede
har lovgivet, hvad enten åbenbaringen
kom til ham i forbindelse med handlingen,

336
00:34:40,270 --> 00:34:46,517
eller han allerede kendte loven
og handlede efter det, han kendte
fra Allahs åbenbaring og lovgivning.

337
00:34:46,517 --> 00:34:49,640
Profeten – må Allah velsigne
ham og give ham fred –

338
00:34:49,640 --> 00:34:53,740
kan udføre en handling på en måde,
der viser, at han udførte den som mubah.

339
00:34:53,740 --> 00:34:59,140
Det er bevis for,
at handlingen er mubah, for ellers
ville Profeten ikke have udført den.

340
00:34:59,140 --> 00:35:01,580
Han kan udføre en handling som mandub.

341
00:35:01,580 --> 00:35:06,700
Vi ved da, at handlingen er mandub,
fordi Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

342
00:35:06,700 --> 00:35:09,301
udførte den for at nærme
sig Allah den Almægtige.

343
00:35:09,301 --> 00:35:14,000
Han udførte den altså i overensstemmelse
med det, der blev åbenbaret til ham,

344
00:35:14,000 --> 00:35:17,826
hvad enten det skete i det øjeblik,
han handlede, eller tidligere.

345
00:35:17,826 --> 00:35:23,633
Vi ved ikke nødvendigvis ved enhver
lejlighed, hvornår åbenbaringen
om handlingen kom til ham.

346
00:35:23,633 --> 00:35:28,924
Det, der er fastslået med sikkerhed,
er, at Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

347
00:35:28,924 --> 00:35:36,200
kun handlede i overensstemmelse med det,
der blev åbenbaret til ham, hvad enten
handlingen var wajib, mandub eller mubah.

348
00:35:36,200 --> 00:35:41,620
Nogle mennesker vil naturligvis spørge:
Findes der ikke handlinger,

349
00:35:41,620 --> 00:35:47,280
som Allah den Almægtige
irettesatte Profeten for – må Allah
velsigne ham og give ham fred?

350
00:35:47,280 --> 00:35:49,904
Hvordan kan man da sige,

351
00:35:49,904 --> 00:35:58,824
at Profeten – Allahs fred og velsignelser
være med ham – udførte enhver handling
i overensstemmelse med åbenbaringen?

352
00:35:58,824 --> 00:36:02,319
De lærde har givet
forskellige forklaringer.

353
00:36:02,319 --> 00:36:05,480
Jeg vil ikke gennemgå
de forskellige synspunkter,

354
00:36:05,480 --> 00:36:13,080
men forklare den opfattelse,
som de verificerende lærde har adopteret,
og som vi adopterer.

355
00:36:13,080 --> 00:36:19,369
Da Allah den Almægtige irettesatte
Profeten – Allahs fred og velsignelser
være med ham – ved mere end én lejlighed,

356
00:36:19,369 --> 00:36:23,561
irettesatte Han ham ikke for at have
udført en handling i strid med Shari’ah.

357
00:36:23,561 --> 00:36:25,319
Profeten – må Allah velsigne ham

358
00:36:25,319 --> 00:36:30,660
og give ham fred – er nemlig ufejlbarlig;
dette er fastslået med sikkerhed
og er ikke genstand for diskussion.

359
00:36:30,660 --> 00:36:37,140
Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – er beskyttet
mod at handle i strid med Shari’ah.

360
00:36:37,140 --> 00:36:42,900
Han udfører ikke en handling, der strider
mod Shari’ah eller mod Allah den Ophøjedes
lov, som blev åbenbaret til ham.

361
00:36:42,900 --> 00:36:52,237
Når vi undersøger de tilfælde, hvor
Qur’anen irettesatte Profeten – det vil
sige, hvor Allah den Ophøjede irettesatte

362
00:36:52,237 --> 00:37:00,698
Profeten, Allahs fred og velsignelser
være med ham – finder vi, at hans handling
ikke var i strid med Shari’ah.

363
00:37:00,698 --> 00:37:04,880
Den var derimod i strid med det,
der var mest passende.

364
00:37:04,880 --> 00:37:13,827
Shari’ah havde tilladt både denne
og den anden handling, og den ene af de to
måtte være mere passende end den anden.

365
00:37:13,827 --> 00:37:21,511
Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – kunne gennem
sin menneskelige vurdering vælge

366
00:37:21,511 --> 00:37:29,680
den ene af disse to tilladte muligheder,
og hans valg kunne da være i strid
med det, der var mest passende.

367
00:37:29,680 --> 00:37:31,400
Jeg vil give et eksempel:

368
00:37:31,400 --> 00:37:39,246
Profetens beslutning om at tage
fanger under slaget ved Badr – må
Allah velsigne ham og give ham fred.

369
00:37:39,246 --> 00:37:44,233
Profeten – Allahs fred
og velsignelser være med ham –

370
00:37:44,233 --> 00:37:48,800
besluttede at tage dem, som kunne
tages til fange under slaget ved Badr.

371
00:37:48,800 --> 00:37:53,208
Det skete, efter at Sahaba havde
fremsat forskellige synspunkter.

372
00:37:53,208 --> 00:37:58,080
En af dem, Umar, foreslog,
at man ikke skulle tage fanger,

373
00:37:58,080 --> 00:38:06,444
men dræbe dem alle for at indgyde
Quraysh frygt i det første slag i Islam
mellem muslimerne og afgudsdyrkerne.

374
00:38:06,444 --> 00:38:13,478
Profeten – må Allah velsigne
ham og give ham fred – foretrak
imidlertid at tage dem som fanger.

375
00:38:13,478 --> 00:38:18,823
Allah den Ophøjede irettesatte ham
for at tage disse fanger i ordene:

376
00:38:18,823 --> 00:38:20,511
﴿ مَا كَانَ لِنَبِىٍّ أَن يَكُونَ لَهُۥٓ

377
00:38:20,511 --> 00:38:22,200
أَسْرَىٰ حَتَّىٰ يُثْخِنَ فِى ٱلْأَرْضِ ﴾

378
00:38:22,200 --> 00:38:25,857
»Det tilkommer ikke en
profet at have fanger, før

379
00:38:25,857 --> 00:38:29,609
han grundigt har nedkæmpet
fjenden i landet.« [8:67]

380
00:38:29,609 --> 00:38:37,880
Det havde været mere passende
at påføre disse mænd store tab
for at indgyde afgudsdyrkerne frygt,

381
00:38:37,880 --> 00:38:40,300
så de ikke igen ville vove at angribe jer.

382
00:38:40,300 --> 00:38:42,056
Det er dog tilladt at tage fanger.

383
00:38:42,056 --> 00:38:45,308
Beviset er, at Profeten – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

384
00:38:45,308 --> 00:38:49,860
senere tog fanger uden først at vente,
til han havde påført
fjenden store tab i landet.

385
00:38:49,860 --> 00:38:55,452
I dette tilfælde havde det været mere
passende ikke at tage dem som fanger,
men at dræbe dem på slagmarken.

386
00:38:55,452 --> 00:38:59,485
Efter at de var taget til fange, ført
bort fra slagmarken og slaget var forbi,

387
00:38:59,485 --> 00:39:05,533
blev det imidlertid forbudt for ham –
må Allah velsigne ham og give ham fred –
at dræbe dem. Derfor dræbte han dem ikke:

388
00:39:05,533 --> 00:39:06,703
﴿ فَإِمَّا مَنًّۢا
بَعْدُ وَإِمَّا فِدَآءً ﴾

389
00:39:06,703 --> 00:39:08,654
»Derefter skal de enten frigives som

390
00:39:08,654 --> 00:39:10,280
en gunst eller mod løsesum.« [47:4]

391
00:39:10,280 --> 00:39:13,986
Profetens handling – må Allah
velsigne ham og give ham fred –

392
00:39:13,986 --> 00:39:19,467
var altså her i overensstemmelse
med Shari’ah, men i strid med det,
der var mest passende.

393
00:39:19,467 --> 00:39:26,680
Profeten – Allahs fred og velsignelser
være med ham – udførte derfor ikke
en handling i strid med Shari’ah;

394
00:39:26,680 --> 00:39:32,361
han udførte derimod en handling,
som Shari’ah havde tilladt,
og handlede således ikke i strid med den.

395
00:39:32,361 --> 00:39:39,000
Det er utænkeligt, at en profet – må
Allah velsigne ham og give ham fred –
skulle handle i strid med Allahs lov.

396
00:39:39,000 --> 00:39:43,840
Dette er et af de tilfælde, hvor Allah
den Ophøjede irettesatte Sin Profet –

397
00:39:43,840 --> 00:39:46,600
Allahs fred og velsignelser
være med ham – i denne sag.

398
00:39:46,600 --> 00:39:53,397
Der findes andre tilfælde af samme
art og med samme forklaring: Når Allah
irettesætter ham – må Allah velsigne ham

399
00:39:53,397 --> 00:39:59,462
og give ham fred – skyldes det,
at han handlede i strid med det, der
var mest passende, ikke at han handlede

400
00:39:59,462 --> 00:40:06,332
i strid med en tidligere åbenbaring
eller udførte en handling uden at have
en shari’ah-lov fra Allah den Almægtige.

401
00:40:06,332 --> 00:40:13,640
Han handlede i overensstemmelse med Allahs
lov, men valgte mellem to muligheder den,
der var i strid med det mest passende.

402
00:40:13,640 --> 00:40:22,660
Søster Umm Mani‘ spørger, om gruppen,
der kaldes Qur’anisterne, er blandt dem,
der benægter den profetiske Sunnah.

403
00:40:22,660 --> 00:40:26,720
Ja, dette talte vi om
i tidligere halaqaat.

404
00:40:26,720 --> 00:40:34,820
I halaqaen om fastslåelsen af Sunnah sagde
vi, at der findes grupper, som benægter,
at Sunnah er en kilde til lovgivning.

405
00:40:34,820 --> 00:40:41,700
Det første navn, som nogle af dem
blev kendt under, var »Qur’anisterne«.

406
00:40:41,700 --> 00:40:47,199
Andre kaldte sig »Ahl al-Qur’an«,
og blandt nyere navne hører
jeg nu »Millat Ibrahim«.

407
00:40:47,199 --> 00:40:55,540
De har valgt navne til sig selv,
men navnene er ikke det afgørende.
De er som regel kendt som Qur’anisterne.

408
00:40:55,540 --> 00:41:02,980
Bror al-‘Abid siger:
De fleste fuqaha mener, at imperativformen
som udgangspunkt angiver pligt,

409
00:41:02,980 --> 00:41:08,820
indtil en omstændighedsindikation
ændrer den til anbefaling.

410
00:41:08,820 --> 00:41:15,520
Efter deres opfattelse
kræver efterligning derfor,
at vi som pligt udfører meget af det,

411
00:41:15,520 --> 00:41:25,192
Allahs Sendebud – må Allah velsigne ham
og give ham fred – befalede, eller som
pligt afholder os fra det, han forbød.

412
00:41:25,192 --> 00:41:32,630
Hvordan forener I dette med jeres
udsagn om, at en befaling
formidler selve opfordringen?

413
00:41:32,630 --> 00:41:40,068
Anvendt på emnet efterligning
er dette spørgsmål omstridt
blandt de lærde i usul al-fiqh.

414
00:41:40,068 --> 00:41:45,680
Når en imperativform forekommer
i Qur’anen eller Sunnah –

415
00:41:45,680 --> 00:41:52,160
eller, mere generelt, når en opfordring
forekommer i Bogen eller Sunnah –

416
00:41:52,160 --> 00:41:57,760
angiver den da som udgangspunkt pligt,
medmindre en omstændighedsindikation
ændrer den fra pligt?

417
00:41:57,760 --> 00:42:04,140
Eller formidler den som
udgangspunkt selve opfordringen,

418
00:42:04,140 --> 00:42:11,320
mens en omstændighedsindikation bestemmer,
om den angiver pligt,
anbefaling eller tilladelse?

419
00:42:11,320 --> 00:42:17,560
Dette er fra begyndelsen et omstridt
spørgsmål blandt usul-lærde.

420
00:42:17,560 --> 00:42:27,892
Vi skal skelne mellem to ting, som
mange mennesker har forvekslet, herunder
nogle af dem, der har skrevet om usul.

421
00:42:27,892 --> 00:42:34,800
Vi skal skelne betegnelsen »imperativ« hos
grammatikere og sproglærde fra vores emne.

422
00:42:34,800 --> 00:42:41,560
Denne grammatiske betegnelse må
ikke forveksles med vores emne,

423
00:42:41,560 --> 00:42:46,840
for Qur’anen blev åbenbaret
på arabernes sprog på Profetens tid –

424
00:42:46,840 --> 00:42:58,300
må Allah velsigne ham og give ham fred –
og må ikke forstås i lyset af fagudtryk,
som specialister senere indførte.

425
00:42:58,300 --> 00:43:04,540
De specialister, jeg her mener,
er grammatikere i det arabiske sprog.

426
00:43:04,540 --> 00:43:14,800
Når vi analyserer sætninger grammatisk,
og formen if‘al eller fal-taf‘al
forekommer, siger vi,

427
00:43:14,800 --> 00:43:20,820
at det er et imperativt verbum,
jussivt eller ubøjeligt og så videre.

428
00:43:20,820 --> 00:43:28,547
»Imperativt verbum« er
et grammatisk fagudtryk og må
ikke påvirke denne undersøgelse.

429
00:43:28,547 --> 00:43:35,840
Grammatikere har konventionelt
kaldt formerne if‘al
og fal-taf‘al imperative verber.

430
00:43:35,840 --> 00:43:41,920
Denne betegnelse må ikke skabe
uklarhed i vores undersøgelse.

431
00:43:41,920 --> 00:43:46,899
Hvis formen if‘al eller fal-taf‘al
forekommer i Bogen eller Sunnah,

432
00:43:46,899 --> 00:43:54,750
kalder vi den ikke et imperativt
verbum i denne undersøgelse;
det er grammatikernes betegnelse.

433
00:43:54,750 --> 00:44:02,020
Vi kalder den if‘al-formen.
Den kan formidle en opfordring, og den kan
undlade at formidle en opfordring.

434
00:44:02,020 --> 00:44:04,710
Når Allah den Ophøjede
siger til Ildens folk:

435
00:44:04,710 --> 00:44:06,163
﴿ ذُقْ إِنَّكَ أَنتَ
ٱلْعَزِيزُ ٱلْكَرِيمُ ﴾

436
00:44:06,163 --> 00:44:08,853
»Smag! Du er sandelig den
mægtige, den ædle!« [44:49]

437
00:44:08,853 --> 00:44:12,129
har formuleringen umiddelbart
form af en opfordring.

438
00:44:12,129 --> 00:44:17,212
Men Allah den Ophøjede
opfordrer dem ikke til at smage
og befaler dem ikke at gøre det.

439
00:44:17,212 --> 00:44:23,100
Den er derimod, som man siger,
til undertvingelse og ydmygelse
af denne vantro, der straffes i Ilden.

440
00:44:23,100 --> 00:44:30,480
En opfordring i Allah den Ophøjedes
bog og i Profetens Sunnah kan
ligeledes udtrykkes på andre måder.

441
00:44:30,480 --> 00:44:35,320
På arabisk behøver en opfordring
ikke være udtrykt i formen if‘al.

442
00:44:35,320 --> 00:44:42,400
Den behøver ikke bruge det,
der kaldes en imperativform,
såsom if‘al eller fal-taf‘al.

443
00:44:42,400 --> 00:44:45,420
Den kan undertiden
udtrykkes på en anden måde.

444
00:44:45,420 --> 00:44:52,978
En opfordring kan udtrykkes som
en berettende sætning, altså i form
af en meddelelse. Som eksempel siger de:

445
00:44:52,978 --> 00:44:55,555
﴿ مَا سَلَكَكُمْ فِى سَقَرَ قَالُوا۟
لَمْ نَكُ مِنَ ٱلْمُصَلِّينَ ﴾

446
00:44:55,555 --> 00:44:58,218
»Hvad bragte jer ind i Saqar? De vil sige:

447
00:44:58,218 --> 00:45:00,795
Vi var ikke blandt dem,
der bad.« [74:42–43]

448
00:45:00,795 --> 00:45:05,920
Verset sagde ikke: »Bed«, eller: »Jeg har
påbudt jer bøn.« Det meddelte os derimod,

449
00:45:05,920 --> 00:45:10,844
at nogle af Ildens folk kom i Ilden,
fordi de ikke hørte til dem, der bad.

450
00:45:10,844 --> 00:45:18,660
Denne formulering viser derfor
med sikkerhed, at bøn er wajib, selv om
den er udtrykt som en berettende sætning.

451
00:45:18,660 --> 00:45:20,336
Allah den Ophøjede siger:

452
00:45:20,336 --> 00:45:22,332
﴿ إِنَّ ٱلَّذِينَ ءَامَنُوا۟
وَعَمِلُوا۟ ٱلصَّـٰلِحَـٰتِ

453
00:45:22,332 --> 00:45:24,008
كَانَتْ لَهُمْ جَنَّـٰتُ
ٱلْفِرْدَوْسِ نُزُلًا ﴾

454
00:45:24,008 --> 00:45:27,041
»De, der har iman og
udfører gode handlinger, vil

455
00:45:27,041 --> 00:45:30,553
sandelig få Paradisets haver
som opholdssted.« [18:107]

456
00:45:30,553 --> 00:45:35,343
Dette er en berettende sætning, ikke
en imperativform og ikke formen »gør«.

457
00:45:35,343 --> 00:45:41,660
Alligevel formidler den en opfordring,
fordi den roser dem,
der udførte handlingen.

458
00:45:41,660 --> 00:45:45,480
Når talen roser en handling, betyder
det altså, at den opfordrer til den.

459
00:45:45,480 --> 00:45:48,400
Vi skal skelne formen if‘al,

460
00:45:48,400 --> 00:45:52,859
som grammatikere konventionelt
kalder et imperativt verbum,
fra en juridisk opfordring.

461
00:45:52,859 --> 00:45:57,896
Den grammatiske betegnelse må ikke
inddrages i denne undersøgelse,

462
00:45:57,896 --> 00:46:05,260
fordi Qur’anen og Sunnah ikke
forstås i lyset af specialisternes
fagudtryk og senere terminologi.

463
00:46:05,260 --> 00:46:11,440
De forstås i overensstemmelse
med sproget hos de arabere, blandt
hvem Qur’anen og Sunnah blev åbenbaret.

464
00:46:11,440 --> 00:46:23,300
Uanset hvilken form opfordringen har
– hvad enten den har formen if‘al
eller er en berettende sætning –

465
00:46:23,300 --> 00:46:30,840
falder en opfordring til udførelse,
når en tale formidler en opfordring,

466
00:46:30,840 --> 00:46:41,436
mellem tre muligheder: Den kan angive
pligt, anbefaling eller tilladelse.
Som eksempel siger Allah den Ophøjede:

467
00:46:41,436 --> 00:46:43,752
﴿ يَـٰٓأَيُّهَا ٱلَّذِينَ ءَامَنُوٓا۟
إِذَا نُودِىَ لِلصَّلَوٰةِ

468
00:46:43,752 --> 00:46:45,908
مِن يَوْمِ ٱلْجُمُعَةِ
فَٱسْعَوْا۟ إِلَىٰ ذِكْرِ ٱللَّهِ

469
00:46:45,908 --> 00:46:47,751
وَذَرُوا۟ ٱلْبَيْعَ ذَٰلِكُمْ
خَيْرٌ لَّكُمْ إِن كُنتُمْ

470
00:46:47,751 --> 00:46:48,812
تَعْلَمُونَ ﴾

471
00:46:48,812 --> 00:46:49,592
»I, som har iman!

472
00:46:49,592 --> 00:46:55,412
Når der kaldes til bøn om fredagen,
så skynd jer til ihukommelsen
af Allah og forlad handelen.

473
00:46:55,412 --> 00:46:58,127
Det er bedre for jer, hvis
blot I vidste.« [62:9]

474
00:46:58,127 --> 00:47:00,044
﴿ فَإِذَا قُضِيَتِ
ٱلصَّلَوٰةُ فَٱنتَشِرُوا۟ فِى

475
00:47:00,044 --> 00:47:02,280
ٱلْأَرْضِ وَٱبْتَغُوا۟ مِن
فَضْلِ ٱللَّهِ وَٱذْكُرُوا۟

476
00:47:02,280 --> 00:47:03,877
ٱللَّهَ كَثِيرًا
لَّعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ ﴾

477
00:47:03,877 --> 00:47:07,790
»Når bønnen er afsluttet, så
spred jer ud på jorden, søg Allahs

478
00:47:07,790 --> 00:47:11,145
gunst og ihukom Allah ofte,
så I kan opnå succes.« [62:10]

479
00:47:11,145 --> 00:47:13,900
I disse to vers forekommer
der opfordringer.

480
00:47:13,900 --> 00:47:20,540
Opfordringsformen forekommer flere gange.
I ét tilfælde angiver den pligt,
i ét tilfælde angiver den ...

481
00:47:20,540 --> 00:47:26,652
i det andet angiver den tilladelse,
og i et tredje angiver den anbefaling.
Jeg gentager den:

482
00:47:26,652 --> 00:47:28,831
﴿ يَـٰٓأَيُّهَا ٱلَّذِينَ ءَامَنُوٓا۟
إِذَا نُودِىَ لِلصَّلَوٰةِ

483
00:47:28,831 --> 00:47:30,860
مِن يَوْمِ ٱلْجُمُعَةِ فَٱسْعَوْا۟
إِلَىٰ ذِكْرِ ٱللَّهِ ﴾

484
00:47:30,860 --> 00:47:33,790
»I, som har iman! Når der
kaldes til bøn om fredagen,

485
00:47:33,790 --> 00:47:36,420
så skynd jer til ihukommelsen
af Allah.« [62:9]

486
00:47:36,420 --> 00:47:40,604
Her angiver opfordringen »skynd jer«
pligt. Beviset findes umiddelbart efter:

487
00:47:40,604 --> 00:47:42,304
﴿ فَٱسْعَوْا۟ إِلَىٰ ذِكْرِ
ٱللَّهِ وَذَرُوا۟ ٱلْبَيْعَ ﴾

488
00:47:42,304 --> 00:47:45,507
»Skynd jer til ihukommelsen af
Allah og forlad handelen.« [62:9]

489
00:47:45,507 --> 00:47:50,999
Når Allah befaler dem at forlade
den tilladte handel for bønnens skyld,
betyder det, at bønnen er wajib.

490
00:47:50,999 --> 00:47:55,052
Hvis den ikke var wajib, ville Han ikke
have befalet dem at forlade handelen.

491
00:47:55,052 --> 00:47:56,752
﴿ فَٱسْعَوْا۟ إِلَىٰ ذِكْرِ
ٱللَّهِ وَذَرُوا۟ ٱلْبَيْعَ

492
00:47:56,752 --> 00:47:58,190
ذَٰلِكُمْ خَيْرٌ لَّكُمْ
إِن كُنتُمْ تَعْلَمُونَ ﴾

493
00:47:58,190 --> 00:48:01,197
»Skynd jer til ihukommelsen
af Allah og forlad handelen.

494
00:48:01,197 --> 00:48:03,420
Det er bedre for jer, hvis
blot I vidste.« [62:9]

495
00:48:03,420 --> 00:48:05,978
﴿ فَإِذَا قُضِيَتِ ٱلصَّلَوٰةُ
فَٱنتَشِرُوا۟ فِى ٱلْأَرْضِ ﴾

496
00:48:05,978 --> 00:48:09,860
»Når bønnen er afsluttet, så
spred jer ud på jorden.« [62:10]

497
00:48:09,860 --> 00:48:12,594
﴿ فَٱنتَشِرُوا۟ فِى ٱلْأَرْضِ
وَٱبْتَغُوا۟ مِن فَضْلِ ٱللَّهِ ﴾

498
00:48:12,594 --> 00:48:15,946
»Spred jer ud på jorden og
søg Allahs gunst.« [62:10]

499
00:48:15,946 --> 00:48:17,887
﴿ فَإِذَا قُضِيَتِ
ٱلصَّلَوٰةُ فَٱنتَشِرُوا۟

500
00:48:17,887 --> 00:48:19,916
فِى ٱلْأَرْضِ وَٱبْتَغُوا۟
مِن فَضْلِ ٱللَّهِ ﴾

501
00:48:19,916 --> 00:48:22,739
»Når bønnen er afsluttet, så spred jer ud

502
00:48:22,739 --> 00:48:25,209
på jorden og søg Allahs gunst.« [62:10]

503
00:48:25,209 --> 00:48:29,158
Her er »spred jer« og »søg« to
opfordringer, der angiver tilladelse.

504
00:48:29,158 --> 00:48:37,440
Der er konsensus om, at de troende
ikke er forpligtet til at sprede sig
efter bønnen for at søge forsørgelse.

505
00:48:37,440 --> 00:48:46,115
Verset meddeler og lovgiver derimod,
at når bønnen er afsluttet, må de vende
tilbage til handelen og søge forsørgelse.

506
00:48:46,115 --> 00:48:46,380
Her ...

507
00:48:46,380 --> 00:48:48,892
﴿ فَٱنتَشِرُوا۟ فِى ٱلْأَرْضِ
وَٱبْتَغُوا۟ مِن فَضْلِ ٱللَّهِ ﴾

508
00:48:48,892 --> 00:48:51,972
»Spred jer ud på jorden og
søg Allahs gunst.« [62:10]

509
00:48:51,972 --> 00:48:55,700
Her angiver opfordringen
tilladelse. Derefter kommer:

510
00:48:55,700 --> 00:48:57,429
﴿ وَٱذْكُرُوا۟ ٱللَّهَ كَثِيرًا
لَّعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ ﴾

511
00:48:57,429 --> 00:48:59,798
»Og ihukom Allah ofte, så
I kan opnå succes.« [62:10]

512
00:48:59,798 --> 00:49:05,049
Her angiver opfordringen anbefaling,
fordi ihukommelse af Allah
den Ophøjede generelt er mandub,

513
00:49:05,049 --> 00:49:09,851
medmindre en omstændighedsindikation
viser, at en bestemt form
for ihukommelse er wajib.

514
00:49:09,851 --> 00:49:13,629
Allah befalede dem at ihukomme Ham,
mens de bevægede sig rundt på jorden.

515
00:49:13,629 --> 00:49:15,230
Omstændighedsindikationen –

516
00:49:15,230 --> 00:49:20,160
eller omstændighedsindikationerne
– viser derfor,
at denne opfordring angiver anbefaling.

517
00:49:20,160 --> 00:49:24,280
Her er de lærde i usul uenige om
udgangspunktet for en opfordring,

518
00:49:24,280 --> 00:49:27,880
der udtrykkes som en befaling –
ikke grammatikernes imperativform.

519
00:49:27,880 --> 00:49:34,100
Hvad er udgangspunktet for en befaling,
altså en formulering,
der udtrykker en opfordring?

520
00:49:34,100 --> 00:49:37,048
Ét synspunkt er,
at den som udgangspunkt angiver pligt.

521
00:49:37,048 --> 00:49:41,980
Hvis en omstændighedsindikation
ændrer den fra pligt,
ændres den til en anden betydning,

522
00:49:41,980 --> 00:49:44,685
såsom anbefaling eller tilladelse.

523
00:49:44,685 --> 00:49:49,060
Et andet synspunkt er, at den som
udgangspunkt formidler selve opfordringen,

524
00:49:49,060 --> 00:49:53,960
mens en omstændighedsindikation
bestemmer dens juridiske karakter.

525
00:49:53,960 --> 00:49:57,960
En gruppe sagde endda, at en opfordring
som udgangspunkt angiver anbefaling,

526
00:49:57,960 --> 00:50:03,263
medmindre en omstændighedsindikation
ændrer den til pligt eller tilladelse.

527
00:50:03,263 --> 00:50:05,980
Dette er naturligvis
et omstridt spørgsmål.

528
00:50:05,980 --> 00:50:16,040
Denne uenigheds frugt er ringe –
det vil sige, at denne uenighed
har meget begrænset betydning.

529
00:50:16,040 --> 00:50:26,660
Årsagen er, at en opfordring sjældent
forekommer uden omstændigheder,
der angiver dens præcise karakter.

530
00:50:26,660 --> 00:50:31,880
På trods af denne
uenighed er det synspunkt,
som vi anser for korrekt og har adopteret,

531
00:50:31,880 --> 00:50:39,787
at en formulering,
der udtrykker en opfordring på arabisk,
formidler selve opfordringen,

532
00:50:39,787 --> 00:50:47,900
mens en omstændighedsindikation bestemmer,
om opfordringen betyder pligt,
anbefaling eller tilladelse.

533
00:50:47,900 --> 00:50:55,640
Det samme princip, der gælder for en
formulering, som opfordrer til udførelse,
gælder også for forbudsformen.

534
00:50:55,640 --> 00:51:01,144
Hvad enten forbuddet udtrykkes som »gør
ikke« eller som en berettende sætning, der

535
00:51:01,144 --> 00:51:09,660
fordømmer handlingen og dermed formidler
en opfordring til afholdelse, formidler
det selve opfordringen til afholdelse.

536
00:51:09,660 --> 00:51:16,580
En omstændighedsindikation
bestemmer derefter, om opfordringen
angiver forbud eller makruh.

537
00:51:16,580 --> 00:51:18,822
Dette spørgsmål er
af samme art som det emne,

538
00:51:18,822 --> 00:51:23,617
vi i denne halaqa diskuterede om
Profetens handlinger – må Allah
velsigne ham og give ham fred.

539
00:51:23,617 --> 00:51:29,035
Ligesom en opfordring formidler
selve opfordringen, mens
en omstændighedsindikation bestemmer dens

540
00:51:29,035 --> 00:51:34,267
juridiske karakter,
gælder det samme for Profetens handlinger
– må Allah velsigne ham og give ham fred.

541
00:51:34,267 --> 00:51:38,812
Profetens udførelse af en handling viser,
at handlingen var genstand
for en opfordring,

542
00:51:38,812 --> 00:51:40,618
og formidler derfor en opfordring.

543
00:51:40,618 --> 00:51:43,480
En omstændighedsindikation
bestemmer derefter,

544
00:51:43,480 --> 00:51:47,780
om den opfordring,
hans handling formidler, angiver pligt,
anbefaling eller tilladelse.

545
00:51:48,340 --> 00:51:55,460
Bror Abdullah spørger: Betyder det,
at jeg ikke efterligner Allahs Sendebud –
må Allah velsigne ham og give ham fred –

546
00:51:55,460 --> 00:52:01,180
hvis jeg undlader noget, der er fastslået
som mandub blandt Sendebudets handlinger?

547
00:52:01,180 --> 00:52:06,818
Nej, naturligvis ikke. Man siger ikke,
at den, der undlader en mandub-handling,
har handlet i strid med efterligning.

548
00:52:06,818 --> 00:52:10,091
Men gennem denne undladelse udførte
personen ikke det, Profeten –

549
00:52:10,091 --> 00:52:14,740
Allahs fred og velsignelser være
med ham – udførte, og fulgte ham
derfor ikke i denne handling.

550
00:52:14,740 --> 00:52:18,455
Hvis personen imidlertid udleder
den shari’ah-lov, at handlingen er mandub,

551
00:52:18,455 --> 00:52:24,093
fra Profeten – Allahs fred og velsignelser
være med ham – befinder personen sig
inden for efterligningens område.

552
00:52:24,093 --> 00:52:29,367
Rent sprogligt og udtryksmæssigt kan
man dog sige, at en bestemt person
ikke efterlignede ham, altså ikke

553
00:52:29,367 --> 00:52:35,489
efterlignede ham i denne konkrete handling
og ikke udførte Profetens handling –
Allahs fred og velsignelser være med ham.

554
00:52:35,489 --> 00:52:40,714
Personen er undskyldt for det og bebrejdes
ikke, for den, der undlader
en mandub-handling, bebrejdes ikke.

555
00:52:40,714 --> 00:52:43,624
Han har ikke handlet i strid
med pligten til efterligning.

556
00:52:43,624 --> 00:52:47,079
Men hvis han i denne konkrete handling
ikke udfører det, som Profeten –

557
00:52:47,079 --> 00:52:53,019
Allahs fred og velsignelser være med ham
– udførte som mandub, kan man ikke sige,
at han efterlignede ham i denne handling.

558
00:52:53,019 --> 00:52:56,595
Man siger derimod, at han ikke handlede
imod Allahs Sendebuds befaling –

559
00:52:56,595 --> 00:53:00,535
må Allah velsigne ham og give
ham fred – og at det truende
vers ikke gælder for ham:

560
00:53:00,535 --> 00:53:02,172
﴿ فَلْيَحْذَرِ ٱلَّذِينَ
يُخَالِفُونَ عَنْ أَمْرِهِۦٓ أَن

561
00:53:02,172 --> 00:53:03,748
تُصِيبَهُمْ فِتْنَةٌ أَوْ
يُصِيبَهُمْ عَذَابٌ أَلِيمٌ ﴾

562
00:53:03,748 --> 00:53:06,779
»Lad derfor dem, der modsætter
sig hans befaling, vogte sig for,

563
00:53:06,779 --> 00:53:09,628
at en prøvelse eller en smertefuld
straf rammer dem.« [24:63]

564
00:53:09,628 --> 00:53:12,659
Dette vers advarer den, der
handler imod Profetens befaling –

565
00:53:12,659 --> 00:53:17,581
Allahs fred og velsignelser være
med ham – det vil sige den, der
handler i strid med det, han foreskrev.

566
00:53:17,581 --> 00:53:20,960
Den, der undlader en mandub-handling,
fordi den ikke er wajib for ham,

567
00:53:20,960 --> 00:53:26,385
mister belønningen, men synder ikke,
for den, der undlader
en mandub-handling, synder ikke.

568
00:53:26,385 --> 00:53:32,980
Man siger derfor ikke, at han handlede
imod det, Profeten – må Allah velsigne ham
og give ham fred – befalede eller bragte.

569
00:53:32,980 --> 00:53:35,207
Man siger ikke til ham: Vogt dig for

570
00:53:35,207 --> 00:53:36,429
﴿ فَلْيَحْذَرِ ٱلَّذِينَ يُخَالِفُونَ عَنْ

571
00:53:36,429 --> 00:53:37,615
أَمْرِهِۦٓ أَن تُصِيبَهُمْ فِتْنَةٌ ﴾

572
00:53:37,615 --> 00:53:40,335
»Lad derfor dem, der
modsætter sig hans befaling,

573
00:53:40,335 --> 00:53:42,846
vogte sig for, at en
prøvelse rammer dem.« [24:63]

574
00:53:42,846 --> 00:53:43,892
Naturligvis ikke.

575
00:53:43,892 --> 00:53:50,170
Vi ved, at en beduin – eller en mand,
der for nylig var blevet muslim – kom
til Profeten – Allahs fred og velsignelser

576
00:53:50,170 --> 00:53:57,640
være med ham – og sagde: »Fortæl mig, hvad
der er wajib.« Profeten fortalte ham om de
obligatoriske bønner, fasten og så videre.

577
00:53:57,640 --> 00:54:02,655
Manden sagde: »Jeg vil bede disse
fem bønner og hverken føje noget
til dem eller undlade noget af dem.

578
00:54:02,655 --> 00:54:06,143
Vil jeg få Paradiset?« Han svarede:
»Ja.« Manden sagde da: »Ved Allah,

579
00:54:06,143 --> 00:54:12,420
jeg vil helt sikkert bede dem,« eller,
som det er overleveret: »Jeg vil hverken
føje noget til eller undlade noget.«

580
00:54:12,420 --> 00:54:22,420
Der findes ganske vist talrige
gensidigt understøttende beviser,
som kraftigt, men ikke bindende,

581
00:54:22,420 --> 00:54:34,018
opfordrer til et betydeligt antal nawafil
og bekræftede Sunnah-handlinger, herunder
witr-bønnen, nattebønnerne og så videre.

582
00:54:34,018 --> 00:54:39,387
Duha-bønnerne er mandub gennem
sikre beviser; der findes altså
sikre beviser for anbefalede bønner.

583
00:54:39,387 --> 00:54:40,792
Alligevel sagde Profeten –

584
00:54:40,792 --> 00:54:45,767
Allahs fred og velsignelser være
med ham – efter at manden var gået,
da manden begrænsede sig til

585
00:54:45,767 --> 00:54:47,615
disse bønner: «أفلح الرجل إن
صدق» [se Sahih al-Bukhari, 46;

586
00:54:47,615 --> 00:54:50,292
Sahih Muslim, 11] – »Manden
vil få succes, hvis han taler

587
00:54:50,292 --> 00:54:55,380
sandt.« Det vil sige:
Hvis han overholder disse bønner og ikke
undlader noget af dem, vil han få succes,

588
00:54:55,380 --> 00:54:57,212
selv om han ikke føjer noget til dem.

589
00:54:57,212 --> 00:54:59,414
Man siger derfor ikke,
at han handlede imod

590
00:54:59,414 --> 00:55:04,020
Profetens påbud – må Allah
velsigne ham og give ham fred –
eller forlod efterligningens område.

591
00:55:04,020 --> 00:55:07,404
Man siger derimod,
at han ikke efterlignede ham i handlingen;

592
00:55:07,404 --> 00:55:12,390
det vil sige, at han ikke udførte det,
som Profeten – Allahs fred
og velsignelser være med ham –

593
00:55:12,390 --> 00:55:13,475
udførte som mandub.

594
00:55:13,475 --> 00:55:15,603
Det var de spørgsmål, vi modtog i dag.

595
00:55:15,603 --> 00:55:22,295
Vi beder Allah den Ophøjede om
at belønne os og jer for det,
vi har fremlagt, øge vores viden, hjælpe

596
00:55:22,295 --> 00:55:30,332
os med at handle efter det, vi har lært,
og gøre vores viden og vores handlinger
oprigtige alene for Hans ædle åsyn.

597
00:55:30,332 --> 00:55:34,438
O Allah, velsign og skænk fred
over vores mester Muhammad,

598
00:55:34,438 --> 00:55:40,815
hans familie, hans ledsagere og alle,
der følger hans vej på bedste
vis indtil Dommens Dag.

599
00:55:40,815 --> 00:55:43,960
Fred være med jer
og Allahs barmhjertighed.
