1
00:00:00,000 --> 00:00:09,643
I Allahs navn, den Nådige, den
Barmhjertige. Fred, Allahs barmhjertighed
og Hans velsignelser være med jer.

2
00:00:09,643 --> 00:00:16,851
Velkommen, kære brødre, til en ny
episode af jeres program Halaqa Online.

3
00:00:16,851 --> 00:00:24,544
Vi beskæftiger os fortsat med kapitler
fra bogen Islams system og med emner om,

4
00:00:24,544 --> 00:00:29,200
hvordan Allahs, den Ophøjedes,
shari’ah skal følges.

5
00:00:30,000 --> 00:00:44,940
I dag vil jeg berøre et afgørende emne:
Islams metode til behandling
af menneskelige problemer.

6
00:00:44,940 --> 00:00:56,940
Hvordan opfordrer Islam muslimer
til at håndtere disse udfordringer?
Og hvordan løses de?

7
00:00:56,940 --> 00:01:09,903
Det er velkendt, at alle mennesker
er enige om, at menneskelig adfærd
fører til problemer, som må behandles.

8
00:01:09,903 --> 00:01:18,169
Mennesket søger nemlig af natur at nå sine
mål ved at tilfredsstille sine ønsker,

9
00:01:18,169 --> 00:01:22,292
organiske behov
og instinkter, og så videre.

10
00:01:22,292 --> 00:01:35,613
For at nå sine mål og tilfredsstille
sine behov samledes mennesker i samfund
og etablerede varige relationer,

11
00:01:35,613 --> 00:01:41,280
hvor de udvekslede interesser.

12
00:01:41,280 --> 00:01:52,770
Samfund opstod derfor, og efter
samfundenes opståen opstod behovet for at
regulere relationerne mellem mennesker.

13
00:01:52,770 --> 00:02:02,420
En relation, der kræver regulering,
er et menneskeligt problem,
som kræver en løsning.

14
00:02:02,420 --> 00:02:16,485
Derfor enedes mennesker om nødvendigheden
af lovgivning og love, som samfundet
anerkender, og som myndigheden,

15
00:02:16,485 --> 00:02:30,280
staten eller styret håndhæver,
anvender og varetager menneskers
anliggender efter—kald det, hvad I vil.

16
00:02:30,280 --> 00:02:42,220
Mennesker er enige om,
at menneskelig adfærd og menneskelige
relationer i samfundet kræver regulering.

17
00:02:42,220 --> 00:02:52,485
Relationer kræver regulering, og de
problemer, der opstår, kræver behandling.

18
00:02:52,485 --> 00:03:00,520
Fordi relationernes
karakter hele tiden fornyes,

19
00:03:00,520 --> 00:03:08,060
opstår der hele tiden nye problemer,
som derfor altid kræver behandlinger.

20
00:03:08,060 --> 00:03:13,502
Hvordan behandler
mennesker disse problemer?

21
00:03:13,502 --> 00:03:24,420
Samfundene behandler
deres problemer forskelligt,
fordi deres livsanskuelser er forskellige.

22
00:03:24,420 --> 00:03:29,130
Hvilken levevis har et samfund valgt?

23
00:03:29,130 --> 00:03:38,420
Den levevis, som samfundet har valgt, og
som hænger sammen med dets livsanskuelse,

24
00:03:38,420 --> 00:03:47,760
nødvendiggør en bestemt type
behandling af menneskelige problemer.

25
00:03:47,760 --> 00:03:54,386
Det vil sige, at den nødvendiggør
en bestemt type love og lovgivning.

26
00:03:54,386 --> 00:04:03,300
Love, lovgivning og systemer er derfor
forskellige mellem menneskelige samfund,

27
00:04:03,300 --> 00:04:14,200
fordi deres levevis,
deres opfattelser om livet
og deres livsanskuelser er forskellige.

28
00:04:14,200 --> 00:04:24,380
I samfund opstår der normalt
specialiserede organer,
som udarbejder lovgivning,

29
00:04:24,380 --> 00:04:35,828
de mener stemmer overens med den levevis,
samfundet har valgt eller accepteret—eller
i det mindste den levevis,

30
00:04:35,828 --> 00:04:43,400
som den stærkeste,
herskende gruppe i samfundet har valgt.

31
00:04:43,400 --> 00:04:48,560
Derfor er systemer og lovgivning,
som vi sagde, forskellige.

32
00:04:48,560 --> 00:05:00,676
Hvordan udarbejder lovgivere lovgivning?
Som vi sagde, fastlægger de regler
og grundlag for lovgivningen.

33
00:05:00,676 --> 00:05:13,107
Disse regler og grundlag skal sikre,
at samfundet opnår sin valgte levevis

34
00:05:13,107 --> 00:05:26,600
eller i det mindste—som jeg
nævnte—den levevis, som magthaverne,
den herskende gruppe, har accepteret.

35
00:05:26,600 --> 00:05:33,272
Hvilket mål søger den gruppe,
der påtvinger lovgivningen, da at opnå?

36
00:05:33,272 --> 00:05:40,778
Uanset om den repræsenterer samfundet
eller påtvinger sig selv samfundet,

37
00:05:40,778 --> 00:05:47,020
udarbejder den lovgivning på grundlag
af det mål, den har fastlagt.

38
00:05:47,020 --> 00:05:54,360
Sådan er det i menneskeskabte systemer,
og jeg vil give eksempler på det.

39
00:05:54,360 --> 00:06:04,187
Det nærmeste er at tage eksempler
fra den civilisation, der dominerer
verden i dag: den vestlige civilisation –

40
00:06:04,187 --> 00:06:11,309
en civilisation,
hvor religionen er adskilt fra livet
og som har skabt det demokratiske system.

41
00:06:11,309 --> 00:06:23,520
Dette system overførte suveræniteten
til folket efter at have afskaffet
kirkens og kongens suverænitet,

42
00:06:23,520 --> 00:06:27,080
der tidligere herskede
ved guddommelig delegation.

43
00:06:27,080 --> 00:06:33,120
Suveræniteten i det vestlige
samfund er overgået til folket
– selv om blot teoretisk.

44
00:06:33,120 --> 00:06:38,560
For suveræniteten tilhører folket, og
dermed har de retten til at vedtage love.

45
00:06:38,560 --> 00:06:45,430
Som reaktion på et system,
der underlagde mennesker kirkens lære,

46
00:06:45,430 --> 00:06:57,390
overgik det vestlige samfund til ideen
om offentlige frihedsrettigheder
og vendte sig imod det feudale system.

47
00:06:57,390 --> 00:07:08,840
I dette system var økonomien underlagt
kongen – han ejede alle produktionsmidler,
særligt den dyrkbare jord.

48
00:07:08,840 --> 00:07:14,640
Det vestlige samfund
overgik til kapitalismen;

49
00:07:14,640 --> 00:07:25,300
disse grundlæggende principper
er netop dem, der har dannet
grundlag for lovgivningen i Vesten.

50
00:07:25,300 --> 00:07:39,067
Da det vestlige samfund besluttede
at adskille religionen fra livet
og lade suveræniteten tilhøre folket,

51
00:07:39,067 --> 00:07:46,020
skabte det det demokratiske system.

52
00:07:46,020 --> 00:07:51,000
Dette princip styrede
udformningen af dets styresystem.

53
00:07:51,000 --> 00:08:01,555
Styresystemet blev fastlagt for at opnå
det mål, at suveræniteten tilhører folket.

54
00:08:01,555 --> 00:08:14,674
Ud over at folket vælger den herskende
myndighed, vælger det—selv om det kun er
i teorien—også den lovgivning, det ønsker.

55
00:08:14,674 --> 00:08:21,289
Hvordan vælger folket lovgivningen?

56
00:08:21,289 --> 00:08:30,620
Ved at vælge råd og organer, som
repræsenterer det i lovgivningsarbejdet.

57
00:08:30,620 --> 00:08:34,760
Derfor opstod det,
de kalder den lovgivende myndighed,

58
00:08:34,760 --> 00:08:44,040
som består af parlamenter
og undertiden et parlament
ved siden af et senat, og så videre.

59
00:08:44,040 --> 00:08:53,400
De sagde, at disse råd, som udgør
lovgivende myndigheder, skal repræsentere
folket og ikke den herskende myndighed,

60
00:08:53,400 --> 00:09:02,427
der kan monopolisere magten,
blive tyrannisk eller handle vilkårligt.

61
00:09:02,427 --> 00:09:08,293
Derfor krævede de, at den udøvende og den
lovgivende myndighed skulle adskilles.

62
00:09:08,293 --> 00:09:16,540
Den lovgivende myndighed er
adskilt fra den udøvende myndighed
og er ikke underlagt den.

63
00:09:16,540 --> 00:09:30,093
De sagde også, at der må findes
ét eller flere retslige organer,
som afgør tvister mellem mennesker,

64
00:09:30,093 --> 00:09:42,273
hvad enten tvisten er mellem
individer i samfundet eller mellem
mennesker i samfundet og myndigheden.

65
00:09:42,273 --> 00:09:52,215
Den dømmende myndighed må derfor
også være adskilt fra den lovgivende
og den udøvende myndighed.

66
00:09:52,215 --> 00:10:03,881
Sådan opstod ideen om de tre
adskilte myndigheder: den udøvende,
den lovgivende og den dømmende.

67
00:10:03,881 --> 00:10:12,138
Denne opfattelse af styret udsprang af den
grundlæggende livsanskuelse—den ideologi,

68
00:10:12,138 --> 00:10:24,220
som det moderne vestlige samfund
blev bygget på—nemlig adskillelsen
af religionen fra livet.

69
00:10:24,220 --> 00:10:33,876
I de vestlige samfunds sociale
system blev den personlige
frihed gjort til grundlaget.

70
00:10:33,876 --> 00:10:45,385
Den lovgivning, som lovgiveren udarbejder,
og som vedkommende eller den lovgivende
myndighed vedtager,

71
00:10:45,385 --> 00:10:55,000
skal opnå det brede mål,
samfundet har fastlagt for sig selv:
den personlige frihed.

72
00:10:55,000 --> 00:11:05,227
Lovgivningen må derfor ikke
påtvinge mennesker eller individer
en bestemt levevis eller adfærd.

73
00:11:05,227 --> 00:11:16,120
De må spise og drikke, hvad de vil,
uden at nogen påtvinger dem noget,
eller myndigheden forbyder dem noget.

74
00:11:16,120 --> 00:11:21,660
En person må gifte sig eller lade være,

75
00:11:21,660 --> 00:11:33,138
bo sammen med en anden, begå zina,
udføre homoseksuelle handlinger, drikke
alkohol, indtage narkotika og så videre.

76
00:11:33,138 --> 00:11:41,058
Dette er et privatliv bygget på ideen om
personlig frihed, som ingen må krænke.

77
00:11:41,058 --> 00:11:48,748
Der udarbejdes derfor lovgivning,
som garanterer dette princip.

78
00:11:48,748 --> 00:11:56,420
Der opstod et princip og en teori,
som det sociale system blev bygget på.

79
00:11:56,420 --> 00:12:08,420
Også i det økonomiske system
blev individets frihed
til ejerskab gjort til grundlaget.

80
00:12:08,420 --> 00:12:18,228
Individet må eje, som det vil,
udvikle sin ejendom, som det vil,
og disponere over den, som det vil.

81
00:12:18,228 --> 00:12:31,840
Som de udtrykker det, stopper
eller slutter individets frihed først dér,
hvor et andet individs frihed begynder.

82
00:12:31,840 --> 00:12:44,820
Derfor er det eneste forbudte i økonomiske
og finansielle relationer den direkte
overtrædelse af andres ejendom:

83
00:12:44,820 --> 00:12:48,760
tyveri, røveri, plyndring eller underslæb.

84
00:12:48,760 --> 00:13:01,820
Alt dette kan måske samles under
begrebet at tage andres ejendom uden
deres samtykke. Alt andet er tilladt.

85
00:13:01,820 --> 00:13:11,780
En person har ret til at tjene sin formue
og udvide den gennem alle midler – rente,
spil eller prostitution.

86
00:13:11,780 --> 00:13:17,200
Alt dette er tilladt; de kontrakter,
som mennesker opfinder,

87
00:13:17,200 --> 00:13:28,802
kender ingen grænser, fordi det centrale
princip er, at folk enes om disse
kontrakter og relationer imellem sig selv.

88
00:13:28,802 --> 00:13:38,500
Det grundlæggende i den vestlige
økonomiske lovgivning er
ejendomsfrihed – friheden til at eje.

89
00:13:38,500 --> 00:13:49,900
Den vestlige økonomiske lovgiver
gjorde systemets eneste anliggende
til udviklingen af rigdommen.

90
00:13:49,900 --> 00:13:54,362
Systemet har intet andet anliggende
end at udvikle rigdommen,

91
00:13:54,362 --> 00:14:04,460
mens individerne i samfundet selv
fordeler den mellem sig efter det,
der kaldes fri konkurrence.

92
00:14:04,460 --> 00:14:12,595
Staten griber ikke ind i fordelingen
af denne formue og garanterer
ingen balance i dens fordeling.

93
00:14:12,595 --> 00:14:16,360
Dette er deres økonomiske frihed.

94
00:14:16,360 --> 00:14:29,040
Så har disse samfund selv fastsat
deres mål og vedtaget love baseret på dem.

95
00:14:29,040 --> 00:14:40,136
Der blev opstillet en teori om
styresystemet: Myndighedens eneste
funktion er at beskytte frihederne.

96
00:14:40,136 --> 00:14:48,005
Den udøvende myndigheds funktion er
at beskytte de offentlige friheder.

97
00:14:48,005 --> 00:14:51,680
Herskeren er ansat af folket,

98
00:14:51,680 --> 00:15:01,860
og hans opgave er at anvende loven,
som efter sin natur blev til for
at beskytte de offentlige friheder.

99
00:15:01,860 --> 00:15:13,513
Staten har derfor ingen anden funktion,
siger de. Lovgivningen om regeringsformen
er bygget på dette grundlag.

100
00:15:13,513 --> 00:15:22,680
I økonomien blev ejendomsfriheden
lagt til grund; derfor udarbejdes
økonomiske love baseret herpå.

101
00:15:22,680 --> 00:15:32,381
På det sociale område blev
personlig frihed gjort
til fundament for lovgivningen,

102
00:15:32,381 --> 00:15:43,820
og de menneskeskabte love formuleres
således, at de fører til realiseringen af
dette samfunds mål – som vi har beskrevet.

103
00:15:43,820 --> 00:15:56,060
Jeg vil ikke nu udvide med eksempler
fra andre civilisationer eller systemer,
da det ville blive for omfattende.

104
00:15:56,060 --> 00:16:03,236
Vi afsætter nu denne halaqa til at tale om
Islams metode til behandling af problemer.

105
00:16:03,236 --> 00:16:10,411
Jeg begyndte med dette eksempel
for at fremhæve den tydelige
forskel mellem Islams

106
00:16:10,411 --> 00:16:20,560
metode til behandling af menneskelige
problemer og den metode, som lovgiverne
i de menneskeskabte systemer anvender.

107
00:16:20,560 --> 00:16:23,920
Islam er bygget på den islamiske ’aqida.

108
00:16:23,920 --> 00:16:25,751
Den islamiske shari’ah,

109
00:16:25,751 --> 00:16:35,460
som kom for at behandle menneskers
problemer, udspringer af den islamiske
’aqida: af muslimernes iman;

110
00:16:35,460 --> 00:16:44,174
af deres vidnesbyrd om, at der ingen anden
guddom findes end Allah, og at Muhammad,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

111
00:16:44,174 --> 00:16:53,092
er Allahs Sendebud; og af deres iman
på Allah, Hans engle, Hans bøger,
Hans sendebude, den Yderste Dag og qadar.

112
00:16:53,092 --> 00:16:59,543
Den islamiske lovgivning udspringer
altså af Islams grundlag, nemlig ’aqida.

113
00:16:59,543 --> 00:17:02,820
Dens kilde er derfor det,
den islamiske ’aqida kræver,

114
00:17:02,820 --> 00:17:09,620
mens den kilde, som den islamiske
’aqida selv kom fra, er åbenbaringen.

115
00:17:09,620 --> 00:17:22,229
At vidne om »der ingen gud er undtagen
Allah« indebærer afgørende betydninger:
at den, der ordner

116
00:17:22,229 --> 00:17:37,100
folks anliggender og vejleder dem,
som giver dem love til at organisere deres
liv, kun kan være Allah, den Højeste.

117
00:17:37,100 --> 00:17:41,725
En af betydningerne af »der findes
ingen anden guddom end Allah« er,

118
00:17:41,725 --> 00:17:48,149
at der ingen lovgiver og ingen
vejleder findes for mennesker
undtagen Allah, den Ophøjede.

119
00:17:48,149 --> 00:17:52,420
Det andet vidnesbyrd, at Muhammad,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

120
00:17:52,420 --> 00:18:00,720
er Allahs Sendebud, fuldender svaret og
betydningen: Den lovgivning, som Muhammad,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

121
00:18:00,720 --> 00:18:08,620
bragte, er den praktiske anvendelse
af vidnesbyrdet om, at der ingen
anden guddom findes end Allah.

122
00:18:08,620 --> 00:18:16,585
Muhammad, må Allah velsigne ham og give
ham fred, kom med en shari’ah fra Allah,
den Almægtige og Ophøjede.

123
00:18:16,585 --> 00:18:25,040
Hvis folk overholder og anvender
den i deres liv, har de behandlet alle
deres problemer—alle deres problemer.

124
00:18:25,040 --> 00:18:27,110
Allah, den Ophøjede, siger:

125
00:18:27,110 --> 00:18:29,196
﴿ ثُمَّ جَعَلْنَـٰكَ عَلَىٰ
شَرِيعَةٍ مِّنَ ٱلْأَمْرِ

126
00:18:29,196 --> 00:18:31,144
فَٱتَّبِعْهَا وَلَا تَتَّبِعْ
أَهْوَآءَ ٱلَّذِينَ لَا

127
00:18:31,144 --> 00:18:32,231
يَعْلَمُونَ ﴾

128
00:18:32,231 --> 00:18:36,592
»Derefter satte Vi dig på en
foreskrevet vej i sagen. Følg

129
00:18:36,592 --> 00:18:40,480
den, og følg ikke ønskerne
hos dem, der ikke ved« [45:18]

130
00:18:40,480 --> 00:18:49,994
Bemærk her, at Allah, den Ophøjede,
over for Allahs shari’ah ikke sagde: »Følg
ikke menneskers forstand.« Han sagde ikke:

131
00:18:49,994 --> 00:18:55,155
»Følg ikke menneskers tanker og
menneskers lovgivning.« Allah,

132
00:18:55,155 --> 00:18:59,710
den Ophøjede, kaldte—kaldte—Sin
shari’ah for en shari’ah:

133
00:18:59,710 --> 00:19:01,936
﴿ ثُمَّ جَعَلْنَـٰكَ عَلَىٰ
شَرِيعَةٍ مِّنَ ٱلْأَمْرِ

134
00:19:01,936 --> 00:19:04,050
فَٱتَّبِعْهَا وَلَا تَتَّبِعْ
أَهْوَآءَ ٱلَّذِينَ لَا

135
00:19:04,050 --> 00:19:05,175
يَعْلَمُونَ ﴾

136
00:19:05,175 --> 00:19:09,830
»Derefter satte Vi dig på en
foreskrevet vej i sagen. Følg

137
00:19:09,830 --> 00:19:13,980
den, og følg ikke ønskerne
hos dem, der ikke ved« [45:18]

138
00:19:13,980 --> 00:19:18,700
Dette viser, at når mennesker lovgiver,

139
00:19:18,700 --> 00:19:30,000
kan deres lovgivning ikke beskrives
som forstandens tale, for lovgivning
ligger uden for forstandens område.

140
00:19:30,000 --> 00:19:35,028
Lovgivning er nemlig ikke
opfattelsen af en virkelighed.

141
00:19:35,028 --> 00:19:43,900
Lovgivning er behandling
af et problem—et menneskeligt problem,
som hverken kan sanses eller berøres.

142
00:19:43,900 --> 00:19:48,540
Problemet viser sig i noget skjult:

143
00:19:48,540 --> 00:19:55,740
menneskets natur,
dets organiske behov og dets instinkter,
som frembringer menneskelig adfærd.

144
00:19:55,740 --> 00:20:01,460
Disse forhold falder ikke
inden for menneskets sanser,

145
00:20:01,460 --> 00:20:07,080
så det kan opfatte dem, endsige opfatte,
hvordan deres problemer skal behandles.

146
00:20:07,080 --> 00:20:12,314
Når lovgivere lovgiver, følger
de derfor kun deres luner.

147
00:20:12,314 --> 00:20:16,323
Kapitalistisk, socialistisk og tidligere

148
00:20:16,323 --> 00:20:26,902
feudal lovgivning fra menneskelige
lovgivere er i virkeligheden ikke viden
eller videnskab, sådan som de hævder.

149
00:20:26,902 --> 00:20:33,093
Den er heller ikke korrekt tænkning eller
en bedømmelse af en sanselig virkelighed.

150
00:20:33,093 --> 00:20:40,934
Den er ikke en bedømmelse af en sanselig
virkelighed, men blot luner.

151
00:20:40,934 --> 00:20:48,640
Nogen opstiller teorier—nogen opstiller
teorier—og bygger lovgivning på dem.

152
00:20:48,640 --> 00:20:53,740
Derfor ender mennesker med vidt
forskellige lovgivninger.

153
00:20:53,740 --> 00:21:02,115
Sandheden er, at Den, der skabte
mennesket, den Ophøjede, er Den,
der ved, hvad der gavner mennesket.

154
00:21:02,115 --> 00:21:07,680
Han skabte menneskets selv, natur,
instinkter og organiske behov.

155
00:21:07,680 --> 00:21:15,106
Denne Skaber, den Ophøjede,
kender menneskets inderste
og det endnu mere skjulte.

156
00:21:15,106 --> 00:21:18,840
Han, den Almægtige
og Ophøjede, ved derfor,

157
00:21:18,840 --> 00:21:28,420
hvilke behandlinger af menneskets
problemer der gavner det—det vil sige,
hvilken lovgivning der gavner det.

158
00:21:28,420 --> 00:21:39,060
Derfor findes der i Islam ikke noget,
der hedder lovgivere
eller juridiske teoretikere,

159
00:21:39,060 --> 00:21:43,200
sådan som nogle i dag ynder at sige.

160
00:21:43,200 --> 00:21:53,260
Der findes ingen lovgivende
myndighed i Islam,
fordi ingen har ret til at lovgive. Ja.

161
00:21:53,260 --> 00:21:59,980
I den islamiske stat findes—og
skal der findes—et Ummah-råd
og ahl al-hall wa-al-‘aqd,

162
00:21:59,980 --> 00:22:03,300
personer med indflydelse
og repræsentation.

163
00:22:03,300 --> 00:22:06,980
De udtrykker menneskers meninger,

164
00:22:06,980 --> 00:22:15,260
krav og klager og står for udpegningen
af statsoverhovedet eller en del
af denne proces, og så videre.

165
00:22:15,260 --> 00:22:21,460
De er imidlertid under ingen
omstændigheder en lovgivende myndighed.

166
00:22:21,460 --> 00:22:29,980
Der findes ingen lovgivere,
ingen lovgivende myndighed og ingen
indehavere af lovgivningsteorier.

167
00:22:29,980 --> 00:22:36,980
Islams fuqaha og mujtahider
er ikke indehavere af teorier.

168
00:22:36,980 --> 00:22:46,980
I dag udbredes det i visse kulturelle
kredse blandt nogle intellektuelle,

169
00:22:46,980 --> 00:22:57,980
hvoraf nogle fremstår, som om de bærer
den islamiske tanke, at fuqaha havde
teorier til at skabe lovgivning.

170
00:22:57,980 --> 00:23:03,980
De forsøger at tale om Abu
Hanifas lovgivningsteorier,

171
00:23:03,980 --> 00:23:10,980
al-Shafi‘is teorier,
Maliks teorier, senere lærdes
teorier og al-Shatibis teori.

172
00:23:10,980 --> 00:23:21,798
Vi hører det ofte: De siger,
at fuqaha havde teorier,
som skabte deres retslærde skoler.

173
00:23:21,798 --> 00:23:26,980
Denne påstand har intet
grundlag i sandheden.

174
00:23:26,980 --> 00:23:34,980
Ja, de islamiske retslærde skolers
grundlæggere var absolutte mujtahider.

175
00:23:34,980 --> 00:23:41,980
De fastlagde grundprincipper, ikke
teorier, for frembringelsen af lovgivning.

176
00:23:41,980 --> 00:23:47,980
De fastlagde grundprincipper for fiqh,
men fandt dem ikke selv på.

177
00:23:47,980 --> 00:23:57,980
Deres indsats var rettet mod at forstå
de shari’ah-mæssige og sproglige
teksters betydningsangivelser.

178
00:23:57,980 --> 00:24:06,980
Det vil sige, at det,
der kaldes usul al-fiqh,
grundlæggende er opdelt i tre faggrene.

179
00:24:06,980 --> 00:24:10,980
Den første gren undersøger
beviserne for shari’ah-love.

180
00:24:10,980 --> 00:24:18,980
De var enige om at bruge Qur’an
og Sunnah som kilder, men uenige om,
hvad disse to henviser til.

181
00:24:18,980 --> 00:24:25,980
Flertallet af dem enedes om Qur’an,
Sunnah, ijma‘ og qiyas.

182
00:24:25,980 --> 00:24:30,980
Derefter var de uenige om andre
kilder – ikke baseret på teorier,

183
00:24:30,980 --> 00:24:41,980
de selv opfandt, men på grundlag af de
shari’ah-mæssige beviser, som de mente,
at Qur’an og Sunnah henviste til.

184
00:24:41,980 --> 00:24:45,980
Dette kan vi behandle
i en senere halaqa, om Allah vil.

185
00:24:47,980 --> 00:24:51,980
Den anden faggren af usul
al-fiqh beskæftiger sig med,

186
00:24:51,980 --> 00:25:01,980
hvordan shari’ah-love uddrages—udledes—fra
deres shari’ah-mæssige beviser:
Bogen, Sunnah og det, de henviser til.

187
00:25:01,980 --> 00:25:07,980
Det er udledningsregler,
ikke regler for lovgivning.

188
00:25:09,980 --> 00:25:14,980
Fuqaha og mujtahider lovgiver ikke.

189
00:25:14,980 --> 00:25:27,980
De bruger derimod alle
deres kræfter—alle deres kræfter—på
at udlede de praktiske shari’ah-love,

190
00:25:27,980 --> 00:25:31,980
som de detaljerede beviser angiver.

191
00:25:33,980 --> 00:25:38,961
Deres indsats går ikke ud på
at skabe teorier eller opstille

192
00:25:38,961 --> 00:25:44,980
teoretiske konstruktioner for derefter
at bygge shari’ah-love på dem.

193
00:25:44,980 --> 00:25:50,980
Nej, deres indsats består i at forstå
teksterne så præcist som muligt –

194
00:25:50,980 --> 00:25:59,980
de følger teksternes betydningsangivelser
derhen, hvor de fører, og ikke derhen,
hvor de selv ønsker at tolke dem hen.

195
00:26:00,980 --> 00:26:06,875
Uenighederne mellem dem opstår
på grund af forskelle i forståelse

196
00:26:06,875 --> 00:26:16,665
eller uoverensstemmelser om betydningen
af tekster med tvetydige implikationer,
der kan have flere meninger.

197
00:26:16,665 --> 00:26:21,822
Eller de skyldes uenighed om
autenticiteten af de beviser,

198
00:26:21,822 --> 00:26:30,980
de anvender – især når det gælder
hadither overleveret fra Profeten,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

199
00:26:30,980 --> 00:26:40,884
Den tredje gren af usul al-fiqh
beskæftiger sig med forholdet
mellem mujtahid og muqallid,

200
00:26:40,884 --> 00:26:47,091
et emne vi tidligere har
behandlet i særskilte halaqaer.

201
00:26:47,091 --> 00:26:56,466
Der findes ingen lovgivningsteorier hos de
muslimske fuqaha, sådan som nogle påstår.

202
00:26:56,466 --> 00:27:01,748
Der eksisterede ikke
en teori om styresystemet,

203
00:27:01,748 --> 00:27:10,464
som fuqaha byggede en styreform på og som
blev anvendt i den islamiske historie.

204
00:27:10,464 --> 00:27:10,860
Nej.

205
00:27:10,860 --> 00:27:16,803
Der eksisterede ingen teori
om det økonomiske system,

206
00:27:16,803 --> 00:27:24,330
som fuqaha og mujtahid udledte
shari’ah-love om formue og økonomi fra.

207
00:27:24,330 --> 00:27:24,726
Nej.

208
00:27:24,726 --> 00:27:32,517
Der eksisterede ingen social teori
om forholdet mellem mand og kvinde,

209
00:27:32,517 --> 00:27:42,686
som fuqaha byggede det sociale
system på – eller det,
man i dag kalder personstatuslovgivning.

210
00:27:42,686 --> 00:27:55,495
Nej. Ligeledes fandtes der ingen teori,
som fuqaha opstillede eller anvendte
for at bygge Islams udenrigspolitik på.

211
00:27:55,495 --> 00:28:00,513
Fuqaha udledte ikke
shari’ah-love fra teorier –

212
00:28:00,513 --> 00:28:10,021
hverken skabte de selv sådanne
eller tog dem fra shari’ah-beviser
og byggede love på dem.

213
00:28:10,021 --> 00:28:17,680
Nej. Ideen om en lovgivningsteori
eksisterer simpelthen ikke i Islam.

214
00:28:17,680 --> 00:28:25,900
Hvilken metode har Islam da
gjort obligatorisk til behandling
af menneskelige problemer?

215
00:28:25,900 --> 00:28:36,660
Islam har angivet følgende fremgangsmåde:
Menneskets adfærd består af handlinger,
og hver handling har en shari’ah-lov.

216
00:28:36,660 --> 00:28:41,500
Ingen handling er uden en shari’ah-lov.

217
00:28:41,500 --> 00:28:46,012
Islam—det vil sige
de shari’ah-mæssige beviser,

218
00:28:46,012 --> 00:28:57,507
Bogen og Sunnah—har ikke klassificeret
menneskets handlinger, sådan som mennesker
gør, end ikke ved hjælp af fagudtryk.

219
00:28:57,507 --> 00:29:05,800
Shari’ah kom ikke for at sige:
»Disse handlinger vedrører økonomien;
behandl dem på følgende måde.

220
00:29:05,800 --> 00:29:15,040
Disse handlinger
eller relationer vedrører styret;
behandl dem efter den og den teori.

221
00:29:15,040 --> 00:29:26,536
Disse handlinger vedrører sociale forhold
eller relationerne mellem mand og kvinde,
familien og det, der følger deraf;

222
00:29:26,536 --> 00:29:37,799
behandl dem efter den og den teori, den
og den retning eller det og det formål.«
Islam kom heller ikke for at klassificere

223
00:29:37,799 --> 00:29:47,320
handlinger vedrørende udenrigspolitikken
og sige: »Behandl dem på grundlag
af den og den teori.« Nej.

224
00:29:47,320 --> 00:29:57,980
Islams tekster kom for at give
en shari’ah-lov til hver
af menneskets handlinger,

225
00:29:57,980 --> 00:30:00,610
så hver handling får sin lov særskilt.

226
00:30:00,610 --> 00:30:13,762
Som jeg nævnte i den forrige halaqa,
kan en handling være omfattet af en lov
gennem det, teksten udtrykkeligt angiver,

227
00:30:13,762 --> 00:30:25,682
gennem det, der forstås ved tekstens
implikation, eller gennem tekstens
rationelt forståede betydning.

228
00:30:25,682 --> 00:30:35,731
Handlingen kan også være omfattet
af et overordnet shari’ah-princip,
som hverken er politisk,

229
00:30:35,731 --> 00:30:46,300
økonomisk eller socialt,
men vedrører menneskets handlinger,
eller af et generelt shari’ah-princip.

230
00:30:46,300 --> 00:30:55,960
Tekster omfatter altså handlinger,
og hver handling behandles særskilt.

231
00:30:55,960 --> 00:31:04,200
Hvis mennesker—muslimer,
som ønsker at behandle problemet—står
over for et nyt problem, en ny sag

232
00:31:04,200 --> 00:31:13,780
eller et nyopstået spørgsmål, betragtes
det som en af menneskets handlinger
og som et rent menneskeligt problem.

233
00:31:13,780 --> 00:31:22,557
Det betragtes ikke som politisk,
økonomisk, socialt,
tilbedelsesrelateret eller strafferetligt.

234
00:31:22,557 --> 00:31:29,880
Nej. Disse klassifikationer
er faglige klassifikationer,
som vi snart skal tale om.

235
00:31:29,880 --> 00:31:37,577
De er ikke shari’ah-mæssige
klassifikationer, i den betydning
at shari’ah ikke indførte dem.

236
00:31:37,577 --> 00:31:43,314
Det betyder ikke, at de ikke er tilladte,
hvilket vi også skal tale om.

237
00:31:43,314 --> 00:31:47,172
Det betyder, at de ikke
har nogen indflydelse

238
00:31:47,172 --> 00:31:58,020
på udledningen af shari’ah-love—det vil
sige på udledningen eller uddragningen af
behandlinger for menneskelige problemer.

239
00:31:58,020 --> 00:32:04,760
Hver handling ses som et menneskeligt
problem, der kræver en løsning.

240
00:32:04,760 --> 00:32:10,480
Man søger derfor
i de shari’ah-mæssige beviser –

241
00:32:10,480 --> 00:32:20,377
Qur’an og Sunnah – efter beviser
relateret til denne handling
som handling alene, intet andet.

242
00:32:20,377 --> 00:32:28,344
Disse beviser undersøges derefter.
Beviserne bestemmer loven for en handling.

243
00:32:28,344 --> 00:32:36,700
Hvis de giver den loven om pligt,
er handlingen fard;
hvis de giver den loven om anbefaling,

244
00:32:36,700 --> 00:32:44,960
er den mandub; hvis de giver
den loven om forbud, er den haram;
hvis de giver den loven om frarådelse,

245
00:32:44,960 --> 00:32:51,482
er den makruh; og hvis de giver
den loven om tilladelse, er den mubah.

246
00:32:51,482 --> 00:32:56,762
En shari’ah-lov, som er udledt
fra et shari’ah-mæssigt bevis,

247
00:32:56,762 --> 00:33:05,860
anvendes på en menneskelig handling
for at bestemme dens lov og løse
eller behandle dens problem.

248
00:33:05,860 --> 00:33:18,537
Når der for eksempel opstår et nyt
spørgsmål inden for menneskers
økonomiske og finansielle relationer,

249
00:33:18,537 --> 00:33:31,215
siger en faqih ikke: »Jeg vil slå
op i Islams økonomiske teori eller i
den islamiske økonomiske lovgivnings

250
00:33:31,215 --> 00:33:42,820
formål for at give denne handling en lov,
som opnår dette formål eller bygger på,
eller stemmer overens med,

251
00:33:42,820 --> 00:33:56,040
Islams økonomiske teori.« Dette
findes ikke i Islams metode
til behandling af problemer.

252
00:33:56,040 --> 00:34:02,621
Det er lovgivernes metode,
ikke Islams mujtahiders og fuqahas metode.

253
00:34:02,621 --> 00:34:11,120
Islam har ingen lovgivere og ingen
indehavere af lovgivningsteorier.

254
00:34:11,120 --> 00:34:16,038
Tag for eksempel det nye
spørgsmål om aktieselskaber.

255
00:34:16,038 --> 00:34:26,016
Denne type selskab fandtes ikke tidligere,
så tidligere fuqaha
og mujtahider talte ikke om den.

256
00:34:26,016 --> 00:34:37,068
Der må udføres en ny ijtihad, som udleder
dens lov fra lovgivningsbeviserne:
Bogen, Sunnah og det, de henviser til.

257
00:34:37,068 --> 00:34:41,633
Handlingen undersøges
alene som en handling.

258
00:34:41,633 --> 00:34:50,180
Hvilke shari’ah-mæssige beviser vedrører
selskabslovene—ikke den økonomiske teori?

259
00:34:50,180 --> 00:34:56,650
Hvilke betingelser gælder
for et selskab i Islam?

260
00:34:56,650 --> 00:35:05,560
Hvis selskabet opfylder disse
betingelser og ikke indeholder
nogen form for transaktion,

261
00:35:05,560 --> 00:35:07,821
som Islam har forbudt, er det tilladt.

262
00:35:07,821 --> 00:35:15,020
Hvis selskabet ikke opfylder betingelserne
for et selskab i Islam, er det forbudt.

263
00:35:15,020 --> 00:35:25,600
Formål, nødvendigheder og tidens,
samtidens eller virkelighedens
krav spiller ingen rolle her.

264
00:35:25,600 --> 00:35:31,900
Shari’ah-love udledes nemlig
fra deres lovgivningsbeviser.

265
00:35:31,900 --> 00:35:43,598
De shari’ah-mæssige beviser har
bragt en shari’ah, som skal forme
virkeligheden og styre tid og sted.

266
00:35:43,598 --> 00:35:50,880
Tid, sted, skikke og virkeligheden
skal ikke styre denne shari’ah.

267
00:35:50,880 --> 00:36:00,041
Ligeledes gælder det for nye
medicinske spørgsmål – som kloning,

268
00:36:00,041 --> 00:36:09,721
testrørsbørn og bloddonation – problemer,
der ikke eksisterede før.

269
00:36:09,721 --> 00:36:12,420
Hvordan løses de?

270
00:36:12,420 --> 00:36:27,351
Hvert emne behandles individuelt
ved at undersøge shari’ah-beviser
relateret til det specifikke område

271
00:36:27,351 --> 00:36:40,200
for at give en shari’ah-lov
til denne sag som menneskeligt
problem – ikke som et spørgsmål,

272
00:36:40,200 --> 00:36:52,760
der skal bygge på en generel retning
inden for medicin og biologi i Islam,
som lovgivere gør.

273
00:36:52,760 --> 00:36:58,738
Hver sådan handling får
derfor sin behandling gennem

274
00:36:58,738 --> 00:37:11,220
undersøgelse og gennemgang
af de shari’ah-mæssige beviser og tekster,
som vedrører spørgsmålet.

275
00:37:11,220 --> 00:37:18,420
En shari’ah-lov udledes fra dem, anvendes
på virkeligheden og behandler den,

276
00:37:18,420 --> 00:37:25,580
uanset om problemet er økonomisk, socialt,
medicinsk, statsligt eller noget andet.

277
00:37:25,580 --> 00:37:29,160
Dette er Islams metode.

278
00:37:29,160 --> 00:37:40,568
Ingen skal derfor sige til os,
at Islam—eller fuqaha
og mujtahider—udleder love på ét

279
00:37:40,568 --> 00:37:50,456
område efter én metode og andre love
på et andet område efter en anden metode.

280
00:37:50,456 --> 00:37:51,480
Nej.

281
00:37:51,480 --> 00:38:01,180
Mujtahiderne udleder ’ibadat-love
efter den samme metode, som de bruger
til at udlede love om formue,

282
00:38:01,180 --> 00:38:08,080
styret, sociale forhold
og udenrigspolitik—om kamp,
straffe og retsafgørelser.

283
00:38:08,080 --> 00:38:22,335
Metoden er én: Man undersøger den faktiske
virkelighed, som usul al-fiqh-lærde kalder
shari’ah-lovens faktiske genstand (manat

284
00:38:22,335 --> 00:38:28,334
al-hukm), altså den virkelighed,
man ønsker en behandling for.

285
00:38:28,334 --> 00:38:30,920
Hvordan skal problemet behandles?

286
00:38:30,920 --> 00:38:42,415
Man identificerer manat al-hukm og vender
derefter tilbage til åbenbaringens
tekster, Bogen og Sunnah.

287
00:38:42,415 --> 00:38:46,088
Her søger man efter tekster om emnet.

288
00:38:46,088 --> 00:38:57,475
De forstås lovgivningsmæssigt
og sprogligt efter deres shari’ah-mæssige
og sproglige betydningsangivelser.

289
00:38:57,475 --> 00:39:06,780
Loven udledes derfra
og anvendes på virkeligheden.
Sådan bliver virkeligheden behandlet.

290
00:39:06,780 --> 00:39:16,640
Nogen kan spørge: Hvad med udsagnet om,
at ’ibadat er tawqifiyyah,
mens mu’amalat er tawfiqiyyah?

291
00:39:16,640 --> 00:39:21,160
Denne formulering findes i øvrigt ikke
hos de tidlige lærde og mujtahider.

292
00:39:21,160 --> 00:39:30,600
Det er nye fagudtryk,
og vi skal ikke nu gå ind i, hvad de,
der bruger disse udtryk, mener med dem.

293
00:39:30,600 --> 00:39:33,900
Det korrekte er imidlertid,

294
00:39:33,900 --> 00:39:47,020
at lovene for alle menneskets handlinger
udledes fra de shari’ah-mæssige
beviser—ja, efter den samme metode.

295
00:39:47,020 --> 00:39:58,146
Da vi foretog en induktiv gennemgang af
de shari’ah-mæssige beviser og love, efter
at lovene var fremkommet—efter at de var

296
00:39:58,146 --> 00:40:04,905
blevet udledt og uddraget—så vi,
at ’ibadat-love for det meste
ikke bygger på en ‘illa.

297
00:40:04,905 --> 00:40:06,320
Det gælder for det meste,

298
00:40:06,320 --> 00:40:17,640
ikke altid, for shari’ah indeholder
oprindeligt ingen klassifikation
af shari’ah-love som ’ibadat og skikke.

299
00:40:17,640 --> 00:40:25,182
Det er en tilladt,
terminologisk klassifikation,
men den kommer ikke fra shari’ah.

300
00:40:25,182 --> 00:40:28,240
Shari’ah har altså ikke
selv opdelt lovene sådan,

301
00:40:28,240 --> 00:40:39,980
at der findes særlige grundprincipper
og regler for ’ibadat-love og andre
for mu’amalat-love, straffe og så videre.

302
00:40:39,980 --> 00:40:40,375
Nej.

303
00:40:40,375 --> 00:40:52,871
Disse inddelinger er ikke inddelinger,
som shari’ah har angivet; de er tilladte
terminologiske klassifikationer.

304
00:40:52,871 --> 00:41:04,940
Vi kan endda se love, som fuqaha har
klassificeret under ’ibadat, men som
i høj grad overlapper med mu’amalat.

305
00:41:04,940 --> 00:41:14,314
Er zakat ikke klassificeret
blandt ’ibadat-love? Samtidig er
den en del af de økonomiske love.

306
00:41:14,314 --> 00:41:22,840
Staten fører tilsyn
med de økonomiske relationer,
og den islamiske stat varetager dem.

307
00:41:22,840 --> 00:41:31,020
Zakat er derfor en del af formuens
cirkulation i det islamiske liv.

308
00:41:33,740 --> 00:41:40,981
På hvilket grundlag kan det da siges,
at ’ibadat har én metode til udledning
af love, mens mu’amalat har en anden?

309
00:41:40,981 --> 00:41:48,223
Nej. Metoden er den samme. Som vi sagde,
viser en induktiv gennemgang, at de fleste
’ibadat ikke bygger på en ‘illa.

310
00:41:48,223 --> 00:41:52,779
Men hvis et shari’ah-mæssigt bevis
fastlægger en ‘illa for et forhold,

311
00:41:52,779 --> 00:41:56,340
der er klassificeret under ’ibadat,
følger vi beviset.

312
00:41:56,340 --> 00:41:59,740
En ‘illa angives kun
af et shari’ah-mæssigt bevis.

313
00:41:59,740 --> 00:42:04,740
Qiyas kan derfor også anvendes på forhold,
der er klassificeret under ’ibadat.

314
00:42:04,740 --> 00:42:13,815
Ved en induktiv gennemgang har vi fundet,
at mange af shari’ahs love om mu’amalat
– eller endda en stor del af dem –

315
00:42:13,815 --> 00:42:17,740
bygger på en ‘illa, men ikke alle.

316
00:42:17,740 --> 00:42:23,505
Hvis en ‘illa er angivet
i et shari’ah-mæssigt bevis, anvendes den.

317
00:42:23,505 --> 00:42:32,322
Er der ingen ‘illa angivet
i et shari’ah-mæssigt bevis,
må man ikke fastlægge en gennem fornuften.

318
00:42:32,322 --> 00:42:40,740
Dette betyder dog ikke, at der findes
én metode til udledning af love om
’ibadat og en anden til mu’amalat –

319
00:42:40,740 --> 00:42:43,740
metoden er den samme.

320
00:42:43,740 --> 00:42:50,625
Se på bøgerne om usul al-fiqh
fra begyndelsen med Imam
al-Shafi‘is Al-Risala –

321
00:42:50,625 --> 00:42:58,740
må Allah være ham nådig –
og frem til de mange bøger,
der fulgte århundreder senere.

322
00:42:58,740 --> 00:43:05,184
Finder I i disse værker regler for
udledning eller shari’ah-mæssige beviser,

323
00:43:05,184 --> 00:43:10,038
der kun gælder ’ibadat,
mens andre kun gælder mu’amalat?

324
00:43:10,038 --> 00:43:13,740
Nej, en sådan opdeling findes ikke.

325
00:43:13,740 --> 00:43:21,740
Der er generelle regler
for at forstå lovgivningstekster
og udlede love fra dem –

326
00:43:21,740 --> 00:43:31,506
uden at nogle regler tilskrives ’ibadat,
mens andre tilskrives mu’amalat,
straffe eller lignende.

327
00:43:31,506 --> 00:43:33,740
Denne forskel findes ganske enkelt ikke.

328
00:43:33,740 --> 00:43:41,740
Dette, mine brødre, er altså Islams metode
til behandling af menneskelige problemer.

329
00:43:41,740 --> 00:43:54,190
Nogen kan spørge—og har ret
til at spørge—hvorfra klassifikationen
af islamisk lovgivning i emner

330
00:43:54,190 --> 00:44:06,278
og typer kommer: emner om ’ibadat,
andre om mu’amalat med yderligere
underinddelinger, straffe og moral.

331
00:44:06,278 --> 00:44:18,004
Hvorfra kommer denne opdeling? Jeg siger,
at den hverken er qur’anisk eller
profetisk. Den kommer ikke fra shari’ah.

332
00:44:18,004 --> 00:44:20,740
Den er en af de tilladte konventioner,

333
00:44:20,740 --> 00:44:33,740
som mennesker kan anvende
til at klassificere og organisere
shari’ah-love, så de er lette at slå op.

334
00:44:33,740 --> 00:44:44,239
Det er derfor naturligt,
at fiqh-bøger klassificerer love under
’ibadat med særskilte emner om renhed,

335
00:44:44,239 --> 00:44:53,791
bøn, faste, zakat og Hajj
og derefter placerer mange
klassifikationer under mu’amalat.

336
00:44:53,791 --> 00:45:02,740
Det er terminologiske klassifikationer,
som organiserer lovene,
så de er lette at slå op.

337
00:45:02,740 --> 00:45:17,740
De har ingen indflydelse på, hvordan love
udledes, og ingen forbindelse til det, der
hævdes at være fuqahas lovgivningsteorier.

338
00:45:17,740 --> 00:45:21,740
En spørger har ligeledes
ret til at spørge:

339
00:45:21,740 --> 00:45:31,740
Har vi ikke med rette sagt,
at styresystemet i Islam bygger
på fire principper—på fire principper?

340
00:45:31,740 --> 00:45:39,740
Har vi ikke sagt, at styresystemet
i Islam bygger på fire principper?

341
00:45:39,740 --> 00:45:47,740
Det første er, at suveræniteten
tilkommer shari’ah. Det andet er,
at magten tilhører ummah.

342
00:45:47,740 --> 00:45:53,115
Det tredje er pligten
til at udpege en khalifah,

343
00:45:53,115 --> 00:46:04,490
som alene vedtager lovene—pligten
til at udpege en khalifah for muslimerne,
det vil sige pligten til at udpege

344
00:46:04,490 --> 00:46:15,740
en khalifah for muslimerne—og at kun
khalifah har ret til vedtagelse
af shari’ah-love og administrative love.

345
00:46:20,740 --> 00:46:27,740
Hvor kommer disse grundprincipper fra,
hvis de ikke stammer
fra en teori eller et fundament?

346
00:46:27,740 --> 00:46:29,740
Jeg svarer: De stammer ikke derfra.

347
00:46:31,740 --> 00:46:46,740
Fuqaha udledte ikke disse principper
for derefter at bygge Islams styresystem
på dem. Sådan foregik det ikke.

348
00:46:46,740 --> 00:46:50,160
Det, der skete,

349
00:46:50,160 --> 00:47:02,740
var, at lovene om styresystemet,
myndighedens form i Islam og
statsapparatet i Islam først blev udledt.

350
00:47:02,740 --> 00:47:08,740
Lovene blev derefter samlet og undersøgt,

351
00:47:08,740 --> 00:47:19,740
og det viste sig, at de var bygget
på disse grundlag og styrende principper.

352
00:47:19,740 --> 00:47:24,591
Det skete i overensstemmelse med
det, som Allah, den Ophøjede,

353
00:47:24,591 --> 00:47:30,740
har lovgivet—ikke det, som fuqaha
har »lovgivet«, i anførselstegn,
for fuqaha har ikke lovgivet.

354
00:47:30,740 --> 00:47:40,740
Vi lærte først disse principper at kende,
efter at vi havde læst lovene om
styret og statsapparatet i Islam.

355
00:47:40,740 --> 00:47:45,740
Vi fandt, at lovene var bygget
og grundlagt på disse principper:

356
00:47:45,740 --> 00:47:50,740
at suveræniteten tilkommer shari’ah;
at magten tilhører ummah;

357
00:47:50,740 --> 00:47:58,740
at det er obligatorisk at udpege
en khalifah; og at kun khalifah har
ret til vedtagelse af shari’ah-love.

358
00:48:01,740 --> 00:48:10,740
En faqih kom altså ikke og udledte
disse principper for derefter
at bygge lovgivning på dem. Nej.

359
00:48:10,740 --> 00:48:15,740
De shari’ah-mæssige
beviser angav disse love,

360
00:48:15,740 --> 00:48:22,740
og da lovene senere blev undersøgt,
viste det sig, at de var
bygget på disse principper.

361
00:48:22,740 --> 00:48:31,740
Ligeledes, når vi siger,
at den økonomiske lovgivningspolitik
i Islam – det vil sige dens formål –

362
00:48:31,740 --> 00:48:45,740
er at sikre, at grundlæggende behov bliver
dækket: at alle menneskers grundlæggende
behov sikres for hver enkelt person.

363
00:48:45,740 --> 00:48:59,740
Derefter skal hver enkelt få mulighed
for at opfylde sine supplerende behov i
overensstemmelse med en bestemt livsstil,

364
00:48:59,740 --> 00:49:06,740
som Islam har indført som
et specifikt mønster for livet.

365
00:49:06,740 --> 00:49:16,740
Dette er ikke en teori,
som fuqaha byggede Islams økonomiske
system eller økonomiske lovgivning på.

366
00:49:16,740 --> 00:49:25,544
Men først efter at have udledt
de shari’ah-mæssige love vedrørende
finansielle og økonomiske forhold –

367
00:49:25,544 --> 00:49:29,740
ejerskab af penge,
deres udvikling og anvendelse,

368
00:49:29,740 --> 00:49:36,834
statens indtægter og udgifter
samt forskellige former
for ejendom – efter at have

369
00:49:36,834 --> 00:49:46,364
udledt disse love om menneskets
handlinger med økonomisk karakter
gennemførte vi en induktiv undersøgelse.

370
00:49:46,364 --> 00:49:55,740
Vi fandt, at de alle peger
i denne retning: Den økonomiske
lovgivningspolitik i Islam er at sikre,

371
00:49:55,740 --> 00:50:01,971
at grundlæggende behov opfyldes
for hvert enkelt menneske på nødvendig
vis – og give mulighed for,

372
00:50:01,971 --> 00:50:11,740
at hver enkelt kan opfylde sine
supplerende behov, alt efter en bestemt
livsstil, som Islam har indført.

373
00:50:11,740 --> 00:50:17,475
Dette er altså ikke en økonomisk teori,
men noget vi har afdækket

374
00:50:17,475 --> 00:50:27,863
og erkendt efter at have undersøgt
de økonomiske love i Islam – udledt som
shari’ah-love for menneskelige handlinger.

375
00:50:27,863 --> 00:50:32,660
Hver enkelt handling har sin shari’ah-lov.

376
00:50:32,660 --> 00:50:40,740
Jeg vil ikke nu gå nærmere ind på dette
emne eller uddybe det yderligere;
jeg vil derimod give eksempler.

377
00:50:40,740 --> 00:50:54,380
Generelt set findes der ingen plads for
påstande som: »De shari’ah-mæssige beviser
siger, at dette er shari’ahs formål –

378
00:50:54,380 --> 00:50:56,677
så gå nu, juristerne,

379
00:50:56,677 --> 00:51:10,460
og realiser disse formål på den måde
I finder passende efter teorier, I selv
udtænker.« Dette eksisterer absolut ikke.

380
00:51:10,460 --> 00:51:15,672
Det siges, at Islam—at lovgivningens
love generelt—kom for at opnå formål,

381
00:51:15,672 --> 00:51:18,885
som kaldes shari’ahs formål,
og det er korrekt.

382
00:51:18,885 --> 00:51:27,136
Enhver lovgivning har mål og formål,
som den opnår, og den islamiske shari’ah
har mål og formål, som den generelt opnår.

383
00:51:27,136 --> 00:51:31,826
Det overordnede formål sammenfattes
i Allahs, den Ophøjedes, ord:

384
00:51:31,826 --> 00:51:33,823
﴿ وَمَآ أَرْسَلْنَـٰكَ إِلَّا
رَحْمَةً لِّلْعَـٰلَمِينَ ﴾

385
00:51:33,823 --> 00:51:36,863
»Og Vi sendte dig kun
som en barmhjertighed

386
00:51:36,863 --> 00:51:39,208
for alverdens skabninger« [21:107]

387
00:51:39,208 --> 00:51:41,119
Og i Hans, den Ophøjedes, ord:

388
00:51:41,119 --> 00:51:42,682
﴿ وَنُنَزِّلُ مِنَ ٱلْقُرْءَانِ مَا هُوَ

389
00:51:42,682 --> 00:51:44,159
شِفَآءٌ وَرَحْمَةٌ لِّلْمُؤْمِنِينَ ﴾

390
00:51:44,159 --> 00:51:47,719
»Og Vi nedsender af Koranen
det, som er helbredelse

391
00:51:47,719 --> 00:51:50,499
og barmhjertighed for de troende« [17:82]

392
00:51:50,499 --> 00:51:57,360
Shari’ahs formål generelt—shari’ahs
hensigt generelt—er altså
at sikre menneskers interesser.

393
00:51:57,360 --> 00:52:04,980
Da disse formål, som shari’ah-lovene
fører til, blev undersøgt,

394
00:52:04,980 --> 00:52:15,080
sagde man, at shari’ahs formål er fem:
bevarelse af religionen,
forstanden, livet, formuen og æren.

395
00:52:15,080 --> 00:52:25,036
Angav de shari’ah-mæssige beviser
disse formål direkte? Nej.

396
00:52:25,036 --> 00:52:31,020
Først efter at de lærde og fuqaha
havde undersøgt shari’ah-lovene og det,

397
00:52:31,020 --> 00:52:40,200
de fører til—det vil sige efter
at shari’ah-lovene var blevet udledt,

398
00:52:40,200 --> 00:52:54,660
og alle disse love og det, de fører til,
var blevet undersøgt—konkluderede de,
at dette er shari’ahs formål.

399
00:52:54,660 --> 00:53:00,620
Og bemærk: shari’ah-love blev udledt,

400
00:53:00,620 --> 00:53:14,020
fastsat og praktiseret i århundreder
af mennesker, før der overhovedet
opstod en idé om shari’ahs formål.

401
00:53:14,020 --> 00:53:22,833
Jeg er ikke her for at sige, at dette
ikke er tilladt—at det ikke er tilladt
at undersøge, hvad shari’ahs formål er.

402
00:53:22,833 --> 00:53:27,700
Nej. Ja, vi undersøger shari’ah
og lærer dens formål at kende.

403
00:53:27,700 --> 00:53:36,740
Disse formål styrede imidlertid ikke
udledningen af lovene, da fuqaha
og mujtahider uddrog dem fra deres kilder.

404
00:53:36,740 --> 00:53:40,360
Beviset er, at de store retslærde skoler,

405
00:53:40,360 --> 00:53:50,300
der opstod i Islam—og før dem Sahabas
ijtihader—eksisterede uden noget,
der blev kaldt shari’ahs formål.

406
00:53:50,300 --> 00:53:58,886
Sahaba, Tabi‘un og Tabi‘ al-Tabi‘in
udførte ijtihad og udledte shari’ah-love
fra shari’ah-mæssige beviser

407
00:53:58,886 --> 00:54:06,780
flere århundreder før nogen
talte om eller undersøgte det,
der kaldes shari’ahs formål.

408
00:54:06,780 --> 00:54:13,780
Ideen om shari’ahs formål var ikke
kendt – hverken i sahabas tid.

409
00:54:13,780 --> 00:54:20,729
Denne detaljerede opdeling,
vi nævnte, altså de fem formål:
disse specifikke formål

410
00:54:20,729 --> 00:54:32,120
blev aldrig drøftet eller diskuteret med
denne præcision hos sahaba, tabi’un, tabi‘
al-tabi’un eller dem, der fulgte efter.

411
00:54:32,120 --> 00:54:44,360
Se for eksempel på den usul al-fiqh,
som Imam al-Shafi‘i først nedskrev i sin
bog Al-Risala—må Allah være ham nådig.

412
00:54:44,360 --> 00:54:49,533
I finder intet spor af dette emne.

413
00:54:49,533 --> 00:54:53,254
Hele bogen handler i stedet om,

414
00:54:53,254 --> 00:55:06,480
hvordan love uddrages fra deres beviser:
hvordan beviserne bringes
til at udtrykke deres betydning,

415
00:55:06,480 --> 00:55:18,860
så at sige; hvordan love forstås
ud fra shari’ah-mæssige beviser
og teksternes betydningsangivelser;

416
00:55:18,860 --> 00:55:29,420
og hvordan love for menneskets
handlinger udledes fra Bogen,
Sunnah og det, de henviser til.

417
00:55:29,420 --> 00:55:38,800
Ideen om formål opstod første
gang i denne detaljerede form
i det femte århundrede efter hijrah.

418
00:55:38,800 --> 00:55:46,300
Imam al-Haramayn al-Juwayni, som levede
i det femte århundrede efter hijrah,

419
00:55:46,300 --> 00:55:55,420
tilskrives begyndelsen på diskussionen
om lovgivningens formål,
de fem nødvendigheder og så videre.

420
00:55:55,420 --> 00:56:05,860
Hans berømte elev,
Imam Abu Hamid al-Ghazali—må Allah være
ham nådig—videreudviklede derefter ideen.

421
00:56:05,860 --> 00:56:13,600
Andre udvidede den senere,
og den bedst kendte for at udvide
dette emne er Imam al-Shatibi—må Allah,

422
00:56:13,600 --> 00:56:17,920
den Ophøjede, være ham nådig.

423
00:56:17,920 --> 00:56:28,420
Selv da de første, der udviklede ideen,
talte om disse formål—fra
al-Juwayni til al-Ghazali og dem,

424
00:56:28,420 --> 00:56:34,434
der fulgte—gjorde de dem
da til et grundlag,
som love blev udledt og uddraget fra,

425
00:56:34,434 --> 00:56:41,420
så vi fik en såkaldt teori om formål,
som shari’ah-love kunne
udledes og uddrages fra?

426
00:56:41,420 --> 00:56:53,257
Nej. Usul al-fiqh fortsatte med at være
rettet mod, hvordan shari’ah-love uddrages
fra deres shari’ah-mæssige beviser.

427
00:56:53,257 --> 00:56:59,500
Det var blot en terminologisk undersøgelse
af, hvad shari’ah-lovene fører til.

428
00:56:59,500 --> 00:57:09,540
De sagde, at shari’ah-lovene fører
til opnåelsen af de fem nødvendige formål,
som jeg nævnte før.

429
00:57:09,540 --> 00:57:16,436
Derfor accepterer ikke alle,
at dette er samtlige formål.

430
00:57:16,436 --> 00:57:27,880
Al-Shawkani—må Allah være ham
nådig—foreslog for eksempel
at tilføje endnu et formål.

431
00:57:27,880 --> 00:57:37,857
Han sagde: Ja, vi finder,
at love såsom straffen for frafald
fører til bevarelse af religionen;

432
00:57:37,857 --> 00:57:50,880
gengældelsesstraffen fører til bevarelse
af livet; straffen for at drikke alkohol
fører til bevarelse af forstanden;

433
00:57:50,880 --> 00:58:01,920
og straffen for tyveri—amputation—fører
til bevarelse af formuen, og så videre.

434
00:58:01,920 --> 00:58:04,604
Han tilføjede imidlertid:

435
00:58:04,604 --> 00:58:15,951
Blandt vores love findes der—først
og fremmest straffen for falsk anklage—en
lov, som fører til bevarelse af æren.

436
00:58:15,951 --> 00:58:25,833
De sagde, at de fem formål er
de fem nødvendige formål: bevarelse
af religionen, som de underbyggede

437
00:58:25,833 --> 00:58:36,880
med straffen for frafald; bevarelse
af forstanden, som de underbyggede
med straffen for at drikke alkohol;

438
00:58:36,880 --> 00:58:47,780
bevarelse af formuen;
bevarelse af livet, som de underbyggede
med gengældelsesstraffen—morderen dræbes;

439
00:58:47,780 --> 00:58:58,300
og det, der kaldes bevarelse af slægten,
som de underbyggede med straffen
for zina, og så videre.

440
00:58:58,300 --> 00:59:05,280
Al-Shawkani sagde så:
Vi kan tilføje bevarelse af æren,
det vil sige menneskelig værdighed.

441
00:59:05,280 --> 00:59:10,727
Det blev underbygget
med straffen for falsk anklage:

442
00:59:10,727 --> 00:59:20,980
Den, der uden shari’ah-mæssigt bevis
anklager ærbare personer for utugt,
piskes med firs piskeslag.

443
00:59:20,980 --> 00:59:25,760
Og nu, efter denne
gennemgang fra vores side,

444
00:59:25,760 --> 00:59:33,680
kan vi konkludere: «Der findes yderligere
love, der fører til andre formål.»

445
00:59:33,680 --> 00:59:38,840
Der findes love,
som fører til bevarelse af sikkerheden.

446
00:59:38,840 --> 00:59:47,780
En af hudud-straffene er
straffen for landevejsrøveri,
som fuqaha kalder hadd al-hirabah.

447
00:59:47,780 --> 00:59:53,260
Denne straf fører
til bevarelse af sikkerheden.

448
00:59:53,260 --> 00:59:57,108
Der findes også love,
som blev lovgivet for at bevare staten,

449
00:59:57,108 --> 01:00:03,760
og som undertiden krævede
en foranstaltning for at beskytte den:
døden; det nødvendiggjorde drab.

450
01:00:03,760 --> 01:00:07,324
Profeten, må Allah velsigne
ham og give ham fred,

451
01:00:07,324 --> 01:00:11,713
sagde: «إذا بويع لخليفتين فاقتلوا
الآخر منهما» — »Hvis der gives bay’ah
til to kaliffer, så dræb den sidste af

452
01:00:11,713 --> 01:00:15,482
dem« [Sahih Muslim, 1853]. Dette
er for at bevare staten og dens

453
01:00:15,482 --> 01:00:15,875
enhed.

454
01:00:15,875 --> 01:00:18,701
Den, der gør oprør mod
denne stat, må bekæmpes.

455
01:00:18,701 --> 01:00:21,763
Profeten, må Allah velsigne
ham og give ham fred,

456
01:00:21,763 --> 01:00:26,161
sagde: «لا يحل دم امرئ مسلم إلا
بإحدى ثلاث النفس بالنفس والثيب الزاني
والتارك لدينه المفارق للجماعة المفارق،

457
01:00:26,161 --> 01:00:32,364
مفارقة الجماعة» — »Det er ikke
tilladt at udgyde en muslims blod
undtagen i ét af tre tilfælde:

458
01:00:32,364 --> 01:00:39,824
et liv for et liv, den gifte person, der
begår zina, og den, der forlader sin Deen
og skiller sig fra fællesskabet—den, der

459
01:00:39,824 --> 01:00:43,671
skiller sig, adskillelse fra
fællesskabet« [al-Bukhari, 6878;

460
01:00:43,671 --> 01:00:47,205
Muslim, 1676a]. Han mener, at
den, der gør oprør, må bekæmpes.

461
01:00:47,205 --> 01:00:49,689
Fuqaha kender loven om oprørere:
De må bekæmpes.

462
01:00:49,689 --> 01:00:54,664
Profeten, må Allah velsigne
ham og give ham fred, sagde:
«إذا جاءكم وأنتم على قلب رجل منكم من

463
01:00:54,664 --> 01:01:00,221
يريد شق عصاكم وتفريق كلمتكم فاضربوا عنقه
أو فاقتلوه كائناً من كان» — »Hvis nogen
kommer til jer, mens I er som ét hjerte,

464
01:01:00,221 --> 01:01:07,307
og ønsker at bryde jeres enhed og splitte
jeres fællesskab, så slå hans hals
eller dræb ham, hvem han end er«

465
01:01:07,307 --> 01:01:08,720
[se Sahih Muslim, 1852c].

466
01:01:08,720 --> 01:01:16,760
Disse love blev altså
lovgivet for at bevare staten.

467
01:01:16,760 --> 01:01:24,760
Derfor har vi ret til at sige,
at lovgivningens formål i Islam er otte:

468
01:01:24,760 --> 01:01:39,180
bevarelse af religionen, forstanden,
livet, formuen, slægten, menneskelig
værdighed, staten og sikkerheden.

469
01:01:40,180 --> 01:01:50,786
Dette er en terminologisk klassifikation,
og uenighed om den har
ingen væsentlig konsekvens.

470
01:01:50,786 --> 01:02:01,664
Så længe shari’ah-love udledes
fra deres shari’ah-mæssige beviser—Bogen,
Sunnah og det, de henviser

471
01:02:01,664 --> 01:02:14,445
til—vil overholdelse og anvendelse
af lovene i livet opnå shari’ahs formål,
uanset om vi tæller fire, fem eller otte.

472
01:02:14,445 --> 01:02:18,660
Det er ikke et spørgsmål af betydning.

473
01:02:18,660 --> 01:02:27,687
Disse formål blev ikke fastlagt
eller udledt for at blive en teori,
som nogle hævder,

474
01:02:27,687 --> 01:02:31,200
og som lovgivning
eller love skulle bygges på.

475
01:02:31,200 --> 01:02:37,463
Love udledes; de lovgives ikke.
Love uddrages; de bygges ikke på teorier.

476
01:02:37,463 --> 01:02:43,440
De uddrages, hentes og forstås
fra de shari’ah-mæssige beviser:

477
01:02:43,440 --> 01:02:51,480
Det, Allah har sagt, og det,
Allahs Sendebud, må Allah velsigne
ham og give ham fred, har sagt.

478
01:02:51,480 --> 01:03:01,047
Dette er, hvad jeg ønskede at forklare
i denne halaqa under titlen Islams metode
til behandling af menneskelige problemer.

479
01:03:01,047 --> 01:03:04,020
Jeg beder Allah, den Ophøjede,

480
01:03:04,020 --> 01:03:12,164
om at gavne os gennem det, Han har lært
os, øge vores viden og gøre vores viden og
handlinger oprigtige for Hans ædle åsyn.

481
01:03:12,164 --> 01:03:14,365
O Allah, velsign Muhammad,

482
01:03:14,365 --> 01:03:22,900
Muhammads familie og Muhammads ledsagere
samt dem, der følger hans retledning
på bedste vis indtil Dommedag.

483
01:03:22,900 --> 01:03:30,620
Jeg vender mig nu sammen med jer
mod de spørgsmål, som vi muligvis
har modtaget under denne halaqa.

484
01:03:30,620 --> 01:03:38,642
Bror Abu al-Bara’ Muhammad Ali spørger:
»Men der findes forhold,
som shari’ah har været tavs om.

485
01:03:38,642 --> 01:03:44,478
Hvordan forener vi nye forhold
med de forhold, som den har været tavs om?

486
01:03:44,478 --> 01:03:52,873
Må Allah velsigne jer.« Vi talte
tidligere om det, der kaldes »det,
som shari’ah har været tavs om«.

487
01:03:52,873 --> 01:03:56,210
En hadith fra Profeten,

488
01:03:56,210 --> 01:04:04,800
må Allah velsigne ham og give ham fred,
fortæller, at Allah, den Ophøjede,
har været tavs om visse forhold.

489
01:04:04,800 --> 01:04:13,058
Vi forklarede, at denne tavshed ikke
betyder, at den islamiske shari’ah
indeholder et tomrum eller en mangel.

490
01:04:13,058 --> 01:04:14,460
Den betyder heller ikke,

491
01:04:14,460 --> 01:04:25,740
at der findes menneskelige handlinger,
som ingen shari’ah-love, angivet
af shari’ah-mæssige beviser, gælder for.

492
01:04:25,740 --> 01:04:32,605
Islams lærde—både lærde i usul
al-fiqh og fuqaha—er enige om, at hver
menneskelig handling har en shari’ah-lov,

493
01:04:32,605 --> 01:04:38,500
som udledes og forstås
fra et shari’ah-mæssigt bevis.

494
01:04:38,500 --> 01:04:42,500
Tavshed betyder derimod tilladelse her.

495
01:04:42,500 --> 01:04:48,113
Da åbenbaringen kom, og Profeten,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

496
01:04:48,113 --> 01:04:56,840
levede blandt mennesker,
så han dem udføre bestemte handlinger
uden at stoppe eller forbyde dem.

497
01:04:56,840 --> 01:05:01,120
Det udgjorde hans stiltiende
godkendelse af handlingerne.

498
01:05:01,120 --> 01:05:05,020
Profetens tavshed om handlinger,

499
01:05:05,020 --> 01:05:13,400
ting eller praksisser er derfor
et shari’ah-mæssigt bevis, ikke
et tomrum i de shari’ah-mæssige beviser.

500
01:05:13,400 --> 01:05:17,960
Profeten, må Allah velsigne ham og give
ham fred, var tavs om handlinger,

501
01:05:17,960 --> 01:05:24,440
som mennesker udførte, og som de måske
havde bevaret fra tiden før Islam.

502
01:05:24,440 --> 01:05:27,840
Hans tavshed var hans stiltiende
godkendelse af dem.

503
01:05:27,840 --> 01:05:31,459
Vi ved, at Sunnah omfatter alt,
der er overleveret fra Profeten,

504
01:05:31,459 --> 01:05:38,529
må Allah velsigne ham og give ham fred,
i form af en udtalelse,
handling eller stiltiende godkendelse.

505
01:05:38,529 --> 01:05:43,128
Shari’ah kom og lod mennesker
fortsætte med bestemte handlinger.

506
01:05:43,128 --> 01:05:51,391
Denne tilladelse og godkendelse viste sig
gennem Profetens tavshed, så hans tavshed
om dem udgjorde en godkendelse.

507
01:05:51,391 --> 01:05:59,739
Det kan derfor ikke siges, at shari’ah
mangler love for handlinger, som allerede
fandtes, eller som vil opstå i fremtiden.

508
01:05:59,739 --> 01:06:07,320
Ingen menneskelig handling er uden
forbindelse til et shari’ah-mæssigt bevis,
som angiver dens shari’ah-lov.

509
01:06:07,320 --> 01:06:11,294
Søster Munabah al-Hajj spørger—det
ser ud til at være et indlæg,

510
01:06:11,294 --> 01:06:15,814
som vi læser: Nogle shari’ah-mæssige
tekster er blevet fordrejet, såsom:

511
01:06:15,814 --> 01:06:18,229
﴿ يُرِيدُ ٱللَّهُ بِكُمُ ٱلْيُسْرَ
وَلَا يُرِيدُ بِكُمُ ٱلْعُسْرَ ﴾

512
01:06:18,229 --> 01:06:20,645
»Allah ønsker lethed for jer og ønsker

513
01:06:20,645 --> 01:06:22,671
ikke vanskelighed for jer« [2:185]

514
01:06:22,671 --> 01:06:24,307
Og Hans, den Ophøjedes, ord:

515
01:06:24,307 --> 01:06:26,099
﴿ وَمَا جَعَلَ عَلَيْكُمْ
فِى ٱلدِّينِ مِنْ حَرَجٍ ﴾

516
01:06:26,099 --> 01:06:28,125
»og Han har ikke pålagt jer nogen

517
01:06:28,125 --> 01:06:30,229
vanskelighed i religionen« [22:78]

518
01:06:30,229 --> 01:06:34,047
De bruger dem til at lovgive
det, som Allah ikke har lovgivet,

519
01:06:34,047 --> 01:06:40,048
med hensigten at fjerne
vanskelighed og gøre livet lettere
under disse vildledte systemer.

520
01:06:40,048 --> 01:06:45,580
Hvad er jeres svar til dem,
der hævder at udføre ijtihad
og har ledt mennesker på afveje?

521
01:06:45,580 --> 01:06:52,160
Må Allah velsigne dig for denne
bemærkning. Vi har mange gange tidligere
sagt, at dette ikke er tilladt.

522
01:06:52,160 --> 01:07:00,264
Denne halaqa forklarede især udførligt,
at en faqih, en person,
der hævder at have viden om fiqh,

523
01:07:00,264 --> 01:07:08,379
eller en person, der hævder ijtihad, ikke
må hævde at have en teori, som han bygger
love på. Når Allah, den Ophøjede, siger:

524
01:07:08,379 --> 01:07:09,949
﴿ وَمَا جَعَلَ عَلَيْكُمْ
فِى ٱلدِّينِ مِنْ حَرَجٍ ﴾

525
01:07:09,949 --> 01:07:11,725
»og Han har ikke pålagt jer nogen

526
01:07:11,725 --> 01:07:13,568
vanskelighed i religionen« [22:78]

527
01:07:13,568 --> 01:07:16,709
, er dette ikke et princip, som
love—shari’ah-love—bygges på.

528
01:07:16,709 --> 01:07:18,553
Shari’ah-love udledes ikke heraf.

529
01:07:18,553 --> 01:07:24,152
Det er derimod Allah, den Ophøjede,
der oplyser os om, at Hans shari’ah
ikke har pålagt os vanskelighed,

530
01:07:24,152 --> 01:07:29,020
ikke har skabt vanskelighed for os og ikke
har tvunget vanskelighed ned over os.

531
01:07:29,020 --> 01:07:32,209
Allah, den Ophøjede, har ikke
pålagt os vanskelighed gennem den.

532
01:07:32,209 --> 01:07:36,238
Det vil sige, at det,
Allah har lovgivet—disse love,
som Allah har lovgivet,

533
01:07:36,238 --> 01:07:41,110
og som de shari’ah-mæssige beviser
angiver—ikke udgør en vanskelighed for os.

534
01:07:41,110 --> 01:07:45,984
Den vanskelighed, som mennesker undertiden
oplever ved at overholde shari’ah-love,

535
01:07:45,984 --> 01:07:50,020
stammer ikke fra Allahs,
den Almægtige og Ophøjedes, shari’ah.

536
01:07:50,020 --> 01:07:56,872
Den stammer fra handlinger begået
af mennesker, som har fjernet sig
fra Allahs shari’ah og har underkastet

537
01:07:56,872 --> 01:08:04,367
sig—og accepteret at underkaste
sig—menneskeskabte systemer, der gør det
vanskeligt at overholde Allahs shari’ah.

538
01:08:04,367 --> 01:08:07,444
Profeten, må Allah velsigne
ham og give ham fred,

539
01:08:07,444 --> 01:08:11,941
sagde: »Der kommer en tid over min Ummah,
hvor den, der holder fast ved sin

540
01:08:11,941 --> 01:08:15,649
Deen, vil være som den, der holder
om en glødende kul« [se Jami‘

541
01:08:15,649 --> 01:08:19,042
al-Tirmidhi, 2260]. Ja, dette
er ikke særligt for Islam. I

542
01:08:19,042 --> 01:08:27,010
ethvert samfund vil mennesker finde det
vanskeligt og besværligt at overholde det,
de er overbeviste om, når systemet—når

543
01:08:27,010 --> 01:08:33,559
staten eller myndigheden—påtvinger
dem et system, som strider mod
deres overbevisninger og skikke.

544
01:08:33,559 --> 01:08:37,740
Systemet påtvinger dem nemlig
en anden retning og andre regler.

545
01:08:37,740 --> 01:08:42,864
Den islamiske lovgivning pålægger efter
sin natur ikke mennesker vanskelighed.

546
01:08:42,864 --> 01:08:49,120
Hvis mennesker levede et islamisk liv,
hvor Allahs shari’ah blev anvendt,
ville de se, at overholdelse

547
01:08:49,120 --> 01:08:55,752
af shari’ah-lovene giver dem lethed,
stemmer overens med deres natur
og løser og behandler deres problemer.

548
01:08:55,752 --> 01:08:59,821
Men da mennesker accepterede
at blive styret efter andet end det,

549
01:08:59,821 --> 01:09:05,140
Allah har nedsendt,
blev de påtvunget lovgivning, som driver
dem mod at overtræde Allahs shari’ah.

550
01:09:05,140 --> 01:09:09,920
Den, der overholder shari’ah-lovene,
oplever derfor vanskelighed.

551
01:09:09,920 --> 01:09:18,033
Undskylder dette ham og giver ham en
undskyldning for at opgive shari’ahs love?
Nej. Nej, under ingen omstændigheder.

552
01:09:18,033 --> 01:09:20,721
Den troende skal overholde shari’ahs love,

553
01:09:20,721 --> 01:09:27,170
så længe han har evnen—så længe
han har evnen til det—uanset
hvor stor vanskeligheden er.

554
01:09:27,170 --> 01:09:28,963
Allah, den Ophøjede, siger:

555
01:09:28,963 --> 01:09:30,586
﴿ فَٱتَّقُوا۟ ٱللَّهَ مَا ٱسْتَطَعْتُمْ ﴾

556
01:09:30,586 --> 01:09:33,404
»Så frygt Allah så meget,
som I formår« [64:16]

557
01:09:33,404 --> 01:09:37,076
Så længe vi er i stand
til at overholde shari’ahs love,

558
01:09:37,076 --> 01:09:42,200
overholder vi dem, selv om det kræver
en vis anstrengelse og tålmodighed.

559
01:09:42,200 --> 01:09:44,177
Han er derfor ikke undskyldt,

560
01:09:44,177 --> 01:09:50,931
sådan som nogle siger i dag:
Når du ikke kan købe en lejlighed
for et kontant beløb—købe den kontant—og

561
01:09:50,931 --> 01:09:58,592
ingen vil sælge den til dig på langsigtede
afdrag, er der ingen bebrejdelse over dig,
for Allah, den Ophøjede, siger:

562
01:09:58,592 --> 01:10:00,487
﴿ وَمَا جَعَلَ عَلَيْكُمْ
فِى ٱلدِّينِ مِنْ حَرَجٍ ﴾

563
01:10:00,487 --> 01:10:02,628
»og Han har ikke pålagt jer nogen

564
01:10:02,628 --> 01:10:04,852
vanskelighed i religionen« [22:78]

565
01:10:04,852 --> 01:10:12,595
Der er derfor ingen bebrejdelse over dig,
hvis du går til en bank eller en
rentebaseret bank for at tage et boliglån,

566
01:10:12,595 --> 01:10:16,796
fordi du er tvunget,
og der er ingen vanskelighed i religionen.

567
01:10:16,796 --> 01:10:22,315
Dette synspunkt har intet med religionen
og intet med fiqh at gøre.

568
01:10:22,315 --> 01:10:28,493
Her kan en person overholde shari’ah,
selv om han ser en materiel interesse
i at optage et rentebaseret lån

569
01:10:28,493 --> 01:10:31,761
for at købe et hus
på afbetaling og dermed eje det.

570
01:10:31,761 --> 01:10:39,366
Ligesom han kan betale afdrag til banken,
kan han i stedet betale husleje. Eje det?
Hvem har sagt, at han skal eje det?

571
01:10:39,366 --> 01:10:44,948
Intet tillader et menneske at overtræde
shari’ah, selv om der er tale om det,

572
01:10:44,948 --> 01:10:48,244
de kalder en tvingende
interesse eller en sag ...

573
01:10:48,244 --> 01:10:54,934
Dette har intet med religionen at gøre.
En person opstiller en teori og henviser
til Allahs, den Ophøjedes, ord:

574
01:10:54,934 --> 01:10:56,829
﴿ وَمَا جَعَلَ عَلَيْكُمْ
فِى ٱلدِّينِ مِنْ حَرَجٍ ﴾

575
01:10:56,829 --> 01:10:58,970
»og Han har ikke pålagt jer nogen

576
01:10:58,970 --> 01:11:01,194
vanskelighed i religionen« [22:78]

577
01:11:01,194 --> 01:11:02,082
, og til Hans ord:

578
01:11:02,082 --> 01:11:03,171
﴿ إِلَّا مَا ٱضْطُرِرْتُمْ ﴾

579
01:11:03,171 --> 01:11:05,725
»undtagen det, som I
er tvunget til« [6:119]

580
01:11:05,725 --> 01:11:08,566
Med henvisning til Allahs,
den Ophøjedes, ord:

581
01:11:08,566 --> 01:11:09,761
﴿ إِلَّا مَا ٱضْطُرِرْتُمْ ﴾

582
01:11:09,761 --> 01:11:12,315
»undtagen det, som I
er tvunget til« [6:119]

583
01:11:12,315 --> 01:11:15,115
Det, I er tvunget til,
her—tvangen vedrører ...

584
01:11:15,115 --> 01:11:21,320
Det betyder ikke, at et menneske har behov
for et sted at bo og for at eje en bolig.

585
01:11:21,320 --> 01:11:25,741
Tvangen her er død eller overhængende
fare. Det vil sige Hans,
den Ophøjedes, ord:

586
01:11:25,741 --> 01:11:27,718
﴿ حُرِّمَتْ عَلَيْكُمُ
ٱلْمَيْتَةُ وَٱلدَّمُ وَلَحْمُ

587
01:11:27,718 --> 01:11:29,695
ٱلْخِنزِيرِ وَمَآ أُهِلَّ
لِغَيْرِ ٱللَّهِ بِهِۦ ﴾

588
01:11:29,695 --> 01:11:33,237
»Forbudt for jer er selvdøde
dyr, blod, svinekød og det,

589
01:11:33,237 --> 01:11:36,861
som et andet navn end Allahs
er blevet påkaldt over« [5:3]

590
01:11:36,861 --> 01:11:38,426
﴿ فَمَنِ ٱضْطُرَّ غَيْرَ
بَاغٍ وَلَا عَادٍ ﴾

591
01:11:38,426 --> 01:11:40,815
»Men den, der er tvunget, uden at ønske

592
01:11:40,815 --> 01:11:43,451
det og uden at overskride grænsen« [2:173]

593
01:11:43,451 --> 01:11:47,323
Tvangen her gælder den,
der er ved at dø af sult eller tørst.

594
01:11:47,323 --> 01:11:54,407
Han må da spise svinekød, hvis han
intet andet finder, og drikke vin—drikke
vin—hvis han intet andet finder.

595
01:11:54,407 --> 01:12:01,820
Dette er den tvingende nød, hvor han ikke
kan afværge døden eller en overvældende,
overhængende fare uden det.

596
01:12:01,820 --> 01:12:03,911
Dette er et helt andet emne.

597
01:12:03,911 --> 01:12:12,752
Den fromme bror spørger: Du nævnte
shari’ahs formål – kan man forestille sig
at udlede de detaljerede shari’ah-love,

598
01:12:12,752 --> 01:12:19,120
der løser menneskelige problemer
uden at tage hensyn til disse
formål under udledningen?

599
01:12:19,120 --> 01:12:26,983
Og det andet spørgsmål:
Kan man forestille sig en modstrid
mellem disse formål i én og samme lov –

600
01:12:26,983 --> 01:12:31,289
og dermed behov for at veje
et formål op mod et andet?

601
01:12:31,289 --> 01:12:39,084
Jeg starter med det første spørgsmål:
Kan man forestille sig at udlede
de detaljerede shari’ah-love,

602
01:12:39,084 --> 01:12:45,739
der løser menneskelige problemer uden at
overveje disse formål under udledningen?

603
01:12:45,739 --> 01:12:50,555
Ja, det kan man forestille sig.
Ja, det kan man forestille sig.

604
01:12:50,555 --> 01:12:55,731
Beviset er, at islamisk fiqh
opstod og nåede sit højdepunkt,

605
01:12:55,731 --> 01:13:06,340
og de største retslærde skoler
i den islamiske historie opstod, uden
at det, der kaldes formålene, fandtes.

606
01:13:06,340 --> 01:13:12,314
De tidlige skolers
grundlæggere—al-Shafi‘i, Abu Hanifah,
Malik, Ahmad, Sufyan al-Thawri,

607
01:13:12,314 --> 01:13:22,033
al-Awza‘i og Zayd—talte ikke om noget, der
hed shari’ahs formål: bevarelse af livet,
formuen, forstanden og så videre.

608
01:13:22,033 --> 01:13:31,222
Disse klassifikationer fandtes ikke,
fordi shari’ah-love ikke uddrages
fra formålene, men fra beviserne.

609
01:13:31,222 --> 01:13:39,672
Beviserne er grundlaget.
Formålene er de resultater, som
overholdelse af shari’ah-love fører til.

610
01:13:39,672 --> 01:13:47,220
Anvendelsen af shari’ah-love
og etableringen af shari’ah
opnår disse formål,

611
01:13:47,220 --> 01:13:53,943
uanset om vi kender dem eller ej,
klassificerer dem eller ej
eller opdager dem eller ej.

612
01:13:53,943 --> 01:14:01,960
I sidste ende kom shari’ah for at sikre
menneskers interesser på en måde,
der bringer dem lykke.

613
01:14:01,960 --> 01:14:11,068
Og dit andet spørgsmål besvarer jeg
straks: Kan man forestille sig, at et
formål ikke opfyldes i visse tilfælde?

614
01:14:11,068 --> 01:14:12,960
Ja, det kan selvfølgelig.

615
01:14:13,760 --> 01:14:18,748
Når shari’ah anvendes som
helhed, opnår den sine formål.

616
01:14:18,748 --> 01:14:27,620
Individets overholdelse
af en lov opnår imidlertid ikke
nødvendigvis formålet hver gang.

617
01:14:27,620 --> 01:14:36,760
Betragt muslimer, der overholder forbuddet
mod riba, mens de lever i et samfund,
som anvender det kapitalistiske system.

618
01:14:36,760 --> 01:14:46,460
Individernes overholdelse
af shari’ah-love opnår ikke
de ønskede formål for dem hver gang.

619
01:14:46,460 --> 01:14:56,547
Hvorfor? Fordi det system, som påtvinges
mennesker, er det kapitalistiske system,
der strider mod shari’ah-love.

620
01:14:56,547 --> 01:15:04,927
Som jeg sagde, kan en muslim lide
på grund af at overholde en shari’ah-lov
i den virkelighed, vi lever i—som den,

621
01:15:04,927 --> 01:15:15,717
der holder om en glødende kul—fordi
systemet, som myndigheden og herskeren
anvender, ikke er Islams system.

622
01:15:15,717 --> 01:15:24,037
Derfor forventes eller tages
det ikke i betragtning,
at en lov opnår sit formål hver gang.

623
01:15:24,037 --> 01:15:28,360
Hvis den ikke opnår sit
formål, opgiver vi den så?

624
01:15:28,360 --> 01:15:35,700
Et shari’ah-mæssigt formål—formålet
med en shari’ah-lov—er ikke dens ‘illa,
den shari’ah-mæssige årsag.

625
01:15:35,700 --> 01:15:44,140
Der er stor forskel. Lovgiveren byggede
loven på dens ‘illa, så loven følger den,
når den findes og er fraværende.

626
01:15:44,140 --> 01:15:48,440
Når ‘illa findes, findes loven;
når ‘illa bortfalder, bortfalder loven.

627
01:15:48,440 --> 01:15:54,940
Loven findes kun, når dens ‘illa findes,
og når ‘illa er fraværende,
er loven fraværende.

628
01:15:54,940 --> 01:15:57,938
Med et formål siger man
derimod ikke: »Jeg vil se,

629
01:15:57,938 --> 01:16:05,353
om denne lov opnår det shari’ah-mæssige
formål, og hvis den gør, vil jeg overholde
den.« Så ville man behandle formålet,

630
01:16:05,353 --> 01:16:09,400
som om det var en ‘illa, der skal opnås,
eller som loven skal bygges på.

631
01:16:09,400 --> 01:16:13,480
Nej. Jeg overholder
shari’ah-loven uanset resultatet.

632
01:16:13,480 --> 01:16:19,920
Jeg overholder den, selv om den strider
mod min verdslige interesse, det,
jeg begærer, eller det, jeg ønsker,

633
01:16:19,920 --> 01:16:21,445
og selv om den skader mig.

634
01:16:21,445 --> 01:16:24,680
Heri ligger betydningen
af at overholde shari’ah.

635
01:16:24,680 --> 01:16:34,360
Se ellers på Sahabas situation, da de var
svækkede. Fik det dem til at opgive
at overholde shari’ah-lovene?

636
01:16:34,360 --> 01:16:41,100
Under ingen omstændigheder.
Se på profeterne og deres følgere.

637
01:16:41,100 --> 01:16:51,200
Hvad påførte deres iman og overholdelse
af shari’ah-lovene dem? Det påførte dem
trængsel, mishandling og forfølgelse.

638
01:16:51,200 --> 01:16:59,200
Vi overholder altså shari’ah-love,
uanset om formålet opnås eller ej.
Formålet kan udeblive.

639
01:16:59,200 --> 01:17:04,480
Vi kan altså overholde en shari’ah-lov,
uden at formålet opnås.

640
01:17:04,480 --> 01:17:12,220
Det er derfor aldrig og under ingen
omstændigheder tilladt at gøre
shari’ah-loven afhængig af dens formål.

641
01:17:12,220 --> 01:17:19,576
Jeg beder Allah, den Ophøjede,
om at skænke os en dag, hvor muslimernes
anliggender varetages efter shari’ah-love;

642
01:17:19,576 --> 01:17:24,694
hvor ingen lov har overherredømmet
på jorden undtagen Allahs, den Ophøjedes,

643
01:17:24,694 --> 01:17:32,690
lov—Allahs, den Almægtige og Ophøjedes,
lov; og hvor mennesker gennem overholdelse
af shari’ah-love opnår shari’ahs formål,

644
01:17:32,690 --> 01:17:36,848
så deres sjæle finder ro,
mens Islam bærer et budskab til verden.

645
01:17:36,848 --> 01:17:42,300
Han er sandelig vores Beskytter,
den Althørende, den, der besvarer bønner.

646
01:17:42,300 --> 01:17:48,922
Jeg beder om velsignelse og fred over
Allahs Sendebud, hans familie, hans
ledsagere og dem, der er loyale mod ham.

647
01:17:48,922 --> 01:17:53,080
Fred, Allahs barmhjertighed
og Hans velsignelser være med jer.
