1
00:00:00,000 --> 00:00:09,586
I Allahs navn, den Nåderige,
den Barmhjertige. Fred være med jer
og Allahs nåde og velsignelser.

2
00:00:09,586 --> 00:00:18,115
Velkommen, mine brødre, til en ny
episode af jeres program Halaqa Online.

3
00:00:18,115 --> 00:00:27,036
Gennem flere episoder har vi fortsat
talt om, hvordan man følger shari’ah.

4
00:00:27,036 --> 00:00:33,933
Et af de emner, vi har behandlet
i denne serie, er ijtihad, altså

5
00:00:33,933 --> 00:00:44,380
processen med at udlede shari’ah-love
fra åbenbaringens kilder—Qur’an
og Sunnah—og det, de henviser til.

6
00:00:44,380 --> 00:00:47,360
Dette er mujtahidernes opgave.

7
00:00:47,360 --> 00:00:51,686
Vi har forklaret,

8
00:00:51,686 --> 00:01:06,390
at en mujtahid ikke udleder love gennem
sin egen fornuft eller gennem teorier,
han selv har opstillet, som nogle hævder.

9
00:01:06,390 --> 00:01:16,694
Han bruger derimod al sin kraft
på at forstå teksternes betydninger
for at kende, hvad Allah den Almægtige

10
00:01:16,694 --> 00:01:29,300
mener i Qur’anens vers, og hvad
Profeten—må Allah velsigne ham og give ham
fred—mener i de hadither, han fortalte os.

11
00:01:29,300 --> 00:01:39,380
Mujtahiden arbejder altså med at forstå
teksterne og udlede deres betydninger.

12
00:01:39,380 --> 00:01:44,420
Dette arbejde, denne opgave,
udfører mujtahiderne.

13
00:01:44,420 --> 00:01:47,800
Dette arbejde følger
disciplinerede regler.

14
00:01:47,800 --> 00:01:53,560
Reglerne begynder med at fastlægge
lovgivningskilderne,

15
00:01:53,560 --> 00:02:01,503
som vi tidligere har nævnt: Qur’an,
Sunnah og det, de henviser til.

16
00:02:01,503 --> 00:02:10,560
De fastlægger også,
hvordan mujtahiden forstår teksternes
indikationer og betydninger ud fra de ord,

17
00:02:10,560 --> 00:02:20,560
teksterne bruger,
hvad enten ordene har shari’ah-mæssige
eller sproglige betydninger.

18
00:02:20,560 --> 00:02:30,560
Disse regler, som mujtahiderne anvender,
kaldes usul al-fiqh
(islamisk retsmetodelære).

19
00:02:30,560 --> 00:02:39,152
Imam al-Shafi‘i—må Allah have
barmhjertighed med ham—grundlagde
denne videnskab i skriftlig form,

20
00:02:39,152 --> 00:02:46,686
da han skrev sin første afhandling
om usul al-fiqh, Kitab al-Risalah.

21
00:02:46,686 --> 00:02:55,475
Det var det første organiserede
og egentlige skriftlige værk
om usul al-fiqhs regler.

22
00:02:55,475 --> 00:03:01,560
Videnskaben blev
naturligvis senere udvidet,

23
00:03:01,560 --> 00:03:09,835
og dens grundlag blev ordnet
af specialister, der kaldes
usul-lærde eller lærde i usul al-fiqh.

24
00:03:09,835 --> 00:03:21,594
Denne videnskab stod på sit højeste,
da de tidlige lærde arbejdede med den, fra
Imam al-Shafi‘i og dem, der kom efter ham.

25
00:03:21,594 --> 00:03:31,869
Derefter blev den udvidet, indtil der
kom en tid—især i vores tidsalder—hvor
dens retning ændrede sig.

26
00:03:31,869 --> 00:03:36,821
Den mistede sit egentlige
formål og fik et andet.

27
00:03:36,821 --> 00:03:46,180
Dette blev en af manifestationerne
af det intellektuelle forfald,
der ramte den islamiske Ummah,

28
00:03:46,180 --> 00:03:53,380
og dermed en af årsagerne til det faktiske
forfald i muslimernes liv.

29
00:03:53,380 --> 00:04:02,940
Derfor ønskede jeg at afsætte
denne episode til usul al-fiqh
mellem højnelse og forfald.

30
00:04:02,940 --> 00:04:07,927
Så siger jeg: I Allahs navn, den Nåderige,
den Barmhjertige. Allah den Højeste siger:

31
00:04:07,927 --> 00:04:09,639
﴿ قُلْنَا ٱهْبِطُوا۟
مِنْهَا جَمِيعًا فَإِمَّا

32
00:04:09,639 --> 00:04:11,351
يَأْتِيَنَّكُم مِّنِّى
هُدًى فَمَن تَبِعَ هُدَاىَ

33
00:04:11,351 --> 00:04:12,988
فَلَا خَوْفٌ عَلَيْهِمْ
وَلَا هُمْ يَحْزَنُونَ ﴾

34
00:04:12,988 --> 00:04:19,240
»Vi sagde: Stig ned derfra, alle sammen.
Når der så kommer vejledning til jer
fra Mig, skal de, der følger Min

35
00:04:19,240 --> 00:04:22,664
vejledning, ikke frygte, og de
skal heller ikke sørge« [2:38]

36
00:04:22,664 --> 00:04:24,451
Og Allah, den Almægtige, siger:

37
00:04:24,451 --> 00:04:25,939
﴿ فَإِمَّا يَأْتِيَنَّكُم
مِّنِّى هُدًى فَمَنِ

38
00:04:25,939 --> 00:04:27,502
ٱتَّبَعَ هُدَاىَ فَلَا
يَضِلُّ وَلَا يَشْقَىٰ ﴾

39
00:04:27,502 --> 00:04:30,852
»Når der så kommer vejledning
til jer fra Mig, vil den, der

40
00:04:30,852 --> 00:04:33,938
følger Min vejledning, hverken
fare vild eller lide« [20:123]

41
00:04:33,938 --> 00:04:34,741
,

42
00:04:34,741 --> 00:04:36,285
﴿ وَمَنْ أَعْرَضَ عَن ذِكْرِى
فَإِنَّ لَهُۥ مَعِيشَةً

43
00:04:36,285 --> 00:04:38,071
ضَنكًا وَنَحْشُرُهُۥ يَوْمَ
ٱلْقِيَـٰمَةِ أَعْمَىٰ ﴾

44
00:04:38,071 --> 00:04:43,356
»Men den, der vender sig
bort fra Min påmindelse,
vil få et trangt liv, og på Opstandelsens

45
00:04:43,356 --> 00:04:45,440
Dag vil Vi oprejse ham blind« [20:124]

46
00:04:45,440 --> 00:04:49,280
Disse ærede vers rummer store
og omfattende betydninger,

47
00:04:49,280 --> 00:05:00,080
som sammenfatter menneskelivets skæbne
fra menneskets nedstigning til denne
jord og frem til Opstandelsens Dag.

48
00:05:00,080 --> 00:05:02,960
Menneskene deles i to grupper.

49
00:05:02,960 --> 00:05:05,820
Den ene tror på Allah,

50
00:05:05,820 --> 00:05:15,379
underkaster sig Ham og indretter sine
handlinger efter Allah den Højestes
befalinger og forbud i denne verden.

51
00:05:15,379 --> 00:05:22,400
Dens endemål bliver Allahs
velbehag og Lyksalighedens haver.

52
00:05:22,400 --> 00:05:24,393
Den anden fornægter Allah den Højeste,

53
00:05:24,393 --> 00:05:31,960
vender sig bort fra lydighed
mod Ham og lever sit jordiske
liv uden Allahs vejledning.

54
00:05:31,960 --> 00:05:40,060
Dens skæbne bliver Allah
den Højestes vrede og straffen
i Jahannam—et elendigt hvilested.

55
00:05:40,060 --> 00:05:50,040
Når vi gransker disse vers,
de ord jeg netop læste, kan vi udlede
en række grundlæggende sandheder,

56
00:05:50,040 --> 00:05:55,620
som knytter sig til islams
verdensanskuelse og dens
grundlæggende begreber.

57
00:05:55,620 --> 00:06:02,020
En af de vigtigste sandheder—ja,
den første og vigtigste af dem—er,

58
00:06:02,020 --> 00:06:12,517
at menneskets underkastelse for Allah,
himlenes og jordens Skaber, skal
komme til udtryk i dette jordiske liv.

59
00:06:12,517 --> 00:06:22,200
Mennesket skal underkaste sig
Allahs befalinger fuldstændigt,
holde sig fra det, Han har forbudt,

60
00:06:22,200 --> 00:06:32,300
rette alle sine handlinger efter Allahs
befalinger og forbud, gøre halal og haram
til målestok for sine handlinger,

61
00:06:32,300 --> 00:06:42,380
underkaste sig Allah i enhver
af Hans love, sætte sin lid til Ham
i alle forhold og ikke søge vejledning,

62
00:06:42,380 --> 00:06:49,596
befalinger eller forbud hos andre end Ham.
Allah den Højeste siger:

63
00:06:49,596 --> 00:06:52,764
﴿ وَمَا خَلَقْتُ ٱلْجِنَّ
وَٱلْإِنسَ إِلَّا لِيَعْبُدُونِ ﴾

64
00:06:52,764 --> 00:06:55,932
»Jeg skabte kun jinn og mennesker,

65
00:06:55,932 --> 00:06:59,100
for at de skulle tilbede Mig« [51:56]

66
00:06:59,100 --> 00:07:00,757
Og Han, den Højeste, siger:

67
00:07:00,757 --> 00:07:02,414
﴿ إِنِ ٱلْحُكْمُ إِلَّا
لِلَّهِ ۚ أَمَرَ أَلَّا

68
00:07:02,414 --> 00:07:04,154
تَعْبُدُوٓا۟ إِلَّآ
إِيَّاهُ ذَٰلِكَ ٱلدِّينُ

69
00:07:04,154 --> 00:07:06,309
ٱلْقَيِّمُ وَلَـٰكِنَّ أَكْثَرَ
ٱلنَّاسِ لَا يَعْلَمُونَ ﴾

70
00:07:06,309 --> 00:07:08,297
»Dommen tilhører Allah alene.

71
00:07:08,297 --> 00:07:12,523
Han har befalet, at I kun tilbeder Ham.
Det er den rette religion,

72
00:07:12,523 --> 00:07:15,340
men de fleste mennesker
ved det ikke« [12:40]

73
00:07:15,340 --> 00:07:17,409
Og Allah, den Almægtige, siger:

74
00:07:17,409 --> 00:07:19,478
﴿ يَـٰٓأَيُّهَا ٱلنَّاسُ
ٱعْبُدُوا۟ رَبَّكُمُ ٱلَّذِى

75
00:07:19,478 --> 00:07:21,892
خَلَقَكُمْ وَٱلَّذِينَ مِن
قَبْلِكُمْ لَعَلَّكُمْ تَتَّقُونَ ﴾

76
00:07:21,892 --> 00:07:24,909
»O mennesker! Tilbed
jeres Herre, som skabte

77
00:07:24,909 --> 00:07:27,667
jer og dem før jer, så
I kan opnå taqwa« [2:21]

78
00:07:27,667 --> 00:07:31,000
Dette sammenfattes
i den første trosbekendelse,

79
00:07:31,000 --> 00:07:36,460
som er betingelsen for at træde ind
i islam: Der er ingen gud undtagen Allah.

80
00:07:36,460 --> 00:07:41,558
For det andet kommer retledningen
til den rette vej i denne verden,

81
00:07:41,558 --> 00:07:50,457
som Allah den Højeste har gjort
til menneskets opholdssted, kun fra Allah,
Skaberen af mennesket, livet og universet.

82
00:07:50,457 --> 00:07:54,999
Mennesker kan kun blive retledt
gennem Allahs retledning.

83
00:07:54,999 --> 00:08:00,932
Denne betydning bekræftes i mange ærede
Qur’an-vers, blandt andet i Allahs ord:

84
00:08:00,932 --> 00:08:02,878
﴿ مَن يَهْدِ ٱللَّهُ
فَهُوَ ٱلْمُهْتَدِ وَمَن

85
00:08:02,878 --> 00:08:04,917
يُضْلِلْ فَلَن تَجِدَ
لَهُۥ وَلِيًّا مُّرْشِدًا ﴾

86
00:08:04,917 --> 00:08:09,181
»Den, Allah retleder, er retledt,
og den, Han lader fare vild,

87
00:08:09,181 --> 00:08:13,260
vil du aldrig finde en
vejledende beskytter for« [18:17]

88
00:08:13,260 --> 00:08:15,534
Og som Allah den Almægtige siger:

89
00:08:15,534 --> 00:08:18,145
﴿ وَمَن لَّمْ يَجْعَلِ ٱللَّهُ لَهُۥ
نُورًا فَمَا لَهُۥ مِن نُّورٍ ﴾

90
00:08:18,145 --> 00:08:21,346
»Den, Allah ikke har givet
lys, har intet lys« [24:40]

91
00:08:21,346 --> 00:08:23,030
Og Han, den Højeste, siger:

92
00:08:23,030 --> 00:08:24,546
﴿ قُلْ إِنَّ هُدَى
ٱللَّهِ هُوَ ٱلْهُدَىٰ ﴾

93
00:08:24,546 --> 00:08:28,168
»Sig: Allahs vejledning er
den sande vejledning« [2:120]

94
00:08:28,168 --> 00:08:35,159
Derfor har ingen andre end Allah
den Højeste ret til at hævde at eje
vejledningen for menneskeheden

95
00:08:35,159 --> 00:08:42,823
og fastsætte systemer og lovgivninger,
for ingen andre end Ham har den virkelige
evne til det. Derfor siger Han:

96
00:08:42,823 --> 00:08:45,013
﴿ ٱتَّبِعُوا۟ مَآ أُنزِلَ
إِلَيْكُم مِّن رَّبِّكُمْ وَلَا

97
00:08:45,013 --> 00:08:46,685
تَتَّبِعُوا۟ مِن دُونِهِۦٓ
أَوْلِيَآءَ قَلِيلًا مَّا

98
00:08:46,685 --> 00:08:47,708
تَذَكَّرُونَ ﴾

99
00:08:47,708 --> 00:08:53,351
»Følg det, der er blevet
nedsendt til jer fra jeres Herre,
og følg ikke beskyttere ud

100
00:08:53,351 --> 00:08:55,878
over Ham. Hvor lidt I
tager ved lære« [7:3]

101
00:08:55,878 --> 00:08:57,731
Og Allah den Højeste siger:

102
00:08:57,731 --> 00:08:59,584
﴿ وَلَا تَقُولُوا۟ لِمَا
تَصِفُ أَلْسِنَتُكُمُ

103
00:08:59,584 --> 00:09:01,184
ٱلْكَذِبَ هَـٰذَا
حَلَـٰلٌ وَهَـٰذَا حَرَامٌ

104
00:09:01,184 --> 00:09:03,374
لِّتَفْتَرُوا۟ عَلَى ٱللَّهِ
ٱلْكَذِبَ إِنَّ ٱلَّذِينَ

105
00:09:03,374 --> 00:09:05,564
يَفْتَرُونَ عَلَى ٱللَّهِ
ٱلْكَذِبَ لَا يُفْلِحُونَ ﴾

106
00:09:05,564 --> 00:09:13,481
»Sig ikke, idet jeres tunger beskriver
løgnagtigt: ‘Dette er tilladt, og dette
er forbudt,’ så I opdigter løgn mod Allah.

107
00:09:13,481 --> 00:09:17,440
De, der opdigter løgn mod Allah,
vil ikke få fremgang« [16:116]

108
00:09:17,440 --> 00:09:27,796
Når mennesket bliver retledt gennem Allahs
befalinger og forbud, fører det mennesket
til højnelse, lykke, sikkerhed og tryghed.

109
00:09:27,796 --> 00:09:30,141
﴿ فَمَنِ ٱتَّبَعَ هُدَاىَ
فَلَا يَضِلُّ وَلَا يَشْقَىٰ ﴾

110
00:09:30,141 --> 00:09:32,877
»Den, der følger Min vejledning, vil

111
00:09:32,877 --> 00:09:35,710
hverken fare vild eller lide« [20:123]

112
00:09:35,710 --> 00:09:40,009
Den samme betydning findes
andre steder i Allahs Bog:

113
00:09:40,009 --> 00:09:41,768
﴿ وَنُنَزِّلُ مِنَ ٱلْقُرْءَانِ مَا هُوَ

114
00:09:41,768 --> 00:09:43,429
شِفَآءٌ وَرَحْمَةٌ لِّلْمُؤْمِنِينَ ﴾

115
00:09:43,429 --> 00:09:47,435
»Og Vi nedsender af Qur’anen
det, som er helbredelse

116
00:09:47,435 --> 00:09:50,561
og barmhjertighed for de troende« [17:82]

117
00:09:50,561 --> 00:09:57,498
Om Muhammads budskab—må Allah
velsigne ham og give ham
fred—siger Allah den Almægtige:

118
00:09:57,498 --> 00:09:59,745
﴿ وَمَآ أَرْسَلْنَـٰكَ إِلَّا
رَحْمَةً لِّلْعَـٰلَمِينَ ﴾

119
00:09:59,745 --> 00:10:03,165
»Og Vi sendte dig kun
som en barmhjertighed

120
00:10:03,165 --> 00:10:05,803
for alverdens skabninger« [21:107]

121
00:10:05,803 --> 00:10:14,000
Dette betyder, at menneskets interesse
ligger i at følge Allahs shari’ah
og overholde Hans befalinger og forbud.

122
00:10:14,000 --> 00:10:23,877
Hvor shari’ah findes, findes menneskets
interesse. Mennesket kan ikke finde
sin interesse uden Allahs shari’ah.

123
00:10:23,877 --> 00:10:33,745
Uden Allahs lovgivning ville mennesket
hverken kende sine interesser eller vejen
til frelse i denne verden og den næste.

124
00:10:33,745 --> 00:10:41,668
En anden af de store betydninger,
vi kan udlede af de vers,
vi læste ved begyndelsen af vores tale,

125
00:10:41,668 --> 00:10:49,866
er, at når mennesket vender sig bort
fra lydighed mod Allah den Almægtige
og fra Hans befalinger og forbud,

126
00:10:49,866 --> 00:10:55,533
fører det til lidelse og elendighed
i denne verden, foruden i den næste.

127
00:10:55,533 --> 00:10:58,269
﴿ وَمَنْ أَعْرَضَ عَن ذِكْرِى
فَإِنَّ لَهُۥ مَعِيشَةً ضَنكًا ﴾

128
00:10:58,269 --> 00:11:00,711
»Den, der vender sig bort fra Min

129
00:11:00,711 --> 00:11:03,740
påmindelse, vil få et trangt liv« [20:124]

130
00:11:03,740 --> 00:11:12,140
En muslim må ikke lade sig bedrage
af den synlige velstand, de materielle
nydelser og det jordiske livs pragt,

131
00:11:12,140 --> 00:11:18,531
som omgiver mange vantro og syndere,
og derfor tro, at de er lykkelige.

132
00:11:18,531 --> 00:11:26,600
Lykke består ikke i at besidde
materielle goder og nydelser
eller det jordiske livs pragt.

133
00:11:26,600 --> 00:11:33,727
Lykke er varig tryghed,
og den kan kun opnås gennem følelsen
af Allah den Højestes velbehag.

134
00:11:33,727 --> 00:11:39,400
Denne velsignelse oplever de vantro
og syndere i denne verden ikke.

135
00:11:39,400 --> 00:11:47,440
Disse fastslåede sandheder
styrede muslimernes liv
i deres tidsaldre med oprejsning.

136
00:11:47,440 --> 00:11:55,526
De formede deres tænkning og mentalitet,
deres adfærd og livsstil,
deres civilisation og samfund.

137
00:11:55,526 --> 00:12:03,589
Dermed blev de det højeste samfund,
historien har kendt,
den mest fremtrædende civilisation,

138
00:12:03,589 --> 00:12:12,760
menneskeheden har oplevet, den stærkeste
stat på den internationale scene
og den største Ummah blandt folkeslagene.

139
00:12:12,760 --> 00:12:22,436
Fra sin opståen var den islamiske
Ummah det eneste samfund,
der indrettede sit liv og organiserede

140
00:12:22,436 --> 00:12:31,860
sine relationer efter åbenbaringen
fra Allah den Højeste og byggede sin
civilisation på denne åbenbaring.

141
00:12:31,860 --> 00:12:34,478
Åbenbaringen, Qur’an og Sunnah,

142
00:12:34,478 --> 00:12:45,460
som blev nedsendt til Muhammad—må Allah
velsigne ham og give ham fred—var denne
Ummahs og dette samfunds identitet.

143
00:12:45,460 --> 00:12:49,138
Herfra hentede de deres livsstil
og deres syn på livet.

144
00:12:49,138 --> 00:12:58,248
Trosbekendelsen om, at der ikke er
nogen gud undtagen Allah, og at Muhammad
er Allahs Sendebud, var et reelt

145
00:12:58,248 --> 00:13:08,300
grundlag for deres tænkning, en faktisk
målestok for deres adfærd og et fast
princip, som deres systemer udsprang af.

146
00:13:08,300 --> 00:13:14,420
Det skyldes, at de forstod,
at trosbekendelsen »Der er ingen
gud undtagen Allah« betyder,

147
00:13:14,420 --> 00:13:18,520
at Lovgiveren er Allah, og at Han er den,
der dømmer over menneskets handlinger.

148
00:13:18,520 --> 00:13:26,979
Muslimerne skal omsætte denne
trosbekendelse til adfærd i deres liv
ved at være et samfund, der følger Allahs

149
00:13:26,979 --> 00:13:35,161
befalinger og forbud, ligesom alle andre
skabninger følger det system og de love,
som Allah den Højeste har nedlagt i dem:

150
00:13:35,161 --> 00:13:37,475
﴿ وَٱلشَّمْسُ تَجْرِى لِمُسْتَقَرٍّ
لَّهَا ۚ ذَٰلِكَ تَقْدِيرُ

151
00:13:37,475 --> 00:13:39,789
ٱلْعَزِيزِ ٱلْعَلِيمِ وَٱلْقَمَرَ
قَدَّرْنَـٰهُ مَنَازِلَ

152
00:13:39,789 --> 00:13:42,021
حَتَّىٰ عَادَ كَٱلْعُرْجُونِ
ٱلْقَدِيمِ لَا ٱلشَّمْسُ

153
00:13:42,021 --> 00:13:44,170
يَنۢبَغِى لَهَآ أَن تُدْرِكَ
ٱلْقَمَرَ وَلَا ٱلَّيْلُ

154
00:13:44,170 --> 00:13:46,236
سَابِقُ ٱلنَّهَارِ ۚ وَكُلٌّ
فِى فَلَكٍ يَسْبَحُونَ ﴾

155
00:13:46,236 --> 00:13:49,046
»Solen løber mod sit fastsatte hvilested.

156
00:13:49,046 --> 00:13:52,518
Det er Den Almægtiges,
Den Alvidendes bestemmelse.

157
00:13:52,518 --> 00:13:58,221
Månen har Vi fastsat faser for, indtil den
vender tilbage som en gammel daddelstilk.

158
00:13:58,221 --> 00:14:02,849
Solen kan ikke indhente månen,
og natten kan heller ikke komme dagen

159
00:14:02,849 --> 00:14:06,320
i forkøbet. De svømmer hver
især i deres bane« [36:38–40]

160
00:14:06,320 --> 00:14:12,380
Disse skabninger har ikke noget
valg med hensyn til at følge
det guddommelige system.

161
00:14:12,380 --> 00:14:16,464
Mennesket får derimod æren af belønningen

162
00:14:16,464 --> 00:14:25,040
og Paradiset ved frivilligt at vælge
det guddommelige system og underkaste
sig Allah den Højeste af egen fri vilje.

163
00:14:25,040 --> 00:14:31,442
Muslimerne forstod af trosbekendelsen om,
at Muhammad er Allahs Sendebud,

164
00:14:31,442 --> 00:14:37,380
at det system, Allah den Højeste
har godkendt for menneskeheden
indtil Opstandelsens Dag,

165
00:14:37,380 --> 00:14:43,680
er det system, som Muhammad—må
Allah velsigne ham og give
ham fred—blev sendt med.

166
00:14:43,680 --> 00:14:51,520
Ved at følge shari’ahen,
som Profeternes Segl—må Allah
velsigne ham og give ham fred—bragte,

167
00:14:51,520 --> 00:15:00,653
går mennesket fra at anerkende
Allahs enhed i tro og overbevisning
til at udøve den i virkeligheden og livet.

168
00:15:00,653 --> 00:15:09,268
Mennesket tilbeder dermed Allah
den Højeste alene og følger Muhammad—må
Allah velsigne ham og give ham fred—alene.

169
00:15:09,268 --> 00:15:11,638
﴿ قُلْ إِن كُنتُمْ تُحِبُّونَ
ٱللَّهَ فَٱتَّبِعُونِى

170
00:15:11,638 --> 00:15:13,914
يُحْبِبْكُمُ ٱللَّهُ
وَيَغْفِرْ لَكُمْ ذُنُوبَكُمْ ﴾

171
00:15:13,914 --> 00:15:17,042
»Sig: Hvis I elsker
Allah, så følg mig; Allah

172
00:15:17,042 --> 00:15:20,265
vil elske jer og tilgive
jeres synder« [3:31]

173
00:15:20,265 --> 00:15:22,920
﴿ وَمَا يَنطِقُ عَنِ ٱلْهَوَىٰٓ
إِنْ هُوَ إِلَّا وَحْىٌ يُوحَىٰ ﴾

174
00:15:22,920 --> 00:15:26,427
»Han taler ikke ud fra
sit eget begær. Det er kun

175
00:15:26,427 --> 00:15:29,651
en åbenbaring, der bliver
åbenbaret« [53:3–4]

176
00:15:29,651 --> 00:15:31,547
Allah den Højeste siger:

177
00:15:31,547 --> 00:15:33,253
﴿ قُلْ إِنَّمَآ أُنذِرُكُم بِٱلْوَحْىِ ﴾

178
00:15:33,253 --> 00:15:37,140
»Sig: Jeg advarer jer kun
gennem åbenbaringen« [21:45]

179
00:15:37,140 --> 00:15:45,900
Muhammad—må Allah velsigne ham og give
ham fred—advarer og retleder kun mennesker
gennem åbenbaringen fra Allah den Højeste;

180
00:15:45,900 --> 00:15:48,360
han retleder med Allahs vejledning.

181
00:15:48,360 --> 00:15:51,060
Ud fra dette er et menneskes
iman ikke korrekt,

182
00:15:51,060 --> 00:15:57,652
før det tager imod den shari’ah,
som Muhammad—må Allah velsigne ham
og give ham fred—bragte fra sin Herre,

183
00:15:57,652 --> 00:16:03,973
og underkaster sig den fuldstændigt
uden at lade sin fornuft
eller opfindsomhed bedømme dens love.

184
00:16:03,973 --> 00:16:05,905
Allah den Højeste siger:

185
00:16:05,905 --> 00:16:07,107
﴿ فَلَا وَرَبِّكَ لَا يُؤْمِنُونَ ﴾

186
00:16:07,107 --> 00:16:09,255
»Men nej, ved din Herre,
de vil ikke tro« [4:65]

187
00:16:09,255 --> 00:16:10,061
,

188
00:16:10,061 --> 00:16:11,674
﴿ فَلَا وَرَبِّكَ لَا
يُؤْمِنُونَ حَتَّىٰ يُحَكِّمُوكَ

189
00:16:11,674 --> 00:16:13,997
فِيمَا شَجَرَ بَيْنَهُمْ ثُمَّ
لَا يَجِدُوا۟ فِىٓ أَنفُسِهِمْ

190
00:16:13,997 --> 00:16:15,920
حَرَجًا مِّمَّا قَضَيْتَ
وَيُسَلِّمُوا۟ تَسْلِيمًا ﴾

191
00:16:15,920 --> 00:16:17,200
»Men nej, ved din Herre!

192
00:16:17,200 --> 00:16:25,375
De vil ikke tro, før de gør dig til dommer
i deres indbyrdes stridigheder, derefter
ikke finder nogen modvilje i sig over din

193
00:16:25,375 --> 00:16:28,580
afgørelse og underkaster
sig fuldstændigt« [4:65]

194
00:16:31,660 --> 00:16:39,160
Sammenfattende udmærkede den islamiske
Ummah sig ved at følge åbenbaringen,

195
00:16:39,160 --> 00:16:47,427
hente sine lovgivninger og udlede sine
love fra den—altså fra åbenbaringen—og
bygge sine begreber på den.

196
00:16:47,427 --> 00:16:57,160
Historien vidner om, at Ummah havde
oprejsning og højnelse i samme grad,
som den holdt fast ved denne åbenbaring,

197
00:16:57,160 --> 00:17:03,920
og at den forfaldt og sank i samme grad,
som den fjernede sig
fra eller modsagde den.

198
00:17:03,920 --> 00:17:08,524
Ud fra dette ser vi, hvordan
juristerne i islams guldalder

199
00:17:08,524 --> 00:17:15,080
regulerede Ummahs liv ved at begrænse
shari’ah-lovene til Allahs tale,
sådan som de forstod den.

200
00:17:15,080 --> 00:17:23,080
De definerede shari’ah-loven
som Lovgiverens tale vedrørende
menneskets handlinger,

201
00:17:23,080 --> 00:17:27,580
og Lovgiveren er ingen
anden end Allah den Højeste.

202
00:17:27,580 --> 00:17:37,012
Derfor begrænsede de i denne historiske
drøftelse lovgivningskilderne til det, som
åbenbaringen bragte: Bogen—Qur’an—Sunnah,

203
00:17:37,012 --> 00:17:45,440
Sahabahs konsensus og qiyas baseret
på en shari’ah-mæssig årsag, der er
udledt af et shari’ah-mæssigt bevis.

204
00:17:45,440 --> 00:17:54,249
Når vi undersøger disse kilder nøje,
finder vi, at de i virkeligheden
alle er udtryk for den åbenbaring,

205
00:17:54,249 --> 00:17:58,882
der blev nedsendt til Muhammad—må
Allah velsigne ham og give ham fred.

206
00:17:58,882 --> 00:18:06,460
Lad os nu se på de lovgivningskilder,
som de islamiske lærde har
anvendt gennem islams historie:

207
00:18:06,460 --> 00:18:10,840
Den første kilde er Bogen, altså Qur’an.

208
00:18:10,840 --> 00:18:15,778
Ingen af monoteismens tilhængere
bestrider, at Qur’an er Allahs tale,

209
00:18:15,778 --> 00:18:23,920
som blev åbenbaret til Muhammad—må
Allah velsigne ham og give ham
fred—i både ordlyd og betydning.

210
00:18:23,920 --> 00:18:28,060
Derfor er den den første lovgivningskilde.

211
00:18:28,060 --> 00:18:31,328
Sunnah—det vil sige
Sendebuddets udtalelser,

212
00:18:31,328 --> 00:18:40,000
handlinger og stiltiende godkendelser,
må Allah velsigne ham og give ham
fred—er også åbenbaring fra Allah.

213
00:18:40,000 --> 00:18:43,628
Den adskiller sig fra Qur’an ved,
at dens betydning blev åbenbaret,

214
00:18:43,628 --> 00:18:50,680
hvorefter Sendebuddet
formidlede den gennem sine ord,
handlinger eller stiltiende godkendelse.

215
00:18:52,300 --> 00:18:54,720
Hvad angår Sahabahs konsensus,

216
00:18:54,720 --> 00:19:04,520
har de lærde forklaret, at den ikke er
et shari’ah-mæssigt bevis i sig selv, og
at Sahabah ikke havde ret til at lovgive.

217
00:19:04,520 --> 00:19:09,638
Den blev derimod anset
for en lovgivningskilde,
fordi den afdækker en skjult shari’ah-lov,

218
00:19:09,638 --> 00:19:12,740
der bygger på en udtalelse,

219
00:19:12,740 --> 00:19:22,360
handling eller stiltiende godkendelse fra
Sendebuddet—må Allah velsigne ham og give
ham fred—som ikke er nået direkte til os.

220
00:19:22,360 --> 00:19:30,513
Sahabah, som Allah roste i Sin ærede Bog,
og som Han betroede at overlevere
shari’ah til alle mennesker,

221
00:19:30,513 --> 00:19:35,539
kunne aldrig blive enige om en lov
uden grundlag i åbenbaringen.

222
00:19:35,539 --> 00:19:39,237
De var de fremmeste
til at følge Sendebuddet—må

223
00:19:39,237 --> 00:19:45,780
Allah velsigne ham og give
ham fred—og til at holde sig
til det shari’ah-mæssige bevis.

224
00:19:45,780 --> 00:19:48,440
Hvad angår qiyas, er den ikke,

225
00:19:48,440 --> 00:19:57,573
som mange mennesker forstår den,
en rationel analogi eller en udledning
af en shari’ah-lov fra fornuften.

226
00:19:57,573 --> 00:19:59,280
Nej.

227
00:19:59,280 --> 00:20:01,360
Som de lærde i usul al-fiqh definerer den,

228
00:20:01,360 --> 00:20:11,120
er qiyas at knytte et nyt tilfælde til
et oprindeligt tilfælde, fordi de deler
den samme shari’ah-mæssige årsag (‘illa).

229
00:20:11,120 --> 00:20:22,024
Denne årsag er ikke rationel; den er
en shari’ah-mæssig årsag, som åbenbaringen
har påvist, enten i Qur’an eller Sunnah.

230
00:20:22,024 --> 00:20:28,060
Den shari’ah-lov,
der bygger på qiyas, bygger derfor
på den shari’ah-mæssige årsag.

231
00:20:28,060 --> 00:20:33,060
Det betyder, at den er
udledt af åbenbaringen.

232
00:20:33,060 --> 00:20:41,054
Hvad angår de øvrige
shari’ah-mæssige beviser, betragtede
de islamiske lærde og mujtahider

233
00:20:41,054 --> 00:20:50,837
dem ikke som supplerende kilder, der blev
indført på grund af en mangel i shari’ah,
som nogle måske forestiller sig.

234
00:20:50,837 --> 00:20:58,725
De konkluderede derimod,
at tekstbeviserne fra Qur’an
og Sunnah henviste til disse kilder,

235
00:20:58,725 --> 00:21:05,060
uanset om vi er enige med den enkelte
lærde i hans valgte beviser eller ej.

236
00:21:05,060 --> 00:21:14,503
De lærde, som anvendte al-masalih
al-mursala, istihsan, en Sahabis mening,
tidligere åbenbarede lovgivninger,

237
00:21:14,503 --> 00:21:22,602
Ummahs konsensus efter Sahabahs
tid og Medinas beboeres
praksis—som tilskrives Imam Malik,

238
00:21:22,602 --> 00:21:28,060
må Allah have barmhjertighed
med ham—samt andre omstridte kilder,

239
00:21:28,060 --> 00:21:38,060
betragtede således ikke disse beviser som
supplerende kilder, der var nødvendige
på grund af en mangel i shari’ah.

240
00:21:38,060 --> 00:21:44,060
De betragtede dem som kilder,
som Qur’an og Sunnah havde henvist til.

241
00:21:46,060 --> 00:21:51,833
Mange af dem betragtede endda
disse beviser som udledt gennem
argumentation med Qur’an og Sunnah,

242
00:21:51,833 --> 00:21:54,185
således at beviserne blev grene af de to.

243
00:21:54,185 --> 00:22:00,529
Det gælder den, som betragter
al-masalih al-mursala som en af vejene
til fastlæggelse af den shari’ah-mæssige

244
00:22:00,529 --> 00:22:06,089
årsag, hvorpå qiyas bygger,
og betragter qiyas som en form
for udledning fra Qur’an og Sunnah; den,

245
00:22:06,089 --> 00:22:13,288
som betragter istihsan som en form for
afvejning mellem beviserne; og den, som
bruger tidligere åbenbarede lovgivninger

246
00:22:13,288 --> 00:22:19,916
som bevis og betragter dette som udledt
fra den ærede Qur’an, der befaler
efterfølgelse af de tidligere profeter:

247
00:22:19,916 --> 00:22:22,055
﴿ أُو۟لَـٰٓئِكَ ٱلَّذِينَ هَدَى
ٱللَّهُ ۖ فَبِهُدَىٰهُمُ ٱقْتَدِهْ ﴾

248
00:22:22,055 --> 00:22:25,262
»Det er dem, Allah retledte, så
følg deres vejledning« [6:90]

249
00:22:25,262 --> 00:22:29,060
Det gælder også den, som betragter
en Sahabis mening som en Sunnah,

250
00:22:29,060 --> 00:22:34,060
Sahabien har hørt eller set hos
Allahs Sendebud—må Allah velsigne
ham og give ham fred—og den,

251
00:22:34,060 --> 00:22:39,660
som betragter Ummahs
konsensus som et bevis,
fordi Ummah ikke samles om en vildfarelse,

252
00:22:39,660 --> 00:22:43,438
som han—må Allah velsigne
ham og give ham fred—sagde:
«الأمة لا تجتمع على ضلالة» — »Ummah samles

253
00:22:43,438 --> 00:22:46,574
ikke om en vildfarelse« [se
Jami‘ al-Tirmidhi, 2167; Sunan

254
00:22:46,574 --> 00:22:49,781
Ibn Majah, 3950]. Således
førte de disse beviser tilbage

255
00:22:49,781 --> 00:22:53,060
til lovgivningskilderne og
gjorde dem til grene af dem.

256
00:22:55,060 --> 00:23:06,060
Under alle omstændigheder—uanset
vores vurdering af, hvorvidt disse
beviser stemmer overens med åbenbaringen,

257
00:23:06,060 --> 00:23:13,060
udtrykker den eller afviger
fra den—var de love, der blev
bygget på disse sekundære beviser,

258
00:23:13,060 --> 00:23:23,889
så få, at de, som ville give eksempler
på dem, ikke kunne nævne flere,
end man kan tælle på begge hænders fingre.

259
00:23:23,889 --> 00:23:35,150
Når vi undersøger disse eksempler på love,
der blev udledt af de sekundære beviser,
finder vi, at mange lærde og mujtahider

260
00:23:35,150 --> 00:23:45,060
førte en stor del af dem tilbage
til en af de fire hovedkilder: Qur’an,
Sunnah, Sahabahs konsensus eller qiyas.

261
00:23:47,060 --> 00:23:55,946
På dette grundlag kan vi sige, at den
lovgivningsmæssige struktur, som fyldte
muslimernes sind, styrede deres adfærd

262
00:23:55,946 --> 00:24:05,060
og formede deres livsstil i deres
tidsaldre med oprejsning, i sin helhed
var hentet fra de lovgivningskilder,

263
00:24:05,060 --> 00:24:11,060
som åbenbaringen bragte
til Sendebuddet Muhammad—må Allah
velsigne ham og give ham fred.

264
00:24:14,060 --> 00:24:15,060
Mine kære brødre,

265
00:24:15,060 --> 00:24:24,374
når vi undersøger de emner,
som de fremtrædende lærde i usul al-fiqh
gjorde til grundlag for deres studier

266
00:24:24,374 --> 00:24:34,585
og placerede i begyndelsen af deres bøger
og afhandlinger—og som de byggede alle
deres holdninger og værker på—finder vi,

267
00:24:34,585 --> 00:24:43,060
at de bekræfter de betydninger,
vi har nævnt, og fastslår dem som
ubestridelige islamiske sandheder.

268
00:24:45,060 --> 00:24:55,060
Som eksempel bekræfter emnet om
al-hakim—den, der dømmer—som findes i
indledningerne til bøger om usul al-fiqh,

269
00:24:55,060 --> 00:25:05,060
at det alene er Allah, der dømmer
over menneskets handlinger med hensyn
til godt og ondt og med hensyn til halal,

270
00:25:05,060 --> 00:25:07,501
haram, wajib, mandub og makruh.

271
00:25:07,501 --> 00:25:15,711
Fornuften har ingen ret til at dømme
over menneskets handlinger
ud fra disse synsvinkler.

272
00:25:15,711 --> 00:25:22,060
Det er Allah den Højeste alene,
der dømmer over menneskets handlinger.

273
00:25:23,060 --> 00:25:31,420
Et andet princip, der findes
i indledningerne til disse bøger, lyder:
»Der findes ingen lov, før shari’ah

274
00:25:31,420 --> 00:25:41,060
foreligger.« Det bekræfter, at menneskets
handlinger ikke havde nogen shari’ah-lov,
før åbenbaringen bragte shari’ah.

275
00:25:41,060 --> 00:25:46,060
Deres definition af shari’ah-loven
bekræfter også denne sandhed.

276
00:25:46,060 --> 00:25:52,873
De definerede den som Lovgiverens
tale vedrørende menneskets handlinger.

277
00:25:52,873 --> 00:26:01,060
Dermed begrænsede de shari’ah-loven
til det, der er Lovgiverens—altså
Allah den Højestes—tale.

278
00:26:01,060 --> 00:26:05,060
Det, der ikke er en tale fra Allah,
er ikke en shari’ah-lov.

279
00:26:06,060 --> 00:26:07,097
Ijtihad i sin

280
00:26:07,097 --> 00:26:16,000
korrekte betydning er at bruge al sin
kraft på at udlede shari’ah-love fra deres
detaljerede shari’ah-mæssige beviser.

281
00:26:16,000 --> 00:26:23,984
Det var den vej,
som det muslimske sind brugte til at finde
Allahs lov om nye spørgsmål og sager.

282
00:26:23,984 --> 00:26:30,754
Den shari’ah-mæssige metode,
som muslimerne fulgte i deres tidlige
tidsaldre med oprejsning,

283
00:26:30,754 --> 00:26:39,331
når de behandlede problemer og spørgsmål,
var først at studere problemet
eller spørgsmålet i virkeligheden.

284
00:26:39,331 --> 00:26:45,605
De studerede det dybt og præcist,
så de forstod problemets sande
karakter og spørgsmålets kerne.

285
00:26:45,605 --> 00:26:52,980
Dette kaldes fastlæggelse
af shari’ah-lovens faktiske
genstand (tahqiq al-manat).

286
00:26:52,980 --> 00:27:01,387
Derefter vendte de tilbage til de tekster,
der vedrørte denne virkelighed,
udledte den eller de love,

287
00:27:01,387 --> 00:27:05,440
som beviserne viste,
og anvendte dem så på virkeligheden.

288
00:27:05,440 --> 00:27:11,754
Dermed løste de problemet eller behandlede
spørgsmålet gennem den åbenbaring,

289
00:27:11,754 --> 00:27:17,410
der blev nedsendt til Sendebuddet—må
Allah velsigne ham og give ham fred.

290
00:27:17,410 --> 00:27:21,180
Vi har tidligere afsat en
episode til dette emne.

291
00:27:21,180 --> 00:27:29,670
Når fornuften undersøgte behandlinger og
løsninger, var dens rolle aldrig at være
dommer eller kilde—end ikke en delvis

292
00:27:29,670 --> 00:27:33,745
kilde—til de love, som
virkeligheden skulle behandles med.

293
00:27:33,745 --> 00:27:41,386
Fornuften var blot et redskab
til at forstå virkeligheden og Allahs
hensigt med de shari’ah-mæssige tekster,

294
00:27:41,386 --> 00:27:43,169
som åbenbaringen bragte.

295
00:27:43,169 --> 00:27:50,301
Mujtahiden tager udgangspunkt
i de shari’ah-mæssige beviser
og følger deres sproglige betydninger,

296
00:27:50,301 --> 00:27:54,207
det, der forstås ved deres implikation,
deres rationelt

297
00:27:54,207 --> 00:28:01,678
forståede betydning og desuden
deres shari’ah-mæssige betydninger,
indtil de fører ham til shari’ah-loven.

298
00:28:01,678 --> 00:28:08,215
Teksten er beviset, ikke fornuften.
Fornuften følger beviset;
beviset følger ikke fornuften.

299
00:28:08,215 --> 00:28:13,819
Allah den Højeste, ikke fornuften, er den,
der dømmer over menneskets handlinger:

300
00:28:13,819 --> 00:28:14,923
﴿ إِنِ ٱلْحُكْمُ إِلَّا لِلَّهِ ﴾

301
00:28:14,923 --> 00:28:17,300
»Dommen tilhører Allah alene« [12:40]

302
00:28:17,300 --> 00:28:18,720
Mine ærede brødre.

303
00:28:18,720 --> 00:28:25,130
Lukningen af døren til ijtihad i
abbasidetiden—en fremgangsmåde,

304
00:28:25,130 --> 00:28:33,988
som mange muslimske lærde
desværre fulgte—markerede
begyndelsen på muslimernes forfald.

305
00:28:33,988 --> 00:28:44,361
De lukkede for sig selv den vej,
gennem hvilken man finder Allahs lov om
nye spørgsmål og løser nye problemer.

306
00:28:44,361 --> 00:28:50,537
I stedet begrænsede de sig
til at gentage de udledninger og love,

307
00:28:50,537 --> 00:28:57,880
som tidligere lærde havde fundet om
spørgsmål og problemer i deres egen tid.

308
00:28:57,880 --> 00:29:03,944
De forudså ikke de fremtidige
problemer, der opstod efter dem.

309
00:29:03,944 --> 00:29:14,882
Efter lukningen af døren til ijtihad
anvendte de lærde derfor ofte love
og løsninger på nye spørgsmål og sager,

310
00:29:14,882 --> 00:29:19,160
som de hverken passede
til eller var egnede til.

311
00:29:19,160 --> 00:29:29,120
Mange problemer i det islamiske
samfund blev dermed ikke løst
korrekt eller tilstrækkeligt.

312
00:29:29,120 --> 00:29:40,920
Problemerne og kriserne voksede med tiden,
uden at nogen behandlede dem ordentligt,
og dette førte til samfundets forfald.

313
00:29:40,920 --> 00:29:47,600
Når et samfunds problemer forværres,
samtidig med at effektive løsninger
og behandlinger forsvinder,

314
00:29:47,600 --> 00:29:56,920
vil det uundgåeligt føre
til samfundets tilbagegang og forfald,
uanset hvilket system det følger,

315
00:29:56,920 --> 00:29:58,791
eller hvilket grundlag det bygger på.

316
00:29:58,791 --> 00:30:04,089
Når vi dertil lægger den stagnation
og stivhed, der ramte den islamiske

317
00:30:04,089 --> 00:30:12,980
tænkning som følge af lukningen af døren
til ijtihad, forstår vi den store fare,
der truede den islamiske Ummahs fremtid.

318
00:30:12,980 --> 00:30:20,960
Muslimerne opdagede ikke det forfald,
der gennem århundreder gradvist
bredte sig i deres samfund.

319
00:30:20,960 --> 00:30:28,997
Den islamiske historie nævner ganske
vist nogle reformatoriske lærde,

320
00:30:28,997 --> 00:30:40,240
som bemærkede tilbagegangen
og splittelsen i det muslimske samfund,
men meget få fandt den egentlige årsag.

321
00:30:40,240 --> 00:30:44,800
Disse fås indsats var
som et råb i en øde dal.

322
00:30:44,800 --> 00:30:51,740
Deres bevidsthed forblev individuel og
blev aldrig til en kollektiv bevidsthed.

323
00:30:51,740 --> 00:30:56,769
Da nogle lærde opfordrede til
at genåbne døren til ijtihad,

324
00:30:56,769 --> 00:31:03,028
førte deres indsats derfor ikke
til konkrete resultater i deres egen tid.

325
00:31:03,028 --> 00:31:09,802
Disse interne opråb var ikke nok til at
gøre muslimerne opmærksomme på den fare,

326
00:31:09,802 --> 00:31:20,020
der truede dem, eller til at fremhæve
nødvendigheden af at genåbne døren til
ijtihad for at genoplive Ummahs tænkning,

327
00:31:20,020 --> 00:31:26,940
omorganisere samfundet og løse
de problemer og kriser,
der ramte det fra alle sider.

328
00:31:26,940 --> 00:31:36,526
Årsagen var måske, at der, da forfaldet
begyndte at ramme det muslimske samfund,
ikke fandtes nogen nation på jorden,

329
00:31:36,526 --> 00:31:45,809
der kunne måle sig med muslimerne
i højnelse og styrke, trods revnerne i
deres enhed og de nederlag, de havde lidt.

330
00:31:45,809 --> 00:31:52,100
Civilisatorisk var den islamiske Ummah den
mest fremskredne civilisation på jorden;

331
00:31:52,100 --> 00:31:58,580
ingen anden civilisation kunne
konkurrere med eller måle sig med den.

332
00:31:58,580 --> 00:32:05,739
Politisk og militært havde Ummah
besejret sine fjender—korsfarerne,

333
00:32:05,739 --> 00:32:10,935
byzantinerne, tatarerne og mongolerne—og
dens hær var verdens stærkeste.

334
00:32:10,935 --> 00:32:15,980
I osmannertiden blev den kendt
som en uovervindelig styrke.

335
00:32:15,980 --> 00:32:22,980
Der kom en tid, hvor den ydre fare,
som man havde advaret mod,
blev til virkelighed.

336
00:32:22,980 --> 00:32:30,230
De vestlige stater legemliggjorde
en ny civilisation, der konkurrerede
med den islamiske civilisation

337
00:32:30,230 --> 00:32:35,911
gennem sine grundlæggende tanker,
sin livsstil og sit syn på tilværelsen.

338
00:32:35,911 --> 00:32:43,560
De opbyggede en industriel og civil
struktur, der overgik den muslimske
verdens materielle struktur,

339
00:32:43,560 --> 00:32:47,520
som var præget af stagnation og svaghed.

340
00:32:47,520 --> 00:32:54,260
De besad også en militær styrke,
der gentagne gange truede
med at invadere den muslimske verden.

341
00:32:54,260 --> 00:33:01,701
Det, der angår os i denne drøftelse,
mine brødre, er det civilisatoriske
og kulturelle—med andre ord

342
00:33:01,701 --> 00:33:08,040
intellektuelle—angreb, som den vestlige
verden har rettet mod den islamiske Ummah.

343
00:33:08,040 --> 00:33:15,240
Vesten har nemlig etableret
et grundlæggende intellektuelt princip,
som dets moderne civilisation,

344
00:33:15,240 --> 00:33:19,000
kultur og begreber bygger på,
og som dets systemer er udsprunget af.

345
00:33:19,000 --> 00:33:27,320
Jeg mener verdensanskuelsen—jeg mener
verdensanskuelsen om adskillelse
af religionen fra livet—eller det,

346
00:33:27,320 --> 00:33:29,600
der kaldes sekularisme.

347
00:33:29,600 --> 00:33:34,211
Vesten begyndte at angribe
den islamiske civilisation,

348
00:33:34,211 --> 00:33:44,023
ophøje sin egen civilisation og angribe
islams systemer og love for at bevise
rigtigheden af sine egne systemer og love.

349
00:33:44,023 --> 00:33:51,480
Vesten nedgjorde de islamiske begreber
for at erstatte dem med de begreber,
det selv hylder.

350
00:33:51,480 --> 00:33:55,288
Den muslimske verden led
under tilbageståenhed,

351
00:33:55,288 --> 00:34:05,100
fordi den havde fjernet sig fra den
korrekte forståelse af islam og forsømt
at studere islam praktisk og produktivt.

352
00:34:05,100 --> 00:34:12,379
Den blev derfor en frugtbar jord,
som den vantro kolonialist kunne
pløje og tilså med sine kulturelle frø

353
00:34:12,379 --> 00:34:23,220
i håb om senere at høste en generation af
intellektuelle, der var præget af Vestens
kultur og betaget af dets civilisation.

354
00:34:23,220 --> 00:34:29,190
Dermed ville kolonialisten
udslette den islamiske Ummahs
identitet og særlige karakter samt

355
00:34:29,190 --> 00:34:32,720
hemmeligheden bag dens
oprejsning og styrke.

356
00:34:32,720 --> 00:34:39,240
Mine ærede brødre, dette voldsomme
civilisatoriske og intellektuelle angreb,

357
00:34:39,240 --> 00:34:48,320
som Vesten rettede mod den islamiske
verden, blev mødt med forvirrede,
usammenhængende og kaotiske reaktioner.

358
00:34:48,320 --> 00:34:53,227
Muslimerne elsker deres islam,
hader vildfarelse,

359
00:34:53,227 --> 00:34:59,960
værner om deres shari’ah og nægter at lade
den blive ramt eller omtalt med foragt.

360
00:35:00,960 --> 00:35:07,981
Samtidig mærkede de forskellen
mellem deres egen smertefulde
og forværrede virkelighed, som var

361
00:35:07,981 --> 00:35:16,800
præget af forfald og tilbageståenhed, og
Vestens nye virkelighed, som var præget af
oprejsning, højnelse, styrke og fremgang.

362
00:35:16,800 --> 00:35:24,520
Da de så, at Vesten havde nået sin
position gennem sin civilisation,
sine tanker og systemer, troede de,

363
00:35:24,520 --> 00:35:33,820
at denne civilisation og disse tanker og
systemer var nødvendige for enhver nation,
der ville rejse sig og opnå højnelse.

364
00:35:33,820 --> 00:35:42,584
De fandt det utænkeligt, at islam skulle
modsætte sig at tage disse elementer,
som de anså for årsager til styrke.

365
00:35:42,584 --> 00:35:49,147
De overså, at Vestens civilisation
med sine tanker og systemer
bygger på et grundlag,

366
00:35:49,147 --> 00:35:57,960
der fuldstændigt strider mod det grundlag,
som den islamiske civilisation
med sine tanker og systemer bygger på.

367
00:35:57,960 --> 00:36:03,960
Stemmer begyndte derfor at kræve,
at døren til ijtihad blev åbnet.

368
00:36:03,960 --> 00:36:13,577
Men hvilken ijtihad mente de? Naturligvis
ikke den shari’ah-mæssige ijtihad,
som de tidlige muslimer forstod den.

369
00:36:13,577 --> 00:36:22,880
De mente derimod en ijtihad,
som fører til fortolkning af teksterne
og fordrejning af beviserne,

370
00:36:22,880 --> 00:36:29,938
indtil der udledes love,
som efter deres opfattelse passer
til tidsånden og udviklingen.

371
00:36:29,938 --> 00:36:36,100
Stemmerne krævede også, at islam
skulle være fleksibel og udvikle sig.

372
00:36:36,100 --> 00:36:40,906
Der begyndte også at blive skrevet
studier, som forsøgte at presse

373
00:36:40,906 --> 00:36:49,646
shari’ah-mæssig forskning ind i vestlige
rammer, så islam kom til at fremstå som
en pendant til den vestlige civilisation.

374
00:36:49,646 --> 00:36:58,298
Nogle gentog, at den vestlige civilisation
var hentet fra islam og blot var vores
egen vare, der blev givet tilbage til os.

375
00:36:58,298 --> 00:37:02,930
Mange forfattere forsøgte således
at finde et bevis for enhver

376
00:37:02,930 --> 00:37:08,800
vestlig idé eller lovbestemmelse
og fremstille den som forenelig med islam.

377
00:37:08,800 --> 00:37:17,000
Den islamiske kultur blev dermed til en
alt for rummelig klædning, der kunne rumme
enhver idé, som kom til os fra Vesten.

378
00:37:17,000 --> 00:37:22,540
Der blev gjort forsøg på at forene
islam med den vestlige civilisation.

379
00:37:22,540 --> 00:37:27,556
Man hævdede blandt andet,
at shura er det samme som demokrati,

380
00:37:27,556 --> 00:37:37,434
at islam anerkender offentlige friheder
på samme måde som de vestlige systemer,
at socialismen stammer fra islam, at jihad

381
00:37:37,434 --> 00:37:46,440
kun er forsvarskrig og ikke har til formål
at bære da’wahen, at polygami er betinget,
og at skilsmisse er begrænset.

382
00:37:46,440 --> 00:37:48,093
Det nåede så vidt,

383
00:37:48,093 --> 00:37:59,800
at vi så mange islamiske studier—selv
oprigtigt mente studier—blive påvirket
af denne strømning og retning.

384
00:37:59,800 --> 00:38:03,320
Blandt disse studier—og
dette er det farligste—.

385
00:38:03,320 --> 00:38:13,619
Studierne i usul al-fiqh: Der er en enorm
forskel mellem studierne i usul al-fiqh
hos de grundige lærde i de tidlige

386
00:38:13,619 --> 00:38:19,820
islamiske tidsaldre og mange
af studierne i usul al-fiqh i vores tid.

387
00:38:19,820 --> 00:38:26,880
Når vi ser på det grundlag,
som studierne i usul al-fiqh byggede
på i de tidlige islamiske tidsaldre,

388
00:38:26,880 --> 00:38:31,960
finder vi, at dette grundlag
alene var bevisets styrke.

389
00:38:31,960 --> 00:38:41,731
Når de undersøgte lovgivningskilderne, var
deres vigtigste hensyn at finde de kilder,
som viste åbenbaringen og udtrykte

390
00:38:41,731 --> 00:38:49,874
den på en disciplineret måde,
uden at der var plads til at hente
shari’ah-love fra andet end åbenbaringen.

391
00:38:49,874 --> 00:38:57,251
Flertallet var enige om, at Qur’an,
Sunnah, Sahabahs konsensus
og qiyas var lovgivningskilder.

392
00:38:57,251 --> 00:39:00,412
De, der anvendte andre sekundære kilder,

393
00:39:00,412 --> 00:39:09,350
gjorde det, som vi tidligere har nævnt,
fordi de var overbeviste om,
at Qur’an og Sunnah henviste til dem.

394
00:39:09,350 --> 00:39:14,973
Deres hensigt var ikke at øge antallet af
lovgivningskilder, så kilderne blev mere

395
00:39:14,973 --> 00:39:18,517
rummelige og i stand
til at levere flere love.

396
00:39:18,517 --> 00:39:21,582
De var overbeviste om,

397
00:39:21,582 --> 00:39:30,340
at Allah den Højeste i Sin åbenbaring
til Sendebuddet—må Allah velsigne ham
og give ham fred—havde nedsendt det,

398
00:39:30,340 --> 00:39:38,060
der var tilstrækkeligt til at udlede
shari’ah-love for alle spørgsmål,
som kunne blive genstand for undersøgelse.

399
00:39:39,960 --> 00:39:45,338
Når de undersøgte udledningsreglerne
og de overordnede shari’ah-principper,
søgte de ligeledes

400
00:39:45,338 --> 00:39:51,446
efter bevisets styrke og det, teksterne
viste gennem deres shari’ah-mæssige
og sproglige betydninger samt det,

401
00:39:51,446 --> 00:39:57,620
der kunne forstås ved deres implikation
og rationelt forståede betydning—uden
forcering eller vilkårlighed.

402
00:39:57,620 --> 00:40:02,501
Når vi derimod ser på mange
moderne studier i usul al-fiqh,

403
00:40:02,501 --> 00:40:10,602
finder vi, at bevisets styrke ikke
er det grundlag, som forfatteren
bygger sin undersøgelse på.

404
00:40:10,602 --> 00:40:20,572
I stedet ledsages han af en bekymring
for at udvide shari’ah og dens kilder,
gøre teksterne fleksible og øge antallet

405
00:40:20,572 --> 00:40:29,400
af overordnede shari’ah-principper
for at bevise, at shari’ah er gyldig
til enhver tid og på ethvert sted.

406
00:40:31,400 --> 00:40:35,628
I drøftelserne om
eksempelvis shari’ah-mæssige

407
00:40:35,628 --> 00:40:46,403
beviser eller lovgivningskilder
forsøger disse studier i usul al-fiqh
at bekræfte de fleste, hvis ikke alle,

408
00:40:46,403 --> 00:40:52,326
de lovgivningsbeviser, som de tidligere
usul-lærde anvendte, både stærke og svage.

409
00:40:52,326 --> 00:40:58,456
De ser ikke på det enkelte bevis’ styrke
eller svaghed, men kun på én ting:

410
00:40:58,456 --> 00:41:08,179
at alle disse kilder skal anvendes, så
shari’ah bliver rummelig nok til at udlede
flere love, som denne tid kræver.

411
00:41:08,179 --> 00:41:18,280
Dermed antager de en samling
lovgivningskilder, som ingen enkelt
mujtahid har antaget i sin helhed.

412
00:41:18,280 --> 00:41:23,820
Hver mujtahid antog kun nogle af dem ud
fra sin overbevisning og bevisførelse.

413
00:41:25,380 --> 00:41:31,136
Når vi ser på afsnittet om
udledningsregler og overordnede

414
00:41:31,136 --> 00:41:40,980
shari’ah-principper i disse
moderne studier, finder vi
den samme bekymring hos forskeren:

415
00:41:40,980 --> 00:41:47,380
Hvor er reglerne,
som sikrer fleksibilitet,
udvikling og rummelighed i shari’ah?

416
00:41:47,380 --> 00:41:53,240
Samtidig ser han bort fra,
om disse regler er stærke eller svage.

417
00:41:54,420 --> 00:41:59,270
I moderne studier har vi fundet
overordnede shari’ah-principper,

418
00:41:59,270 --> 00:42:05,820
som ikke fandtes
i de tidligere lærdes værker,
hverken i deres formulering eller antal.

419
00:42:05,820 --> 00:42:10,070
Eksempelvis er der fremkommet et nyt
princip: »Det kan ikke benægtes,

420
00:42:10,070 --> 00:42:18,752
at lovene ændres, når tiderne ændres.«
Et andet princip, som de islamiske
lærde ikke kendte gennem historien,

421
00:42:18,752 --> 00:42:25,406
lyder: »I kontrakter lægges der
vægt på hensigter og betydninger,
ikke ord og formuleringer.«

422
00:42:25,406 --> 00:42:32,360
Ved nærmere undersøgelse viser det sig,
at dette princip er hentet
fra vestlige forfatninger.

423
00:42:32,360 --> 00:42:39,505
De hævder, at disse er
shari’ah-principper, såsom: »Når en sag
bliver trang, udvides dens ramme,« eller:

424
00:42:39,505 --> 00:42:48,217
»Den, der fremskynder noget før dets rette
tid, straffes ved at blive berøvet det.«
Et andet lyder: »Hvor interessen findes,

425
00:42:48,217 --> 00:42:55,222
findes Allahs shari’ah.« Men ingen
af disse har fastlagte rammer
eller shari’ah-mæssige beviser.

426
00:42:55,222 --> 00:43:02,240
Nogle af dem kan gennem
en induktiv gennemgang beskrive
visse sider af shari’ah,

427
00:43:02,240 --> 00:43:06,000
men de kan ikke være grundprincipper,
som shari’ah-love udledes af.

428
00:43:06,000 --> 00:43:10,965
De tog også shari’ah-principper
med præcise betydninger,

429
00:43:10,965 --> 00:43:16,036
udvidede deres betydning og lod
dem bære mere, end de kunne.

430
00:43:16,036 --> 00:43:21,847
Et eksempel er princippet:
»Nødvendigheder tillader det forbudte.«

431
00:43:21,847 --> 00:43:32,094
Denne præcise formulering fandtes
ganske vist ikke hos de tidlige lærde,
men betydningen havde et begrænset omfang.

432
00:43:32,094 --> 00:43:40,440
Nu bruges princippet som bevis
for at tillade mange forbudte handlinger,
som det ikke omfatter.

433
00:43:41,440 --> 00:43:46,440
De brugte også princippet: »Udgangspunktet
for ting er tilladelse« som bevis for,

434
00:43:46,440 --> 00:43:51,249
at det er tilladt at antage
menneskeskabte systemer og love.

435
00:43:51,249 --> 00:43:54,293
De placerede lovgivning i kategorien ting.

436
00:43:54,293 --> 00:44:00,280
Selv den osmanniske stat ophævede
i sine sidste år hudud-straffene
med dette princip som påskud.

437
00:44:00,280 --> 00:44:07,823
Alt dette blev gjort for at bevise,
at shari’ah er gyldig til enhver
tid og på ethvert sted, og at dens

438
00:44:07,823 --> 00:44:15,940
lovgivningskilder og regler er så talrige
og fleksible, at de kan give en lov
for enhver hændelse og ethvert problem.

439
00:44:15,940 --> 00:44:25,840
Mine ærede brødre, vi står i dag
over for et grundlæggende problem
i de moderne studier af usul al-fiqh.

440
00:44:25,840 --> 00:44:36,400
Problemet ligger i det grundlag,
som disse studier skal bygge på. Hvad er
dette grundlag? Er det bevisets styrke?

441
00:44:36,400 --> 00:44:47,440
Eller er det at udvide og udvikle shari’ah
og øge dens fleksibilitet for at gøre den
gyldig til enhver tid og på ethvert sted?

442
00:44:47,440 --> 00:44:52,440
Det korrekte svar er uden
tvivl bevisets styrke.

443
00:44:52,440 --> 00:45:00,440
Vi er pålagt at følge,
og efterfølgelse sker ved at undersøge
bevisets styrke og det, som beviset viser.

444
00:45:00,440 --> 00:45:09,440
Hvad angår shari’ahens kendetegn
og egenskaber, dens gyldighed til enhver
tid og på ethvert sted og de resultater,

445
00:45:09,440 --> 00:45:19,440
som anvendelsen af shari’ah
fører til i virkeligheden,
er det ikke vores opgave eller vores værk.

446
00:45:19,440 --> 00:45:23,940
Det hører til Allah den Højestes visdom,
da Han nedsendte shari’ah.

447
00:45:23,940 --> 00:45:28,404
Vi opdager og erkender disse egenskaber,

448
00:45:28,404 --> 00:45:37,940
efter at vi har forstået shari’ah
i overensstemmelse med det stærke bevis
og anvendt den korrekt og præcist.

449
00:45:37,940 --> 00:45:44,445
Shari’ahens gyldighed til enhver tid
og på ethvert sted kommer ikke gennem
den lærdes eller mujtahidens handling.

450
00:45:44,445 --> 00:45:48,440
Det er derimod en egenskab,
som Allah den Højeste har nedlagt i den.

451
00:45:48,440 --> 00:45:50,335
Allah den Højeste, som har lovgivet den

452
00:45:50,335 --> 00:45:55,440
og nedsendt den til Sit Sendebud—må
Allah velsigne ham og give ham
fred—har givet shari’ah denne egenskab.

453
00:45:55,440 --> 00:45:59,374
Det er ikke mujtahidens opgave.
Allah den Højeste siger:

454
00:45:59,374 --> 00:46:01,017
﴿ ٱلْيَوْمَ أَكْمَلْتُ
لَكُمْ دِينَكُمْ وَأَتْمَمْتُ

455
00:46:01,017 --> 00:46:02,935
عَلَيْكُمْ نِعْمَتِى وَرَضِيتُ
لَكُمُ ٱلْإِسْلَـٰمَ دِينًا ﴾

456
00:46:02,935 --> 00:46:06,358
»I dag har Jeg fuldendt jeres
religion for jer, fuldbyrdet Min

457
00:46:06,358 --> 00:46:09,440
gunst over jer og godkendt
islam som jeres religion« [5:3]

458
00:46:09,440 --> 00:46:12,425
Derfor skal vi være fast overbeviste om,

459
00:46:12,425 --> 00:46:19,211
at shari’ah er gyldig til enhver
tid og på ethvert sted,
efter at den er hentet fra sine kilder,

460
00:46:19,211 --> 00:46:27,262
og efter at vi har begrænset os
til de kilder, som et endegyldigt bevis
har fastslået som lovgivningskilder.

461
00:46:27,262 --> 00:46:32,962
Hvis vi vil vide, hvad der gør shari’ah
gyldig til enhver tid og på ethvert sted,

462
00:46:32,962 --> 00:46:41,195
og hvordan en shari’ah-lov kan udledes
for enhver hændelse og ethvert spørgsmål
i enhver tid og på ethvert sted,

463
00:46:41,195 --> 00:46:48,975
selv om lovgivningskilderne
og teksterne er begrænsede, finder vi
ikke svaret i shari’ahens udvikling.

464
00:46:48,975 --> 00:46:53,680
Allahs shari’ah er fast og udvikler
sig ikke; den ændrer sig ikke.

465
00:46:53,680 --> 00:47:01,440
Halal forbliver halal indtil
Opstandelsens Dag, og haram forbliver
haram indtil Opstandelsens Dag.

466
00:47:01,440 --> 00:47:05,441
Svaret ligger heller ikke
i shari’ahens fleksibilitet.

467
00:47:05,441 --> 00:47:12,440
Fleksibilitet betyder bevægelse
og forvandling, og det ville betyde,
at shari’ah ændrer sig.

468
00:47:12,440 --> 00:47:14,940
Shari’ah er hævet over at være sådan.

469
00:47:15,940 --> 00:47:21,940
Shari’ahens gyldighed til enhver tid og
på ethvert sted skyldes to hovedårsager.

470
00:47:21,940 --> 00:47:25,388
Den første er, at denne shari’ahs
Lovgiver er Allah den Højeste, den Vise,

471
00:47:25,388 --> 00:47:28,412
den Alvidende, den Finsindede
og den Altvidende.

472
00:47:28,412 --> 00:47:34,659
Han skabte mennesket og ved,
hvad der rører sig i dets indre
af instinkter og organiske behov.

473
00:47:34,659 --> 00:47:37,483
Disse danner grundlaget
for menneskets handlinger,

474
00:47:37,483 --> 00:47:44,664
bevægelse og livskraft, og derfra opstår
menneskets problemer og spørgsmål,
som kræver regulering og behandling.

475
00:47:44,664 --> 00:47:48,940
Ingen andre end Allah den Højeste kender
denne menneskesjæls hemmeligheder.

476
00:47:48,940 --> 00:47:55,926
Han er dens Skaber og Ophav og ved,
hvad der gavner den, og hvad der
fordærver den. Allah den Højeste siger:

477
00:47:55,926 --> 00:47:58,194
﴿ وَلَقَدْ خَلَقْنَا ٱلْإِنسَـٰنَ
وَنَعْلَمُ مَا تُوَسْوِسُ بِهِۦ

478
00:47:58,194 --> 00:48:00,386
نَفْسُهُۥ ۖ وَنَحْنُ أَقْرَبُ
إِلَيْهِ مِنْ حَبْلِ ٱلْوَرِيدِ ﴾

479
00:48:00,386 --> 00:48:05,526
»Vi har visselig skabt mennesket og ved,
hvad dets eget indre
hvisker til det, og Vi er

480
00:48:05,526 --> 00:48:07,945
det nærmere end dets halspulsåre« [50:16]

481
00:48:07,945 --> 00:48:09,759
Og Allah den Almægtige siger:

482
00:48:09,759 --> 00:48:11,800
﴿ أَلَا يَعْلَمُ مَنْ خَلَقَ
وَهُوَ ٱللَّطِيفُ ٱلْخَبِيرُ ﴾

483
00:48:11,800 --> 00:48:14,370
»Skulle Han, som skabte,
ikke vide, når Han er

484
00:48:14,370 --> 00:48:16,940
Den Mest Finsindede,
Den Altvidende?« [67:14]

485
00:48:17,940 --> 00:48:25,280
Da Allah den Højeste lovgav Sin shari’ah
for menneskene, lovgav Han den for
mennesket i dets egenskab af menneske.

486
00:48:25,280 --> 00:48:30,725
Mennesket er mennesket fra Adams skabelse,
indtil Allah arver jorden og alle på den.

487
00:48:30,725 --> 00:48:34,513
Derfor er shari’ah gyldig
til enhver tid og på ethvert sted.

488
00:48:34,513 --> 00:48:37,591
Det står i modsætning
til menneskers systemer,

489
00:48:37,591 --> 00:48:45,404
som fastsættes af lovgivere, der ikke kan
lodde menneskesjælens dybder og ikke ved,
hvad der gavner eller fordærver den.

490
00:48:45,404 --> 00:48:49,429
De behandler kun midlertidige problemer,
som de ser foran sig,

491
00:48:49,429 --> 00:48:55,940
men som i virkeligheden blot er
ydre virkninger af menneskets
problemer og ikke problemernes kerne.

492
00:48:55,940 --> 00:48:57,940
Derfor bliver de nødt til at udvikle,

493
00:48:57,940 --> 00:49:05,213
ændre og udvide deres lovgivninger,
hver gang nye ydre virkninger
af menneskelige problemer viser sig.

494
00:49:05,213 --> 00:49:11,292
Det sker ikke med Allahs shari’ah,
som stemmer overens med menneskets
fitrah i både fortid og nutid.

495
00:49:11,292 --> 00:49:13,184
Allah den Højeste siger:

496
00:49:13,184 --> 00:49:14,999
﴿ فَأَقِمْ وَجْهَكَ
لِلدِّينِ حَنِيفًا ۚ فِطْرَتَ

497
00:49:14,999 --> 00:49:16,893
ٱللَّهِ ٱلَّتِى فَطَرَ
ٱلنَّاسَ عَلَيْهَا ۚ لَا

498
00:49:16,893 --> 00:49:18,945
تَبْدِيلَ لِخَلْقِ ٱللَّهِ
ذَٰلِكَ ٱلدِّينُ ٱلْقَيِّمُ

499
00:49:18,945 --> 00:49:20,603
وَلَـٰكِنَّ أَكْثَرَ
ٱلنَّاسِ لَا يَعْلَمُونَ ﴾

500
00:49:20,603 --> 00:49:26,837
»Vend derfor dit ansigt mod
religionen som hanif—Allahs fitrah,
som Han har skabt menneskene med.

501
00:49:26,837 --> 00:49:30,625
Der er ingen ændring af Allahs skaberværk.
Det er den rette

502
00:49:30,625 --> 00:49:33,940
religion, men de fleste
mennesker ved det ikke« [30:30]

503
00:49:36,940 --> 00:49:42,852
Det andet aspekt—det andet
grundlag—er, at shari’ah-teksternes

504
00:49:42,852 --> 00:49:52,940
store spændvidde i Qur’an og Sunnah
gør dem tilstrækkelige til at fastlægge
en shari’ah-lov for enhver ny sag.

505
00:49:52,940 --> 00:49:58,940
Teksternes ordlyd er nemlig
ikke fuldstændig snæver.

506
00:49:58,940 --> 00:50:06,940
De indeholder mange generelle
formuleringer, som peger
på overordnede shari’ah-principper.

507
00:50:06,940 --> 00:50:17,940
De indeholder også formuleringer, hvorfra
der kan udledes generelle principper,
som gælder for mange enkelttilfælde,

508
00:50:17,940 --> 00:50:23,940
og hvorfra shari’ah-lovenes
effektive årsager (‘ilal) udledes.

509
00:50:23,940 --> 00:50:35,940
Loven findes derfor, når dens effektive
årsag findes, og ophører med at gælde, når
årsagen ikke findes, uanset tid og sted.

510
00:50:36,940 --> 00:50:39,940
Dette betyder ikke,

511
00:50:39,940 --> 00:50:48,940
at shari’ah er fleksibel og udvikler sig,
eller at lovene ændrer sig fra én tid til
en anden eller fra ét sted til et andet.

512
00:50:48,940 --> 00:50:57,940
Det betyder derimod, at shari’ah er vid
og omfattende og rummer shari’ah-love,
som dækker alle nye hændelser.

513
00:50:58,940 --> 00:51:05,940
Når en bestemt ny hændelse opstår, finder
vi en shari’ah-lov, der gælder for den.

514
00:51:05,940 --> 00:51:09,940
Det betyder ikke,
at shari’ah-loven har ændret sig.

515
00:51:09,940 --> 00:51:16,940
Det betyder kun, at ethvert
spørgsmål har sin egen shari’ah-lov,
som ikke ændrer sig.

516
00:51:18,940 --> 00:51:19,940
Mine kære brødre,

517
00:51:19,940 --> 00:51:28,737
at holde sig til dette grundlag i studiet
af usul al-fiqh er den korrekte anvendelse
af den fuldstændige underkastelse for

518
00:51:28,737 --> 00:51:37,014
Allah alene i guddommelighed og lovgivning
og af udelukkende at følge Muhammad—må
Allah velsigne ham og give ham fred.

519
00:51:37,014 --> 00:51:38,450
﴿ قُلْ إِن كُنتُمْ تُحِبُّونَ ٱللَّهَ

520
00:51:38,450 --> 00:51:39,970
فَٱتَّبِعُونِى يُحْبِبْكُمُ ٱللَّهُ ﴾

521
00:51:39,970 --> 00:51:42,082
»Sig: Hvis I elsker Allah, så følg

522
00:51:42,082 --> 00:51:43,940
mig; Allah vil elske jer« [3:31]

523
00:51:44,940 --> 00:51:52,046
Det skyldes, at underkastelse kræver
efterfølgelse, og efterfølgelse kræver,
at man undersøger beviset.

524
00:51:52,046 --> 00:51:57,940
Denne disciplin fører også
til den islamiske Ummahs
oprejsning—den oprejsning,

525
00:51:57,940 --> 00:52:00,376
I håber på, og som
behager Allah den Højeste.

526
00:52:00,376 --> 00:52:06,339
At holde sig til beviset fører
til en korrekt forståelse af,
hvad Allah den Højeste mener.

527
00:52:06,339 --> 00:52:10,940
Den korrekte forståelse fører
til korrekt handling og sund adfærd.

528
00:52:10,940 --> 00:52:15,894
Den korrekte shari’ah-mæssige adfærd
i Ummahs liv fører til dens højnelse:

529
00:52:15,894 --> 00:52:17,609
﴿ وَأَلَّوِ ٱسْتَقَـٰمُوا۟
عَلَى ٱلطَّرِيقَةِ

530
00:52:17,609 --> 00:52:18,834
لَأَسْقَيْنَـٰهُم مَّآءً غَدَقًا ﴾

531
00:52:18,834 --> 00:52:22,428
»Hvis de var forblevet
standhaftige på vejen, ville Vi

532
00:52:22,428 --> 00:52:25,940
bestemt have givet dem rigeligt
vand at drikke« [72:16]

533
00:52:28,940 --> 00:52:33,384
Denne disciplin skal styre
studierne i usul al-fiqh,

534
00:52:33,384 --> 00:52:43,719
så samtidens civilisatoriske og kulturelle
pres ikke får os til at vælge en anden
retning end de tidlige generationers.

535
00:52:43,719 --> 00:52:46,940
Deres retning var
den shari’ah-mæssige metode,

536
00:52:46,940 --> 00:52:55,088
som Qur’anens vers og Profetens
hadither—må Allah velsigne
ham og give ham fred—befaler.

537
00:52:55,088 --> 00:52:57,465
Dette er, hvad jeg ville sige.

538
00:52:57,465 --> 00:53:05,940
Jeg beder Allah om tilgivelse
for mig og for jer, og al lovprisning
tilkommer Allah, alverdens Herre.

539
00:53:06,940 --> 00:53:12,940
Nu går jeg videre,
mine brødre, til de spørgsmål,
der måtte være kommet under denne halaqa.

540
00:53:13,940 --> 00:53:21,940
Bror al-‘Abid spørger: Man siger, at der
ikke er nogen tvist om terminologien.

541
00:53:21,940 --> 00:53:30,940
Hvorfor filosoferer I så over udtrykket
»shari’ahens fleksibilitet«, som om de,
der bruger det, modsiger Allahs shari’ah?

542
00:53:32,940 --> 00:53:37,940
Vi standsede ikke ved selve
ordlyden eller formuleringen.

543
00:53:37,940 --> 00:53:46,940
Vi så derimod på det fagudtryk,
som de, der indførte det, skabte
for at udtrykke den betydning, de ønskede.

544
00:53:48,940 --> 00:53:53,940
De, der brugte udtrykket »fleksibilitet«,
gjorde deres holdning helt tydelig.

545
00:53:53,940 --> 00:53:58,742
Mange af dem forklarede
det og præciserede, hvad de mente.

546
00:53:58,742 --> 00:54:02,940
Blandt de formuleringer,
de brugte til at udtrykke samme betydning,

547
00:54:02,940 --> 00:54:12,940
var princippet: »Det kan ikke benægtes,
at lovene ændres, når tiderne og stederne
ændres.« Når de taler om at ændre lovene,

548
00:54:12,940 --> 00:54:19,940
mener de altså, at det, der var halal
i fortiden, nu bliver… eller at det, der
var haram i fortiden, bliver halal i dag.

549
00:54:19,940 --> 00:54:24,940
Måske bliver det, der tidligere var wajib,
i dag mubah, eller omvendt.

550
00:54:24,940 --> 00:54:33,940
Med »fleksibilitet« mener de, at shari’ah
kan tilpasse sig, ændre form og udvikle
sig i takt med den skiftende virkelighed.

551
00:54:34,940 --> 00:54:39,940
De brugte også en anden betegnelse:
shari’ahens udvikling.

552
00:54:39,940 --> 00:54:52,940
Dette udbredte begreb blandt visse
mennesker har naturligvis skabt en helt
anden forståelse af Qur’an i vores tid.

553
00:54:52,940 --> 00:55:01,940
Jeg har ret til at kalde
det en ny religion. Vi har nu det,
der påstås at være en ny religion.

554
00:55:01,940 --> 00:55:12,940
Dens tilhængere hævder, at den er islam,
og at de fortolker Qur’an gennem
en udviklet forståelse. De siger:

555
00:55:13,940 --> 00:55:19,289
Qur’an er åbenbaring fra Allah
den Højeste, og dens tekst er fast.

556
00:55:19,289 --> 00:55:27,940
Men fortolkningen af Qur’an—altså
forståelsen af den—udvikler sig.
Hver tidsalder har sin egen forståelse.

557
00:55:27,940 --> 00:55:33,691
På Profetens tid—må Allah velsigne
ham og give ham fred—forstod

558
00:55:33,691 --> 00:55:40,940
mennesker Qur’an på en bestemt
måde og anvendte den på en måde,
der passede til deres tid.

559
00:55:40,940 --> 00:55:48,940
Efterhånden som tiden gik,
udviklede nogle jurister angiveligt
deres forståelse af Qur’an.

560
00:55:48,940 --> 00:55:56,940
Derfor skal denne tidsalder også have
en udviklet forståelse af Qur’an,
som passer til vores tid.

561
00:55:57,940 --> 00:56:07,940
Under denne overskrift skabte de en helt
anden forståelse. Den er i virkeligheden
en ny religion med sin egen shari’ah.

562
00:56:07,940 --> 00:56:13,940
De hævder, at den er hentet fra Qur’an,
men den har intet med Qur’an at gøre.

563
00:56:14,940 --> 00:56:24,812
Det er naturligvis de samme, som vi
tidligere har omtalt: dem, der afviser
Sunnah som kilde til shari’ah-love.

564
00:56:24,812 --> 00:56:30,940
Med det mener jeg, at de,
som afviser Sunnah, består
af forskellige strømninger og retninger.

565
00:56:30,940 --> 00:56:37,940
Blandt dem findes desværre en moderne
strømning, som i dag vildleder mange.

566
00:56:37,940 --> 00:56:49,940
De taler om »den samtidige læsning« af
Qur’an. Bogen—de skelner mellem Bogen og
Qur’an og mellem Sendebuddet og Profeten.

567
00:56:49,940 --> 00:56:53,940
De hævder, at vi skal læse
Qur’an på en nutidig måde,

568
00:56:53,940 --> 00:57:00,940
fordi forståelsen gennem Qur’an udvikler
sig med menneskets og tidens udvikling.

569
00:57:01,940 --> 00:57:05,940
Her ligger altså faren
ved at bruge termer.

570
00:57:05,940 --> 00:57:11,940
Her ligger faren ved at bruge termer—her
ligger faren ved at bruge termer,

571
00:57:11,940 --> 00:57:19,940
som bærer betydninger,
betydninger der er fuldstændig i strid
med den islamiske shari’ahs betydninger.

572
00:57:19,940 --> 00:57:27,819
Vores indvending gælder ikke blot termen
»fleksibilitet« eller termen »udvikling«.

573
00:57:27,819 --> 00:57:36,581
Vores grundlæggende indvending gælder
den betydning, der menes med denne term,
med dette udtryk:

574
00:57:36,581 --> 00:57:38,940
fleksibilitet eller udvikling.

575
00:57:39,940 --> 00:57:41,613
Hvis nogen siger til os:

576
00:57:41,613 --> 00:57:47,940
»Med fleksibilitet mener vi
shari’ahens bredde,« svarer vi,
at dette udtryk er dårligt valgt.

577
00:57:47,940 --> 00:57:53,940
Der skal være en sammenhæng mellem ordets
sproglige betydning og dets faglige brug.

578
00:57:53,940 --> 00:57:59,052
Den faglige betydning har ganske
vist forrang for den sproglige,

579
00:57:59,052 --> 00:58:06,274
men når et ord vælges til at bære
en bestemt faglig betydning,
består der en forbindelse mellem de to.

580
00:58:06,274 --> 00:58:09,940
Udtrykket »fleksibilitet«
antyder ændring og forvandling.

581
00:58:09,940 --> 00:58:18,940
Det korrekte udtryk for shari’ahens
virkelighed og dens gyldighed til enhver
tid og på ethvert sted er, at den er bred.

582
00:58:18,940 --> 00:58:27,940
Vi taler om shari’ahens bredde, ikke om
dens fleksibilitet eller udvikling. Dette
emne har vi drøftet i tidligere episoder.

583
00:58:28,940 --> 00:58:37,970
Søster Monia Belhadj spørger:
Nogle undrer sig over,
hvorfra partiet har hentet den metode,

584
00:58:37,970 --> 00:58:40,940
som vores Profet fulgte
for at etablere sin stat.

585
00:58:40,940 --> 00:58:45,940
De fire imamer har ikke
omtalt denne form for ijtihad.

586
00:58:45,940 --> 00:58:53,940
Hvis islam kan udvikle sig,
hvorfor skal vi så se tilbage i stedet
for at skabe en ny og moderne metode?

587
00:58:53,940 --> 00:58:59,940
Vi afventer jeres svar. Må Allah
velsigne jer, belønne jer og ære jer.

588
00:59:02,940 --> 00:59:05,428
Spørgsmålet har to sider.

589
00:59:05,428 --> 00:59:16,940
Hvad angår den første: De tidligere
jurister behandlede ikke spørgsmålet om,
hvordan den islamiske stat etableres.

590
00:59:16,940 --> 00:59:26,940
Svaret er enkelt. De var praktiske
mennesker og beskæftigede sig kun
med viden, der havde praktisk nytte.

591
00:59:26,940 --> 00:59:35,940
Når nogle jurister gik ind i hypotetiske
spørgsmål uden praktisk anvendelse,

592
00:59:35,940 --> 00:59:44,161
kritiserede flertallet af jurister dem som
»hvad-nu-hvis?«-skolen (al-ara’aytiyyun),
som de blev kaldt.

593
00:59:44,161 --> 00:59:54,940
Juristerne udførte ijtihad og udledte
kun love for praktiske spørgsmål,
som mennesker havde brug for i livet.

594
00:59:55,940 --> 01:00:00,940
I århundreder levede de i Dar
al-Islam under en islamisk levemåde.

595
01:00:00,940 --> 01:00:09,940
Ingen af dem forestillede sig måske, at
der ville komme en dag, hvor den muslimske
verden slet ikke havde noget Dar al-Islam.

596
01:00:09,940 --> 01:00:14,940
Den islamiske Ummah mistede
ganske vist store landområder,

597
01:00:14,940 --> 01:00:18,984
som blev besat af de vantro,
og nogle lande blev til Dar al-Kufr.

598
01:00:18,984 --> 01:00:23,940
Men den muslimske verden mistede
aldrig fuldstændigt et Dar al-Islam,

599
01:00:23,940 --> 01:00:33,589
hvorfra mujahidiner kunne drage ud for at
befri islamiske lande og føre dem tilbage
til islam, altså tilbage til Dar al-Islam.

600
01:00:33,589 --> 01:00:39,940
At hele den muslimske verden skulle
være helt uden noget Dar al-Islam,
var aldrig sket.

601
01:00:39,940 --> 01:00:46,756
Derfor undersøgte de ikke,
hvordan den islamiske levemåde genoptages,
Dar al-Islam etableres,

602
01:00:46,756 --> 01:00:48,940
og det islamiske kalifat genoprettes.

603
01:00:48,940 --> 01:00:53,940
Derfor behandlede de tidligere
jurister slet ikke dette spørgsmål.

604
01:00:53,940 --> 01:01:06,364
Hvad angår påstanden om, at en ny og
moderne metode må opfindes: Shari’ah-love
udvikles eller opfindes ikke; de er faste.

605
01:01:06,364 --> 01:01:13,353
Spørgsmålet handler nu om, hvordan
den islamiske stat etableres,

606
01:01:13,353 --> 01:01:23,059
og hvordan den islamiske
levemåde genoptages gennem
etableringen af den islamiske stat.

607
01:01:23,059 --> 01:01:35,700
Denne fremgangsmåde har to dele.
En del er underlagt bindende shari’ah-love
og hører under det obligatoriske.

608
01:01:35,700 --> 01:01:40,660
Andre dele af fremgangsmåden
hører under det tilladte.

609
01:01:40,660 --> 01:01:46,900
Dette spørgsmål vedrører
Profetens egne handlinger—må Allah
velsigne ham og give ham fred.

610
01:01:46,900 --> 01:01:51,720
Da han etablerede den islamiske stat,

611
01:01:51,720 --> 01:01:57,321
arbejdede han for at etablere
den i den makkanske fase,
indtil den blev oprettet i Madinah.

612
01:01:57,321 --> 01:02:04,316
Når vi undersøger Profetens Sirah,
finder vi, at nogle
af hans handlinger var obligatoriske;

613
01:02:04,316 --> 01:02:07,722
Allah den Højeste befalede
ham at udføre dem.

614
01:02:07,722 --> 01:02:14,400
Det, der var obligatorisk for Profeten—må
Allah velsigne ham og give ham
fred—er også obligatorisk for os,

615
01:02:14,400 --> 01:02:21,069
fordi Allahs tale til Profeten er
en tale til os. Allah den Højeste siger:

616
01:02:21,069 --> 01:02:23,554
﴿ لَّقَدْ كَانَ لَكُمْ فِى رَسُولِ
ٱللَّهِ أُسْوَةٌ حَسَنَةٌ ﴾

617
01:02:23,554 --> 01:02:27,880
»I har visselig et godt forbillede
i Allahs Sendebud« [33:21]

618
01:02:27,880 --> 01:02:34,450
Det, som Profeten—må Allah velsigne ham og
give ham fred—var forpligtet til at gøre
i arbejdet for at etablere Dar al-Islam,

619
01:02:34,450 --> 01:02:38,698
bringe den islamiske levemåde til
eksistens og etablere den islamiske stat,

620
01:02:38,698 --> 01:02:41,020
er så meget desto mere
obligatorisk for os.

621
01:02:41,360 --> 01:02:43,482
Nogle af de handlinger,

622
01:02:43,482 --> 01:02:53,754
Profeten—må Allah velsigne ham og give
ham fred—udførte under etableringen
af den islamiske stat, var tilladte.

623
01:02:53,754 --> 01:03:02,680
Dem placerer vi under fremgangsmåder
(asalib), som det er tilladt
at anvende eller lade være.

624
01:03:02,680 --> 01:03:06,020
Den bindende metode er det,

625
01:03:06,020 --> 01:03:14,524
Profeten—må Allah velsigne ham
og give ham fred—gjorde som en pligt,
fordi Allah den Højeste befalede ham det.

626
01:03:14,524 --> 01:03:19,996
Ligesom Allah bandt ham til den,
skal vi også holde os til den.

627
01:03:19,996 --> 01:03:30,060
Det, Profeten—må Allah velsigne ham
og give ham fred—gjorde på tilladt
grundlag, hører under fremgangsmåder.

628
01:03:30,060 --> 01:03:34,360
Alle de midler, han brugte, var tilladte.

629
01:03:34,360 --> 01:03:41,100
De er også tilladte for os:
Vi kan anvende dem,
lade dem være eller bruge andre midler.

630
01:03:41,100 --> 01:03:45,773
På et tidspunkt i sin mission
gjorde Profeten—må Allah velsigne

631
01:03:45,773 --> 01:03:51,946
ham og give ham fred—den
åbne forkyndelse af da’wahen
til en del af den bindende metode.

632
01:03:51,946 --> 01:03:58,980
Den er også obligatorisk for os
på dette trin i Profetens metode:
Vi skal åbent forkynde da’wahen.

633
01:03:58,980 --> 01:04:03,938
Hans fremgangsmåder omfattede at stå
på et bjerg, tale til mennesker

634
01:04:03,938 --> 01:04:12,315
på markederne og besøge dem i deres
forsamlinger samt at gå i to rækker gennem
Makkahs bjergpas, gader og kvarterer.

635
01:04:12,315 --> 01:04:17,253
Det var forskellige fremgangsmåder
til åbent at forkynde da’wahen.

636
01:04:17,253 --> 01:04:23,400
Vi er ikke bundet til disse bestemte
fremgangsmåder, fordi de var tilladte;

637
01:04:23,400 --> 01:04:26,336
han valgte det,
der passede til omstændighederne.

638
01:04:26,336 --> 01:04:28,940
I dag vælger vi ligeledes passende midler:

639
01:04:28,940 --> 01:04:38,021
dette program gennem kommunikationsmedier,
optræden på tv-kanaler, hvis det er
muligt, udgivelse af tidsskrifter,

640
01:04:38,021 --> 01:04:44,588
aviser og bøger,
afholdelse af foredrag eller uddeling
af løbesedler på gaderne og så videre.

641
01:04:44,588 --> 01:04:47,400
Alt dette er tilladte
fremgangsmåder og midler.

642
01:04:47,400 --> 01:04:54,200
Fordi den bindende metode var obligatorisk
for ham, er den også obligatorisk for os.

643
01:04:54,200 --> 01:05:00,013
Nogen vil måske indvende: »Men
virkeligheden har ændret sig.« Jeg svarer,

644
01:05:00,013 --> 01:05:05,960
at Profeten—må Allah velsigne ham og give
ham fred—arbejdede for at ændre samfundet.

645
01:05:05,960 --> 01:05:14,144
Ligesom mennesket er
det samme i sin sammensætning,
sine instinkter og sine organiske

646
01:05:14,144 --> 01:05:21,160
behov fra Allahs skabelse
af Adam til Opstandelsens Dag,
er samfundet også det samme.

647
01:05:21,160 --> 01:05:26,620
Et samfund består af mennesker, der er
forenet af tanker, følelser og systemer.

648
01:05:26,620 --> 01:05:31,380
Makkahs samfund, hvor Profeten—må Allah
velsigne ham og give ham fred—blev sendt,

649
01:05:31,380 --> 01:05:36,837
og de arabiske samfund bestod
af mennesker, der var forenet af tanker,
følelser og systemer.

650
01:05:36,837 --> 01:05:41,180
I dag lever vi ligeledes i et samfund,
der er forenet af tanker,
følelser og systemer.

651
01:05:41,180 --> 01:05:46,600
Et samfund ændres derfor ved at ændre
dets tanker, følelser og systemer.

652
01:05:46,600 --> 01:05:52,820
Hvordan skulle selve metoden ændre sig?
Samfundet er det samme i sin
grundlæggende sammensætning.

653
01:05:52,820 --> 01:05:59,280
Profetens samfund—må Allah velsigne
ham og give ham fred—havde sine tanker,
følelser og systemer,

654
01:05:59,280 --> 01:06:04,080
mens vores samfund i dag har andre tanker,
følelser og systemer.

655
01:06:04,080 --> 01:06:11,440
Det betyder, at vi skal undersøge, hvilke
tanker, følelser og systemer der skal
ændres, så vi kan bringe islams tanker,

656
01:06:11,440 --> 01:06:18,140
følelser og systemer til eksistens
og dermed skabe det islamiske
samfund og den islamiske levemåde.

657
01:06:18,140 --> 01:06:25,944
Hvad angår metoden til at arbejde med
samfundet for at ændre det, har samfundet
den samme grundlæggende struktur.

658
01:06:25,944 --> 01:06:30,344
Hvordan ændrer vi så samfundet
gennem arbejde i denne struktur?

659
01:06:30,344 --> 01:06:38,147
Metoden er den samme, men tiltalen kræver,
at vi ser på samfundets kultur,
dets almindelige skikke og dets systemer.

660
01:06:38,147 --> 01:06:46,580
Derefter undersøger vi, hvilke islamiske
tanker der kan imødegå og ændre dem.
Metoden er altså den samme.

661
01:06:46,580 --> 01:06:49,957
Men i tiltalen undersøger vi
den fremherskende kultur i samfundet,

662
01:06:49,957 --> 01:06:57,500
de almindelige skikke og systemerne,
så vi kan møde dem
med passende islamiske tanker.

663
01:06:57,500 --> 01:07:03,100
I dag taler vi ikke til mennesker om
at afskaffe tilbedelsen af Hubal og Manat.

664
01:07:03,100 --> 01:07:08,595
Vi taler heller ikke til dem
om at begrave døtre levende,
for dette findes ikke længere.

665
01:07:08,595 --> 01:07:16,484
I stedet taler vi til dem om at forkaste
Vestens lovgivninger, der er trængt ind
i vores lande, og Vestens begreber, der

666
01:07:16,484 --> 01:07:24,292
har invaderet vores sind: nationalisme,
patriotisme, adskillelse af religionen
fra livet og offentlige friheder.

667
01:07:24,292 --> 01:07:27,579
Vi fremlægger det islamiske
alternativ til dem.

668
01:07:27,579 --> 01:07:34,975
Tiltalen er således en anden tiltale
fra islam selv om andre spørgsmål
i islam selv for at imødegå nye tanker.

669
01:07:34,975 --> 01:07:39,496
Men metoden til at ændre samfundets
struktur skal være den metode,

670
01:07:39,496 --> 01:07:43,358
Profeten—må Allah velsigne
ham og give ham fred—anvendte.

671
01:07:43,358 --> 01:07:48,700
Vi får måske senere,
om Allah vil, episoder med titlen
Hvordan man bærer da’wahen.

672
01:07:48,700 --> 01:07:56,480
Bror Abdullah siger: Det fortælles,
at al-Shafi‘i ændrede sine shari’ah-love,
da han flyttede fra Irak til Egypten.

673
01:07:56,480 --> 01:08:00,839
Vidner det ikke om den nye
virkeligheds indflydelse eller om,

674
01:08:00,839 --> 01:08:07,080
at hans forståelse blev udvidet,
så han opdagede noget,
han ikke tidligere havde erkendt?

675
01:08:07,080 --> 01:08:11,184
Ellers ville det betyde,
at Allahs love ændrede sig for ham.

676
01:08:11,184 --> 01:08:16,569
Overfør denne sammenligning til den store
udvikling i menneskers liv i dag,

677
01:08:16,569 --> 01:08:20,160
især efter at verden er
blevet som en lille landsby.

678
01:08:20,160 --> 01:08:29,242
Jeg har drøftet netop dette
eksempel i tidligere halaqaat,
så jeg gentager det naturligvis nu.

679
01:08:29,242 --> 01:08:33,200
Den ene ting leder
tanken hen på den anden.

680
01:08:33,200 --> 01:08:37,775
Mine brødre, da Imam
al-Shafi‘is madhhab ændrede sig,

681
01:08:37,775 --> 01:08:46,489
og han gik fra én madhhab til en anden,
opstod det, der kaldes hans gamle
madhhab og hans nye madhhab.

682
01:08:46,489 --> 01:08:54,440
Dette faldt sammen med hans flytning
fra Irak til Egypten;
det skyldtes ikke flytningen.

683
01:08:54,440 --> 01:09:02,090
Lad mig fortælle en historie,
som rummer en lære og også noget humor.

684
01:09:02,090 --> 01:09:09,879
Det fortælles, at en dreng bad sin far
om lov til at gå ud og lege i haven.

685
01:09:09,879 --> 01:09:23,511
Faren så gennem vinduet. Hvis han så træet
bevæge sig kraftigt i vinden, sagde han
til drengen: »Vinden er kraftig udenfor.

686
01:09:23,511 --> 01:09:35,195
Se på træet. Bliv hjemme, og gå ikke
ud.« For faren var træets bevægelse
et tegn på vind og måske endda storm.

687
01:09:35,195 --> 01:09:42,706
Men drengen forbandt forbuddet
mod at gå ud med træets bevægelse.

688
01:09:42,706 --> 01:09:55,920
Han gjorde straks træet til selve årsagen
og begyndte at fælde det, så det ikke
længere kunne forhindre ham i at gå ud.

689
01:09:55,920 --> 01:09:59,120
Denne forbindelse er naiv og simpel.

690
01:09:59,120 --> 01:10:02,640
Træets bevægelse faldt blot sammen med,

691
01:10:02,640 --> 01:10:10,426
at han ikke måtte gå ud,
og derfor troede han, at træets
bevægelse forhindrede ham i at gå ud.

692
01:10:10,426 --> 01:10:13,520
Det er en overfladisk betragtning.

693
01:10:13,520 --> 01:10:17,458
Påstanden er, at Imam al-Shafi‘i,
da han flyttede til Egypten,

694
01:10:17,458 --> 01:10:22,955
blev påvirket af Egyptens miljø, samfund
og kultur og derfor ændrede sin madhhab.

695
01:10:22,955 --> 01:10:27,058
Denne tale er uværdig for Imam
al-Shafi‘i og for islamisk fiqh.

696
01:10:27,058 --> 01:10:35,180
Den er en fornærmelse mod islamisk fiqh og
mod Imam al-Shafi‘i selv. Imam al-Shafi‘i
henter ikke sin fiqh fra virkeligheden.

697
01:10:35,180 --> 01:10:37,222
Det, der faktisk skete,

698
01:10:37,222 --> 01:10:47,435
var, at Imam al-Shafi‘i i begyndelsen
af sit videnskabelige liv studerede
hadith-skolen hos lærde fra Madinah.

699
01:10:47,435 --> 01:10:58,328
Han blev elev af Imam Malik—må Allah
have barmhjertighed med ham—og voksede
således op i hadith- og traditionsskolen.

700
01:10:58,328 --> 01:11:00,825
Senere rejste han til Irak,

701
01:11:00,825 --> 01:11:09,448
hvor han mødte en anden skole,
meningsskolen: Abu Hanifahs,
Sufyan al-Thawris og andres skole.

702
01:11:09,448 --> 01:11:13,420
Denne skole udmærkede sig særligt i qiyas.

703
01:11:13,420 --> 01:11:23,688
Imam al-Shafi‘i lærte således de to skoler
at kende. Først fulgte han Imam Maliks
skole og hadith- og traditionsskolen.

704
01:11:23,688 --> 01:11:33,314
Da han derefter studerede meningsskolen,
ophørte han med at følge en bestemt
madhhab og med blot at være elev.

705
01:11:33,314 --> 01:11:44,116
I stedet genovervejede han spørgsmålene
selvstændigt og etablerede sin egen metode
ud fra de beviser, han nåede frem til.

706
01:11:44,116 --> 01:11:52,780
Han drog nytte af begge skolers metoder,
fastlagde grundlaget for usul
al-fiqh og skrev al-Risalah.

707
01:11:52,780 --> 01:11:58,241
På grundlag af disse principper i usul
al-fiqh udviklede han en ny fiqh.

708
01:11:58,241 --> 01:11:59,465
Den opstod ikke,

709
01:11:59,465 --> 01:12:08,785
fordi han blev påvirket af miljøet i
Egypten, Irak eller Den Arabiske Halvø, og
heller ikke fordi han blandede miljøerne.

710
01:12:08,785 --> 01:12:15,469
Nej, den opstod på grund
af hans høje videnskabelige
niveau og hans egen undersøgelse.

711
01:12:15,469 --> 01:12:18,482
Han grundlagde en skole på principper,

712
01:12:18,482 --> 01:12:26,578
han selv havde fundet bevis for,
og foretog derefter på ny ijtihad
og udledte sine love på grundlag af dem.

713
01:12:26,578 --> 01:12:35,986
Således opstod hans nye madhhab. Sagen
handler ikke om udvikling over tid eller
sted eller om samfundsmæssig forandring.

714
01:12:35,986 --> 01:12:42,295
Den handler derimod om,
at denne mand nåede et højt
niveau i viden og videnskaberne,

715
01:12:42,295 --> 01:12:49,717
indtil han ikke længere var bundet
af hadith- og traditionsskolen
eller af meningsskolen i Irak.

716
01:12:49,717 --> 01:12:52,594
Derfor blev hans madhhab enestående.

717
01:12:52,594 --> 01:13:00,573
Fra en anden vinkel siger jeg,
at Imam al-Shafi‘is skole—må Allah have
barmhjertighed med ham—rummer nogle

718
01:13:00,573 --> 01:13:09,480
af de største og mest ophøjede metoder
til udledning og refleksion over tekster,
som den islamiske verden har kendt.

719
01:13:09,480 --> 01:13:12,146
Sagen handler altså ikke om udvikling.

720
01:13:12,146 --> 01:13:18,896
Hvis sagen var, at mennesker påvirkes
af miljøet og derfor udvikler deres tale,
hvad betyder det så,

721
01:13:18,896 --> 01:13:26,062
at den malikitiske madhhab,
som opstod i Den Arabiske Halvøs ørken,
spredte sig i Andalusien, der hverken

722
01:13:26,062 --> 01:13:34,145
gennem sin historie, sit miljø, sin
tidligere kultur eller sine sprog havde
nogen forbindelse til Den Arabiske Halvø?

723
01:13:34,145 --> 01:13:38,311
Hvad betyder det, at den malikitiske
madhhab spredte sig dér?

724
01:13:38,311 --> 01:13:42,894
Den samme malikitiske madhhab
spredte sig også i Malaya og i nogle

725
01:13:42,894 --> 01:13:49,060
områder i den islamiske verdens
østlige del flere hundrede
år efter madhhabens opståen.

726
01:13:49,060 --> 01:13:56,560
Og hvad betyder det, at den samme
shafi‘itiske madhhab spredte sig på
Indonesiens øer og andre steder i verden?

727
01:13:56,560 --> 01:14:03,704
Det, der faktisk skete, var,
at malikitiske jurister rejste
til det islamiske Maghreb og Andalusien.

728
01:14:03,704 --> 01:14:08,494
Deres madhhab spredte sig,
fordi disse jurister bragte den med sig.

729
01:14:08,494 --> 01:14:13,546
På samme måde spredte den shafi‘itiske
madhhab sig på Indonesiens øer,

730
01:14:13,546 --> 01:14:18,860
fordi shafi‘itiske jurister kom dertil
og underviste befolkningen i den.

731
01:14:18,860 --> 01:14:24,000
Sagen har altså intet med udvikling
eller miljøets påvirkning at gøre.

732
01:14:24,000 --> 01:14:30,556
De shari’ah-mæssige tekster er faste,
og deres betydninger er faste;
det er virkeligheden, der ændrer sig.

733
01:14:30,556 --> 01:14:33,796
Det krævede er derfor ikke
at ændre shari’ah-lovene,

734
01:14:33,796 --> 01:14:40,661
men at søge i shari’ah og dens
grundlag—lovgivningsbeviserne—efter love,
der gælder for den nye virkelighed.

735
01:14:40,661 --> 01:14:44,287
Når virkeligheden ændrer sig,
ændres shari’ah-loven ikke.

736
01:14:44,287 --> 01:14:50,458
I stedet ophører én lov med at gælde,
og en anden lov, der vedrører
denne virkelighed, træder i kraft.

737
01:14:50,458 --> 01:14:57,708
Enhver lov har sin faktiske genstand
(manat al-hukm), altså sin virkelighed.
Selve shari’ah-loven har ikke ændret sig.

738
01:14:57,708 --> 01:15:03,262
Virkeligheden ændrede sig;
denne lov ophørte med at gælde,
og en anden trådte i dens sted.

739
01:15:03,262 --> 01:15:09,973
Det, mennesker kalder »ændring af lovene«,
er en talemåde, selv når de undertiden
mener noget korrekt med den.

740
01:15:09,973 --> 01:15:12,673
Sagen handler ikke om
en ændring af lovene.

741
01:15:12,673 --> 01:15:15,449
Den handler om en ændring
af virkeligheden:

742
01:15:15,449 --> 01:15:21,235
Nogle love ophører med at gælde,
andre love træder i kraft,
og atter andre love træder i kraft.

743
01:15:21,235 --> 01:15:27,560
Det er emnet om den skiftende
virkelighed—den skiftende virkelighed,
ikke skiftende shari’ah-love.

744
01:15:27,560 --> 01:15:32,771
Mine ærede brødre, jeg takker jer
for at have fulgt med. Jeg beklager,
at jeg har holdt jer så længe.

745
01:15:32,771 --> 01:15:36,680
Må Allah den Højeste tilskrive
mig og jer belønning,

746
01:15:36,680 --> 01:15:43,104
øge os i viden og gøre vores viden
og handlinger oprigtige
alene for Hans ærede åsyn.

747
01:15:43,104 --> 01:15:45,480
Må Allah velsigne vores mester Muhammad,

748
01:15:45,480 --> 01:15:52,267
hans familie, hans Sahabah og alle,
der fulgte hans retledning
på bedste vis indtil Dommens Dag.

749
01:15:52,267 --> 01:15:55,540
Fred være med jer og Allahs
nåde og velsignelser.
