1
00:00:30,000 --> 00:00:35,730
I Allahs navn, Den Nåderige,
Den Barmhjertige.

2
00:00:35,730 --> 00:00:45,040
I Allahs navn, Den Nåderige,
Den Barmhjertige.

3
00:00:45,040 --> 00:00:51,410
Fred være med jer samt Allahs
barmhjertighed og velsignelser.

4
00:00:51,410 --> 00:01:01,620
Velkommen, kære brødre, til en ny
episode af jeres program Halaqa Online.

5
00:01:01,620 --> 00:01:11,800
Vi fortsætter en serie af halaqaat
med titlen »Hvordan da’wahen skal bæres«.

6
00:01:11,800 --> 00:01:17,660
I dag præsenterer jeg en episode
med titlen »Forandringens fortalere:

7
00:01:17,660 --> 00:01:22,160
Bærerne af da’wahen mellem
det ideologiske og det pragmatiske«.

8
00:01:22,160 --> 00:01:27,680
Det er velkendt, at den ideologiske
da’wah er en politisk bevægelse.

9
00:01:27,680 --> 00:01:37,120
Hvis den opstår i et forfaldent samfund,
må dens opgave være at føre
dette samfund til oprejsning.

10
00:01:37,120 --> 00:01:45,100
Et samfund går i forfald,
når den fremherskende offentlige tradition
og de anvendte systemer forfalder,

11
00:01:45,100 --> 00:01:52,260
mens det opnår højnelse,
når den offentlige tradition
og de anvendte systemer højnes.

12
00:01:52,260 --> 00:02:03,060
Den ideologiske da’wahs opgave bliver
derfor at forandre samfundet ved at ændre
den offentlige tradition og systemerne.

13
00:02:03,060 --> 00:02:10,366
Det sker ved at bekæmpe de fremherskende
tanker, overbevisninger,

14
00:02:10,366 --> 00:02:20,311
begreber og følelser samt
de eksisterende systemer,
som naturligvis strider mod ideologien,

15
00:02:20,311 --> 00:02:26,900
så de erstattes af høje og korrekte
tanker, overbevisninger,
begreber, følelser og systemer.

16
00:02:26,900 --> 00:02:33,900
Det betyder, at den ideologiske da’wah
må støde sammen med den fordærvede
virkelighed fra første dag,

17
00:02:33,900 --> 00:02:42,158
fordi den kommer med noget nyt,
som er fremmed for den virkelighed,
menneskene lever i.

18
00:02:42,158 --> 00:02:49,780
Samfund holder af natur fast
i deres traditioner, skikke og
overbevisninger og opgiver dem ikke let.

19
00:02:49,780 --> 00:03:00,100
Det kræver derimod mange års utrætteligt
arbejde, vedvarende kamp, bitter strid
og stor udholdenhed fra da’wah-bærerne,

20
00:03:00,100 --> 00:03:10,280
før menneskene begynder at opgive deres
overbevisninger og tanker, og før deres
følelser begynder at blive formet på ny.

21
00:03:10,280 --> 00:03:18,120
Politiske bevægelser, som vil forandre
samfundet og føre det til oprejsning,
må derfor fra første dag forvente,

22
00:03:18,120 --> 00:03:23,221
at menneskene konfronterer dem,
modsætter sig dem og svigter dem.

23
00:03:23,221 --> 00:03:31,729
Da’wah-bærerne siger noget, der strider
mod menneskenes tilbøjeligheder, og de går
imod deres skikke og traditioner.

24
00:03:31,729 --> 00:03:39,352
Samfundet betragter dette som
en udfordring af den offentlige
tradition og et brud med de traditioner,

25
00:03:39,352 --> 00:03:42,720
der med tiden har fået
noget nær hellig status.

26
00:03:43,600 --> 00:03:46,780
Når vi gennemgår historiens begivenheder,

27
00:03:46,780 --> 00:03:55,780
ser vi, at enhver ny da’wah blev mødt med
bekæmpelse, fanatisme og stiv fastholden
ved det gamle, navnlig hos forfaldne folk.

28
00:03:55,780 --> 00:04:03,900
Denne sandhed kommer tydeligst
til udtryk i sendebuddenes da’waher,
fred være med dem.

29
00:04:03,900 --> 00:04:08,118
De blev ofte sendt til folk,
der var sunket ned i forfaldets mørke.

30
00:04:08,118 --> 00:04:11,984
De kaldte dem til at antage
’aqidaer og religioner,

31
00:04:11,984 --> 00:04:18,208
som var bygget på fornuften, og arbejdede
dermed for at højne dem intellektuelt.

32
00:04:18,208 --> 00:04:24,620
Til gengæld blev de mødt
med latterliggørelse, bekæmpelse,
skade og fornærmelser.

33
00:04:24,620 --> 00:04:26,416
Betragt Allahs, den Ophøjedes, ord:

34
00:04:26,416 --> 00:04:28,020
﴿ يَـٰحَسْرَةً عَلَى ٱلْعِبَادِ
ۚ مَا يَأْتِيهِم مِّن

35
00:04:28,020 --> 00:04:29,495
رَّسُولٍ إِلَّا كَانُوا۟
بِهِۦ يَسْتَهْزِءُونَ ﴾

36
00:04:29,495 --> 00:04:32,061
»Ak, hvor sørgeligt for
tjenerne! Der kom aldrig et

37
00:04:32,061 --> 00:04:34,486
sendebud til dem, uden at de
gjorde nar af ham« [36:30]

38
00:04:34,486 --> 00:04:35,286
, og Hans ord:

39
00:04:35,286 --> 00:04:36,680
﴿ كَذَٰلِكَ مَآ أَتَى
ٱلَّذِينَ مِن قَبْلِهِم مِّن

40
00:04:36,680 --> 00:04:38,155
رَّسُولٍ إِلَّا قَالُوا۟
سَاحِرٌ أَوْ مَجْنُونٌ ﴾

41
00:04:38,155 --> 00:04:41,106
»Sådan var det også: Der kom
intet sendebud til dem før dem,

42
00:04:41,106 --> 00:04:43,800
uden at de sagde: »En troldmand
eller en galning«« [51:52]

43
00:04:43,800 --> 00:04:49,474
Se på disse vers, som opregner de folk og
nationer, der fornægtede deres sendebud.
Allah, den Ophøjede, siger:

44
00:04:49,474 --> 00:04:50,908
﴿ ۞ كَذَّبَتْ قَبْلَهُمْ
قَوْمُ نُوحٍ فَكَذَّبُوا۟

45
00:04:50,908 --> 00:04:52,343
عَبْدَنَا وَقَالُوا۟ مَجْنُونٌ وَٱزْدُجِرَ

46
00:04:52,343 --> 00:04:53,778
فَدَعَا رَبَّهُۥٓ أَنِّى
مَغْلُوبٌ فَٱنتَصِرْ ﴾

47
00:04:53,778 --> 00:04:55,930
»Før dem fornægtede Nuhs folk sandheden.

48
00:04:55,930 --> 00:05:01,017
De fornægtede Vores tjener og sagde:
»En galning!« Og han blev jaget bort.
Så påkaldte han sin Herre:

49
00:05:01,017 --> 00:05:03,364
»Jeg er blevet overvundet,
så hjælp mig«« [54:9–10]

50
00:05:03,364 --> 00:05:04,604
; og Den Almægtige siger:

51
00:05:04,604 --> 00:05:06,430
﴿ كَذَّبَتْ ثَمُودُ بِٱلنُّذُرِ
فَقَالُوٓا۟ أَبَشَرًا مِّنَّا

52
00:05:06,430 --> 00:05:08,125
وَٰحِدًا نَّتَّبِعُهُۥٓ إِنَّآ
إِذًا لَّفِى ضَلَـٰلٍ وَسُعُرٍ

53
00:05:08,125 --> 00:05:09,755
۝ أَءُلْقِىَ ٱلذِّكْرُ عَلَيْهِ
مِنۢ بَيْنِنَا بَلْ هُوَ

54
00:05:09,755 --> 00:05:11,712
كَذَّابٌ أَشِرٌ سَيَعْلَمُونَ
غَدًا مَّنِ ٱلْكَذَّابُ ٱلْأَشِرُ ﴾

55
00:05:11,712 --> 00:05:13,473
»Thamud fornægtede advarslerne.

56
00:05:13,473 --> 00:05:16,864
De sagde: »Skal vi følge et enkelt
menneske fra vores egne rækker?

57
00:05:16,864 --> 00:05:22,864
Så ville vi sandelig befinde os
i vildfarelse og vanvid. Er Påmindelsen
blevet sendt ned til ham alene blandt os?

58
00:05:22,864 --> 00:05:27,593
Nej, han er en overmodig løgner.«
I morgen vil de få at vide,
hvem den overmodige løgner er«

59
00:05:27,593 --> 00:05:28,443
[54:23–26]

60
00:05:28,443 --> 00:05:33,833
Heraf siger vi:
Hvis samfundet slutter op om en politisk
da’wah fra dens allerførste dag,

61
00:05:33,833 --> 00:05:37,675
er det under ingen omstændigheder
bevis på dens succes.

62
00:05:37,675 --> 00:05:43,020
Det kan tværtimod være tegn på,
at da’wahen har fejlet
og lidt nederlag. Hvorfor?

63
00:05:43,020 --> 00:05:48,620
Folk slutter sig af natur til dem,
der udtrykker deres tanker,
overbevisninger og mål.

64
00:05:48,620 --> 00:05:57,513
Når et forfaldent folk fra første dag
slutter op om en politisk bevægelse,
betyder det som regel,

65
00:05:57,513 --> 00:06:06,800
at bevægelsen er af samme art som
dette samfund og bærer de samme tanker,
forestillinger og overbevisninger.

66
00:06:06,800 --> 00:06:10,840
Den er med andre ord lige så
forfalden som samfundet selv.

67
00:06:10,840 --> 00:06:16,540
Hvis de politiske bevægelsers
opgave i et forfaldent samfund
er at føre det til oprejsning,

68
00:06:16,540 --> 00:06:22,700
er det indlysende, at deres tanke må
afvige fra den offentlige tradition,

69
00:06:22,700 --> 00:06:26,280
og at deres følelser må stå i modsætning
til de dominerende følelser.

70
00:06:26,280 --> 00:06:34,193
De må altså besidde en tanke,
som samfundet ikke besidder,
og hvormed de kan forandre samfundet.

71
00:06:34,193 --> 00:06:41,000
Ellers er deres eksistens meningsløs;
måske ville det ligefrem være bedre,
hvis de ikke fandtes.

72
00:06:41,000 --> 00:06:47,220
Den, der vil højne menneskene,
må nemlig først selv være højtstående.

73
00:06:47,220 --> 00:06:51,640
Det er indlysende, at den, der mangler
noget, ikke kan give det videre.

74
00:06:51,640 --> 00:06:55,560
Dette er forskellen mellem
ideologiske da’waher,

75
00:06:55,560 --> 00:07:02,720
som holder fast ved ideologien,
og pragmatiske da’waher, det vil sige dem,
der tilpasser sig virkeligheden.

76
00:07:04,180 --> 00:07:08,140
Pragmatiske da’waher erkender,

77
00:07:08,140 --> 00:07:15,020
at den bestående virkelighed, som ummah
lever i, er fordærvet, og de erkender
nødvendigheden af forandring.

78
00:07:15,020 --> 00:07:19,307
Men de går straks fra denne
erkendelse til handling,

79
00:07:19,307 --> 00:07:27,220
uden at handlingen forudgås
af tænkning over den egentlige
karakter af samfundets problem.

80
00:07:27,220 --> 00:07:33,855
De tænker heller ikke over den idé,
som samfundet skal føres
til oprejsning på grundlag af,

81
00:07:33,855 --> 00:07:38,480
eller over den metode, de skal
følge for at nå et bestemt mål.

82
00:07:38,480 --> 00:07:46,250
De udfører improviserede,
spontane og ugennemtænkte handlinger,
som ofte er uden et klart mål.

83
00:07:46,250 --> 00:07:54,120
Deres arbejde bliver derfor
i virkeligheden hentet fra den fordærvede
virkelighed, de lever i.

84
00:07:54,120 --> 00:07:57,439
De har altså gjort virkeligheden,
trods dens fordærv,

85
00:07:57,439 --> 00:08:03,560
til løsningens kilde—løsningens
kilde—i stedet for at gøre denne
virkelighed til løsningens genstand.

86
00:08:03,560 --> 00:08:10,865
Dermed bliver deres arbejde en tilpasning
til den fordærvede virkelighed
og en fastholdelse af det grundlag,

87
00:08:10,865 --> 00:08:12,600
som dette samfund hviler på.

88
00:08:12,600 --> 00:08:17,632
Disse pragmatiske da’waher bliver
således et udtryk for de tanker,

89
00:08:17,632 --> 00:08:22,871
overbevisninger, målestokke og følelser,
der hersker i det forfaldne samfund.

90
00:08:22,871 --> 00:08:27,168
Eftersom folk følger dem,
der udtrykker deres overbevisninger,

91
00:08:27,168 --> 00:08:34,832
følelser og orienteringer,
vil menneskene slutte op om
disse da’waher fra første dag.

92
00:08:34,832 --> 00:08:43,615
Dermed bliver da’waherne reaktionære
og bidrager til at fastholde den
fordærvede og tilbagestående virkelighed,

93
00:08:43,615 --> 00:08:45,262
som samfundet lever i.

94
00:08:45,262 --> 00:08:54,136
Dette gælder navnlig, når de iklæder
de fordærvede tanker og overbevisninger
et skær af shari’ah-mæssig legitimitet,

95
00:08:54,136 --> 00:08:59,260
lærdom og fiqh og knytter shari’ah-beviser
og fiqh-eksempler til dem.

96
00:08:59,260 --> 00:09:07,100
Men hvis dette samfund får mulighed
for at rejse sig under påvirkning
af ideologiske da’wah-bærere,

97
00:09:07,100 --> 00:09:17,180
vil det hurtigt forlade disse da’waher,
som da ikke længere vil repræsentere
dets overbevisninger og mål.

98
00:09:17,180 --> 00:09:20,800
Hvad angår de ideologiske da’waher,

99
00:09:20,800 --> 00:09:30,094
så er de ideologiske da’waher dem,
der intellektuelt erkender virkelighedens
fordærv og samfundets tilbageståenhed.

100
00:09:30,094 --> 00:09:37,055
Fra denne erkendelse går de videre til at
studere virkeligheden og trænge dybt ind

101
00:09:37,055 --> 00:09:46,760
i den for at forstå problemets egentlige
karakter, for den, der ikke forstår
problemet, kan ikke forventes at løse det.

102
00:09:46,760 --> 00:09:54,080
Den ideologiske bevægelse foretager
derfor et dybtgående studie
af samfundet med dets tanker,

103
00:09:54,080 --> 00:10:00,460
overbevisninger, målestokke,
følelser og systemer.

104
00:10:00,460 --> 00:10:06,840
Studiet gør den i stand til at skelne det
korrekte fra det fordærvede og ufrugtbare,

105
00:10:06,840 --> 00:10:15,694
erkende hvilke tanker og følelser
samfundet mangler, identificere de
fremmede og fordærvede tanker og følelser,

106
00:10:15,694 --> 00:10:23,160
der har trængt ind i det,
og forstå virkeligheden af de systemer,
som påtvinges menneskene.

107
00:10:23,160 --> 00:10:32,240
Derefter vender bevægelsen sig mod sin
ideologi—som for os er islam—for dér
at søge den korrekte løsning på problemet.

108
00:10:32,240 --> 00:10:40,280
Denne løsning består af en række
begreber og systemer,
hvormed samfundet skal forandres.

109
00:10:40,280 --> 00:10:46,700
Når den ideologiske da’wah
søger efter den løsning,
hvormed den vil forandre samfundet,

110
00:10:46,700 --> 00:10:53,260
må den ikke påvirkes af den fordærvede
virkelighed, som menneskene lever i.

111
00:10:53,260 --> 00:11:01,620
Løsningen skal være fuldstændig
fri for alle de fordærvede forhold,
der rammer samfundet.

112
00:11:01,620 --> 00:11:07,440
Mens den pragmatiske bevægelse er
bundet til den fordærvede virkelighed,

113
00:11:07,440 --> 00:11:13,720
henter sine forestillinger
og løsninger fra den og ikke kan
frigøre sig fra dens indflydelse,

114
00:11:13,720 --> 00:11:24,833
har den ideologiske bevægelse hævet sig
over omgivelserne og forholdene med alle
deres omstændigheder og sammenhænge.

115
00:11:24,833 --> 00:11:34,369
Den hæver sig ikke for at sætte sig over
menneskene, men over virkeligheden for
at forstå den mere omfattende og præcist,

116
00:11:34,369 --> 00:11:41,401
se frem mod den ønskede oprejsning
og det fastlagte mål og føre
ummah ind på vejen dertil.

117
00:11:41,401 --> 00:11:50,359
Derefter vender den tilbage til
samfundet—ikke for at fordybe sig i det,
blive påvirket af det eller følge med det,

118
00:11:50,359 --> 00:11:55,560
men for at tage det ved hånden
på vejen mod højnelse og oprejsning.

119
00:11:55,560 --> 00:12:03,350
Således begynder den ideologiske da’wah
med at konfrontere det tilbagestående
samfund med sin da’wah.

120
00:12:03,350 --> 00:12:09,948
Sammenstødet begynder mellem den gamle,
udslidte tanke på den ene
side og den nye tanke,

121
00:12:09,948 --> 00:12:17,940
som den ideologiske bevægelse bærer,
på den anden; og mellem politikken
i de systemer, som styrer samfundet,

122
00:12:17,940 --> 00:12:23,420
på den ene side og de løsninger, som
da’wah-bærerne fremfører, på den anden.

123
00:12:23,420 --> 00:12:29,384
Dette får i første omgang
den ideologiske bevægelse
til at virke fremmed for virkeligheden

124
00:12:29,384 --> 00:12:36,820
og får menneskene til at forestille sig,
at den er kommet fra en helt anden verden
uden forbindelse til deres samfund.

125
00:12:36,820 --> 00:12:41,195
Denne virkelighed er dog
i sandhed et af de glædelige tegn,

126
00:12:41,195 --> 00:12:47,180
som beroliger da’wah-bærerne med,
at de befinder sig på den rette vej.

127
00:12:47,180 --> 00:12:52,660
De møder nemlig det samme,
som da’wah-bærere altid
har mødt gennem historien,

128
00:12:52,660 --> 00:12:56,140
når de konfronterede
tilbagestående og forfaldne folk.

129
00:12:56,140 --> 00:13:06,360
Men den virkelighed, som de ideologiske
bevægelser oplever i begyndelsen,
ændrer og forvandler sig snart.

130
00:13:06,360 --> 00:13:11,198
Når de ideologiske da’wah-bærere
begynder deres da’wah,

131
00:13:11,198 --> 00:13:18,937
betragter de sig som trådt ind
på en intellektuel slagmark,
hvorfra de må gå sejrrigt ud.

132
00:13:18,937 --> 00:13:27,000
Denne slagmark er samfundet,
som er sunket ned i tilbageståenhedens
og forfaldets mørke.

133
00:13:27,000 --> 00:13:36,120
Mørket skjuler sandhederne for menneskenes
øjne, så de hverken ser falskhedens
falskhed eller sandhedens sandhed.

134
00:13:36,120 --> 00:13:46,780
I dette mørke kan de ikke skelne
mellem rigtigt og forkert, gavnligt
og fordærveligt eller sandhed og løgn.

135
00:13:46,780 --> 00:13:51,834
Men da’wah-bærerne, som har et
skarpt blik og forstår tingene,

136
00:13:51,834 --> 00:13:59,777
som de virkelig er, begynder
at konfrontere de udslidte tanker,
overbevisninger og systemer.

137
00:13:59,777 --> 00:14:04,522
Når den korrekte tanke støder
sammen med den syge tanke,

138
00:14:04,522 --> 00:14:10,320
og de høje begreber med de lave begreber,
springer der en gnist ud af sammenstødet.

139
00:14:10,320 --> 00:14:20,820
Den oplyser slagmarken, så falskhedens
brist afsløres for menneskene,
mens sandhedens sandhed stråler frem.

140
00:14:20,820 --> 00:14:22,112
Allah, den Ophøjede, siger:

141
00:14:22,112 --> 00:14:23,466
﴿ كَذَٰلِكَ يَضْرِبُ ٱللَّهُ
ٱلْحَقَّ وَٱلْبَـٰطِلَ

142
00:14:23,466 --> 00:14:24,943
ۚ فَأَمَّا ٱلزَّبَدُ
فَيَذْهَبُ جُفَآءً ۖ وَأَمَّا

143
00:14:24,943 --> 00:14:26,358
مَا يَنفَعُ ٱلنَّاسَ
فَيَمْكُثُ فِى ٱلْأَرْضِ ﴾

144
00:14:26,358 --> 00:14:31,957
»Således fremsætter Allah sandheden
og falskheden. Hvad skummet angår,
forsvinder det som affald, mens det, der

145
00:14:31,957 --> 00:14:34,480
gavner menneskene, bliver
tilbage på jorden« [13:17]

146
00:14:34,480 --> 00:14:37,013
Således gentages sammenstødene,

147
00:14:37,013 --> 00:14:45,440
og gnisterne bliver ved med at springe,
indtil der opstår en offentlig bevidsthed
om den ideologi, som da’wah-bærerne bærer.

148
00:14:45,440 --> 00:14:53,480
Denne bevidsthed bliver
til en offentlig mening og dernæst
til en positiv bevægelse i samfundet.

149
00:14:53,480 --> 00:14:55,860
Ummah tager den ideologiske
da’wah til sig,

150
00:14:55,860 --> 00:15:03,140
bærer dens sag, følger da’wah-bærerne,
svarer på deres kald og forsvarer dem,

151
00:15:03,140 --> 00:15:10,580
indtil den sammen med dem når frem
til at genopbygge det islamiske samfund
og genoptage den islamiske levemåde.

152
00:15:10,580 --> 00:15:15,560
Dette var, hvad der skete
med Allahs Sendebud,
må Allah velsigne ham og give ham fred.

153
00:15:15,560 --> 00:15:22,540
Da han begyndte at forkynde da’wahen
åbent sammen med de få Sahaba,
må Allah være tilfreds med dem,

154
00:15:22,540 --> 00:15:27,288
mødte han voldsom modstand fra det
jahiliyyah-prægede samfund i Makkah.

155
00:15:27,288 --> 00:15:31,480
Han blev mødt med latterliggørelse,
skade og belejring; det nåede så langt,

156
00:15:31,480 --> 00:15:39,880
at nogle af hans tilhængere blev dræbt,
og muslimerne blev betragtet som
et fremmedlegeme i det bestående samfund.

157
00:15:39,880 --> 00:15:47,630
Men styrken i den tanke, som han—må Allah
velsigne ham og give ham fred—bar, hans
stærke iman på den og den tålmodighed,

158
00:15:47,630 --> 00:15:52,420
hvormed han og dem omkring ham udholdt
rædslerne for at udbrede og ophøje den,

159
00:15:52,420 --> 00:15:57,500
førte tilsammen til dannelsen
af en offentlig mening for islam.

160
00:15:57,500 --> 00:16:04,038
Forholdene blev dermed gunstige
for oprettelsen af den islamiske
stat i Madinah og den praktiske

161
00:16:04,038 --> 00:16:05,440
anvendelse af islam.

162
00:16:05,440 --> 00:16:14,600
Da’wah-bærerne vil imidlertid ikke opnå
den ønskede forandring, hvis de følger
kringlede veje, forsøger at tilpasse

163
00:16:14,600 --> 00:16:23,760
sig den fordærvede virkelighed,
prøver at smigre menneskene eller føjer
bærerne af tanker fra kufr og vildfarelse.

164
00:16:23,760 --> 00:16:29,840
Når da’wah-bærerne begiver sig ud
i da’wahen til deres idé og begynder
at interagere med samfundet,

165
00:16:29,840 --> 00:16:38,512
må de forvente at blive udsat
for fristelser, som kalder dem
til at tilpasse sig de bestående forhold,

166
00:16:38,512 --> 00:16:43,580
smigre den brede befolkning
eller vinde menneskenes tilfredshed.

167
00:16:43,580 --> 00:16:47,834
Vanskeligheder og rædsler kan også få
dem til at afvige fra den fastlagte

168
00:16:47,834 --> 00:16:54,180
vej og drive dem til at søge midler
og fremgangsmåder, som kan få da’wahen
til at trække sig tilbage og gå baglæns.

169
00:16:54,180 --> 00:16:57,200
Qur'anen henledte
opmærksomheden på denne sandhed,

170
00:16:57,200 --> 00:17:02,131
da den henvendte sig til Sendebuddet,
må Allah velsigne ham
og give ham fred, med ordene:

171
00:17:02,131 --> 00:17:04,084
﴿ وَإِن كَادُوا۟ لَيَفْتِنُونَكَ
عَنِ ٱلَّذِىٓ أَوْحَيْنَآ

172
00:17:04,084 --> 00:17:05,827
إِلَيْكَ لِتَفْتَرِىَ
عَلَيْنَا غَيْرَهُۥ ۖ وَإِذًا

173
00:17:05,827 --> 00:17:07,710
لَّٱتَّخَذُوكَ خَلِيلًا وَلَوْلَآ
أَن ثَبَّتْنَـٰكَ لَقَدْ

174
00:17:07,710 --> 00:17:09,314
كِدتَّ تَرْكَنُ إِلَيْهِمْ
شَيْـًٔا قَلِيلًا إِذًا

175
00:17:09,314 --> 00:17:11,337
لَّأَذَقْنَـٰكَ ضِعْفَ ٱلْحَيَوٰةِ
وَضِعْفَ ٱلْمَمَاتِ ثُمَّ لَا

176
00:17:11,337 --> 00:17:12,383
تَجِدُ لَكَ عَلَيْنَا نَصِيرًا ﴾

177
00:17:12,383 --> 00:17:14,614
»De var nær ved at friste
dig bort fra det,

178
00:17:14,614 --> 00:17:20,560
Vi åbenbarede for dig, så du kunne
opdigte noget andet og tillægge Os det;
så ville de have taget dig som en nær ven.

179
00:17:20,560 --> 00:17:25,145
Havde Vi ikke gjort dig standhaftig,
kunne du næsten have hældet en smule

180
00:17:25,145 --> 00:17:31,770
til dem. Så ville Vi have ladet dig smage
den dobbelte straf i livet og den dobbelte
straf efter døden, og du ville ikke

181
00:17:31,770 --> 00:17:34,560
have fundet nogen til at
hjælpe dig mod Os« [17:73–75]

182
00:17:34,560 --> 00:17:41,119
De ideologiske da’wah-bærere må
derfor være fuldstændig på vagt
over for disse prøvelser.

183
00:17:41,119 --> 00:17:48,254
De må altid forstå,
at forholdet mellem islam og kufr er
et fuldstændigt sammenstød—et sammenstød,

184
00:17:48,254 --> 00:17:52,552
som ophøjer sandheden og får
falskheden til at forsvinde:

185
00:17:52,552 --> 00:17:54,236
﴿ وَقُلْ جَآءَ ٱلْحَقُّ
وَزَهَقَ ٱلْبَـٰطِلُ

186
00:17:54,236 --> 00:17:55,654
ۚ إِنَّ ٱلْبَـٰطِلَ كَانَ زَهُوقًا ﴾

187
00:17:55,654 --> 00:17:59,732
»Og sig: »Sandheden er kommet,
og falskheden er forsvundet.

188
00:17:59,732 --> 00:18:03,720
Falskheden er visselig bestemt
til at forsvinde«« [17:81]

189
00:18:03,720 --> 00:18:07,885
Dette sammenstød fører til det skændige
nederlag for kufr og dens tilhængere:

190
00:18:07,885 --> 00:18:09,551
﴿ بَلْ نَقْذِفُ بِٱلْحَقِّ عَلَى
ٱلْبَـٰطِلِ فَيَدْمَغُهُۥ ﴾

191
00:18:09,551 --> 00:18:11,089
»Nej, Vi slynger sandheden mod

192
00:18:11,089 --> 00:18:12,883
falskheden, så den knuser den« [21:18]

193
00:18:12,883 --> 00:18:14,677
Dette er Allahs, den Ophøjedes, ord:

194
00:18:14,677 --> 00:18:16,343
﴿ بَلْ نَقْذِفُ بِٱلْحَقِّ
عَلَى ٱلْبَـٰطِلِ فَيَدْمَغُهُۥ

195
00:18:16,343 --> 00:18:18,137
فَإِذَا هُوَ زَاهِقٌ ۚ وَلَكُمُ
ٱلْوَيْلُ مِمَّا تَصِفُونَ ﴾

196
00:18:18,137 --> 00:18:21,213
»Nej, Vi slynger sandheden mod
falskheden, så den knuser den,

197
00:18:21,213 --> 00:18:24,160
og straks forsvinder den. Ve jer
for det, I beskriver« [21:18]

198
00:18:24,160 --> 00:18:28,632
Forskellen mellem islam og kufr er
forskellen mellem sandhed og falskhed,

199
00:18:28,632 --> 00:18:35,238
mellem lys og mørke, mellem retledning
og vildfarelse, mellem godt og ondt
og mellem Paradiset og Helvede.

200
00:18:35,238 --> 00:18:41,260
Der er ingen mulighed for at mødes,
ingen mulighed for at købslå
og ingen mulighed for at forhandle.

201
00:18:41,260 --> 00:18:48,865
Fra den allerførste dag, hvor Allahs
Sendebud—må Allah velsigne ham og give
ham fred—begyndte at udbrede sin da’wah,

202
00:18:48,865 --> 00:18:55,095
ser vi ham henvende sig
til menneskene med fasthed og tillid
og konfrontere kufr og de vantro.

203
00:18:55,095 --> 00:19:00,110
Vi taler her om
intellektuel konfrontation,
ikke materiel konfrontation.

204
00:19:00,110 --> 00:19:06,421
I den makkanske fase førte
Profeten—må Allah velsigne ham
og give ham fred—ingen materiel kamp.

205
00:19:06,421 --> 00:19:13,944
Konfrontationen foregik gennem tanke
og ord: Han konfronterede kufr og de
vantro med styrke, mod og fuldstændig

206
00:19:13,944 --> 00:19:20,861
fasthed og fremlagde sin da’wah
udfordrende og åbent, med klare kendetegn
og præcist definerede ord og betydninger.

207
00:19:20,861 --> 00:19:26,956
Den efterlod intet rum for uklarhed eller
tvivl; der var intet spor af tøven i den,
og frygt havde ingen indflydelse på den.

208
00:19:26,956 --> 00:19:29,358
Qur'anen begyndte derefter
at blive åbenbaret.

209
00:19:29,358 --> 00:19:32,306
Den afslørede tåbeligheden
i de vantros forestillinger,

210
00:19:32,306 --> 00:19:37,829
dadlede dem for deres guder, fordømte
deres forældede levemåde og gjorde
nar af deres skikke og traditioner.

211
00:19:37,829 --> 00:19:40,478
Når den omtaler afguderne,
ser vi den sige:

212
00:19:40,478 --> 00:19:41,828
﴿ إِنَّكُمْ وَمَا
تَعْبُدُونَ مِن دُونِ ٱللَّهِ

213
00:19:41,828 --> 00:19:42,994
حَصَبُ جَهَنَّمَ أَنتُمْ
لَهَا وَٰرِدُونَ ﴾

214
00:19:42,994 --> 00:19:45,264
»I og det, I tilbeder
foruden Allah, er sandelig

215
00:19:45,264 --> 00:19:47,657
brændsel til Helvede. I skal
træde ind i det« [21:98]

216
00:19:47,657 --> 00:19:49,068
Og Han, priset være Han, siger:

217
00:19:49,068 --> 00:19:50,847
﴿ أَفَرَءَيْتُمُ ٱللَّـٰتَ
وَٱلْعُزَّىٰ وَمَنَوٰةَ ٱلثَّالِثَةَ

218
00:19:50,847 --> 00:19:52,504
ٱلْأُخْرَىٰٓ ۝ أَلَكُمُ ٱلذَّكَرُ
وَلَهُ ٱلْأُنثَىٰ تِلْكَ

219
00:19:52,504 --> 00:19:53,915
إِذًا قِسْمَةٌ ضِيزَىٰٓ ۝
إِنْ هِىَ إِلَّآ أَسْمَآءٌ

220
00:19:53,915 --> 00:19:55,752
سَمَّيْتُمُوهَآ أَنتُمْ
وَءَابَآؤُكُم مَّآ أَنزَلَ ٱللَّهُ

221
00:19:55,752 --> 00:19:57,466
بِهَا مِن سُلْطَـٰنٍ ۚ إِن
يَتَّبِعُونَ إِلَّا ٱلظَّنَّ وَمَا

222
00:19:57,466 --> 00:19:59,057
تَهْوَى ٱلْأَنفُسُ ۖ وَلَقَدْ
جَآءَهُم مِّن رَّبِّهِمُ

223
00:19:59,057 --> 00:20:00,060
ٱلْهُدَىٰٓ ﴾

224
00:20:00,060 --> 00:20:02,937
»Har I betragtet al-Lat og al-Uzza
og Manat, den tredje af dem?

225
00:20:02,937 --> 00:20:07,589
Tilkommer hankønnet jer og hunkønnet Ham?
Det ville sandelig være
en uretfærdig fordeling.

226
00:20:07,589 --> 00:20:12,916
De er blot navne, som I og jeres
forfædre har navngivet; Allah har ikke
sendt nogen bemyndigelse ned for dem.

227
00:20:12,916 --> 00:20:16,772
De følger kun formodninger og det,
deres sjæle begærer, selv om retledningen

228
00:20:16,772 --> 00:20:19,282
allerede er kommet til dem
fra deres Herre« [53:19–23]

229
00:20:19,282 --> 00:20:20,328
Når Qur'anen omtaler

230
00:20:20,328 --> 00:20:25,617
deres blinde efterligning af deres fædre
og deres helliggørelse af det,
de arvede fra dem, ser vi den sige:

231
00:20:25,617 --> 00:20:27,523
﴿ وَإِذَا قِيلَ لَهُمُ ٱتَّبِعُوا۟
مَآ أَنزَلَ ٱللَّهُ قَالُوا۟

232
00:20:27,523 --> 00:20:29,122
بَلْ نَتَّبِعُ مَآ أَلْفَيْنَا
عَلَيْهِ ءَابَآءَنَآ ۗ

233
00:20:29,122 --> 00:20:30,844
أَوَلَوْ كَانَ ءَابَآؤُهُمْ
لَا يَعْقِلُونَ شَيْـًٔا وَلَا

234
00:20:30,844 --> 00:20:31,849
يَهْتَدُونَ ﴾

235
00:20:31,849 --> 00:20:33,124
»Når det siges til dem:

236
00:20:33,124 --> 00:20:38,311
»Følg det, Allah har åbenbaret«, siger de:
»Nej, vi følger det, som vi fandt
vores forfædre følge.« Også selv om deres

237
00:20:38,311 --> 00:20:40,834
forfædre intet forstod og
ikke var retledte?« [2:170]

238
00:20:40,834 --> 00:20:45,581
Når Qur'anen dadler og kritiserer
de tyranniske herskere og tyrannerne,
ser vi den sige:

239
00:20:45,581 --> 00:20:47,288
﴿ تَبَّتْ يَدَآ أَبِى لَهَبٍ
وَتَبَّ مَآ أَغْنَىٰ عَنْهُ

240
00:20:47,288 --> 00:20:49,138
مَالُهُۥ وَمَا كَسَبَ ۝
سَيَصْلَىٰ نَارًا ذَاتَ لَهَبٍ ﴾

241
00:20:49,138 --> 00:20:55,112
»Må Abu Lahabs hænder gå til grunde,
og må han gå til grunde. Hans rigdom
og det, han erhvervede, gavnede ham

242
00:20:55,112 --> 00:20:57,744
ikke. Han skal brænde i en
flammende ild« [111:1–3]

243
00:20:57,744 --> 00:21:02,296
Den afslører også al-Walid ibn al-Mughirah
og truer ham med straf, når den siger:

244
00:21:02,296 --> 00:21:04,003
﴿ وَلَا تُطِعْ كُلَّ حَلَّافٍ
مَّهِينٍ هَمَّازٍ مَّشَّآءٍۭ

245
00:21:04,003 --> 00:21:05,568
بِنَمِيمٍ ۝ مَّنَّاعٍ
لِّلْخَيْرِ مُعْتَدٍ أَثِيمٍ

246
00:21:05,568 --> 00:21:07,204
عُتُلٍّۭ بَعْدَ ذَٰلِكَ
زَنِيمٍ أَن كَانَ ذَا مَالٍ

247
00:21:07,204 --> 00:21:08,982
وَبَنِينَ إِذَا تُتْلَىٰ
عَلَيْهِ ءَايَـٰتُنَا قَالَ

248
00:21:08,982 --> 00:21:10,974
أَسَـٰطِيرُ ٱلْأَوَّلِينَ
سَنَسِمُهُۥ عَلَى ٱلْخُرْطُومِ ﴾

249
00:21:10,974 --> 00:21:17,233
»Adlyd ikke enhver foragtelig person,
der sværger i ét væk, bagtaler
og spreder sladder, som hindrer det gode,

250
00:21:17,233 --> 00:21:22,520
overskrider grænserne og synder,
og som er rå og ovenikøbet berygtet—blot
fordi han har rigdom og sønner.

251
00:21:22,520 --> 00:21:26,906
Når Vores vers læses op for ham,
siger han: »Fortællinger fra de

252
00:21:26,906 --> 00:21:29,680
gamle!« Vi skal brændemærke
ham på snuden« [68:10–16]

253
00:21:29,680 --> 00:21:35,226
Når Qur'anen omtaler fordærvede
relationer, ser vi den eksempelvis tale
om at give for lidt i mål. Den siger:

254
00:21:35,226 --> 00:21:36,883
﴿ وَيْلٌ لِّلْمُطَفِّفِينَ ۝
ٱلَّذِينَ إِذَا ٱكْتَالُوا۟

255
00:21:36,883 --> 00:21:38,476
عَلَى ٱلنَّاسِ يَسْتَوْفُونَ
وَإِذَا كَالُوهُمْ

256
00:21:38,476 --> 00:21:39,751
أَو وَّزَنُوهُمْ يُخْسِرُونَ أَلَا يَظُنُّ

257
00:21:39,751 --> 00:21:41,281
أُو۟لَـٰٓئِكَ أَنَّهُم
مَّبْعُوثُونَ ۝ لِيَوْمٍ عَظِيمٍ ﴾

258
00:21:41,281 --> 00:21:44,787
»Ve dem, der giver for lidt i mål:
Når de selv får udmålt fra menneskene,

259
00:21:44,787 --> 00:21:49,122
kræver de fuldt mål,
men når de måler eller vejer for dem,
giver de mindre. Tror de ikke,

260
00:21:49,122 --> 00:21:51,480
at de skal genopvækkes til
en vældig Dag?« [83:1–5]

261
00:21:51,480 --> 00:21:57,660
Da de vantro forsøgte at købslå
med Allahs Sendebud, må Allah velsigne
ham og give ham fred, tilbød de,

262
00:21:57,660 --> 00:22:01,400
at han skulle tilbede deres guder i ét år,
mod at de tilbad hans Gud i ét år.

263
00:22:01,400 --> 00:22:05,885
Det afgørende svar kom i åbenbaringen
gennem Allahs, den Ophøjedes, ord:

264
00:22:05,885 --> 00:22:07,478
﴿ قُلْ يَـٰٓأَيُّهَا
ٱلْكَـٰفِرُونَ ۝ لَآ أَعْبُدُ مَا

265
00:22:07,478 --> 00:22:09,215
تَعْبُدُونَ وَلَآ أَنتُمْ
عَـٰبِدُونَ مَآ أَعْبُدُ ۝

266
00:22:09,215 --> 00:22:10,953
وَلَآ أَنَا۠ عَابِدٌ مَّا
عَبَدتُّمْ وَلَآ أَنتُمْ

267
00:22:10,953 --> 00:22:12,762
عَـٰبِدُونَ مَآ أَعْبُدُ ۝
لَكُمْ دِينُكُمْ وَلِىَ دِينِ ﴾

268
00:22:12,762 --> 00:22:13,486
»Sig: »I vantro!

269
00:22:13,486 --> 00:22:17,975
Jeg tilbeder ikke det, I tilbeder, og I
tilbeder heller ikke det, jeg tilbeder.

270
00:22:17,975 --> 00:22:22,535
Jeg vil heller ikke tilbede det, I har
tilbedt, og I vil heller ikke tilbede det,

271
00:22:22,535 --> 00:22:25,720
jeg tilbeder. I har jeres religion,
og jeg har min«« [109:1–6]

272
00:22:25,720 --> 00:22:33,185
Disse vers fastslog dermed
den fuldstændige adskillelse mellem
islam og alle former for kufr,

273
00:22:33,185 --> 00:22:36,680
for efter sandheden
findes kun vildfarelse.

274
00:22:36,680 --> 00:22:41,840
Da de fremsatte tilbud til Profeten,
må Allah velsigne ham og give ham fred,

275
00:22:41,840 --> 00:22:46,640
for at få ham til at opgive sin da’wah,
var hans svar afgørende.

276
00:22:46,640 --> 00:22:52,454
Han sagde til sin onkel, der fungerede som
mellemmand mellem ham og dem: Ved Allah,

277
00:22:52,454 --> 00:22:58,880
min onkel, hvis de lagde solen i min højre
hånd og månen i min venstre på betingelse
af, at jeg skulle opgive denne sag,

278
00:22:58,880 --> 00:23:04,400
ville jeg ikke opgive den. På betingelse
af, at jeg skulle opgive denne sag,
indtil Allah lader den sejre, eller jeg

279
00:23:04,400 --> 00:23:07,398
omkommer for den, ville jeg ikke
opgive den [Ibn Hishams sira;

280
00:23:07,398 --> 00:23:10,518
ingen fastslået overleveringskæde].
Dette var metoden for de

281
00:23:10,518 --> 00:23:14,379
beslutsomme sendebud før ham.
Betragt Allahs, den Ophøjedes, ord:

282
00:23:14,379 --> 00:23:15,909
﴿ قَدْ كَانَتْ لَكُمْ أُسْوَةٌ
حَسَنَةٌ فِىٓ إِبْرَٰهِيمَ

283
00:23:15,909 --> 00:23:17,503
وَٱلَّذِينَ مَعَهُۥٓ إِذْ
قَالُوا۟ لِقَوْمِهِمْ إِنَّا

284
00:23:17,503 --> 00:23:19,301
بُرَءَٰٓؤُا۟ مِنكُمْ وَمِمَّا
تَعْبُدُونَ مِن دُونِ ٱللَّهِ

285
00:23:19,301 --> 00:23:21,164
كَفَرْنَا بِكُمْ وَبَدَا بَيْنَنَا
وَبَيْنَكُمُ ٱلْعَدَٰوَةُ

286
00:23:21,164 --> 00:23:23,155
وَٱلْبَغْضَآءُ أَبَدًا حَتَّىٰ
تُؤْمِنُوا۟ بِٱللَّهِ وَحْدَهُۥٓ ﴾

287
00:23:23,155 --> 00:23:28,357
»I har allerede et fremragende forbillede
i Ibrahim og dem, der var med ham,
da de sagde til deres folk:

288
00:23:28,357 --> 00:23:34,395
»Vi tager afstand fra jer og fra det,
I tilbeder foruden Allah. Vi afviser jer,
og fjendskab og had er opstået mellem os

289
00:23:34,395 --> 00:23:36,900
og jer for altid, indtil I
tror på Allah alene«« [60:4]

290
00:23:36,900 --> 00:23:46,968
Dette ærede vers viser tydeligt den faste
holdning, som de troende med den korrekte
’aqida indtager over for alt, der strider

291
00:23:46,968 --> 00:23:56,160
mod de overbevisninger og begreber,
som de med sikkerhed har fastslået er
sande, og som de har viet deres liv til.

292
00:23:56,160 --> 00:24:00,787
Vores mester Ibrahim, fred være med ham,
og dem, der var med ham,

293
00:24:00,787 --> 00:24:09,276
erklærede deres fuldstændige afstandtagen
fra alle deres folks ’aqidaer,
traditioner, vaner og skikke.

294
00:24:09,276 --> 00:24:18,160
De erklærede en voldsom krig mellem
sandhed og falskhed, indtil sandheden
sejrer, og falskheden forsvinder.

295
00:24:20,560 --> 00:24:24,299
Hvis da’wah-bærerne, kære brødre,
følger denne vej, sælger sig

296
00:24:24,299 --> 00:24:30,640
selv til Allah for at ophøje Hans ord
og implementere Hans Shari’ah og ikke
afviger fra den shari’ah-mæssige metode,

297
00:24:30,640 --> 00:24:35,210
som Allah, den Ophøjede,
har udstukket for dem i Sin ærede Bog:

298
00:24:35,210 --> 00:24:37,042
﴿ قُلْ هَـٰذِهِۦ سَبِيلِىٓ
أَدْعُوٓا۟ إِلَى ٱللَّهِ ۚ

299
00:24:37,042 --> 00:24:38,644
عَلَىٰ بَصِيرَةٍ أَنَا۠
وَمَنِ ٱتَّبَعَنِى ۖ

300
00:24:38,644 --> 00:24:40,552
وَسُبْحَـٰنَ ٱللَّهِ وَمَآ
أَنَا۠ مِنَ ٱلْمُشْرِكِينَ ﴾

301
00:24:40,552 --> 00:24:42,400
»Sig: Dette er min vej.

302
00:24:42,400 --> 00:24:47,190
Jeg kalder til Allah med klar
indsigt—jeg og dem, der følger mig.
Lovpriset være Allah, og

303
00:24:47,190 --> 00:24:50,700
jeg er ikke en af dem, der sætter
nogen ved Hans side« [12:108]

304
00:24:50,700 --> 00:24:58,528
Hvis da’wah-bærerne gør alt dette,
vil Allah, priset være Han, uden tvivl
opfylde Sit løfte og skænke dem Sin sejr.

305
00:24:58,528 --> 00:25:00,354
Han, priset være Han, siger:

306
00:25:00,354 --> 00:25:02,963
﴿ إِن تَنصُرُوا۟ ٱللَّهَ يَنصُرْكُمْ
وَيُثَبِّتْ أَقْدَامَكُمْ ﴾

307
00:25:02,963 --> 00:25:05,312
»Hvis I støtter Allah, støtter Han

308
00:25:05,312 --> 00:25:07,660
jer og gør jeres fødder faste« [47:7]

309
00:25:07,660 --> 00:25:13,120
Jeg beder Allah, priset og ophøjet være
Han, om at skænke denne da’wah sejr,

310
00:25:13,120 --> 00:25:19,904
give muslimerne succes med at følge
den rette vej, der adskiller sig
fra Satans veje, og give dem succes

311
00:25:19,904 --> 00:25:28,466
med at bære islam ren og klar, så de kan
genoptage deres islamiske levemåde gennem
den og bære den som et budskab til verden.

312
00:25:28,466 --> 00:25:31,700
Han er visselig Den Althørende,
Den, der besvarer bønner.

313
00:25:31,700 --> 00:25:36,020
Jeg siger disse ord, sender bønner
og fred over Allahs Sendebud,

314
00:25:36,020 --> 00:25:43,708
hans familie, hans Sahaba og dem,
der står sammen med ham, og beder
Allah om tilgivelse for mig og jer.

315
00:25:43,708 --> 00:25:48,160
Fred være med jer samt Allahs
barmhjertighed og velsignelser.
